Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi

Naturlig Energi’s trykte udgave er ophørt.
Vindkraftnyhederne pr. e-mail for 200,- kr. plus moms pr. modtager årligt
kan bestilles her eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se tidligere artikler fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2012

"Den rådne banan" som potentiel vækstmotor
De 30 kommuner i landets udkantsområder har med dobbelt så gode vindforhold som resten at landet en ressource, der kan vende den onde cirkel, som affolkning, mistede arbejdspladser og afvikling af erhverv og institutioner har sat i gang i det, der også er blevet kaldt ”den rådne banan”. Det er hovedkonklusionen i analysen ”Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder”, der er udarbejdet af Rambøll for Nordisk Folkecenter for Vedvarede Energi.
Den beskriver, hvordan lokalt ejerskab af vindmøller takket være økonomien i nye vindmøller kan bevare og fremme udviklingen i de hårdest ramte dele af Danmark og samtidig bidrage til at realisere den officielle energipolitik. Den konstaterer samtidig, at ophævelsen af bopælskriteriet omkring ejerskab af vindmøller i 1998 fjernede det lokale engagement i vindkraft og skabte grobund for protester mod vindmøller, hvor nye mølleprojekter dukker op. Sidst, men ikke mindst skitserer analysen, hvordan netop det problem kan løses. Udgangspunkt er regering og folketings beslutning om udbygning med vindkraft i de kommende år, herunder med 1800 MW på land. Rambøll påpeger, at der er hidtil oversete fordele i at sammenkoble energipolitik, landsplanlægning og udvikling af udkantområderne. Årsagen er, at den såkaldte ”rådne banan” faktisk er den del af landet, hvor det blæser mest. Derfor rummer Udkantdanmark et synligt og stort potentiale for ny lokal udvikling.
Energiplanlægning er i dag en kommunal opgave. Samtidig er kommunerne i udkantområderne udfordret af fraflytning, lave huspriser, stagnation og erhverv under afvikling i netop disse områder. Men generelt blæser det dobbelt så meget her som i resten af landet. Derfor kan vindkraft faktisk benyttes som løftestang for erhvervsmæssig udvikling, økonomisk selvstændighed og produktion af ren energi til resten af landet. Og lokale politikere kan slippe for dilemmaet: ”Skal jeg støtte VE-udbygningen eller genvælges?” ”For at dette skal lykkes, skal overskuddet fra produktion af el kunne kanaliseres videre lokalt og fungere som katalysator for grøn vækst og bæredygtig omstilling i udkantsområderne, og her er de lokale ejerskaber afgørende, ligesom kommunerne må spille en langt mere aktiv rolle, end det har været tilfældet hidtil,” hedder det. Men dermed kan man samtidig vende den situation, at 80% af befolkningen i meningsmålinger går ind for vindkraft, mens ligeså mange er imod nye lokale mølleprojekter, mener Rambøll.

Vestas-nedskæringer belønnet med kursstigning
Mens aviserne fandt katastrofe-overskrifterne frem, belønnede aktionærerne Vestas med kursstigninger efter offentliggørelsen af 2012-regnskabet. Forklaringen er, at underskuddet alene skyldes de nedskæringer, som investorerne stoler på vil gøre Vestas lønsomt på længere sigt. Det dominerende i 2012-regnskaet er netop Vestas’ massive besparelser gennem lukning eller salg af fabrikker, afskedigelse af næsten 5.000 medarbejdere og nedskrivninger, der i alt løber op i 5 mia. kr. eller næsten ti procent af årsomsætningen, som før de nævnte nedskrivninger i 2012 gav et overskud på knap 30 mill. kr. I 2013 venter ledelsen en omsætning på ”mindst” 41 mia. kr. og et overskud på 0,1 procent af omsætningen, dvs.41 mill  kr.
Så ambitionsniveauet er et andet hos Vestas. Eller som bestyrelsesformand Bent Nordberg forklarer: Da han tiltrådte i foråret 2012 var tilliden lav og kritikken af Vestas højlydt. I dag hører han mere positive toner og forklarer, at Vestas er i gang med - øvelsen fortsætter i 2013 - at blive tilpasset de nye tider med en mindre og mere fleksibel organisation og med ro på finansieringssiden med en ny bankaftale. For fremtiden skal Vestas ”ikke søge højere omsætning for enhver pris. Vestas vil kun indgå i projekter, der er lønsomme både for vore kunder og vores forretning”, som bestyrelsesformanden formulerer den målsætning Vestas nu syns at have overtaget fra Bonus, der i dag hedder Siemens Wind Power. Siemens Wind Power endte til sammenligning i sidste regnskabsår med en omsætning på 21,7 mia. kr. og et overskud før skat på 711 mill. kr.

Nye afregningsregler for husstandsmøller på vej
250 øre/kWh de første 20 år - og derefter markedsprisen - for solgt el fra husstandsmøller op til 25 kW kapacitet og en nettoafregning på timebasis som for solceller. Det synes at blive hovedindholdet i et nyt forslag som Energi- og Klimaministeren vil fremlægge i begyndelsen af februar måned. De politiske partier bag energiforliget er enige om at indføre nye og forbedrede afregningspriser for husstandsvindmøller. I forbindelse med solcelleloven blev de hidtidige afskrivningsregler afskaffet for husstandsmøller sammen med nettoafregningen på årsbasis. For at fastholde økonomien i husstandsmølleudbygningen er forligspartierne således blevet enige om til gengæld at forhøje afregningsprisen.

Slut med moms for hustandsmøller
SKAT har i et såkaldt styresignal bebudet, at ejere af husstandsmøller ikke længere kan lade sig momsregistrere, hvis salgs af overskudsstrøm fra møllen alene er grundlaget for moms-registreringen. Ændringen betyder, at eksisterende husstandsmøller indenfor seks måneder skal lade sig af-registrere. Den indebærer også, at mølleejeren i givet fald skal tilbagebetale moms. Skatterådet har tidligere fastslået, at ejere af husstandsmøller frivilligt kunne lade sig momsregistrere, hvis der var tale om et nettosalg af overskudsstrøm fra møllen. Den holdning er i en række afgørelser ændret, så dette salg nu ”ikke kan anses for at være selvstændigt økonomisk virksomhed i henhold til momsloven”, hedder det. Derfor skal husstandsmøller på op til 25 kW ligesom solcelleanlæg på op til 6 kW afmeldes momsmæssigt.

Lov administreres mod hensigten
Folk, der vil stille nye møller op og søger VE-lovens 500.000 kr.-garanti, risikerer til de flestes overraskelse deres egen privatøkonomi, hvis projektet opgives. Og sådan skal det fortsat være, hvis det udkast til revision af VE-loven, som for øjeblikket er ude i høring, bliver vedtaget i Folketinget.
Baggrunden er ifølge økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen, at VE-lovens garantiordning bestemmer, at ansøgere ganske vist kan få stillet en statsgaranteret anfordringsgaranti på markedsvilkår, på 500.000 kr. til rådighed for det forberedende arbejde med nye møllelaug eller mølleprojekter. Det politisk erklærede formål er, at lokale initiativtagere til nye møller ikke skal risikere et stort økonomisk tab, hvis projektet i sidste ende må opgives. 
Men når anfordringsgarantien er bevilget, kræver VE-lovens bestemmelser, at initiativtagerne optager et banklån, der skal bruges til dækning af udgifterne. Og det skal, som loven administreres, som udgangspunkt afdrages over tre år af initiativtagernes private økonomi. Kun hvis projektet må opgives, træder garantien i kraft - og kun for den gæld, der er tilbage på banklånet.

”Fjernaflæst via balance” og ”elektronisk skønnet”
”Man bør kontrollere sin el-måler”, anbefaler ingeniør Kurt Ejby, der er ansat i el-distributionsselskabet NRGI i Østjylland. Selskabet har netop udsendt halvårsopgørelser til kunderne over den strøm, som NRGI har transporteret til dem i 2. halvår af 2012. Hertil kommer en regning for elektriciteten, som i vore dage kan være købt i et andet selskab.
På Naturlig Energis redaktion ankom derfor den 12. januar én opgørelse, som viste, at NRGI havde leveret 130.747kWh fra 30. juni til 31. december 2012 - en noget overraskende opgørelse, da ejendommen, som ganske vist huser to familier og virksomhedsdrift, i 2009-2011 købte mellem 24.000 og 27.000 kWh årligt og i 2012 faktisk kun fik leveret ca. 20.000 kWh. Det var elforbruget i de perioder, hvor en 600 kW-vindmølle ”i egen installation” ikke dækkede el- og varmebehovet på ejendommen.
Og det faktiske elkøb i 2. halvår 2012 var 7.316 kWh, ifølge NRGI’s elektroniske måler i transformatoren. Det er den, som såvel købt strøm som solgt overskuds-elektricitet fra møllen afregnes efter.
Men ifølge opgørelsen var halvårs-forbruget altså 130.747 kWh, så transport, afgifter og moms endte i samlet pris på 173.280,26 kr. eller 1.32 kr./kWh. Fratrukket aconto-betaling på godt 18.000 kr. bad NRGI derfor om at få de resterende 154.801,85 kr. indbetalt inden seks dage.
Opgørelsen oplyste, at måleraflæsningen 31. december var ”fjernaflæst via balance”, mens aflæsningen 30. juni var ”elektronisk skønnet”.
Og det var sammen med en betjeningsfejl, hvor ”der smuttede en dato”, årsagen til den forkerte opgørelse, sagde ingeniør Kurt Ejby. Han tilføjede, at NRGI ikke længere benytter målertallet på den elektroniske måler, men derimod ”målerens kvarter-profiler” til beregning af elforbruget. ”Det er en nem måde, som alle bruger”, forklarede han, og målerens tal bliver kun brugt til kontrol.
Men også kontrollen kan øjensynlig svigte, før regningerne sendes ud, så man bør ifølge Kurt Ejby altid selv kontrollere sin regning og sin elmåler.

Voksende risiko for negativ afregning uden bundgrænse
Efter et par juledage, hvor afregningsprisen for vindproduceret el på spotmarkedet ramte bunden på minus 1,49 kr./kWh, advarer elhandel-selskaber, der sælger dansk møllestrøm om voksende risiko for negative afregningspriser for vindmøller. Og ingen mølleejere kan vide sig sikre på langt sigt, heller ikke med fastprisaftaler.
Negative priser er blevet søgt begrænset bl. a. med fastsættelsen af en bundgrænse for, hvor langt prisen for at komme af med overløbs-el, kan falde, nemlig til 1,50 kr./kWh på spotmarkedet. Men der er ingen garanti for, at strømmen altid kan afsættes netop der, og på alternativet, regulerkraft-markedet, er er ingen bundgrænse og prisen for at levere en kWh overskuds-strøm kan i princippet stige til 10 kr/kWh, selvom det ganske vist ikke er set endnu.
Den 25. og 26. december faldt høj produktion fra vindmøllerne sammen med lavt elforbrug og stor varmeproduktion fra kraftvarmeværker, som stadig samproducerer el. Så elektricitetsprisen på det nordiske spotmarked blev ikke blot negativ, men ramte den fastsatte bundgrænse med minus 1,49 kr., som blev prisen for at afsætte en kWh i en del af de 24 timer, de negative priser var en kendsgerning. Det havde konsekvenser både for mølleejere, elhandelselskaber og det systemansvarlige Energinet.dk. Men ikke for forbrugerne, da de negative priser primært ramte engros- og ikke forbrugerleddet. De norske og svenske elforbrugere fik dog elektricitet et par øre billigere i nogle timer. Derimod tjente Energinet.dk. på samfundet og elforbrugernes vegne penge. 

"Vindmøller rådner - brug kul" 
”Det er noget frygteligt vrøvl, som enhver kan forvisse sig om blot ved at gå ind i det offentligt tilgængelige stamdataregister, hvor man kan se alle møllers faktiske produktion. Korrigeret for vindens energiindhold er der intet, der underbygger, at møllers produktion falder med en tredjedel med alderen, eller ar møller har en langt kortere levetid end de normalt estimerede 20-25 år.”
Så skarpt kommenterer Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Strange Skriver, en påstået videnskabelig undersøgelse af vindmøllers produktion i forhold til deres levetid. Dens konklusion, som er publiceret af britiske aviser og straks brugt som argument mod vindkraftudbygning i Storbritannien, er bl. a., at ”Skotlands landskab risikerer at blive skamferet af rådnende rester af fallerede vindfarme”. ”Dette ordvalg er måske mere afslørende end selve rapporten”, tilføjer Strange Skriver.
Den omtalte undersøgelse hævdes udarbejdet af akademikere ved Edinburgh Universitet på opdrag fra Renewable Energy Foundation, som selv oplyser at være en oplysende og velgørende fond. Den lever af bidrag, men offentliggør ikke, hvorfra de kommer. Dog giver fondens direktør, John Constable, i den skotske avis The Courier, måske et fingerpeg ved at fastslå, at undersøgelsen beviser, at vindmøller både på land og til havs koster for meget og har alt for kort levetid til at kunne være et realistisk alternativ til kul.

Midler - og problemer - på vej mod det fossilfrie samfund
Vore store ressourcer af vind og mere begrænsede mængder af biomasse er grundlaget for strategiplanen om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Men som det understreges, kræver det en omstilling af hele energisystemet og ikke blot at man ”forlænger verden med brædder”, som det udtrykkes. I Strategiplan 2012, som blev offentliggjort midt i december, beskriver det statslige Energinet.dk, hvordan øgede kalbelforbindelser til nabolande, et ideelt marked for elektricitet og en omlægning af det danske energisystem kan realisere det politiske vedtagne mål om at gøre Danmark fri af fossile brændsler i 205. Omstillingen åbner muligheder for grøn erhvervsudvikling, og nøglen til omstillingen er fleksibilitet, dvs. at man kan flytte energiforbrug i tid og sted. Det kræver også samspil mellem de forskellige energikilder. 20% af det samlede energiforbrug udgøres af el i dag. Det ventes øget til mellem 40 og 70%, afhængigt af, om transportsektoren omstillinger til el. Med den seneste energiaftale vil vindkraft allerede i 2020 skulle dække 50% af elforbruget. Fleksibiliteten skal ”på den korte bane” opnås ved udbygning af udlandsforbindelserne og udvikling af et grænseoverskridende detailmarked for el. Forbrugernes vvalg af l fremfor andre brændsler vurderes at få stor betydning for udviklingen af det intelligente elforbrug, også kaldet Smart Grid. Hvordan man skal gennemføre det, når elafgifts-strukturen modarbejder det, fremgår ikke.

Mindre prisafslag for solgte huse i vindmølle-områder
Blandt de myter, som trives omkring vindmøller, er, at huse taber i værdi eller bliver usælgelige, når de får vindmøller som naboer. Det dementeres af en endnu en pilotundersøgelse, som VidenOmVind har gennemført på Sydsjælland. Resultatet er faktisk, at ejendomme, som sælges indenfor 2 km fra vindmøller sælges med mindre nedslag i prisen end ejendomme i områder uden møller som naboer. Undersøgelsen ved Kyse er gennemført efter salg af 17 boliger indenfor 2000 meter fra to 126,5 meter høje vindmøller, der blev stillet op i marts 201. De er sammenlignet med 20 ejendomme i Sandved-området, hvor der ingen møller er, som er solgt i samme periode, dav. mellem 1. april 2010 og 1. september 2012. Der er tale om enfamiliehuse, lystejendomme og rækkehuse, hvor man har set på udbudsprisen og den faktiske salgspris for hver ejendom ud fra den betragtning, at prisnedslag må afspejle det, hvis køberne har anset vindmøllernes naboskab som et problem. I Kyse er de 17 boliger solgt med et gennemsnitligt prisnedslag på 11%, mens der for de 20 boliger i Sandved-området kan konstateres et prisnedslag på 15%. LIggetiden for boligerne i mølle-nærområdet har i snit været 218 dage, mens det i snit har taget 357 dage at sælge ejendommene i Sandved-området, viser statistikken. Også hvis man ser på udviklingen i ejendomsværdier er tendensen klar: I Kyse steg ejendomsværdierne fra 2010 til 2011 med 2% for de 17 ejendomme. I Sandved-området faldt ejendomsværdien for de 20 ejendomme med 8%. I hele Vest- og Sydsjælland registreredes et fald i ejendomsværdierne på 7%.

Vestas opsiger service på sine gamle møller
Vestas opsiger sine servicekontrakter på endnu række mindre, ældre møller, denne gang af eget fabrikat. Opsigelsen følger sidste års opsigelse af Vestas’ serviceaftaler på en række mindre møller af andre fabrikater, som Vestas havde overtaget ved fusioner med disse møllefirmaer. I lighed med sidste år, da Vestas foreslog ejerne af de opsagte møller at lade DMP Mølleservice overtage vedligeholdelsen af møllerne, anbefaler Vestas i den aktuelle sammenhæng servicefirmaet Total Wind, som Vestas har samarbejdet omkring service på netop Vestas-møller på under 500 kW med i ti år. Samarbejdet vil, oplyser Vestas i et brev til de berørte mølleejere, fortsætte. Vestas forsikrer, at Total Wind i samarbejde med Vestas fortsat vil have reservedele til de mindre møller, og lover, at Total Wind med specialiserede teknikere vil levere højere effektivitet og holde omkostningerne nede

81% af de nærmeste naboer har ingen gener fra vindmøller
81% af de nærmeste naboer til store vindmøller oplever ingen gener ved naboskabet. 24% er blevet positivt overrasket, da møllerne kom op, mens 12% har fået en mere negativ holdning. Det fremgår af den første meningsmåling, hvor samtlige naboer indenfor 2 km fra samtlige 125 møller med en totalhøjde på mindst 120 meter, som har kørt i mindst et år, er blevet kontaktet. Det svarer til stort set samtlige store danske møller, der er rejst i perioden 2002-2011. 61% af de kontaktede har deltaget med besvarelser fra i alt 1.278 personer. Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført af Jysk Analyse A/S for oplysningsvirksomheden VidenomVind, der har ønsket at få belyst, hvordan de nærmeste naboer til store vindmøller selv oplever naboskabet.

Hovedresultaterne er følgende:
- 35% ser kun fordele ved møllerne. 43% oplever hverken fordele eller ulemper. 10% ser kun ulemper ved naboskabet.
- Efter møllernes opstilling har 23% fået en mere positiv holdning til dem, mens 59% ikke har ændret opfattelse, og 12% har fået en mere negativ opfattelse af dem.
- 81% oplever ingen ulemper ved at bo indenfor 2 km fra møllerne, mens 5% oplever ulemper i høj grad.
- 14% svarer at den største ulempe ved naboskabet er støj, som også er denne eneste ulempe, der nævnes af en større gruppe naboer
[November 2012]

20 års frist til eksisterende 6 kW husstandsmøller
Nuværende ejere af vindmøller på op til 6 kW vil fortsat være omfattet af nettomålerordningen i tyve år, mens møller, der stilles op i 2013, ikke får lov at lade el-måleren modregne møllens produktion med ejerens forbrug. De kan fortsat bruge strøm direkte fra møllen, men må købe strøm til markedspris, når møllen ikke dækker forbruget, og modtager i ti år 130 øre/kWh for overskuds-produktionen. Dog ligger det ifølge lovforslaget, der blev fremsat mandag den den 19. november, fast, at kun 6 kW-møller, der allerede er i drift, i modsætning til nye 6 kW-møller, får lov at benytte erhvervsmæssig skatteafskrivning i hele møllens levetid. Det samme gælder eksisterende solcelleanlæg. [November 2012] 

Arbejdsgruppe om aftægtsboliger, ejedomsopkøb og ekspropriation
Vindmøller kan i dag risikere at skulle fjernes igen, med mindre landbrugsloven og reglerne for udbygning med vindkraft, tilpasses hinanden. Det er derfor et af de forslag, som en arbejdsgruppe under Miljøministeriet stiller sammen med andre forslag omkring enkelte ejendomme, som kan blokere for udbygning med vindmøller. Miljøministerens arbejdsgruppe anbefaler en række generelle forbedringer, herunder administrative og praktiske ændringer i mulighederne for at rejse vindmøller på land. Derudover anbefales det
- at ”muligheden for brug af frivilligt opkøb, men også ekspropriation af boliger kan indgå i kommunernes arbejde med at finde nye områder til vindmøller”,
- at man grundigt belyser ”de overvejelser og processkridt, kommunen, en privat projektudvikler m.v. kan gøre sig i forbindelse med frivilligt opkøb af boliger eller en ekspropriationsproces, herunder konsekvenser for berørte parter i forbindelse med ekspropriation”,
- “at der etableres en opkøbsordning, som giver kommunerne bedre muligheder for at planlægge udbygning med vindmøller, eksempelvis gennem etablering af en pulje/garantiordning”, samt som nævnt ovenfor
- “at problemstillingen med etablering af en bolig, som kan begrænse en produktionsvindmølle, eller en produktionsvindmølleparks udnyttelse løses”. [November 2012]

Vestas sælger ud - Siemens tjener penge
Vestas seneste kvartalsregnskab er et katalog over de aktuelle problemer på vindmøllemarkedet: Forsigtige banker, pressede leverandører, den finansielle krise og lave energipriser. Det var blandt årsagerne til underskud efter nedskrivninger på over en mia. kroner samt problemer med at finansiere driften af Vestas. I samme kvartal leverede Siemens Wind Power et overskud på næsten samme beløb. Mens Vestas i kvartalet modtog nye ordrer for knap 3 mia. kr., modtog Siemens Wind Power ordrer for over 17 mia. kr. Siemens Wind Power øgede i 3. kvartal omsætningen til 11 mia. kr., bl. a. fordi man i lyset af den forventede nedlukning i USA øgede fokus på andre markeder. Siemens Wind Power venter, at de udfordrende markedsbetingelser, herunder et betydeligt prispres, vil fortsætte i de næste kvartaler. [November 2012]

10 MW-møller indenfor de kommende ti år

Når store møller er fremtiden, er årsagen, at man med dem kan reducere møllens materialeforbrug og vægt samt gøre teknologien mere enkel og reducere prisen på hver produceret kWh. Og hvis man spørger teknologichef hos Siemens Wind Power, Henrik Stiesdal, er hans bud, at møllerne kan blive på op til 10 MW i løbet de kommende ti år. Der går grænsen efter hans mening - men han erindrede de 300 deltagere i Danmarks Vindmølleforening vindtræf 2012 hos netop Siemens i Brande om, at han før har gættet for lavt, når han delte sine forventninger med deltagerne i årenes vindtræf: I 1985 spåede han, at vindmøller højst ville blive på 250 kW, og i 1990 forudså han en maksimal møllestørrelse på 500 kW. ”Siden har jeg ikke spået,” bemærkede Henrik Stiesdal, ”men hvis man tager hensyn til vægt og volumen, er mit bud en 10 MW-mølle med 200 meter rotordiameter indenfor de næste ti år, især til off shore-brug og med en vis del på flydende fundamenter.” [November 2012]

Sådan skal vindmøllers prispres på egen afregning reduceres
Vindmøllerne presser som bekendt prisen på elektricitet på elmarkedet til skade for afregningen for vindproduceret el og dermed på sigt måske også for interessen for at stille nye møller op, især når nye mølleparker i de kommende år kommer til som led i den fortsatte udbygning. Derfor vil det statslige Energinet.dk sikre, at afregningsprisen  for vindproduceret el fortsat bliver på de 88% af markedsprisen, som den traditionelt har været hidtil, sagde eldivisionsdirektør Torben Glar Nielsen, Energinet.dk, på vindtræffet. Energiforliget fastlægger endemålet i form af 100% vedvarende energi i 2050. Det dikterer udbygningen og gør integration af vindkraften til en hovedopgave for Energinet.dk. Men det kræver, at markedsværdien for vindkraft fastholdes i perioden frem til 2020, hvor der skal fem-seks gange så mange møller op for at dække 50% af elforbruget, mens kraftværker udkonkurreres af vind, forudså han. [November 2012]

10-12 mill. kr. i overskud på en 2-2,3 MW-mølle
Der er gennemsnitlig et overskud på 10-12 mill. kr. i at investere i en ny 2-2,3 MW vindmølle med de gældende  afregningspriser, forklarede direktør Per Nielsen, Energi og Miljødata, på vindtræffet. Men han advarede på den anden side mod at købe for dyre mølle-andele - og mod at tro, at elprisen vil stige til over 35 øre/kWh de næste 20 år. Per Nielsen, der også er konsulent i Danmarks Vindmølleforening, tog udgangspunkt i en 2 eller 2,3 MW-mølle. En sådan mølle vil koste fra 27 mill. kr., hvor møllen rejses af jordens ejer med egen finansiering og få ekstra omkostninger, til 43 mill. kr., hvor jord, opkøb af ældre møller, naboerstatninger, rådgivning og finansiering er dyrest. Dermed bliver prisen for en 1.000 kWh-andel mellem 2.250 og 5.375 kr., afhængig af vindforholdene og årsproduktionen, hvor møllen er placeret. Per Nielsen beregnede konsekvenserne, hvis man beholder eller handler en sådan nyopstillet mølle i dag. Hvis projektudvikleren sælger møllen, vil der i gennemsnits-eksemplet være et overskud på 10 mill. kr., mens ejeren vil få et overskud på 12 mill. kr. og en tilbagebetalingstid på 10,7 år, hvis møllen i stedet beholdes. [November 2012]

Vindkraft bør ses som infrastruktur
”Det kan være svært ved at finde seks kvadratkilometer, hvor der ikke bor mennesker, men som er det, der ofte skal til, hvis der skal rejses en gruppe større vindmøller. Men man kan godt finde et område på seks kvadratkilometer, hvor der kun er en enkelt beboelse. Personligt er jeg betænkelig ved, at en enkelt beboelse kan forhindre opstilling af vindmøller.” Med disse ord tilsluttede borgmester i Ikast-Brande, Carsten Kissmeyer sig indirekte muligheden for at ekspropriere, eller som han formulerede det, at placere vindmøller ”på samme måde som ved placering af motorveje eller kraftværker og så kompensere dem, der bor der”. Det ville, påpegede han, betyde, at vindmøller blev placeret ”bedst muligt” i stedet for blot hvor det er ”muligt”. Og det ville placere vindkraft, hvor den hører hjemme: Sammen med anden nødvendig infrastruktur i samfundet. [November 2012]

Placer ikke nye møller ”lige til støjgrænsen”
De danske støjgrænser for vindmøller er gode nok, men hvis projektudviklerne går ”lige til støj-grænsen” ved deres placering af nye vindmøller, kan det fjerne den folkelige opbakning, sagde civilingeniør i Miljøstyrelsen, Jørgen Jakobsen på vindtræffet. Det var hans erfaring med de nye støjregler, som er på linje med støjgrænserne for vindmøller i Tyskland og Holland, men en smule højere end i Sverige. De har nu været gældende i knap et år. Hver tredje bolig eller 785.000 husstande lever med en vejstøj, selvom grænsen er 58 decibel, hvor vindmøller højst må støje 44 decibel ved otte sekundmeter vind og mindre ved lavere vindhastigheder eller i støjfølsomme områder. Ejeren af en vindmølle på egen grund er undtaget fra støjgrænserne. Det har, især fra naboer til planlagte vindmøller, været kritiseret, at kontrol af støj fra vindmøller beregnes og ikke måles. Jørgen Jakobsen forklarede, at årsagen er, at man ved beregning i modsætning til ved en egentlig støjmåling kan fratrække baggrundsstøj og støj fra andre kilder end vindmøllen og dermed få det mest retvisende billede af møllens støj. [November 2012]

Intet lægefagligt bevis for at vindmøller gør folk syge
”Jeg er ikke støjforsker, jeg er ikke arbejdsmediciner, og jeg er ikke psykolog. Jeg ved ingenting om vindmøller, og jeg har ingen vindmølle eller aktier i vindmøller. Jeg er øre-, næse- og hals-specialist og flyvemediciner.” Med disse ord præsenterede klinikchef på Rigshospitalet, Mads Klokker, sig på vindtræffet. Han var blevet bedt om at gøre rede for national og international viden om vindmøllestøj og folks helbred, herunder viden om støjbelastning og spørgsmålet om det såkaldte ”vindmøllesyndrom”. Det såkaldte ”vindmøllesyndrom” er opfundet af en amerikansk børnelæge, der gennem samtaler med ti familier peger på det som et eksisterende problem, der påviser hovedpine, koncentrationsbesvær, tinnitus eller andre selvrapporterede lidelser. Men den omfatter ingen kontrolgrupper og kan derfor ikke betragtes som videnskabelig eller bruges til noget, fastslog Mads Klokker med støtte i en række eksperters kommentarer til begrebet. På Rigshospitalet, som samler ny viden på området, har man ifølge Mads Klokker ikke fået henvist en neste patient eller set et eneste tilfælde. [November 2012]

Projektudviklere advares mod for stor grådighed
Formanden for Folketingets energiudvalg, Steen Gade (SF) medbragte en advarsel mod at være for grådige til de projektudviklerne, som gør bemærkelsesværdigt lidt for at sælge 20% af deres mølleprojekter til naboerne til vindmøllerne til kostprisen. SF’s energi- og klimaordfører gider ikke længere, som han udtrykte det, se små annoncer, som er vanskelige at få øje på, eller opleve projektudviklere gøre det besværligt for naboerne at købe de 20% andele, som loven giver lokale beboere adgang til. Hvis projektudviklere forsøger  beholde disse 20% andele for sig selv, kan det gå ud over den folkelige opbakning til vindkraft, advarede han. ”Få dem ud, der ødelægger det,” opfordrede Steen Gade og tilføjede: ”Jeg håber virkelige, at vi får luget ud, hvor det er nødvendigt.” Steen Gade understregede, at det er nødvendigt at sikre folkelig opbakning til vindkraft, og i den forbindelse advarede han projektudviklerne mod at finde smuthuler i reglerne, så de kan beholde også de sidste 20% af projekterne. De er lovgivningsmæssigt tænkt solgt til naboerne til kostpris netop for at fremme den lokale opbakning til vindkraft. [November 2012]

Dong Energy neddrosler - Pensiondanmark opruster
Mens Dong Energy nu neddrosler sine tyske havmølle-planer, forbereder de fire nøglemedarbejdere, der forlod Dong med gyldne håndtryk, nye milliard-investeringer for danske pensionskunder. Dong har meddelt, at selskabet har sat det tyske 300 MW-havmølleprojekt, Borkum Riff 2, på stand by, fordi den tyske netoperatør Tennet har opgivet, som det selv oplyser, at skaffe personale, finansielle ressourcer og materiel til at tilslutte fremtidige tyske mølleparker til tiden. Det rammer foreløbig tre af Dong’s tyske havmølleprojekter. Tennet overtog i 2006 retten til at lægge transmissionsnet fra de tyske havmøller i Nordsøen og ind til land. Samtidig forbereder de fire såkaldte Dong-guldfugle som nyansatte for Pensiondanmark at investere i vand-aktiver og biomasse-baseret elproduktion samt de el-transmissionsnet, der bliver stort behov for i fremtiden i Europa. De fire må ifølge deres konkurrenceklausuler ikke beskæftige sig med vindkraft-projekter. Pensiondanmark, der er har investeret i vindmølleparker i ind- og udland og fortsat påregner at være aktiv på området, lader derfor andre medarbejdere forvalte andre seks mia. kr., som afsættes til vind-projekter. [Oktober 2012]

Danmarks Vindmølleforenings Erfadag 2012 for mølleejere
Udveksling af erfaringer mellem mølleejere har i vindmølleforeningens 35-årige historie været et stærkt grundlag for foreningens styrke. Erfaringsudvekslingen har også siden 1970’erne støttet industrien, når mølleejere kunne rapportere om tekniske problemer, som fabrikanterne kunne afhjælpe i tide og undgå dyre regninger for serieskader for senere. Det er fortsat ejerne af møllerne, der har de helt konkrete erfaringer med møllerne, og som stadig oplever, når der er problemer med en mølle. Og det er dem, der i det virkelige liv erfarer, hvad der skal til, for at møllen kører godt. Nogle nye mølleejere tror fejlagtigt, at de er dækket helt ind med garanti fra fabrikanten, gode serviceaftaler og en omfattende forsikringsaftale. Det er alt sammen nødvendigt, men alle mølleejere finder før eller senere ud af, at det ikke er nok. De omkring 100 deltagere i Danmarks Vindmølleforenings Erfa-dag 2012 afslørede, at især erfarne mølleejere, som f. eks. har skiftet en ældre mindre mølle ud med en ny og større, er helt klar over dette forhold, mens nogle nye mølleejere ofte er tilbøjelige til at læne sig op ad en tryghed, som kan vise sig at være falsk, fordi man nu en gang aldrig er 100% dækket af garanti og forsikringer. Eller som direktør I Danmarks Vindmølleforening, Asbjørn Bjerre, konstaterede efter den første vellykkede erfadag: “Det er egentligt indlysende, at man - hvis man har købt en vindmølle til 10-20 mill. kr., som helst skulle køre uden de store problemer de næste mange år - er interesseret i at høre fra andre, der har prøvet det i praksis, om det nu også er så problemfrit. Og ikke mindst hvad man stiller op, hvis det ikke er det.” “Det kan blive rigtig dyrt, hvis de skal opdage det på den hårde måde, og derfor håber vi, at flere af disse års nye mølleejere slutter sig til erfa-dagen til næste år,” siger Asbjørn Bjerre. [Oktober 2012]

Svært synlige vinge-skader med dyre konsekvenser
De fleste mølleejere er klar over, at man skal holde øje med og forebygge, hvis der er tegn på skader på møllens gear, lejer eller generator. Derimod har mølleejere sjældent samme fokus på møllens vinger. Det kan der ellers være god grund til. Selvom vingerne på moderne møller ikke længere udgør en tredjedel af møllens samlede pris, er de stadig blandt de dyreste komponenter - og risikoen for skader fortjener tilsvarende stor opmærksomhed. Det var hovedbudskabet fra Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Steen Buss, som på erfa-mødet talte om service, vedligeholdelse og tilsyn af vinger. Udgangspunktet var det forhold, at der i dag er mange 10-15 år gamle møller i drift, så tiden er ved at være inde til, at man kan forvente skader på vingerne. Erfaringen viser, at det kan være skader på for- og bagkant på vingerne, overfladeskader, vibrationer i vingerne, limskader eller risiko for brud på wirer, der benyttes i vingerne til stall-regulerede møller. Det begynder måske som små skader, som kan se ubetydelige ud, siger Steen Buss, men hvis f. eks. topcoat’en på en vinge er skadet eller væk, har solens UV-stråling fri adgang til skadelig påvirkning af de underliggende fibre. Så her kan forebyggelse spare meget store beløb. [Oktober 2012]

Den økonomiske risiko er vokset sammen med møllerne
Med møllernes størrelse og mere krævende teknik er den økonomiske risiko for at komme i klemme som mølleejer vokset. En risiko lurer eksempelvis ved skift af servicefirma, hvor mølleejeren - trods en mangeårig garanti- og serviceaftaler - stadig udmærket kan risikere at lande som offer midt i en uenighed mellem fabrikant, servicefirma og forsikringsselskab om, hvem der har ansvaret for en fejl eller mangel. Men en risiko opstår faktisk allerede ved overdragelsen af en ny mølle, uanset om den leveres med en tilsyneladende skudsikker mangeårig garanti. En af faldgruberne kan være videreførelse af garantiforpligtelser på hovedkomponenter. Den overtages ikke altid automatisk af den nye serviceudbyder. En anden kan være ansvaret for fejl, som medfører omkostninger, hvor det kan være vanskeligt at påvise, om fejlene er indtruffet før eller efter skift af servicefirma. I et tilfælde var en mølleejer uheldig at blive ramt af en større skade, efter at der over en relativ kort periode havde været tre serviceudbydere, som havde arbejdet på møllen. Grundlæggende er mange mølleejere reelt ikke klar over, hvad deres garanti eller forsikring reelt dækker - eller især hvornår der ikke er dækning. Så allerede ved overtagelsen af en ny mølle kan der være fornuft i at sikre sig uvildig bistand, hvis man ikke selv er i besiddelse af teknisk sagkundskab. [Oktober 2012]

Hvornår dækker forsikringen? Og hvornår dækker den ikke?
Hvis en man er i tvivl om, hvorvidt en skade dækkes af forsikringen, kan man læse betingelserne i sin police “bagfra” og se, at forsikringsselskabet typisk gerne vil dække skader, der ikke skyldes gradvis forringelse slid eller manglende vedligeholdelse af møllen. Der skal altså være tale om en egentlig havari situation, som man ikke havde kendskab til var under udvikling. Med denne konklusion besvarede Morten Jensen, der er rådgivende ingeniør og afdelingschef for vindteknologi hos Cunningham Lindsey Leif Hansen A/S, sit indledende spørgsmål på erfa-dagen: Hvornår dækker forsikringen? Morten Jensen gennemgik de skader, som en vindmølle kan blive ramt af, og forklarede i hvert enkelt tilfælde, om skaden ville være dækningsberettiget. Det vill være tilfældet med en mølle, som var havareret efter løbskkørsel, men under forudsætning af, der ikke forinden forelå manglende vedligeholdelse eller udeladte reparationer, som var påpeget, f. eks. ved service. Det samme gælder, hvis en mølle vælter, og der kun er få genanvendelige dele, eller hvis møllen brænder. I det sidste tilfælde vil en løsning ofte være indkøb og renovering af en tilsvarende erstatningsmølle.Tab af vinger vil være en dækningsberettiget skade. [Oktober 2012]

Husstandsmøller mere pålidelige end deres sælgere?
Husstandsmøller kan man ofte stole på, men det samme gælder ikke altid deres sælgere, hvis man skal dømme efter de erfaringer, der blev præsenteret på Danmarks Vindmølleforenings årlige temadag for mini- og husstandsmøller i september. Ejere af to mølletyper fortalte om blandede erfaringer for de 70 mødedeltagere. Derudover blev gennemgået forhold omkring lægivere, der kan give voldsomme fejl i beregning af en husstandsmølles produktion, skat, moms og afskrivning, nettomålerordningen og sikkerheden - eller mangel på samme - ved små vindmøller. [September 2012]

Møllesælger forlanger livsvarigt monopol på mølle-arbejde
Den danske forhandler af en britisk husstandsmølle har overvejet politianmeldelse mod ejeren af en brugt mølle, som mølleejeren selv har hentet i Skotland. Han mener, at Proven-møllen, som er købt og rejst udenom den danske forhandler af fabrikatet, derfor er ulovligt opstillet. Forhandleren har anmodet elselskabet om, at møllen bliver frakoblet nettet. Han mener, at hans firma har livsvarigt monopol på opstilling og arbejde på Proven-møller i Danmark, uanset hvor mange gange, de måtte blive købt og solgt, også som brugte møller. Det afvises af Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Strange Skriver, der også varetager den danske myndighedsgodkendelse af små møller, herunder brugte møller som den aktuelle, der er udstyret med en enkeltstyks-godkendelse. Strange Skriver tilføjer: ”Vindmøllen skal ikke godkendes af fabrikanten eller forhandleren, men kan installeres af enhver montør/installatør, som ligesom montører på møllen naturligvis heller ikke skal godkendes af møllefabrikanten.” [September 2012]

Intelligent elforbrug i kapløb med nye mølleparker
Negative elpriser er blevet sjældne, men kan være på vej igen i takt med, at der rejses flere nye møller og mølleparker. Til gengæld har en intelligent elforbrug, dvs. række af de metoder, som for få år siden blev betragtet som teorier, vist sig at fungere i praksis, når det handler om at udjævne og anvende den del af elproduktionen, der svinger med vinden. I begyndelsen af september sikrede efterårsblæsten via vindmøllerne over halvdelen af Danmarks elforsyning, og markedsprisen på elektricitet var nede omkring 10 øre i nogle timer. Men der var ingen risiko for negative elpriser, dvs. den situation, at mølleejere måtte betale for at komme af med produktionen, som man kunne risikere det for år tilbage. Direktør Niels Dupont, Vindenergi Danmark, oplyser, at der sidste år kun var negative elpriser i 14 timer i Vestdanmark og i 15 timer I Østdanmark. Årsagerne er flere. For det første standser kraftvarmeværkerne nu oftere samproduktionen med el og varme, og nøjes med at producere varme, når elprisen falder meget. Selvom vindmøllerne ofte fik skylden for det såkaldte “el-overløb”, var denne samproduktion voldsomt medvirkende, fordi kraftvarmeværkerne først med indførelsen af negative elpriser fik incitament til at standse samproduktionen, da der opstod risiko for, at de skulle betale for at komme af med elproduktionen. For det andet er elpatroner på kraftvarmeværker og fjernvarmeværker i dag installeret i stort omfang og bidrager positivt til at udjævne den varierende elproduktion. I stedet for at fyre med gas kan værkerne nu lade elektricitet drive elpatronerne, når elprisen er så lav, at det er billigere at fyre med el. Det har givet ny fleksibilitet i elsystemet og medvirket til at læge bund under el- og afregningspriserne for vindproduceret el. På den anden side trækker løbende tilgang af nye møller og mølleparker den anden vej, så Niels Dupont kalder det et kapløb med tiden at afværge, at stor produktion fra flere og flere vindmøller vil presse elprisen så meget, at det kan føre til negative priser. På den nordiske elbørs er det muligt time for time at følge med i, hvordan megen vind påvirker priserne på elmarkedet. [September 2012]

Vilkår afgør om kystnære møller bliver lokale eller kommercielle
Politikernes valg mellem udbud og et fast pristillæg kan i dette efterår komme til at afgøre, om verdens største møllelaug, ejet af 100% lokalbefolkningen, ser dagens lys i Vestjylland. Projektet på 10-14 op til 6 MW store vindmøller skal placeres i Nissum Bredning ved Thyborøn. Men afregningsmodellen for møllernes produktion kan afgøre, om møllerne skal ejes lokale beboere eller et kommercielt selskab uden lokal befolkningsmæssig basis. Årsagen er, ifølge kassereren i Nissum Bredning Vindmøllelaug, Jens Jørgen Birch, at møllelauget ingen kapital har og ikke har mulighed for at deltage i en budrunde og evt. blive underbudt. Desuden anser han det for tæt på umuligt at tegne bindende andele i et projekt, som man ikke kan garantere bliver til noget. Afgørende for den lokale opbakning, der foreløbig har givet forhåndstegning af 100.000 mølleandele og lige så mange på venteliste, har efter hans mening været, at de lokale beboere på forhånd har sikkerhed for, hvad de køber. Andelshaverne, der alle har postnummer-adresse i lokalområdet, har tegnet sig for et projekt til samlet pris på mellem 1,2 og 1,4 mia. kr. Af de ti møller skal 55% i givet fald ejes af møllelauget og 45% af elselskabet NOE. Møllelauget og det private konsortium, som også har vist interesse, afventer for øjeblikket valget af afregnings- eller udbudsmodel. Det samme gør interesserede møllelaug og konsortier, der vil rejse kystnære møller andre steder i Danmark, dvs. møller mindst 2 km fra kysten. [August 2012]

Husstandsmølle væltet – flere andre i farezonen
Det var et forkert bygget, uoriginalt mølletårn og ikke et forkert smøremiddel, der var årsag til havariet på en 6 kW husstandsmølle i Østjylland den 3. juni. Det oplyser Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Strange Skriver, som for Energistyrelsen står for godkendelsen af mindre vindmøller. Dermed kan andre af de Easy Wind-møller, der er rejst I Danmark, være I farezonen. Den tyske fabrikant af Easy Wind-møllen, Volker Wiethüchter, har til Ingeniøren.dk oplyst, at 30-40 af møllerne formentlig er sikre nok, fordi de er forsynet med det originale tårn. Den danske forhandler, Zeteco, har ifølge ham uden hans vidende fået bygget et uoriginalt tårn til nogle af møllerne. Det bekræftes af Fasterholt Maskinfabrik, som har bygget og leveret dele til fem tårne efter Zetecos tegninger, iøvrigt uden at have fået betaling for dem. Zeteco har så selv skullet samle tårnene. Hvor mange møller, der er forsynet med det uoriginale tårn, er ikke opklaret. Ifølge den tyske møllefabrikant er opstillet 60 Easy Wind-møller i Danmark, men ifølge Zetecos salgschef Mogens Sode Nielsens oplysninger til Energy-supply.dk havde firmaet den 5. juli rejst 76 møller og havde over 40 møller i ordre. 
Strange Skriver oplyser, at de berørte mølleejere har fået tilbud fra Easy Wind om at få deres møller kontrolleret mod betaling. Selv undersøger Strange Skriver de seneste fem opstillede Easy Wind-møller. Den havarerede mølle, som kom i drift den 17. maj, var den sidste, der blev opstillet. Formodninger om, at havariet skete, fordi montørerne af møllen brugte kobberfedt i stedet for limtypen, locklite, ved forsegling af de jordankre, som skulle holde møllen via barduner, afkræfter Strange Skriver, ligesom han understreger, at det ikke var selve møllen, der var årsag til havariet. Det er rigtigt, at der blev brugt kobberfedt i stedet for locklite, men havariet skete ifølge Strange Skriver ikke af den grund. Årsagen var alene, at der blev brugt ikke-godkendte dele til det 19 meter høje tårn. [Juli 2012]

Elprisen i 12 års bundrekord
Med en pris på 5,95 øre/kWh blev system-spotprisen på den nordiske elbørs, Nordpool, tirsdag den 17. juli den laveste på en hverdag i 12 år. Årsagen er overskud af strøm i elsystemet først i juli. Men generelt er elprisen og dermed afregningsprisen for vindproduceret el faldet markant. Månedsprisen, som vindmøller afregnes efter, er i løbet af de sidste 18 måneder faldet fra 45 øre/kWh vest for Storebælt og 68 øre/kWh i Østdanmark til mellem 27 og 28 øre/kWh. Senest har mere regn og vind end normalt i juli presset elprisen helt ned på under 4 øre/kWh på timebasis. Tendensen afspejles både i Nordpool’s daglige spotpriser og ugepriserne, som i juli faldt først til under 29 øre/kWh i uge 27 og til under 18 øre/kWh i uge 28. De to første uger af juli antyder dermed risiko for endnu lavere månedspris for juli måned end de godt 27  øre/kWh, som var Nordpool-spotprisen i juni måned for både Øst- og Vestdanmark. Anders Møller Sørensen, der er kundeansvarlig for vindkraftområdet i EnergiDanmark, påpeger, at industriferien også medvirker til et lavt forbrug i juli, men det gør den på anden side hvert år. Så udover kabelarbejde, der begrænser elforbindelsen mellem Danmark og Tyskland, er det mere nedbør og vind, som i denne sommer har presset elprisen ned. Forward priserne i de nærmeste kvartaler oplever ligeledes et nedadgående pres. Årsagen er efter Anders Møller Sørensens mening fortsat rigeligt fyldte vand-reservoirer i Norge og Sverige, der traditionelt er den mest markante faktor, der bestemmer elprisen i Norden. De lave spot-priser vil ikke nødvendigvis fortsætte ind i 4. kvartal 2012 og 1. kvartal 2013. [Juli 2012]

175.000 småaktionærer vil blokere Vestas-salg
Danske småaktionærer vil forsøge at blokere for en eventuel udenlandsk overtagelse af verdens største vindmøllefirma. Rygter om salg af Vestas, der efter kursfald er billigere end nogensinde, fortsat florerede trods halve dementier fra den potentielle køber og Vestas. Hovedparten af aktierne i Vestas ejes af 180.000 mindre aktionærer. 175.000 af dem er danske og sidder på 54% af aktiekapitalen. Dermed er Vestas atter blevet primært danskejet: For et år siden ejede 167.000 danske aktionærer kun 45% af Vestas. De fleste mindre danske aktionærer har købt aktier til en langt højere pris end dagskursen. Alene det sidste år er aktiekursen faldet fra over 100 til omkring 25. Og aktionærer, der har købt deres aktier for tre år siden, har oplevet et fald fra kurs 400. Den aktuelle aktiekurs i juli 2012 er den laveste, siden Vestas blev børsnoteret for 14 år siden. Nu vil småaktionærerne kæmpe for dels at få indflydelse og blive hørt af Vestas nye ledelse, dels og måske primært for at hindre en total overtagelse af virksomheden. Vestas har med den aktuelle kurs en samlet værdi på 5,9 mia. kr. Det er en så lav pris, at den kunne friste konkurrenter, har analytikere ofte fremhævet. [Juli 2012]

Ejerskab afgør nabo-tilfredshed
El-liberaliseringen, der for tyve år siden åbnede for, at vindmøller i Danmark kan ejes af folk, som ikke bor i nærheden af dem, skabte tilsyneladende dermed en væsentlig del af grundlaget for de nabo-protester, som de senere år har skræmt især lokale politikere mere og mere. En undersøgelse, som er foretaget af Amsterdam Universitet i Holland viser, at ejerformen for lokale vindmøller har synlig indflydelse på naboernes holdning til vindkraft: 62% af folk, der bor nær en lokalt ejet vindmøllepark, viste sig ifølge magasinet New Energy at have en positiv eller meget positiv holdning til vindenergi., mens kun 1% af naboerne var negativt eller meget negativt indstillet. 47% af naboerne til en ikke-lokalt ejet vindmøllepark var neutrale i deres holdning til vindenergi, men 27%  af mølleparkens naboer viste sig at have en negativ eller meget negativ holdning til vindkraft. [Juli 2012]

”Vindmøllestøj” kom fra naboens egen TV-antenne
Når man er nabo til vindmøller og hører støj, er det nok møllen, der er den skyldige. Takket være den megen omtale af støj fra vindmøller er det i dag en så almindelig refleks, at den for nylig førte til en støjklage over tre vindmøller ved Lee i Viborg kommune - hvor støjen fortsatte, også når møllerne var stoppet. Møllens ejer modtog den 15. februar et brev fra Viborg kommune, der oplyste, at en nabo til hans tre møller ved Bjerringbro havde klaget over støj fra møllerne. Mølleejeren besøgte 13. maj naboen, og sammen konstaterede de, at der ikke var nogen støj at høre i naboens hus under besøget. Desuden besøgte de sammen møllerne og lyttede til møllernes lyd ved at sætte en skruetrækker til tårnet. Herved kan man høre en tydelig brummen. De kravlede også op i den ene  af møllerne for at lytte.  Naboen mente umiddelbart ikke at kunne genkende støjen fra møllerne, der kørte i 8-13 sekundmeter vind. Mølleejeren og naboen blev enige om, at naboen skulle notere start- og stop-tidspunkt for støjen og straks ringe til mølleejeren, når støjen igen kunne høres i hans hus. Herefter besøgte mølleejeren de, der boede i naboens hus, før den nuværende beboer flyttede ind. De mente ikke at have  bemærket støj fra møllerne, mens de boede der i seks måneder.
Den 21. maj ringede naboen til mølleejeren og fortalte, at støjen nu var vendt tilbage, hvilket mølleejeren også kunne høre, da han kom til huset. Støjen var tydelig, når man lagde øret til skorstenen eller gulvet, og den kunne godt minde om lyden fra mølletårnet. Vinden var 6-10 sekundmeter og fra nordøst. Mølleejeren standsede herefter alle tre møller. Men det fjernede ikke støjen i huset; både naboen og mølleejeren kunne høre, at der fortsat lød en brummen i naboens hus med samme styrke. De blev enige om, at støjen ikke kunne stamme fra møllerne. Men da også andre naboer havde nævnt, at de havde hørt støj fra tid til anden, og da netop den slags ofte er grundlag for beskyldninger mod møller for at udsende ikke mindst lavfrekvent støj, blev mølleejeren interesseret i at få opklaret årsagen. Der er i det aktuelle område ikke er andre virksomheder eller aktiviteter, mistanken kan rettes mod. Den 24. maj sendte Viborg kommune en mail til mølleejeren om, at man tilbagekalder det bebudede påbud om støjmåling på de tre vindmøller. Kommunen havde fra naboen fået bekræftet, hvad naboen også havde oplyst mølleejeren om: Han var kravlet op på sit tag næste gang, han havde hørt støjen og havde der konstateret, at TV-antennen vibrerede. Han fjernede antennen, og støjen forsvandt. Han har ikke hørt den siden. ”På den baggrund agter vi ikke at foretage videre i sagen”, skriver Viborg kommune. [Juli 2012]

Vestas fravælger stort marked
På basis af “tilbundsgående interne analyser” venter Vestas så lav efterspørgsel på møller på under 1 MW, at man har besluttet at standse produktionen af 850 kW kW-møllerne, oplyser selskabet. Dermed fravælger Vestas den store del af verdensmarkedet, hvor f. eks. elnet og anden infrastruktur ikke gør det muligt at levere eller tilslutte møller i MW-størrelsen. Vestas lukker produktionen på fabrikken i Indre Mongoliet, Kina, hvor 300-350 medarbejdere vil blive afskediget. Beslutningen er den seneste i en række, der tilægges den nye bestyrelsesformand, Bent Nordborg. Vestas har således solgt sin tårnfabrik i Varde til det kinesiske vindmøllefirma Titan Wind Energy og bremset opbygningen af fabrikker i Storbritannien. I USA afventes, om den statslige støtteordning ophører ved årsskiftet. I så fald vil hundreder af amerikanske medarbejdere slutte sig til den strøm af afskedigede, som løbende forlader verdens indtil videre største vindmøllevirksomhed. Det er ikke kun overflødige fabrikker og medarbejdere, der luges bort: Med stop for produktionen af mindre møller undersreger Vestas sin satsning på store møller i forlængelse af sin tidligere udmeldte koncentration om færre, store, såkaldte kernekunder - en strategi, som i 1980'erne viste sig at koste dyrt. Blandt de såkaldte analytikere roses Vestas for at justere produktionskapaciteten og medabejderantallet til dagens virkelighed, men kritiseres for at gøre det for langsomt, når det gælder at realisere besparelser. [Juli 2012]

Kommuner afviser mølle – dens støj kan ikke måles
”Kan vi ikke starte en blæser, der støjer, mens der måles?” Det var et af de mere fantasifulde forslag, som fabrikanten bag  husstandsmøllen, Thymøllen, Leif Pinholt, blev forelagt for at kunne måle lavfrekvent støj fra møllen. Hans problem er, som han formulerer det, at møllen er lydløs, og det dermed ikke er muligt at fremlægge dokumentation for støjen fra møllen. Derfor afviser en række kommuner, bl. a. Morsø, Tønder og Svendborg ifølge Leif Pinholt at behandle ansøgninger om opstilling af ca. 30 møller. Andre kommuner har vurderet, at støjmålingen uden påvist lavfrekvent støj er acceptabel, når årsagen er, at møllen ikke udsender en lavfrekvent støj, der kan måles. Der er foreløbig rejst omkring 60 Thymøller. Leif Pinholt har brugt over 100.000 kr. på støjmålinger, som også viser en smule  lavfrekvent støj, men den stammer udelukkende fra omgivelserne og ikke møllen, påpeger han. I modsætning til de tre nævnte kommuner har andre kommuner accepteret denne måling som tilstrækkelig dokumentation. Bekendtgørelsen om måling af lavfrekvent støj fra vindmøller bør derfor ændres, mener Leif Pinholt, der støttes af teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, som er helt enig i, at bekendtgørelsens regler på dette område ”er skruet forkert sammen”. [Juni 2012]

Minister må gribe ind i Billund Kommune
Miljøministeriet må overtage den videre planlægning af to områder i Billund Kommune, foreslår Danmarks Vindmølleforening i en henvendelse til miljøminister Ida Auken. Kommunens politikere har i flere omgange under pres fra en aggressiv skræmmekampagne mod vindmøller standset vindmølleprojekter uden den planlægningsmæssige begrundelse, som loven kræver. Sagen stilles i relief af det forhold, at det er staten, der ejer området ved Sdr. Omme Statsfængsel, som Miljøministeriet har foreslået udlagt som vindmølleområde. Billund Kommune havde forinden selv havde udlagt det som kommunalt vindmølleområde. Staten sendte området i udbud og indgik aftale med en opstiller, som ifølge aftalen har skullet betale leje for mølleområdet fra aftalens underskrivelse. Herefter trak Billund Kommune imidlertid sin vindmølleplan tilbage med begrundelsen, at der skulle være fem gange møllehøjden mellem møllerne. Da kravet viste sig ulovligt, ændrede kommunen planen fra de oprindelige 15 møller til kun 10 møller. Det tilrettede opstilleren så projektet efter. VVM-redegørelse og lokalplanforslag blev ligeledes udarbejdet. Kommunen fik endelig udarbejdet en uvildig redegørelse, som fastslog, at der ikke var nogen planlægningsmæssige hindringer for at godkende VVM-redegørelse og lokalplan. Men herefter faldt projektet i byrådet med stemmerne 12 mod 12. [Juni 2012]

Nabo-erstatning for støj fra vindmøller – ved vindstille
Nabo-erstatninger tilkendes nu også naboer til nye vindmøller, som ganske vist ikke vil støje mere, end loven tillader, når det blæser, men som taksatorerne mener vil støje ved vindstille. Ikke desto mindre er det begrundelsen for to erstatninger på hver 50.000 kr. til to naboer til tre 118 meter høje 2 MW-møller ved Hejnsvig nær Billund. I begge tilfælde vil møllerne ved 6 og 8 sekundmeter vind udsende støj langt under støjgrænserne, selvom møllerne dog vil kunne høres, når vinden bærer imod naboerne. Hverken skyggekast eller visuelle gener vil, understreger  taksatorerne, forringe naboernes ejendomme, da ”udsynet til møllerne vil være ”stærkt begrænset fra både de primære indendørs og udendørs opholdsarealer” på den ene nabos ejendom og ”begrænset, særlig i sommerhalvåret” på den andens. Men ”det formodes, at mange omkringliggende træer vil sløre støjen fra vindmøllerne, men i vindstille perioder vil ejendommen påføres støjgener. Taksationsmyndigheden har lagt til grund, at vindmøllerne vil medføre visse, men begrænsede støjgener, som vil få betydning for ejendommens værdi,” hedder det I motivationen for alligevel at tilkende de to naboer hver 50.000 kr. I erstatning. Hvordan de mener, at vindmøller kan støje, når de står stille, røber taksatorerne, Bent Ole Gram Mortensen og Kjeld Faaborg ikke i kendelserne. ”Afgørelserne er groteske og stiller endnu en gang hele ordningen omkring værditabs-erstatninger i relief. Den viser, hvorfor det er på tide, at der sker den bebudede politiske evaluering af ordningen,” siger direktør Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening. [Maj 2012] 

Billigere energi for både erhvervsliv og lavindkomster
Energiforliget risikerer at ende som skønne spildte kræfter, hvis ikke afgifterne på energi lægges om. En omlægning af afgifterne kan til gengæld fremme VE-overgangen, spare både samfundet og erhvervslivet for penge og i modsætning til den almindelige opfattelse lette energiregningen for lavindkomtfamilier. Det er nogle af konklusionerne i en netop udkommet rapport fra tænketanken Concito, som hermed bekræfter de fordele, som det statslige Energinet.dk tidligere har peget på overgang til grøn energi. Concito understreger i rapporten “Billigere energi, bedre miljø - grøn omlægning af eneriafgifterne”, at energiafgifter udover at skaffe penge også skal tage samfundsøkonomiske hensyn, bl. a. til byrdefordeling mellem høj- og lavindkomsfamilier, industriens konkurrenceevne og afgiftstrukturens statsfinansielle holdbarhed. Og her er f eks. CO2-kvotesystemet i dag ikke hensigtsmæssigt, fordi det lægger 3.000 kr. pr. tons CO2 på elforbruget, men kun 1.500 kr. på ikke-kvotebelagte sektorer som transport og boligopvarmning med andet end el. Dermed modarbejder afgiftstrukturen energiforligets målsætning og blokerer for at flytte forbruget fra fossile brændsler til el baseret på vedvarende energi. I dag betaler en gennemsnits-husstand 5.850 kr. årligt ved oliefyring, 5.350 kr. ved naturgas, 4.900 kr. ved kraftvarme, 15.150 kr. ved elvarme og 6.550 kr. ved brug af varmepumpe. Konkret foreslår Concito omlægning af energiafgifterne, så oliefyring kommer til at koste gennemsnitsfamilien 1.000 kr. mere årligt, naturgas 850 kr. mere, elvarme 9.650 kr. mindre og varmepumpe 4.150 kr. mindre. Samtidig vil afgiftsreformen forbedre erhvervslivets konkurenceevne væsentligt, hvis man anvender klimavenlige energiformer som el, fjernvarme og bæredygtig biomase, anfører tænketanken. Fordelingsmæssigt er det en myte, at eneriafgifterne generelt rammer lavindkomstfamilier hårdere end højindkomstfamilier, påpeger Concito og Copenhagen Economics: Udgifter til energi udgør faktisk ca. 10% af forbruget for begge indkomstgrupper. Men der er forskel i forbruget, hvor højindkomstfamilier, som typisk bor i enfamiliehuse og har bil bruger relativt mange mange penge på  individuel fossilbaseret opvarmning og benzin, mens fjernvarme og elforbrug typisk vejer tungest i lavindkomstfamiliers budget. Højere afgifter på fossile brændsler til individuel opvarmning og benzin og lavere afgifter på el og fjernvarme vil derfor være entydigt til fordel for lavindkomstfamilierne, fastslår Concito. Også handels- og serviceerhverv vil nyde godt af lavere afgifter på el og fjernvarme, og totalt set vil afgiftsreformen give erhvervslivet en omkostningslemlelse, konkluderer Concito. [Maj 2012]

Hundredvis af nye og op til 30 år gamle husstandsmøller i drift
Hundredvis af husstandsmøller er i drift landet over, og flere kommer hele tiden til. Det er både nye møller og 25-30 år gamle møller, som trods diverse statslige skrotningsordninger fortsat producerer strøm på både 25. og 30. år. Tilgængelige produktionstal for husstandsmøller har ofte været efterlyst. Deres produktion til salg, dvs. den del af produktionen, som ikke bruges direkte af ejeren selv,  offentliggøres nu kvartalsvis af den internet-baserede ”The Sindal Report”, som udsendes af Anne-Marie Howe og Bill Canter. Begge har danske ”vindkraft-rødder”, både fra dansk vindkraftindustri og fra arbejdet med fra statistikken over vindproduceret el i de 25 år, Naturlig Energi indsamlede og offentliggjorde den frem til 2003. Kvartalsrapporten bringer fire gange årligt nyt om tendenser på det internationale vindkraftmarked, detaljerede salgstal for over 6.000 vindmøller på fra 5 til 6.000 kW verden over, herunder Danmark, samt statistiske opgørelser over produktionen i hver gruppe fabrikater og størrelser, målt på installeret effekt og rotorareal, samt kapacitetsfaktor. Med det naturlige forbehold for varierende vindmæssige placeringer kan man dermed bl. a. få et indtryk af de ofte efterlyste produktionstal fra det virkelige liv for mindre møller og sammenligne husstandsmøllerne, dvs. møller på op til 25 kW, med produktionen fra de større møller, f. eks. pr. kvadratmeter bestrøget rotorareal, som giver et indtryk af møllens effektivitet. [Maj 2012]

Hvordan man sikrer sig at man får det man køber
Ved opstilling af nye møller er der et behov for, at møllerne bliver gennemgået for at sikre, at alt som er lovet i kontrakten på selve møllerne. Dvs. at møllen indeholder de ønskede komponenter og sikkerhedsudstyret, samt at alt er udført på korrekt vis. Dette kaldes for en ”Walk Down” eller et idriftsættelseseftersyn. Ved en ”Walk Down” gennemgås møllen fra fundament til vingetip for at sikre, at alt er som ønsket. Walk Down foretages med kvalitetsfolk fra mølleproducenten og repræsentanter for mølleejeren eller projektudvikleren.  Dette foregår umiddelbar før overdragelsesforretningen af møllen fra producenten til ejeren, også kaldet ”Take Over”. Under Walk Down bliver alle forhold i møllen kontrolleret og drøftet, hvorefter der laves en afrapportering, som indeholder alle fundne punkter. De fundne punkter behandles ved den endelige afleveringsforretning, og det fastlægges, hvem der er ansvarlig og ejer af de punkter, som skal afklares. De fundne punkter på møllen kan være af mindre eller større karakter fra manglende rengøring eller skader på maling til kabler, som ikke er korrekt monteret, manglende eller ikke godkendt sikkerhedsudstyr samt komponenter, som ikke virker korrekt. Desuden bliver punkter til videreudvikling af møllerne og forbedring på enkelte komponenter drøftet med producentens repræsentanter og taget med i afrapporteringen. [Maj 2012]

Hvornår er en reparation en ny mølle? Med ny afregning?
Hvornår er det en reparation af en eksisterende mølle, og hvor meget skal der til, for at der er tale om en ny mølle? Spørgsmålet blev rejst på et af fabrikatgruppemøderne forud for Danmarks Vindmølleforenings generalforsamling. Trods de statslige udskiftningsordninger, som har fjernet mange ældre og mindre møller, og trods fabrikanternes udvikling af større og større møller er fortsat tusinder af møller på under 1 MW i drift i Danmark. Alene 500-900 kW-møllerne, som er rejst fra 1995 og de følgende fem år, udgør over halvdelen af landets 4.900 møller i drift. Flere og flere af dem nærmer sig dermed udløbet af den såkaldte design-levetid på tyve år. Det  er i første række ejernes problem. Men da disse møller repræsenterer 1.700 af landets 3.800 installerede MW vindkraft-effekt, har deres fortsatte drift også samfundsmæssig betydning, især hvis den forsvinder i årene frem til 2020. Hvis møllerne skal fortsætte driften, er prisen er løbende vedligeholdelse og udskiftning af hovedkomponenter. Her kan  mølleejeren eksempelvis stå med en 15-16 år gammel 600-700 kW-mølle, som kræver udskiftning af f. eks. et gear til mellem 600.000-700.000 kroner. Erfaringen fortæller, at det koster op til en mill. kr. pr. MW at skifte eller renovere et gear. Erfaringen fortæller også, at hverken generator, lejer eller vinger holder evigt, så måske var det fornuftigt at skifte hele møllen eller møllehatten i samme arbejdsgang? Hvordan er mulighederne for at gøre det, og kan det hænge sammen økonomisk? Hvornår er en reparation så omfattende, at der er tale om en ny mølle? Og hvad betyder  det i så fald for afregningen af møllens produktion? ”Svaret afhænger af, om man tænker på myndighederne eller afregningsreglerne,” siger DV's økonomirådgiver Jørn Larsen. Han oplyser, at den mølle, der væltede i februar 2012 ved Allingåbro i Østjylland, ikke blev erstattet med en anden brugt mølle, da der kun var fundamentet tilbage at bygge på. Og i det tilfælde krævede kommunen en ny byggetilladelse, fordi det blev betragtet som en ny byggesag. ”Derimod kan man godt sætte en ny møllehat med indhold og vinger på et eksisterende tårn, da det kommunalt set betragtes som en reparation. Så skillelinjen mellem en reparation og en ny mølle går altså mellem tårnet og møllehatten,” siger Jørn Larsen. Afregningsmæssigt modtager nye møller op til 58 øre/kWh i en årrække, mens  eksisterende møller højst må få 36 øre, indtil de er 20 år gamle, med mindre markedsprisen er over 36 øre/kWh. I så fald får møllen markedsprisen. Efter 20 års drift afregnes deres produktion udelukkende til markedsprisen, som i marts-april 2012 har været 23-25 øre øre/kWh. Hvis det som hidtil er forholdet mellem el-salget og  reparations- og vedligeholdelsesomkostningerne, der afgør, hvornår en mølle standses, vil denne afregningspris i sig selv medvirke til, at en stor del af de over 3.500 møller på under 1 MW - og dermed 1.950 MW af landets vindkraft - forvinder i perioden inden 2020.  Mens man i en periode tidligere kunne sætte en ny møllehat på en ældre mølle og dermed blive berettiget til pristillæg i en ny periode, er den mulighed nu lukket. Nye fuldlasttimer og pristillæg kræver en fabriksny mølle. [Maj 2012]

Domstole forhøjer nabo-erstatninger
Tre af fire naboer til nye vindmøller har ved retten fået ekstra naboerstatninger efter først at være tilkendt værditabs-erstatninger af Taksationsmyndigheden. Dem har de ikke været tilfredse med, og de har derfor benyttet sig af muligheden for at gå til domstolene, som man kan, hvis man er utilfreds. Ved retten i Herning og Holstebro har tre af de fire fået yderligere 600.000 kr. værditabserstatning, dels efter dommernes besigtigelse hos naboerne, dels fordi retten tror mere på lokale ejendomsmægleres værdi-vurderinger end på Taksationsmyndighedens. [April 2012]

Fabrikant hæfter for produktionsberegning
Højesteret har den 2. april ændret retspraksis, så en vindmøllefabrikant nu hæfter for sin produktionsberegning overfor møllens slutbruger, også selvom møllen er handlet flere gange af mellemhandlere. Dommen, som koster fabrikanten Vestas et millionbeløb, er en 180 graders ændring af hidtidig retspraksis. Det var dom fra 1990, hvor byretten i Herning afviste et møllelaugs erstatningskrav på grund af 30% for lav produktion i forhold til produktionsberegningen. Det har mølleejeren også oplevet i den aktuelle sag. Produktionstabsforsikringen dækker kun i fem år, og tabet fortsætter de næste 15 år. Derfor tilkendes mølleejeren 500.000 kr. i erstatning. Og da Vestas ifølge Højesteret har ansvaret for den grundlæggende beregning af møllens produktion, der er præsenteret ved salget af møllen, friholdes også den sagsøgte mellemhandler for at betale i dommen. Han burde ifølge dommen ellers bidrage til betaling af mølleejerens sagsomkostninger på 470.000 kr., som Vestas imidlertid  pålægges at udrede alene, da møllefirmaet før sit salg af møllen har begået, hvad Højesteret betegner som en professionel fejl ved produktions-beregningen. [April 2012]

Mølleejere kræver 10 mill. kr. for mistet vind
Erstatningskrav på 10 mill. kr. for mistet vind for ni eksisterende vindmøller er på vej mod et nyt mølleprojekt i Midtjylland. Det skal ikke kun igennem taksations-systemet, der har afgjort to lignende sager, men ifølge opstilleren bag det nye projekt i givet fald også behandles af det retssystem, som parterne kan anke Taksations-erstatninger til, hvis man er utilfreds. Ejerne af de ni vindmøller kræver tilsammen 10.590.750 kr. i erstatning for reduceret vind og dermed mistet indtægt plus øgede vedligeholdelsesomkostninger på grund af 12% mere turbulens i 15 år. Kravet er rettet mod opstilelren af seks 3 MW-vindmøller vest for de ni møller i drift. [April 2012]

10% erstatning til ejere af velholdte ejendomme
Ikke kun afstande til eller gener fra vindmøller har betydning for udmålingen af erstatninger for værditab ved naboskab til nye møller. Ved Tornbygård-projektet på Bornholm er ifølge kendelserne også smukke bygninger og velholdte eller parklignende haver blevet påskønnet med store erstatninger, i to tilfælde på 10% af ejendommenes værdi. Seks ansøgere med mellem 654 og 732 meter til nærmeste mølle fik afslag på nabo-erstatning. De bestred forgæves støjmålinger og visualiseringer og henviste bl. a. til, at nogle læger mener, at lavfrekvent støj er sygdomsfremkaldende. Det så Taksationsmyndigheden sig ikke i stand til at tage stilling til sandhedsværdien af. [Marts 2012]

260.000 kr. for at bo "tæt på støjgrænse"
En afstand til møllerne på under 600 meter har sammen med støj fra møllerne, som kan ligge under, men ”tæt  ved den lovbestemte støjgrænse”, givet to naboer til tre kommende vindmøller ved Søllested på Lolland 260.000 kr. i værditabserstatning. De tre møller bliver hver 140 meter høje og skal stå nord for Søllested Skov i en ret linie. Hver af dem skal males lysegrå og skal af hensyn til lufttrafikken ovenpå møllehatten være forsynet med to lamper med rødt lav-intensivt lys. [Marts 2012]

32 møller eksproprieres for ukendt erstatning
32 vindmøller på Lolland skal eksproprieres for at give plads fabrikation af tunnel-elementer til en kommende Femern-forbindelse ved Rødbyhavn på Lolland. Det drejer sig om 25 af Dong Energys Syltholm-møller og syv af i alt 14 privatejede møller i området. For et halvt  år siden udløste den første ekspropriationssag omkring vindmøller uenighed om erstatningens størrelse. Det kommende testcenter for store møller i Østerild i Thy  krævede fjernelse af fem eksisterende møller. Her var Risø, der står for centrets opbygning ikke umiddelbart tilfreds med den udmålte erstatning til mølleejerne. Den var større, end f. eks. den offentlige Taksationsmyndighed tidligere havde fastsat i en sag om nabo-erstatning til en mølleejer, der fik nye møller så tæt på sine egne møller, at de ville miste vind og dermed produktion. Erstatningens størrelse er derfor anket, oplyser lederen af Prøvestationen, Peter Hjuler Jensen. Kommissionen behandler anken i april. [Februar 2012]

Taksatorer vurderer værditab markant forskelligt
Der tegner sig blandt taksatorerne en markant forskellig vurdering af  det tab i ejendommes værdi, som naboskab til vindmøller efter deres mening kan medføre. To hold taksatorer har med en uges mellemrum begge afvist erstatningskrav fra en tredjedel af  naboerne til nye mølleprojekter, men derefter hører enigheden op: I det ene tilfælde, Videbæk Mose, tilkender taksatorerne, Birgitte Egelund Olsen og Heidi Hansen, ti ansøgere i gennemsnit 87.000 kr., mens taksatorerne, Linda Nielsen og Kim Olsen, i det andet, Hagesholm, tilkender 11 ansøgere over 200.000 i gennemsnit. Tilmed er møllerne i Videbæk Mose på 3,6 MW og 143,5 meter høje, mens de i Hagesholm kun er på 2,3 MW og 126,5 meter høje. [Februar 2012]

225.000 vindmølle-kroner til formand for naboforeningen
Christian Boye Jensen er tilkendt nabo-erstatning på 225.000 kr. for naboskabet med ti nye vindmøller, den nærmeste ca. 580 meter fra hans bopæl. Boye Jensen vil være kendt som formand for foreningen Naboer til Kæmpevindmøller. Denne post trak han sig fra midt i februar med den begrundelse, at naboskabet til eksisterende møller har medført, at han ikke kan sove om natten, og at han dermed ikke er i stand til at passe formandshvervet. Boye Jensen er en af de 15 naboer til de ti 2,3 MW 126,5 meter høje Hagesholm-møller, som rejses i Nordvestsjælland i et område, hvor der ikke blot står vindmøller i forvejen, men hvor en motorvej også er ved at blive ført igennem. [Februar 2012]

Vestas: Alt vel bortset fra det økonomiske overblik
Hvis man ser bort fra ledelsens mistede overblik over økonomien, har Vestas det ikke så dårligt. Men det manglende overblik var tilstrækkeligt til, at 2011-regnskabet blev akkompagneret af afskedigelsen af en stribe direktører med den økonomisk ansvarlige i spidsen. Et milliardtab ud af den blå luft umiddelbart før offentliggørelsen kom øjensynligt bag på både ham og resten af direktion og bestyrelse, som også står foran udskiftninger efter pres fra store investorer. 2011-resultatet blev en omsætning på 5,8 mia. euro og et underskud på 0,7 mia. euro. Forventningen var oprindeligt en omsætning på 7 mia. euro og et overskud på 7% af omsætningen i det, der fortsat er verdens største vindmølleproducent. Bag det forringede resultat ligger indkøringsproblemer på en ny generatorfabrik i Tyskland, uventet store udviklingsomkostninger, men derudover også, hvad Vestas kalder ”dårligt vejr sidst på året, eksempelvis i Tyskland, hvor vindhastigheden i december var 30 til 45 pct. højere end gennemsnittet for de seneste ti år.” Det gjorde faktisk 2011 til et normalt vindår, men medførte for Vestas udskydelse af en række leverancer og dermed også udskydelse af indtægten fra dem til 2012.  I 2012 forventer Vestas at sælge for 6,5-8 mia. euro og nå et overskud på fra 0- 4% af omsætningen. Det svage internationale marked har hermed sat sit præg på forventningerne, som formentlig dog nok er i den forsigtige ende. Vestas havde faste og ubetingede ordrer for 7,3 mia. euro ved årets begyndelse. Service er fortsat det, Vestas tjener mest på, og det har ledelsen nu taget konsekvensen af. Mens uafhængige servicefirmaer blomstrer, bl. a. takket være Vestas’ fokusering på store møller og såkaldte ”kernekunder”, har 2011-indtjeningen på 16% af serviceomsætningen henledt opmærksomheden på, at der nu skal gives ”mere plads til serviceforretningen”. Paradoksalt nok venter man i 2012 kun en overskudsgrad på 14%. Den har i årevis ligget på 15% af serviceomsætningen og ventes i fremtiden at være ”det hurtigst voksende segment”. Vestas opsagde i efteråret 2011 sine serviceaftaler på mindre møller af andre fabrikater, men erklærer sig nu parat til i begrænset omfang at servicere ikke-Vestas møller for ”key account-kunder, der måtte ønske det,” som det udtrykkes. [Februar 2012]

Seriøs viden om vind - nu også på nettet
Der findes intet belæg for, at infralyd fra vindmøller bidrager til sygdomme. Lavfrekvent lyd fra moderne vindmøller har ikke større indhold af lavfrekvent lyd end anden støj, f. eks. fra trafikken. Bortset fra påstående generende oplevelser af lyd har der ikke kunnet påvises helbredseffekter af vindmøllestøj, heller ikke i form af ”vibroakustisk sygdom”, ”vindkraftsyndrom” eller skader på hørelsen. En gennemgang af det internationale videnskabelig grundlag viser, at disse påstande savner belæg. Ovenstående er konklusionerne i rapporten ”Kunskapssammanställning om infra- och lågfrekvent ljud från vindkraftsanläggningar: Exponering och hälsoeffekter”, som er udarbejdet af det svenske Karolinska Instituttet i samarbejde med Linköpings Universitet og Kungliga Tekniske Högskolan for det svenske Naturvårdsverket. Det er også en af henvisningerne, som interesserede - eller bekymrede - kommende naboer til vindmøller kan finde på www.videnomvind.dk. Hjemmesiden skal - som korrektion til de mange rygter og myter om vindkrat, der trives på netop Internettet - give offentligheden direkte adgang til seriøs oplysning om vindmøller, herunder eventuelle gener ved dem. [Februar 2012]

Elselskaber vil nu følge loven
Efter 14 år retter elselskaberne nu ind, når det gælder abonnementsbetaling for vindmøller. Lov om elforsyning giver elselskaberne ret til at få dækket administrative omkostninger via abonnementsbetalingen, herunder også de omkostninger, der er forbundet med vindmøllerne. Den 1. januar 1998 mangedoblede landets elselskaber abonnementet for vindmøller, som hidtil typisk havde været 400 kr. årligt for en 600 kW-mølle, til 4.500, 9.000 eller i enkelte tilfælde helt op til 12.000 kr. Nu er lovens ord blevet bekræftet med en ændring af en bekendtgørelse, så i januar 2012 har mølleejere landet over fået brev om, at deres abonnementsbetaling er sat ned - ikke fra 1. januar 1998, men fra 1. januar 2011 - så abonnementsbetalingen for vindmøller typisk er reduceret til under det halve. Elselskaberne kan glæde sig over, at eventuelle krav om tilbagebetaling af de ulovligt opkrævede beløb for perioden 1998-2011 vil være forældet. [Januar 2012]

VK-vælgerstøtte til regeringens klimaplan
79% af danskerne og halvdelen af de konservative og Venstres vælgere støtter regeringen klimaplan og dens udgiftsniveau og er parat til at betale for den over el-regningen. Det fremgår af en meningsmåling, som er gennemført i januar af analyseinstituttet Interresearch for tænketanken Concito. Et repræsentativt udsnit af befolkningen på 1245 adspurgte har deltaget. Heriblandt  støtter 50% af de konservatives og 47,7% af Venstres vælgere ”i nogen grad” eller ”i høj grad” regeringens udgiftsniveau. Undersøgelsen følger år for år befolkningens viden og holdninger på dette område. Fra 2011 til 2012 er andelen af danskere, som går ind for større grønne afgifter mod en tilsvarende sænkning af 9indkomstskatten steget fra 43,9 til 53,1%. 60% er fortsat klar til at ændre livsstil for at udlede færre drivhusgasser. Kun 16% af de adspurgte afviser at betale mere for energien for at fremme omstilling til vedvarende energi. [Januar 2012]

Nabo-erstatninger til 11 af 30 ansøgere
Taksationsmyndigheden har behandlet 30 nye ansøgninger om erstatning fra naboer til to kommende møllegrupper med i alt otte møller. 19 ansøgere blev afvist. De to mølleprojekter planlægges ved Roslev nord for Skive. Omkring Lindum-projektet søgte 21 naboer erstatning. De syv fik tilkendt i alt 250.000 kr. De bor mellem 530 og 707 meter fra de kommende møller. [Januar 2012]

Mølle-el kan nu fås billigere end kul-strøm
Hvorfor har de gamle elselskaber imponerende bygninger, en stor administration, men meget lille forskel på forbrugerpriserne, selvom markedet for længst er liberaliseret? Og hvorfor har kun ganske få elforbrugere  benyttet sig af muligheden for at skifte elselskab, når  forbrugerne i udlandet er i fuld gang, og når folk herhjemme rask væk skifter teleselskab? Disse spørgsmål og især svarene på dem er grundlaget for Vindstød A/S, der som det første selskab  i Danmark tilbyder forbrugerne 100% vindproduceret el og kun det. Det sker tilmed til lavere priser end de gamle elselskaber og ”skift på mindre end et minut” , som det udtrykkes, via www.vindstoed.dk, hvor forbrugeren også umiddelbart kan se besparelsen I forhold til sit aktuelle elselskabs pris. Ganske vist er der el-handelsselskaber, der sælger vindmøllestrøm. Men det er som en blandt flere varer - og nogle steder samler den lidt støv på hylderne, som Niels Dupont udtrykker det. Han er direktør for vindmølleejernes energiselskab, Vindenergi Danmark, der er medstifter af Vindstød. Hans klare mål er højere priser for vindmøllestrømmen, der leveres af hans andelshavere, vindmølleejerne. "Og jo flere, der tilmelder sig Vindstød, jo bedre er det for vindenergien i Danmark", påpeger Niels Dupont. Når Vindstød samtidig kan tilbyde elkunder elpriser op til 5-10 øre/kWh billigere end konkurrenterne, svarende til besparelser på over 10%, forklares det først og fremmest med den gevinst, som gennemført automatisering af arbejdsgangen giver det nye selskab, der da også selv regner med at tjene penge. [Januar 2012]

Markant forskel på mini- og husstandsmøller
Nogle fabrikanter og importører af små vindmøller har følt sig uretfærdigt ramt den kritik af små vindmøllers produktionsevne, som er kommet til udtryk på Danmarks Vindmølleforenings temamøde om mini- og småmøller i september og her i bladet i oktober.  Og deres møller kan faktisk godt være i stand til at producere mere, end utilfredse mølleejere beretter, erkender økonomikonsulent I Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen. Men ofte har sælgeren et medansvar, hvis produktionen alligevel ikke lever op til salgs-løfterne. Problemet er at sælger i mange tilfælde ikke er kritisk nok i vurderingen af nærliggende terræn, bygninger og træers påvirkning af møllens produktion. Derfor anbefaler Jørn Larsen, at interesserede altid får lavet en uvildig vurdering af hvad en given mølle kan producere på placeringen. Når det gælder de små møller, bør man i dag skelne mellem de helt små mini- og mikromøller med en effekt på nogle få kW på den ene side og på den anden side de små husstandsmøller, hvor effekten typisk er de 6 kW, der lader møllen komme under nettomåler-ordningen, og møller på fra 7 op til 25 kW, der er grænsen for husstandsmøller, siger han.  For de små mikro- og mini-møller har klager lydt på, at møllens konverter ”æder” en forholdsmæssig stor del af produktionen fra møllen. Der findes i dag dog mølletyper, hvor konverterforbruget er reduceret væsentligt. Og udviklingen af konvertere er nok langt fra færdig. [Januar 2012]

Husstandsmølle eller andele I en stor mølle?
Er sparepengene bedre placeret i andele i en stor mølle end i køb af en lille husstandsmølle? Svaret blæser bogstavelig talt i vinden forstået på den måde, at mens det tidligere var det fornuftigste at købe andele i en stor mølle, kan en moderne, lille mølle på en vindmæssigt god placering og med optimal tårnhøjde og rotor faktisk i dag betale sig lige så godt som andele i en stor mølle, siger DV’s økonomirådgiver Jørn Larsen. Udgangspunktet for valget kan være et andet spørgsmål: Hvad er den rigtige pris for en vindmølle-andel på de typiske 1.000 kWh? Her er to priser: Køberetsordningens og det frie markeds priser. Og her har det vist sig, at prisen på andele, der skal udbydes til naboerne i nye møller typisk er 1.000 kr. lavere end prisen på andele, der handles frit senere. VE-loven dikterer, at køberets-andelene sælges til kostprisen, og denne pris kan med andre ord tolkes som den reelle kostpris i dag, mener Jørn Larsen. Hvis man selv stiller en mølle op i privat eller laugs-regi, kan man primært spare penge, hvis man selv ejer jorden, og dermed sparer jordleje. Det administrative arbejde omkring planlægning, opstart og drift af  møllen skal stadig betales, påpeger han, men der kan man naturligvis også spare penge, hvis man selv kan udføre det. Når en lidt større husstandsmølle kan være en ligeså fornuftig investering som andele i en stor mølle, handler det om, at nogle husstandsmøller har været med til at give begrebet et dårligt ry, forde de er blevet købt af folk, der ikke har undersøgt forholdene tilstrækkeligt  - og solgt af sælgere, der burde være bedre til at vurdere vindforholdene på opstillingsstedet. Langt den hyppigste årsag til problemerne e manglende vind eller en forkert vurdering af ruheden I landskabet bl. a. på grund af læ fra bygninger og træer. “Men hvis man har en god vindplacering og sørger for den rigtige tårnhøjde, kan det være en god investering,” siger Jørn Larsen. [Januar 2012]

 

 
 
 
 

Vi har 31 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi