Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi

Naturlig Energi’s trykte udgave er ophørt.
Vindkraftnyhederne pr. e-mail for 200,- kr. plus moms pr. modtager årligt
kan bestilles her eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se tidligere artikler fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2011

Massefabrikation bag ”lokal debat” mod vindkraft
Fire meget aktive vindmøllemodstandere har i de første ti måneder af 2011 skrevet 61% af samtlige 462 negative indlæg om vindkraft i Danmarks aviser, gratisaviser og lokalaviser. De har udnyttet, at især lokalaviserne ofte trykker alt, uanset påstandenes sandhedsværdi og  om indlægget er massefabrikeret til stribevis af aviser. En enkelt læserbrevsskribent i Østjylland har haft særlig stor succes med at benytte sig af, at forskellige annonceblade, som tilhører samme mediegruppe, forsøger at skabe indtryk af lokal debatlyst i netop deres avis ved at genoptrykke andre avisers læserbreve: Den pågældende skribent har f. eks. fået trykt 198 af de 462 negative indlæg i samtlige landets trykte medier i perioden. Hans vindmølle-kritik er næsten altid vandret fra lokalavisen i Norddjurs til lokalaviserne i Syddjurs og Århus og endog til ”Lokalavisen Sjælland”, hvor det dog blev trykt med fodnoten: ”Leveret af Adresseavisen Syddjurs”. Lokalaviserne er alle udgivet af JP/Politiken. [December 2011]

Forsikringer opsiges men møller kan altid forsikres
Forsikringsselskaberne kan opsige deres forsikring på en hvilken som helst vindmølle  med eller uden begrundelse. Det er den triste, men beklagelige virkelighed, men ingen vindmølleejer behøver dog under normale omstændigheder at frygte at stå med en vindmølle uden forsikring, siger Danmarks Vindmølleforenings sagkyndige på området, Jørn Larsen. Baggrunden er, at en mølleejer fra forsikringsselskabet CNA har fået meddelelse om, at hans 14 år gamle vindmølle ikke længere kan maskinkaskoforsikres i CNA. Selskabet vil dog gerne forsikre møllen, men kun mod brand, storm og tyveri. Det er  ikke usædvanligt, at forsikringsselskaber på den måde opsiger en forsikring på en vindmølle, og der behøver ikke at være tale om gamle eller mindre vindmøller, siger Jørn Larsen.  Han tilføjer, at man som mølleejer i den situation må gå til andre forsikringsselskaber for at høre, om og til hvilken præmie ens mølle kan maskinkaskoforsikres der. [December 2011]

Kritik men ikke retssag om ejerskab til vind
Rygter om, at den første erstatning til naboer til nye vindmøller skal prøves ved domstolene, er ikke korrekte, heller ikke selvom der rejses juridisk tvivl om Taksationsmyndighedens afgørelse i sagen. En nabo  blev i maj sidste år tilkendt 750.000 kr. i erstatning. Sagen adskiller sig fra normale nabo-sager ved, at naboen er tilkendt erstatning ikke for personlige gener, men for mistet produktion fra sine to vindmøller, når de nye møller forudses at ville skygge vindmæssigt for dem. Et andet møllelaug fik samtidig afslag på erstatning på 700.000 kr., fordi de, da de selv satte deres egne møller op, vidste, at nabomøller senere risikerede at påføre dem tabet. Taksationsmyndighedens afgørelser kan ikke appelleres til højere myndighed, men både naboen og den, der vil opstille nye møller og skal betale erstatningen, kan indbringe kendelsen for domstolen, hvis de er uenige i den. Det er det, der var forlydende om i vindmøllekredse. Imidlertid afviser såvel opstilleren som naboen overfor Naturlig Energi, at de har planer om at går til domstolene med sagen. Ejeren siger, at han helst vil undvære de nye nabo-møller, men at han i modsat fald vil acceptere erstatningen. Opstilleren siger, at han har tænkt sig at sende naboen en check. [December 2011]

Hvad statistikken fortæller om nabo-ersatatninger
Man skal i gennemsnit bo nærmere end 850 meter fra en ny mølle for at kunne påregne naboerstatning, og erstatningen vil i gennemsnit være lige over 100.000 kr. Det viser de første 314 afgørelser fra den såkaldte Taksationsmyndighed, som for Energinet.dk tager stilling til erstatningskrav fra naboer til nye vindmøller. Omkring 7% af erstatningerne er givet til ejendomme med afstande til vindmøllen på over 1.200 m. Næsten halvdelen af erstatningsbeløbene på 200.000 kr. og derover er givet til liebhaverejendomme. [December 2011]

Ingen nabo-erstatning til ren landbrugsjord og skov
Landbrugsjord og skovarealer uden boliger berettiger ikke til nabo-erstatning. Det blev sammen med bebudet indførelse af ”miljøstop” for vindmøller, hvis f. eks. skyggekast generer naboerne mere end ti timer årligt, blandt resultaterne af de seneste afgørelser fra Taksationsmyndigheden. Den tilkender eller afviser erstatningskrav fra naboer til nye møller, i dette tilfælde planlagte møller ved Bajlum/Vium nær Roslev i Skive Kommune. Af de 15 ansøgere tilkendtes de ti erstatning. Heraf var fire erstatningsbeløb under 1% af ansøgerens ejendomsværdi, så pengene kommer ikke til udbetaling. [December 2011]

Hvor længe holder en vindmølle?
Hvor længe holder en vindmølle ? Det korte svar er: Lige så længe man vedligeholder den. Man kan blive ved med at udskifte dele, når de går i stykker og således have en vindmølle, der altid er i god stand. Det er samme vilkår som for alle andre maskiner, biler og huse for den sags skyld. Når man holder op med at vedligeholde, så kommer forfaldet stille og roligt ... eller pludseligt. Møllerne kan således holdes kørende uendeligt, hvis det er det, man vil. Der er dog flere faktorer, som er afgørende for, hvor længe det er fornuftigt at holde møllen kørende. Vi må således også se på økonomien. Hvilke faktorer er da afgørende for levetiden ? Adgang til reservedele, pris for reservedele, elsalgspris og driftsomkostninger. Der ikke er nogle tekniske begrundede faktorer, kun økonomiske. Når en mølle er i god stand, er driftsomkostningerne væsentlig lavere end indtjeningen ved salg af el ( ellers var møllen aldrig stillet op). Der er dermed i denne situation intet, som indikerer, hvornår levetiden er slut. Den dag, der kommer et større havari, som koster mange penge at udbedre, skal man derimod  foretage en vurdering: Hvad koster det at udbedre skaden ? Hvor længe vil det tage møllen at tjene dette beløb ind ? Og kan møllen holdes kørende uden store problemer i denne periode? [December 2011]

Vestas løfter sløret for fremtidens vindmølle
330 deltog Danmarks Vindmølleforenings årlige vindtræf den 5. november hos Vestas i Århus. Vestas gør op med de  20 års levetid, som indtil nu har været det normale i vindmøllebranchen og vil fremover bygge sine møller med ”mindst 25 års designlevetid”, oplyste lederen af  Vestas’ udviklingsafdeling, Finn Strøm Madsen. Derudover fortalte han, at Vestas forbereder afprøvning af vinger på 100 meter, og han præsenterede et billede af gearet til den kommende 7 MW-mølle. I princippet ser Vestas ingen grænser for, hvor store møllerne kan blive, oplyste Finn Strøm Madsen, der løftede sløret for nogle af de nyheder fra Vestas, som fremtiden byder på. [November 2011]

2017 sidste chance for at bremse klimaet, mener IEA
Dommedags-skyerne var synlige, da cheføkonom i Det Internationale Energiagentur, dr. Faith Birol, i København præsenterede 2011-udgaven af agenturets rapport, World Energy Outlook, der benyttes som reference og arbejdsgrundlag på regeringsniveau verden over. 2011-rapporten har taget definitivt afsked med den fossile grundopfattelse og accepteret behovet for omlægning, men også påpeget, at om fem år er  det for sent - og at ikke meget tyder på, at advarslerne bliver taget alvorligt.  Dr. Faith Birol konstaterede indledningsvis, at regerings-reaktioner signalerer, at vurderingerne fra Det Internationale Energiagentur i World Energy Outlook 2011 ikke er forkert afmarcheret. Nye bekymringer har føjet sig til de kendte: Finanskrisen har fjernet opmærksomhed fra energipolitikken og begrænset midlerne til at handle klimamæssigt. Og Fukushima-katastrofen har medført, at atomkraftplaner møder ny usikkerhed. Faresignalerne er blevet mere tydelige:  CO2-udledningen sætter nye rekorder og er stadig mere faretruende, verdens energi-effektivitet er i 2010 forringet for 2. år i træk, og olieimport koster i dag mange lande faretruende meget, så den billige olies æra er forbi, fastslog dr. Birol. IEA deler derfor EU’s ønske om bindende aftaler om effektive priser på CO2-udldning, et ønske, som dog hæmmes af, at såvel IEA som EU anser det for afgørende, at det indføres globalt. [November 2011]

Fra 66 til 76 øre/kWh for at gå på elmarkedet
De danske ejere af flere tusinde vindmøller i Tyskland har fra 1. januar 2012 mulighed for at få del i et tillæg, som kan forhøje afregningsprisen for deres produktion fra godt 66 øre til 76 øre/kWh. Tillægget tilbydes i bestræbelserne på at få tyske vindmøller fra den faste afregning og ud på det frie el-marked. Hvis ejeren af en vindmølle i Tyskland hidtil har fået 90 euro for 1.000 kWh, har mølleejeren fra 1. januar 2012 mulighed for fra en bestemt  måned at skifte til markedsvilkår. Der er afregningen typisk langt lavere, men den tyske stat supplerer op, så mølleejeren fortsat er sikret 90 euro pr. MWh. Oveni dette beløb kommer fra nytår et tillæg til håndtering af strømsalget på markedsvilkår. Det er på 12 euro/MWh i 2012, 10 euro i 2013, 8,5 euro i 2014 og 7 euro/MWh i 2015.Tillægget skal finansiere håndteringen af el-salget på markedsvilkår. [November 2011]

Udskiftning af møllehat gør møllen til en ny mølle
Udskiftning af en mølletop med vinger og indhold til en ny mølletop i præcis samme størrelse klassificerer hele møllen som en ny mølle, og  naboerne derfor har ret til at søge naboertatning for reduceret ejendomsværdi. Det fik to naboer, begge med under 550 meter til møllerne, dog ikke noget ud af. Projektet i Ramme ved Lemvig, hvor afgørelsen er faldet, adskiller sig fra de fleste andre ved, at det handler om udskiftning af fem af seks eksisterende mølle-toppe, hvor tårnene fortsat benyttes. “Vindmøllerne skal igennem værditabsordningen, da de er at betragte som nye møller, eftersom naceller, vinger og aptering i tårn udskiftes,” lyder Taksationsmyndighedens begrundelse. [November 2011]

”Sælg huset og køb vindmølle-andele”
”Sælg hus og bil og køb vindmølleandele for pengene,” lød forleden en spøgefuld bemærkning omkring nye vestjyske vindmølleprojekter. Baggrunden er den såkaldte køberetsordning for naboer til nye møller. Opfordringen antydede forventning om, at det er en guldrandet forretning at købe vindmølleandele for kostprisen. 20% af nye vindmølleprojekter skal ifølge loven udbydes til naboerne til kostægte priser for at fremme lokal velvilje overfor den vindkraft, som Folketinget har besluttet sig for. At der er noget om snakken, bekræftes indirekte af, at der i mange nye mølleprojekter er indbygget så tydelige advarsler, at det er svært kun at opfatte det usædvanlig grundig forbrugeroplysning. Det kunne også opfattes som et forsøg på at skræmme købelystne naboer væk. [Oktober 2011]

Taksatorer påpeger gener under støjgrænser
Den offentlige Taksationsmyndighed, der vurderer og evt. tilkender naboer til nye møller erstatning, påpeger i nye afgørelser støjgener, selvom lovens støjgrænser i ingen af tilfældene vil blive overskredet af de planlagte møller. Det medfører dog ikke i alle tilfælde, at naboerne tilkendes erstatning. Taksatorerne afviser også naboers frygt for lavfrekvent støj som udokumenteret. Afgørelserne handler om 15 erstatningskrav fra naboer til møller, der planlægges opstillet ved Ovnbøl i nærheden af Varde. I alt tilkendes fem af naboerne 550.000 kr. i erstatning. [Oktober 2011]

Størst service-utilfredshed med danske fabrikanter
Mellem 20 og 40% af 824 tyske mølleejere er indstillet på at skifte serviceleverandør fra møllefabrikanten til et andet firma. Det gælder dog kun 0,8% af ejerne af de tyske Enercon-møller. De tre gamle danske vindmøllefabrikanter, Siemens, Nordex og Vestas er dem, der får de ringeste karakterer, når mølleejerne bedømmer firmaernes servicearbejdet. Det fremgår af den tyske vindkraftorganisation BWE’s 2010-rundsprøge til 824 ejere af 2.906 vindmøller. Undersøgelsen blev præsenteret på Danmarks Vindmølleforenings temamøde om dansk ejerskab af møller i udlandet i oktober af Teknisk konsulent i BWE, Stefan Grothe.  Den følger samme metode som Naturlig Energis forbrugerundersøgelse blandt danske mølleejere i sin tid. [Oktober 2011]

Større møller kan bruges i andele som 6 kW-møller
Store vindmøller kan anvendes som husstandsmøller, hvis flere husstande sammen blot ejer højst 6 kW af møllen hver, får fælles afregning og indbyrdes afregner med hinanden via deres normale målere. Dermed kan et af de tungeste argumenter mod små møller fjernes, nemlig at de målt på produktionen er langt dyrere end store. Kravet om, at ejerne samlet registreres som en forbruger overfor elselskabet gør måske muligheden teoretisk for de fleste, påpeger DV-konsulent Jørn Larsen, som nævnte muligheden på Danmarks Vindmølleforenings møde om mini- og husstandsmøller. Det blev holdt i september i Fredericia og havde samlet ca. 80 deltagere. Muligheden er dog ikke mere teoretisk, end at den kan realiseres af bofællesskaber og andre med mange individuelle husstande og en fælles afregningsmåler overfor elselskabet. DV-projektrådgiver Tue Nielsen nævner som et eksempel et bofællesskab, som gerne vil neddrosle en eksisterende 225 kW vindmølle til 150 kW. Det vil gøre det muligt for beboerne i bofællesskabet at opfylde kravene til nettomåler-ordningen, fordi hver husstand så ikke ejer mere end 6 kW af møllen. [Oktober 2011]

5-10% større produktion fra nyvaskede vinger?
Kan vingevask forbedre en mølles produktion med 5-10%, som det af og til fremføres,  eller er vask af møllens vinger mest til pynt? Dette spørgsmål kan de fleste mølleejere nikke genkendende til.  Spørger man fagfolk i vindkraftbranchen, som følger netop møllevinger og de påvirkninger, de kan blive udsat for, er svaret øjensynlig ”nej, ikke under danske forhold - normalt”. Effekten kan bl. a. afhænger af, hvilken mølletype, der er tale om, og hvor møllen er placeret, viser erfaringerne fra Vestas og Siemens Wind Power. [September 2011]

Spekulanter satsede milliarder og tabte
Vestas har efter lukningen af fem fabrikker i Danmark og Sverige oplevet et fald i andelen af vedvarende energi, der bruges i produktionen. Men bortser herfra præsenterede firmaet midt  august et regnskab for første halvår med så klar fremgang, at det - snart traditionelt - kom bag på bankernes analytikere, som op til offentliggørelsen havde varslet såvel nedjustering  af 2011-bugettet som fyring af koncernchef Ditlev Engel. Vestas’ 162.000 aktionærer, hvoraf 157.738 er danske, havde op til den 17. august havde sendt aktiekursen helt i bund. Blandt dem er professionelle investorer, som lånte og solgte Vestas-aktier for 2,5 mia. kr. i troen på, at kursen ville falde yderligere efter offentliggørelsen af halvårsregnskabet. Så ville de kunne købe aktierne billigere og levere de lånte aktier tilbage. Metoden kaldes short selling, og prisforskellen udgør gevinsten. Her brændte spekulanterne sig dog: Efter regnskabets offentliggørelse steg aktiekursen 24% og lagde sig de følgende dage på et 15% højere niveau end før offentliggørelsen. En række faktorer burde måske have advaret spekulanter og analytikere, hvis deres ærinde var andet end at tilgodese det forhold, at bankerne, som de er ansat af, tjener på alle handler. [August 2011]

Testcenter skal rydde op i kaos omkring små møller
Et testcenter, som skal kontrollere husstandsmøllers ydeevne er nu på vej. Det skal rydde op i de kaotiske tilstande, som de senere år har givet en lang række frustrerede købere af små møller, der har vist sig kun at producere en brøkdel af, hvad deres fabrikanter eller importører - jævnligt støttet af ukritiske aviser i agurketiden - har stillet folk i udsigt.  Centrets placering bliver Sindrup Vejle ved Nissum Bredning i Nordvestjylland med tilhørende faciliteter på det nærliggende Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi i Hurup, oplyser formanden for Brancheforeningen for Husstandsmøller, Morten V. Petersen. Han tilføjer, at en bevilling på 7,5 mill. kr. fra Miljøministeriet er sikret, når myndighedernes godkendelse af testcentret foreligger. Men da  placeringen er foreslået af Thisted Kommune, og da det skal ligge på landsbrugsjord - ”og der ikke skal fældes skov i den anledning” - forventer han ingen problemer. Han håber, at centret med seks planlagte prøvestande kan begynde at fungere først i 2012. [August 2011]

Hold øje med abonnementet
Efter mere end ti års forløb er der ikke længere frit slag for elselskaber til at opkæve abonnementsafgifter for vindmøller efter behag. Fra 1. januar 2011  findes både lovgivning, som forlanger omkostnings-ægte priser, og hjemmel for Energitilsynet til at gribe ind, hvis de ikke overholdes. Danmark Vindmølleforening opfordrer derfor mølleejerne til at være opmærksomme på reglerne og kontakte foreningen i tvivlstilfælde. Den daværende elværksforening, der nu hedder Dansk Energi, understreger i en vejledning til sine medlemmer, at abonnementet for vindmøller hidtil har været et landsdækkende standardabonnement.  At loven også tidligere forlangte, at kun faktiske omkostninger blev dækket af abonnementet, var uden reel betydning, da Energitilsynet ikke havde hjemmel til at gribe ind overfor urimelige abonnementspriser, som mølleejerne på den anden side ikke havde mulighed for at undslå sig for. Det har nu ændret sig på afgørende punkter omkring betaling for målerudstyr, aflæsning og afregning og sidst, mn ikke mindst dokumentation, som skal udleveres til mølleejeren. [August 2011]

Køberet til nye møller og lavere møllepriser
Elselskabet Vattenfall er med omkring 400 vindmøller på land og til havs ikke kun en af Danmarks største vindmølleejere. Da selskabet er også aktiv opstiller af nye danske vindmøller tyder alt på, at den svenske stat, der ejer Vattenfall, også fremover vi være blandt Danmarks største mølleejere. Det kan bringe Vattenfall i konflikt med andre, der vil opstille vindmøller på samme placeringer. Den situation er opstået omkring  Ejsing Vindmøllepark nord for Vinderup i Vestjylland, hvor lokale møllelaug har følt sig forhindret i at rejse nye møller af Vattenfalls projekt, som omfatter tre 2,3 MW Siemens-møller. Konflikten er ikke ukendt, når flere projektudbydere eller møllelaug er interesserede i samme område til opstilling af nye møller. I dette tilfælde kritiseres Vattenfall for at have overtalt kommunen til at se bort fra lokale møllelaug ved at skyde laugene høje priskrav for gamle udskiftningsmøller i skoene. Fjernelsen af de gamle møller skulle også oprindeligt være nævnt som kommunal betingelse for tilladelse til nye møller. Vattenfalls talsmand, Arne Rahbek, kender kritikken, men afviser, at Vattenfall skulle have beskyldt de gamle møllelaug for noget sådant, eller at selskabet skulle have fået myndighederne til at fravige nogle krav, som kommuner ifølge loven ikke må stille som betingelse for at give tilladelse til nye møller. Et tredje kritikpunkt er konkret: Vattenfall sælger nabo-andele som aktier, men tager ifølge prospektet 5-6 mill. kr. mere for møllerne, end Leif Pinholt, der er blandt kritikerne, kan købe dem for hos fabrikanten. Han oplyser, at han hos Siemens Windpower har fået oplyst, at han kan købe en 2,3 MW-mølle for 17,5 mill  kr. De tre møller har ifølge Vattenfall kostet 59.358.000 kr. eller næsten 20 mill. kr. stykket. Ifølge VE-lovens køberets-bestemmelser skal møllerne i et projekt tilbydes naboerne til kostprisen. Og det er ganske rigtigt næsten 5-6 mill., kr. mere, end tilsvarende møller idag kan købes for, fordi møller er faldet i pris.r. [August 2011]

Nabo-taksatorer strammer støjkrav før miljøministeren
Naboer tilkendes nu værditabserstatninger bl. a. begrundet med, at støj fra planlagte nye møller ikke vil overskride, men blot ligge tæt på lovens støjgrænser. Dermed har Taksationsmyndigheden, der adminstrerer VE-lovens værditabsordning, skærpet støjkravene til nye vindmøller, før miljøministeren som bebudet eventuelt gør det. Det fremgår af en række nye afgørelser, som også viser, at erstatningsbeløbene, der tilkendes naboer til nye møller på Sjælland er markant højere end erstatningerne til jyske naboer til nye møller. Det fremgår desuden, at Taksationsmyndigheden er parat på at genoptage afviste erstatningsager, hvis visualiseringen senere viser sig at være misvisende. Endelig viser sagerne, at det kan føre til afslag på værditabserstatning, hvis læhegn eller bygninger skærmer nabos bolig for udsigt til de nye møller. [Juli 2011]

Mølle-naboer skræmt til at betale 200.000 kr.
Et halvt hundrede familier i Grindsted har hver betalt 4.000 kr. efter at være stillet værditabs-erstatning i udsigt af en lokal gruppe vindmøllemodstandere. Hvis man skal dømme efter de hidtidige nabo-erstatninger, er pengene tabt for de fleste. Til gengæld kan de måske juridisk kræve penbgene erstattet af folkene, der opfordrede dem til at søge erstatning, men udlod at fortælle, at der kun er givet ganske få erstatninger til folk, der bor over 1 km fra planlagte møller. I dette tilfælde er afstanden mellem nærmeste nabo og møllerne 1,2 km med møllerne skjult for naboerne bag træer, og først på 2 kilometers afstand kan andre naboer se møllerne over trætoppene. [Juli 2011]

Fem personer bag dansk energipolitik?
Fra 1. januar til 22. juni 2011 har der i medierne været bragt 347 indlæg om vindkraft. Heraf har 279 været imod udbygningen. De har skabt nervøsitet hos mange politikere, der bl. a. har oplevet, at ”modstanden mod vindmøller er eksploderet”. Hvad politikerne ikke har været klar over, er, at 186 eller to tredjedele af de negative indlæg er skrevet fem personer, hvis indlæg ofte optræder som individuelle læserbreve i mange medier. En af skribenterne  tegner sig alene for 113 eller over 40% af samtlige indlæg mod vindmøller. En anden af de fem er Dansk Folkepartis energipolitiske ordfører i Folketinget. Undersøgelsens resultat supplerer det billede af den reelle mølle-modstand, som tidligere er fremgået af erkendelsen fra naboforeningen mod vindmøller om, at de op mod 100 borgergrupper, som foreningen hævder at repræsentere, består af helt ned til et par personer hver. Hele aktiviteten har som bekendt formået at få flere kommuner til at tøve med at føre folketingets vindkraftpolitik ud i livet, ligesom skepsis overfor vindmøller på land har spredt sig også blandt politikerne i Folketinget. [Juli 2011]

Første mølleejer får nu 750.000 kr. for tabt vind
I den anden afgørelse om erstatning til ejeren af eksisterende møller tilkendes en mølleejer 750.000 kr. for mistet produktion og øgede vedligeholdelses-omkostninger på sine to møller. Den nærmeste af de nye møller planlæges placeret kun 171 meter eller knap 1,1 vingediameter fra den nærmeste af de eksisterende. Erstatningskravet blev rejst af ejeren af to 750 kW-møller. Han gjorde gældende, at hans møller ville blive ramt af vindskygge og dermed produktionstab. De ville desuden mærke voldsom turbulens med stor slitage og mange driftsstop til følge. Endelig ville naboskabet reducere møllernes levetid. Ejeren mente også, at han muligvis kunne få problemer med at tegne forsikring på sine møller, hvis de projekterede møller blev opsat så tæt på hans egne. Opstilleren bestred, at vindmøller kan betragtes som fast ejendom og mente, at erstatningskravet derfor skulle være afvist. Men han understregede i øvrigt, at udskiftning af otte eksisterende møller 200-300 meter fra naboens med hans to nye møller ville forbedre naboens vindforhold. [Juni 2011]

Norges Høyesterett: Ingen ejer vinden
Naboen til en planlagt norsk vindmøllepark, som havde krævet erstatning for vindmøllernes brug af vinden, der passerede hans grund, er blevet afvist endelig af den norske Høyesterett. Dermed stadfæstede Norges højeste domstol to tidligere afgørelser. Sagen var anlagt af en nabo, som vil få nærmeste mølle-vingespids kun 3,7 meter fra sin jord. Naboen anlagde sagen i april 2009 med krav om en 200 meters grænse. Han tabte sagen i såvel tingretten som lagmandsretten, men gjorde i Høyesterett gældende, at de planlagte møller ville krænke hans ejendomsret, da hans mulighed for at udnytte vinden over sin ejendom blev reduceret. [Juni 2011]

Transformerstationer rummer risici
Igennem de seneste seks år har Danmarks Vindmølleforening udført regelmæssige eftersyn på transformerstationer til vindmøller. Når vi overtager driftsledelsen, laver vi en besigtigelse af anlægget hvert år. Der er flere ting, der skal kontrolleres ved eftersynene: 

- Aflåsning af anlægget.
- Skilte, der viser at der er højspænding bag de lukkede døre.
- Der skal være en skitse af anlægget.
- Alle rum ses efter om de er tætte for mus og rotter, eller om der har været mus eller rotter i stationerne.
- Alle forbindelser på kabler til højspændingsafbryder, sikringer, måletransformere, højspændingshorn på transformer, lavspændingshorn på transformer og eventuel maksimalafbryder ses efter.
- Alle ledninger til målerne ses efter.
- Om nødvendigt afrenses isolatorerne på transformeren samt toppladen på transformeren.
- Hovedmåler og kontrolmåler aflæses.
- Temperaturen på højspændingssikringerne, sikringsholderne samt alle forbindelser på transformeren måles og noteres.
- Og hvert tredje år måler vi overgangsmodstanden på jordforbindelserne fra stationen. Denne modstand skal være maksimalt 2Ω.
Normalt observeres der ingen unormale tilstande, men det sker dog alligevel. Et par eksempler viser,  hvad man kan finde af unormale tilstande på en transformerstation til en vindmølle - og hvilke risici der kan opstå. [Juni 2011]

14 forskeres kritik var videnskabeligt redelig
Den såkaldte tænketank Cepos’ rapport om dansk vindkraft, som blev lavet på bestilling og betalt af amerikansk olie- og kulindustri, har fået endnu et skud for boven. Det samme har Akraft-foreningen Reel Energioplysning, REO. Cepos-rapporten hævdede bl. a. at dansk vindmøllestrøm var langt dyrere for forbrugerne, end den er, og at det meste foræres væk. Ingen af påstandene var korrekte, fastslog 14 uafhængige forskere fra universiteter og forskningsinstitutioner i en efterfølgende rapport, hvor de gennemgik kritikken. Og deres kritik er også videnskabelig set redelig, er det nu fastslået. [Juni 2011]

Mistet vind kan kræves erstattet
Et vindmøllelaug med tre møller i Rebild Kommune vil få et tab på. 700.000 kr., fordi to nye vindmøller vil ”skygge” vindmæssigt og reducere de eksisterende møllers produktion. Og lauget er berettiget til erstatning. Men det var en risiko, som mølleauget kendte, allerede da de tre møller blev rejst, og som lauget dermed har accepteret. Erstatningen kommer derfor ikke til udbetaling. Det er afgørelsen på det første krav om erstatning fra eksisterende møller, der kommer i den situation, at nye møller tager vind fra dem og påfører dem tab i form af mindre produktion. Afgørelsen er den første af sin art. Taksationsmyndighedens principielle accept af, at mindre vind kan udløse erstatning, har derfor ikke mindst interesse for eksisterende møller, der kommer i samme situation, men hvor ejerne ikke ved etableringen vidste, at der senere ville komme nye møller. [Maj 2011]

Eksport og omsætning falder mens arbejdspladser forsvinder
Mens regeringens højt profilerede stop for vindkraft i 2001 satte udbygningen herhjemme i stå de følgende år, rammer regeringens - eller Dansk Folkepartis - modvilje overfor vindmøller nu også dansk eksport. Det falder sammen med tab af omsætning i dansk vindkraftindustri. Det skyldes ikke kun mindre eksport, men også, at både fabrikanter og deres underleverandører lukker i Danmark og flytter arbejdspladserne til lande, hvor markedet er. Udflagningen fortsætter, dels på krav fra fabrikanter om at leverandørerne følger med ud, dels fordi flere og flere lande kobler deres vindkraftprogrammer sammen med politiske krav om national medproduktion af vindmøller. Hertil kommer, som det blev oplyst på Vindmølleindustriens jubilæumskonference for nylig, måske utilsigtede effekter af den seneste politiske satsning på viden-baserede jobs til erstatning for industri-arbejdspladser. Strategien kan kræve øget tilgang til højere uddannelser, men har eksempelvis foreløbig gjort det umuligt for en dansk maskinfabrik at få ti nye lærlinge. Ingen var interesseret. Så derfor besluttede virksomheden at udvidede fabrikken i Kina i stedet. Danmark eksporterede i 2010 energiteknologi for 52,2 mia. kr. Det er 10,8% mindre end i 2009, hvor eksporten var 58,5 mia. kr. Og faldet skete i et år, da 15 andre EU-lande øgede deres eksport af energiteknologi  med 12%. Samme 12% steg dansk vareeksport i almindelighed også, oplyser Energistyrelsen. [Maj 2011]

Nabo-erstatninger afvises pga. støj fra by og havn
Nogle naboer risikerer både støjgener og skyggekast fra tre eller fire kommende vindmøller på Hvide Sande Nordstrand, men godt en snes naboer har alligevel fået afslag på deres ansøgninger om værditabserstatning. Begrundelsen er, at støjen fra møllerne ventes at blive sløret af den eksisterende støj fra byen og havnen, og at VVM-redegørelsen for projektet peger på muligheden for stop for møllerne, hvis de ”reelt” laver skygggekast i mere end ti timer årligt. Tre naboer blandt de 24 ansøgere er tilkendt erstatning for reduceret ejendomsværdi, hvis møllerne rejses. En af dem får dog ikke ersatnignen udbetalt, da de tilekndte 30.000 kr. er mindre end 1% af ejendommens værdi. [Maj 2011]

Kortlægning af vindmøller og sygdomme
”Internationale undersøgelser” er et begreb, som - uden nærmere specifikation - ofte bruges af vindmølle-modstandere som argument for, at planlagte vindmøller vil påføre naboerne sygdomme. For Sundhedsstyrelsen er nu foretaget en såkaldt screening af den internationalt tilgængelige viden om vindmøllers helbreds-påvirkning. Ca. 150 videnskabelige titler er grundlaget for den rapport, ”Sammenhæng mellem vindmøllestøj og helbredseffekter”, som netop er offentliggjort og overdraget til Folketinget. Rapporten har haft til formål at belyse både direkte men også sandsynlige indirekte helbredseffekter som følge af støj, vibrationer og skyggekast fra vindmøller. Den korte konklusion er, 

- at lydniveauerne er lave i forhold til de lydpåvirkninger, mennesker normalt udsættes for, 
- at hørbar infralyd ikke forekommer, 
- at 10% af støjen fra vindmøller kan være generende, selv ved en støjgrænse på 39 dB, 
- at søvnforstyrrelser kan forekomme ifølge enkelte naboers egne oplysninger, 
- at der ikke er fundet pålidelige sammenhænge mellem møllestøj og kroniske lidelser, diabetes, højt blodtryk og hjerte/kar-sygdomme, 
- at vibro-akustiske sygdomme og vindmølle-syndromet ikke er konstateret ved videnskabelige undersøgelser og derfor ikke anses for reelle problemer i forbindelse med vindmøller, og 
- at skygger fra roterende vinger kan være generende men ikke kan fremkalde epileptiske anfald. [April 2011]

REO: Plads til to akraftværker i Danmark
Der er plads til to atomkraftværker I Danmark, fremgik det af landsmødet I foreningen Reel Energioplysning (REO), der arbejder for “for en bred folkelig forståelse for det fornuftige i at indføre atomkraft”. Og de ville være ufarlige - selv det lukkede Barsebäck-værk tæt på København ville ikke være farligt at sætte i drift, fremhæver REO  sit seneste medlemsblad. Ganske vist er reaktorerne på Barsebäck af samme type som dem i Fukushima, nemlig kogevandsreaktorer “Denne type har ikke tidligere været ramt af alvorlige uheld. Nu er så spørgsmålet: hvordan ville reaktorerne på Barsebäck have reageret på tilsvarende begivenheder som dem i Fukushima? Ville København være blevet dækket af et jævnt lag af radioaktivitet, sådan som 1980-ernes talrige rapporter beskrev? Svaret er et klart NEJ!”, oplyser REO. [April 2011]

”Borgergrupper” med ned til to medlemmer
Den meget omtalte “folkelige modstand” mod vindmøller, der hævdes at være nærmest eksploderet, består af et langt mindre antal mennesker, end aviserne ofte giver indtryk af. Således rummer de 90 “borgergrupper”, som den såkaldte landsforening mod kæmpevindmøller oplyser at være paraplyorganisation for, ifølge foreningen selv helt ned til to personer hver og alt i alt færre medlemmer end andelshaverne i et større vindmøllelaug. ”Der er stadig massiv befolkningsmæssig opbakning også til vindkraft på land, selvom velorganiseret skræmmekampagne og en stærkt ensidig pressedækning af debatten om placering af nye vindmøller i fem-ti kommuner kan give et andet indtryk,” siger direktør i Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre. ”Meget af den lokale debat er tilsyneladende organiseret af ”Landsforeningen naboer til kæmpevindmøller”, der som paraplyorganisation rummer ca. 90 lokale borgergrupper. Foreningen ønsker ikke at oplyse det præcise antal medlemmer i disse borger- og protestgrupper, men fortæller dog, at antallet af medlemmer i nogle grupper kan være så lavt som to, og at et omtrentligt gennemsnitstal for antal medlemmer i en gruppe kan være ca. 20. På landsplan kan der således ikke være tale om mere end ca. 1.800 personer. Til sammenligning er der alene i det nyetablerede vindmøllelaug i Hvidovre 2.200 andelshavere.” [April 2011]

Vindkraft kan spare nye milliarder
En dansk omstilling af den kul- og gas-baserede elproduktion med vindkraft som et bærende element i fossilfri energiforsyning, også til transport og boligopvarmning, vil ikke blot være tæt på omkostnings-neutralt men derudover spare samfundet for milliarder af kroner årligt i sygdomsomkostninger. Selvom vindkraft i dag dækker 20% af det danske elforbrug, koster fossile brændsler stadig Danmark et to-cifret milliardbeløb årligt i helbredsskader. Og de sygdomssmæssige omkostninger vil fortsat være milliarder af kroner årligt alene  i Danmark, selv hvis EUs strategier på miljøområdet er realiseret i 2020. Det viser beregninger fra Centre for Energy Environment and Health (CEEH), der er er et energiforskningsprojekt under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Centret skal udvikle et system til at understøtte planlægning af Danmarks fremtidige energisystemer, hvor både de direkte omkostninger og de indirekte omkostninger til miljø, klima og helbred medtages. CEEH er et samarbejde mellem Niels Bohr Instituttet, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks Miljøundersøgelser, Statens Institut for Folkesundhed, Risø DTU, Center for Anvendt Sundhedstjeneste, Forskning og Teknologivurdering og Institut for Folkesundhed under ledelse af professor Eigil Kaas, Niels Bohr Instituttet på Købnhavns Universitet. [April 2011]

Meget mere vindkraft - hvis kommunerne vil
Der skal opføres meget mere vindkraft i Danmark de næste ni år, men kommunerne skal have lov til at sige nej til vindmøller. Afvisningen af, at sætte det kommunale selvstyre ud af kraft på dette område var blandt budskaberne i klima- og energiminister Lykke Friis’ årsmødetale hos Danmarks Vindmølleforening den 12. marts. Lykke Friis var på det rene med, hvad der skal til de nærmeste ni år: ”Meget mere vindkraft”, som kan levere de mængder elektricitet, der skal være ”krumtappen i den grønne omstilling”, mere biomasse og biogas, skift fra kul til biomasse fra kraftværkerne, energibesparelser, udbygning af et intelligent elsystem og en fælles international satsning på transmissionsveje på tværs af landegrænserne. Ved hjælp af disse redskaber vil vedvarende energi kunne dække 60% af det danske energiforbrug i 2020, forudså Lykke Friis. Regeringens ”Energistrategi 2050” peger på en udbygning med 3200 MW vindkraft - den største satsning på vind, der er set herhjemme - men klima- og energiministeren var klar over, at nogle kommuner synes at ville blokere for vindmøller. Lykke Friis fandt det ”ærgerligt”, men hun afviste at sætte det kommunale selvstyre ud af kraft. Regeringen vil dog fortsat opfordre kommunerne til at finde placeringer til nye møller. [Marts 2011]

Havmøller reducerer landmøllers afregning
Vindmøllerne og især de ofte udskældte havmølleparker presser nu elprisen mere og mere mærkbart ned. Prispresset giver ikke blot elforbrugerne lavere priser, end de ellers ville have haft. Havmøllerne straffer nu og fremover også ejerne af landmøller på deres afregningspris. Det er ikke fair, men det er i overensstemmelse med lovgivningen, konstaterer direktør Niels Dupont, Vindenergi Danmark. Forklaringen er, at mere end ti år gamle vindmøller, som er underkastet markedsvilkår, afregnes efter en produktionsvægtet månedlig spotpris. Den afgør også, om der skal udbetales et pristillæg. Det sker, hvis afregningsprisen er under 36 øre/kWh. I januar blev den produktionsvægtede pris for alle møller i Danmark opgjort til 34,766 øre/kWh i Vestdanmark og 34,043 øre øst for Storebælt. Dermed skulle udløses et pristillæg på 1,231 øre/kWh i vest og 0,957 øre/kWh i øst for at nå de 36 øre. Imidlertid fik mølleejere både hos Vindenergi Danmark og andre selskaber, der sælger landmøllernes produktion væsentligt mindre: Vindenergi Danmarks mølleejere fik henholdsvis knap en øre og godt en øre mindre på hver side af Storebælt pr. leveret kWh. Forklaringen er, at den produktionsvægtede pris baseres på alle møller, og at havmøllerne trækker prisen op og dermed reducerer pristillægget, siger Niels Dupont. [Marts 2011]

Manglende kabler holder afregningsprisen nede 
De månedlige spotpriser på vindproduceret el i januar lå på 39,4 øre/kWh i Vestdanmark og 40,5 øre /kWh i Østdanmark. I Sverige var elprisen 51,9, i  Finland 51,3 og i Norge 52,2-53,9 ør/kWh. For tiden sikrer den historisk lave vandstand i de nordiske reservoirer en høj elpris i de øvrige nordiske lande. Forklaringen på prisforskellen til Danmark er den begrænsede transmissionskapacitet mellem landene. Hvis der var tilstrækkelig og uhindret elforbindelse mellem alle nordiske lande, vil elprisen være den samme i hele Skandinavien. [Marts 2011]

Vind og sol kan nu skatteafskrives
Ejere af husstandsmøller på op til 6 kW ligestilles med ejere af større vindmøller omkring skattemæssig afskrivning. Og elselskaberne er enige om at fjerne en særlig afgift, de har ret til at opkræve for “net-leje” for disse møller. Møller op til 6 kW blev den 1. juli sidste år ligetillet med elproducenrende solcelleanlæg, hvor anlæg op til 6 kW, der er koblet til ejendommens elinstallation, har lov til at lade el-måleren løbe frem og tilbage afhængigt af anlæggets produktion og hustandens forbrug. Som ved køb af andele i vindmøller kan ejeren af en husstandsmølle nu vælge at drive møllen enten privat med en skattefri bundgrænse på 7.000 kr. i årlig indtægt uden fradrag eller at drive den erhvervsmæssigt med beskatning af produktion og besparelse men til gengæld med skattemæssig afskrivning af vindmøllen og driftsudgifterne. Valget skal ske en gang for alle, når møllen tages i brug. Da lovændringen gælder alle anlæg, som er knyttet til en husstand, er det skattemæssige valg også muligt for husstande, der anskaffer et el-producerende solcelleanlæg på op til 6 kW for at reducere elregningen. For både vindmøller og solcelleanlæg på op til 6 kW gælder imidlertid, at elnetselskaberne har ret til at opkræve en såkaldt rådighedsbetaling for den kapacitet, som elselskabet skal have klar, når solen ikke skinner eller vinden ikke blæser nok til at dække ejerens elforbrug. Betalingen, som dog ikke opkræves af alle selskaber, er ifølge DV-økonomirådgiver Jørn Larsen typisk på 2-4 øre/kWh. Denne “net-leje” foreslår elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, nu fjernet, foreløbig i to år. [Marts 2011]

3,5 mill. kr. tilkendt 35 Kappel-naboer
35 naboer til Dong Energys kommende syv 160-200 meter høje vindmøller og to 200 meter høje lysmaster ved Kappel på Vestlolland er tilkendt i alt 3,5 mill. kr. i værditabserstatning. Heraf vil dog en halv million, tilkendt seks naboer, ikke komme til udbetaling, fordi erstatningerne er under en procent af værdien af deres landbrugsejendomme med store markarealer. Og landbrugsdriften på markerne forringes ikke af naboskabet med møllerne, mener taksatorerne. En kendelse påpeger, at der - afhængigt af møllernes endelige design og placering - bør fremsættes købstilbud på en af de 54 ejendomme, hvis ejere har søgt erstatning. Projektet handler om syv møller, her af fire på 160 meter, to på 175 meter og en med en totalhøjde på 200 meter. Hertil kommer to 200 meter høje lysmarkeringsmaster, som vil udsende højintensivt hvidt blinkende lys 40-60 gange hver minut. Møllerne skal erstatte 27 mindre møller i området. [Marts 2011]

 

 
 
 
 

Vi har 19 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi