Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi

Naturlig Energi’s trykte udgave er ophørt.
Vindkraftnyhederne pr. e-mail for 200,- kr. plus moms pr. modtager årligt
kan bestilles her eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se tidligere artikler fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2013

To storme kostede 12 mølle-havarier
De to storme, som i oktober og december ramte Danmark, kostede en række små og ældre møller livet. Rapporterne var efter stormen i december på vej ind til Energistyrelsens Godkendelsessekretariat for Vindmøller, som mølleejerne har pligt til at underrette ved havarier. Sekretariatsleder Peggy Friis oplyser, at der er indkommet rapporter om havarier på en 150 kW Bonus-mølle og to 55 kW Vestas-møller, som alle er mere end tyve år gamle. Desuden ramte stormene en række små husstandsmøller, hvoraf en 6 kW Easy Wind-mølle nåede at havarere to gange, nemlig både i oktober- og decemberstormen. Derudover havarerede endnu en Easy Wind-mølle. Værre gik det syv af de ni Fortis Montana 5 kW-møller, der var i drift i Danmark. [December 2013]

Bør møllens standses før stormen kommer?
Vinterhalvårets andet stormvarsel kom i begyndelsen af december, og prognoserne lød på stormstød på op til 40 meter i sekundet. Nu har vindmøller i mange år som regel været programmeret til at standse af sig selv, når vindhastigheden nåede 25 sekundmeter og starte igen, når den faldt til under 15 m/s, i begge tilfælde midlet over ti minutter. Men, som teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, bemærker, så kan enhver, der har prøvet at standse en mølle i 25 sekundmeter vind, konstatere, hvor voldsomme kræfter, en vindmølle skal arbejde imod under en sådan nedbremsning. Så spørgsmålet er, om det belaster og slider mindre på møllen, hvis man standser den, før stormen rammer den? Den mistede produktion er under alle omstændigheder beskeden, fordi situationen forekommer så sjældent. Efter Strange Skrivers mening er svaret ubetinget ja - også bedømt ud fra, hvad han betegner som almindelig sund fornuft. [December 2013]

Defekte svejsninger og bolte bag to havarier
Total-havarier på et par 200 kW Vestas-møller har afsløret, at over halvdelen af de 44 Vestas V25-møller, opstillet i Danmark, havde tilsvarende fejl. De blev dog opdaget og udbedret, før der skete mere. Havarierne skete på en mølle ved Svenstrup den 29. november 2011 og en mølle på Norddjursland den 24. februar 2012. Møllerne havde kørt i henholdsvis 22 og 24 år, da de havarerede. Godkendelsessekretariatet for Vindmøller, der er det offentliges havari-kommission ved mølle-uheld, har konstateret, at årsagen i begge tilfælde var defekte flanger, svejsninger og bolte, oplyser sekretariatsleder Peggy Friis. Da det blev klart, fulgte Godkendelsessekretariatet op på sagen ved at lokalisere og kontakte ejerne af samtlige 44 møller af samme type. Det blev i marts 2013 henstillet til dem at få foretaget et ekstraordinært eftersyn på disse møller. Det skulle ske indenfor tre måneder. Ejerne af 13 af de 44 møller skulle rykkes, før det skete. [December 2013]

Ministre: Kommuner kan fortsætte vind-planlægning
Det vil tage tre og ikke kun to år at gennemføre den undersøgelse af vindmøllers eventuelle indflydelse på helbredet hos mennesker. Til gengæld behøver kommunerne ikke at afvente resultatet. De kan fortsætte deres vindmølle-planlægning, mens undersøgelsen foregår, skriver energi- og miljøministrene Martin Lidegaard og Ida Auken i et brev til landets kommuner. De to ministre påpeger, at ingen videnskabelige undersøgelser hidtil har vist, at støj fra vindmøller har negative helbreds-effekter, og at de danske støjregler for vindmøller er på niveau med de lande, vi normalt sammenligner os med. Derfor er det ministrenes klare opfattelse, som det udtrykkes, at kommunerne kan fortsætte arbejdet med planlægning af vindmøller, som følger af energiforliget af marts 2012, skriver Martin Lidegaard og Ida Auken. [December 2013]

Den folkelige vindkraft-modstand målt
Lars Klottrup blev kendt i hele landet ved at stå bag 40% af et halvt års 279 indlæg i aviserne mod vindmøller. De masseproducerede indlæg, ofte blev trykt som individuelle læserbreve, spredte frygt helt ind i Folketinget. Politikere, også i kommunalbestyrelserne, mente at se noget, der lignede en folkestemning mod vindmøller. Størrelsen af denne folkelig bevægelse er for første gang nu blevet målt. Det skete ved kommunalvalget, hvor Socialdemokratiet i Syddjurs kommune havde opstillet Lars Klottrup på partiets liste. Han fik 14 stemmer. [November 2013]

Masse-søgsmål mod Vestas og Codan
”Vestas siger: ”Vi ved godt, at det var galt ved produktionen af vingerne, men I kom for sent”. Det er det, vi vil udfordre”. Dette ordvalg er advokatfirmaet HjulmandKaptain’s begrundelse for et masse-søgsmål mod både Vestas og forsikringsselskaberne med Codan i spidsen fra ejere af V47-møller med vingeproblemer. Baggrunden for retssagen blev forelagt på et møde for berørte mølleejere 14. november hos advokatfirmaet i Hjørring: Hvornår vidste Vestas, at der var sket en fejl i fabrikationen af vingen? En intern Vestas-rapport, som advokatfirmaet har fået af en tidligere medarbejder i Vestas, viser, at Vestas har været klar over fejlen, oplyste HjulmandKaptain’s advokater. Vestas har ikke bestridt dens indhold. Men rapporten er både usigneret og udateret, så det er uklart, hvornår den er udarbejdet. Advokaterne lægger dog vægt på, at rapportens konklusion om fabrikations-fejl bekræftes i en tilsvarende rapport, som forsikringsselskabet Codan har udarbejdet. [November 2013]

Reelle CO2-kvoter eller afvikling af klimamål?
Tilliden til EU’s evne eller vilje til at gøre alvor af sine officielle CO2-mål er beskeden, hvis man spørger elmarkedet. De 8. november stemte 26 af EU’s 28 lande for den tilbagetrækning af CO2-kvoter, som EU-parlamentet tidligere har vedtaget, omend i andet forsøg. Elmarkedet svarede med at sænke CO2-kvoteprisen med 6%. Samme reaktion har man set tidligere. Den aktuelle afgørelse gælder de 900 mill. CO2-kvoter, som er vedtaget trukket midlertidigt tilbage i håb om, at CO2-kvoteprisen ville stige fra de 5-6 euro pr. ton CO2, som den har ligget på den seneste tid. Den oprindelige intention var en kvotepris på 30 euro, som vil gøre vedvarende energi attraktiv og gøre CO2-forurenende energi tilsvarende mindre konkurrencedygtig. I stedet er prisen for CO2-udledning i dag uden betydning for kulkraftværkerne, som der bygges flere af, specielt i Østeuropa. I EU har man afventet resultatet af det tyske valg, fordi det blev anset for sandsynligt, at den toneangivende aktør i EU, Tysklands kansler Angela Merkel, først efter valget ville røbe den tyske holdning til den fremtidige CO2- og klimapolitik i EU. En del af svaret er kommet i form af et bebudet tysk veto i EU fra Angela Merkel mod EU-parlamentets beslutning om lavere CO2-udledning fra nye biler i hele EU. Det skal ikke gælde tyske biler, fordi kansleren oplyste at ville beskytte beskæftigelsen i den tyske bilindustri. Nogenlunde samtidig, modtog hendes regeringsparti godt 5 mill. kr. i partistøtte fra bilfabrikken BMW’s hovedaktionær. [November 2013]

Vestas tjener nu penge - Udsalg og opkøb af aktier
I tredje kvartal 2013 nåede Vestas en overskudsgrad på 4,6% af omsætningen, selvom den blev 27% lavere end i samme kvartal året før. Kvartalets salg af vindmøller gav imidlertid større overskud end tidligere, og de faste omkostninger er med salg af fabrikker og afskedigelse af tusinder af medarbejdere faldet. Den nye ledelse, som må dele æren for resultatet med Ditlev Engel, der fratrådte midt i kvartalet, benyttede anledningen til at opjustere forventningerne til 2013 fra 1 til 2% af årets omsætning i overskud. Omsætningen ventes fortsat at løbe op i mindst 5,5 mia. euro. Så selvom kvartals-resultatet isoleret set blev et minus på 650 mill kr., inklusive omkostningerne ved afvikling af et halvt dusin fabrikker, lød den positive drift i tredje kvartal godt i både gamle og nye aktionærers øren: I løbet af få timer solgte især private danske aktionærer aktier for et milliardbeløb. De blev ligeså hurtigt opkøbt af udenlandske investorer. Sælgerne indkasserede gevinsten ved op til en seksdobling af aktiernes værdi i løbet af det sidste år, og nye investorer købte til kurser, som fortsatte med at stige. I dagens løb steg Vestas’ aktieværdi 4,4 mia. kr. før den igen faldt i de følgende uger. [November 2013]

Landsrets-kritik mod værditabs-lovgivning
Der er siden marts 2012 afgjort otte retssager, hvor naboer, som var tilkendt værditabserstatning, havde sagsøgt opstilleren med krav om at få erstatningen forhøjet. Kravet fra de fem blev afvist ved byretten. De tre øvrige blev tilkendt fra 100.000 til 350.000 kr. mere i erstatning end de 100.000-200.000 kr. Og de to har fået den forhøjede erstatning stadfæstet ved Landsretten. Begge sager er behandlet ved Vestre Landsret, der har lagt vægt på lovens bestemmelse om fuld værditabserstatning, men samtidig har fastslået at det fulde tab bedre kan fastslås, når møllerne kan besigtiges i det virkelige liv. Derfor mener landsrettens dommere, at de ejendomsmæglere, som retten har brugt som skønsmænd, bedre end Taksationsmyndigheden har kunnet vurdere værditabet. Landsretten understreger, at selvom Taksationsmyndighedens afgørelse ikke har været korrekt, har taksatorerne ikke begået fejl under deres vurdering. Derimod rettes en indirekte kritik mod Christiansborg. Det konstateres, at lovgiverne har ønsket en hurtig afklaring af erstatningerne ved et vindmølleprojekt før realiseringen og derfor har indført en tre måneders frist fra tilkendt værditabserstatning til eventuelt sagsanlæg med krav om forhøjelse. På den anden side giver f. eks. visualiserings-materialet i en af de aktuelle sager ikke et retvisende indtryk af vindmøllerne påvirkning af ejendommen, idet vindmøllerne, efter at de er rejst, fremtræder som endog meget dominerende, fastslår dommerne, der har besøgt mølleområdet. De mener samtidig, at skønsmandens vurdering har været grundigere end taksatorernes og at ejendommens ejer derfor har bevist, at Taksationsmyndighedens afgørelse ikke var korrekt. [Oktober 2013]

Små møller, små problemer - store møller, store problemer?
Hvad indebærer det, at vindmøllen ikke er forsikret til nyværdi, hvis den havarerer?
Kan vinger på de store møller knække og falder ned uden at man kan vurdere risikoen på forhånd?
Er der penge at spare ved at renovere et gear, mens det stadig sidder i møllen?
Hvornår bør man begynde at holde øje med revner i vindmøllevinger, og hvordan undgås, at de udvikler sig?
Kan en defekt eller frakoblet olieniveau-pumpe være årsag til, at en gearskade til 850.000 kr. plus driftstab afvises af forsikringsselskabet?
Hvad gør man, hvis forsikringsselskabet afviser at forsikre en vindmølle, der er over ti år gammel?
Må kun Vestas og Siemens udføre service på større møller?
Spørgsmålene stod i kø på Danmarks Vindmølleforenings erfamøde for mølleejere i Vingstedcentret. Det samme gjorde heldigvis også svarene. 110 mølleejere, vindkraftinteresserede og firmarepræsentanter var mødt op til heldags-arrangementet, som er en udbygning af de formiddagstimer, der gennem mange år har været til rådighed for erfaringsudveksling mellem mølleejere på DV’s årsmøde. Ny blandt fabrikat- og interessegrupperne var i år en særlig gruppe for ejere af store møller. Den påkaldte sig opmærksomhed, fordi det var første gang i dette forum, at ejere af de store møller udvekslede erfaringer. Vestas var repræsenteret på gruppemødet, mens Siemens’ repræsentant havde meldt afbud pga. sygdom. Netop de store møller står øjensynlig overfor nye tekniske udfordringer. Både Siemens 3,6 MW- og Vestas 3 MW-møller har fået udskiftet vingelejer, og DV’s tekniske konsulent Strange Skriver, der deltog i gruppemødet, forudser flere udskiftninger af vingelejer i fremtiden. [Oktober 2013]

Servicekrav og ejers ansvar omkring små vindmøller
Alle vindmøller skal ifølge loven regelmæssigt efterses og serviceres, og det skal gøres af et godkendt servicefirma. Under særlige omstændigheder kan ejeren af en vindmølle dog godkendes til at udføre service. Servicekravet kommer måske bag på nogle, som ønsker at stille en lille mølle op, og andre, som allerede har en lille mølle, er blevet overraskede over, at udgiften til service har spoleret økonomien i møllen. Men kravet er ufravigeligt, påpegede chefkonsulent Peggy Friis fra Godkendelsessekretariatet for Vindmøller på Danmarks Vindmølleforenings seneste temamøde om husstandsmøller. De 140 deltagere afspejlede den voksende interesse for de mindre møller, som også viser sig i antallet af fabrikanter, der har eller planlægger at markedsføre de mindre møller. [Oktober 2013]

Store møller støjer ikke mere end små
Store vindmøller udsender ikke mere lavfrekvent støj end mindre møller - faktisk støjer tre 750 kW-møller mere end en 2,3 MW-mølle. Det er resultatet af målinger på 213 vindmøller, som blev præsenteret af seniorkonsulent Bo Søndergaard fra Grontmij A/S på en konference i Denver i august. Målingerne afkræfter dermed de konklusioner, som en række Ålborg-forskere har draget ud fra målinger på 65 møller i 2011. De mente, at jo større møllerne blev, des mere lavfrekvent støj udsendte de relativt set. Det dementerer den nye undersøgelse, som viser, at naboer vil opleve mindre støj, hvis f. eks. tre 750 kW-møller erstattes med en mere end tre gange så stor 2,3 MW-mølle. [September 2013]

Vindmøller som ventilatorer?
Ejerne af en ejerlejlighed i København søgte for nylig værditabserstatning, fordi de ville få udsigt til tre 2,3 MW vindmøller mere end en kilometer fra bopælen. De oplyste, at de frygtede, at støj og støv fra de 110-115 meter høje møller vil forringe ejerlejlighedens værdi kraftigt. Taksationsmyndigheden afviste ansøgningen. [September 2013]

10-15 år gamle møller holder værdien
Dong og Vattenfall har i år under stor mediebevågenhed nedskrevet værdien deres energianlæg, som både omfatter kraftværker og vindmøller, for milliarder, og bankerne er i enkelte tilfælde øjensynlig indstillet på at betragte ti år gamle vindmøller som ligeså værdiløse, de vurderer ti år gamle landbrugsmaskiner. Eksempelvis har en fynsk landmand oplevet at få sin vindmølle, der sidste år gav ham en indtægt på 118.000 kr., værdisat til nul kroner af banken. Den slags kan måske have mere med kundens - eller bankens? - øvrige økonomiske situation end med en vindmølle at gøre. Men finanskrisen, bankernes nye forsigtighed og den aktuelle lave markedspris på el, som vindmøllers produktion afregnes efter, kan have fået nogle mølleejere til at spekulere på, om de ældre møller, som udgør hovedparten af dansk vindkraft, de seneste år er blevet meget mindre værd. Selvom de producerer, som de hele tiden har gjort, både når de passerer 10 og 15 års drift. Det er de ikke, hvis man spørger økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen, der bl. a. udarbejder økonomiberegninger for banker i forbindelse med mølle-handler. Han ser ikke tegn på, at brugte møller er faldet i værdi på det seneste. [September 2013]

Spritny ledelse skal nu drive Vestas
Med otte år, en finanskrise, afskedigelse af tusinder af medarbejdere og et halvårsregnskab, der peger ud af krisen, bag sig forlod Ditlev Engel 21. august med dags varsel stillingen som koncernchef hos Vestes. Han efterfølges 1. september af vicepræsident hos svenske Ericsson, Anders Runevad. I augusts sidste dage fungerer den ligeledes nye økonomidirektør Marika Frederiksson også som koncernchef. Hermed har Vestas skiftet både direktionen og store dele af bestyrelsen inklusive formanden, der nu hedder Bert Nordberg, ud med en topledelse uden iøjnefaldende vindkrafterfaring men med erfaring i at store globale virksomheder.
Ditlev Engel afleverer en virksomhed, som ifølge bestyrelsesformanden er kommet vellykket igennem det sidste halvandets års omstilling. Men trods et EBIT-overskud på 12 mill. euro og en forbedret pengestrøm står de dårlige nyheder står fortsat i kø i andet kvartal af 2013: Der er afsendt 1.144 MW og 47% færre møller end samme kvartal i 2012, omsætningen er faldet 26%, og overskuddet er faldet 54 mill. euro. Hertil kommer 23% flere arbejdsulykker blandt 21% færre ansatte. På plus-siden er service-omsætningen steget 10. [August 2013]

Klimaplan med 400 MW ny og billig vindkraft
Med 78 uprioriterede forslag, som på forhånd udelukker transportsektoren og ændrede afgifter, har klima- og energiminister Martin Lidegaard lagt op til at skaffe 4 mill. tons CO2-reduktion. Målet er 40% reduktion i 2020 i forhold til 1990, men da 34% allerede er på plads, handler det om, at politikerne skal finde yderligere en procent CO2-reduktion om året frem til 2020.
Kun et par forslag i kataloget omhandler vindkraft, men Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, bebudede, at Venstres betingelse for at medvirke ville være tilbagerulning af en række af Energiforligets dyre krav. Omkring det brede energiforlig har Venstres energi-ordfører, Lars Chr. Lilleholt tidligere argumenteret stærkt for annullering af forligets havmølle-udbygning. Han har dog også sagt, at Venstre står ved forliget. [August 2013]

Pas på kattelem i kontrakter
Skriv ikke under på service-aftaler, der begrænser servicefirmaets ansvar for skader - det kan koste forsikringsdækning ved skader! Denne advarsel - og mølleejeres protester mod disse aftaler - har spredt sig i vindkraft-branchen og fører nu til, at servicefirmaer fjerner en såkaldt ”kattelem”, dvs. et afsnit, der begrænser servicefirmaets erstatningsansvar, f. eks. helt ned til prisen på den årlige servicekontrakt. Nogle servicefirmaer havde netop denne begrænsning i deres kontrakter, og ideen viste sig at brede sig til andre, herunder også vindmøllefabrikanters serviceafdelinger. [August 2013]

”Vindmølle-nomader” væk men millionerne ruller stadig
Den reviderede VE-lov har lukket nogle huller, som blev benyttet i spekulations-øjemed, men der er stadig muligheder, først og fremmest hvis man tilhører den lille gruppe af landmænd, der har jord, hvorpå der kan opstilles vindmøller. Men også naboer til nye møller kan som almindelige andelshavere gøre en fornuftig investering.
Man køber i begge tilfælde vindmølleandele - eller helt op til en hel mølle - under VE-lovens køberetsordning. Den forlanger, at projektudvikleren skal sælge op til 20% af møllen eller møllerne til kostpris til de nærmeste naboer. Hvis naboerne køber under den skematiske skatteregel, har de ganske vist ikke skattemæssig afskrivning eller fradrag for udgifter på møllen, men til gengæld bliver de heller ikke beskattet af en eventuel fortjeneste ved salg af møllen.
Fortjenesten ligger i det forhold, at den lovbestemte kostpris, som kontrolleres af Energinet.dk, i dag oftest er betydeligt lavere end markedsprisen. Så ved at købe til kostprisen og nogen tid senere sælge til markedsprisen kan de nærmeste naboer få kontant fornøjelse af naboskabet. Det har da også været lovgivernes hensigt med reglen. [August 2013]

Hvem skal betale millioner for skader på møllevinger?
Skyldes revner og havari-risiko på vinger til Vestas V47-møller en mangel eller en konstruktionsfejl? Svaret kan afgøre, om hundredvis af vingeskift på 660 kW-møllerne, der tilsammen kan løbe op i et tre-cifret millionbeløb, skal betales af mølleejerne, deres forsikrings-selskaber eller af Vestas. Er årsagen juridisk set en mangel ved den leverede V47-mølle, kan fabrikantens ti-årige erstatningspligt være udløbet. Er årsagen derimod en konstruktionsfejl, risikerer Vestas stadig være erstatningspligtig, selvom møllerne er over ti år gamle. Advokater, der for forskellige mølleejere har set på sagen, er ikke enige på dette punkt. [Juli 2013]

Vil CO2-vedtagelse stoppe blødningen i kvoteprisen?
EU-parlamentet vedtog med 33 stemmers flertal 3. juli det kompromisforlag, som EU-kommissionen havde fremlagt efter parlamentets afvisning af det første forslag. Dermed trækkes 900 mill. CO2-kvoter midlertidigt ud af markedet, men dog kun hvis kommissionen og ministerrådet, hvor Polen og andre store kul-nationer hidtil har kunnet blokere for EU’s klimapolitik, kan føre til samme resultat. [Juli 2013]

Endnu en dag i en CO2-bekymret verden 
Mens den amerikanske præsident bebudede en ny klimaplan i USA, og Kina indførte CO2-kvoter i syv provinser, vedtog EU-parlamentets miljøudvalg 19. at give EU’s kollapsede CO2-kvotesystem endnu en lille chance. Mens dette blad er i trykken, ventes EU-parlamentet på ny at stemme om midlertidig fjernelse af 900 mill. CO2-kvoter for at øge prisen på forurenende energi og motivationen til CO2-reduktion. EU’s genfremsatte forslag gør tilbagekaldelsen af de 900 mill. kvoter til en engangsforestilling og indebærer, at kvoterne allerede fra 2016 og fire år frem skal sendes tilbage i markedet, hvor 600 mill. kvoter øremærkes til grøn omstilling af energitunge virksomheder. Ikke mange tror på, at en vedtagelse af det reviderede forslag i EU-parlamentet vil få mærkbar indflydelse på kvoteprisen og dermed begrænse CO2-udledningen. Markedet gav øjensynlig skeptikerne ret: CO2-kvoteprisen faldt atter under miljøudvalgets vedtagelse og holdt sig der dagen efter. [Juni 2013]

Kun hver anden ansøger får værditabserstatning
Der er kun 50% chance for som nabo til nye møller at få værditabserstatning, og man skal i så fald bo tæt på møllerne, hvis man skal dømme efter de kendelser, der indtil nu er afsagt af Taksationsmyndigheden. Derimod giver en foreløbig spinkel statistik naboer, som anker en tilkendt erstatning, 75% chance for at få den forhøjet hos domstolene. [Juni 2013]

Hvordan bevises at møllen  var i god stand før havari?
”Hvordan beviser du, at møllen var i tiptop tilstand, før den brændte?” Dette spørgsmål er aktuelt for de fleste mølleejere, fordi det ikke kun gælder ved brand på møllen, men ved alle havarier eller skader, som kan være dækket af forsikringen. Svaret kan afgøre, om skaden dækkes af forsikringen. Og da forsikringsselskaberne ofte i sidste ende suverænt afgør, om skaden er dækningsberettiget, står mølleejeren med bevisbyrden. Men han står ikke nødvendigvis ikke alene. Skader på en vindmølle skal være sket pludseligt for at være forsikringsdækket. Alternativet er slid, som over tid kan ødelægge gear, lejer eller andre komponenter i en vindmølle, og hvor skaden ikke dækkes. Det samme gælder beklageligvis skader, som mølleejeren evt. kunne finde på at lade udvikle sig i håb om, at havariet så sker ”pludseligt”, advarer økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen. [Juni 2013]

Næsten tusind husstandsmøller og mange nye på vej
Lad tusind møller blomstre, lød et ordspil i de moderne vindmøllers barndom. Det gør også de små møller nu rent bogstaveligt: Energinet.dk, som registrerer nye møller, har opgjort, at der pr. 1. juni var opstillet 921 husstandsmøller. Men mange flere er på vej, nu da VE-loven har fastsat afregningsbetingelserne for disse møller i de kommende tyve år, vurderer økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen. [Juni 2013]

Ny VE-lov: Øget kontrol og nye afregningspriser
Efter mange fødselsvanskeligheder er ændringerne til VE-loven omsider blevet vedtaget i Folketinget. Den øger kontrollen og adgangen for naboerne til at købe sig ind i nye mølleprojekter, men strammer de først foreslåede afregningspriser for større husstandsmøller. De væsentligste ændringer er følgende:
- Værditabserstatning kan nu kun søges for beboelsesejendomme.
- Køberetsordningen udvider oplysningspligten og indfører længere høringsfrister og øget kontrol med udbud og udbudsmateriale. Naboer indenfor 6 gange møllens højde skal have brev om påtænkte møller, og købstilbud skal gælde i otte i stedet for fire uger. Naboerne indenfor 4,5 km fra de planlagte møller får førsteret til at købe op til 50 andele til kostprisen pr. voksen. Afsættes ikke alle udbudte andele, tilbydes de resterende til resten af kommunens beboere, heri også medregnet naboerne indenfor 4,5 km-grænsen.
- De planlagte 450 MW kystnære møller vil være omfattet af køberetsordningen i kommuner op til 16 km fra møllerne. De er - trods den planlagte minimumsafstand ti land på fire km - i øvrigt også omfattet af værditabsordningen. Kystnære møller få et tillæg i afregningsprisen på 1 øre/kWh, hvis mindst 30% af møllerne er ejet af lokale borgere og virksomheder.
- Endelig er uklarheden omkring afregningen af overskudsstrøm fra nye husstandsmøller ryddet væk: Husstandsmøller på op til og med 10 kW vil modtage 2,50 kr./kWh for elektricitet, som ejeren ikke kan bruge direkte. Husstandsmøller på fra 11 til 25 kW vil modtage 1,50 kr./kWh. [Juni 2013]

Nu over 400 ppm CO2 i atmosfæren
CO2-indholdet i atmosfæren overskred  først maj de 400 ppm, som anses for grænsen, hvis den menneskeskabte temperaturstigning skal holdes på de 2 grader, som gør det muligt at styre klimaændringerne. Det fremgik af målinger på det amerikanske forskningscenter, Scripps Institution of Oceanography, der siden 1957 har målt koncentrationen af CO2-molekyler. Sidste gang atmosfæren havde et så højt CO2-indhold var for 3-5 millioner år siden, da vandstanden var 5-40 meter højere end i dag, rapporterer Informatioion. CO2-indholdet i atmosfæren varierer fra time til time, men stiger nu, ifølge FN's klimapanel, 2,67 ppm pr. år. Og vejrudsigten er nu som for 3 millioner af år siden den samme: Voldsommere, vådere og varmere vejr. Dermed nærmer sig måske den situation, som tidligere er nævnt halvt i spøg, nemlig at "først når Florida oversvømmes, vil USA tage klimaproblemet alvorligt". I EU er ni lande, heriblandt Tyskland, alligevel ikke helt så afvisende overfor CO2-kvotesystemet, som EU-Parlamentet gav udtryk for i april. Parlamentet afviste EU-Kommissionens forslag om midlertidigt at fjerne 900 mill. CO2-kvoter for at tvinge kvoteprisen op. Afstemningsresultatet fik den lave CO2-kvotepris til at falde yderligere, og EU's kvotesystem, der er verdens største, er i dag uden synlig virkning. Derfor beder de ni landes energi- og miljøministre i et fælles brev EU's nationale regeringer om at et tilsvarende forslag senest i juli. Forslaget støttes af Storbritannien, Tyskland, Frankrig, Holland, Sverige, Portugal, Finland, Slovenien og Danmark. EU-klimakommissær Connie Hedegaard er ikke imponeret. Hun påpeger overfor Politiken, at det ikke er nok, at ni lande mener at "noget må gøres". [Maj 2013]

Et forventeligt dødsfald?
En placering af vindmøller, som på forhånd kunne forventes at øge risikoen for fugle-kollisioner, er tilsyneladende årsag til, at en havørn den 6. maj blev ”kløvet i to”, som det udtrykkes, af en vindmøllevinge i Skagen. Fuglen blev fundet under møllen og har givet anledning til advarsler mod planer om vindmøller i den tørlagte Gårdbo Sø syd for Skagen. Området er for 10.000-15.000 rovfugle og 100.000 andre fugle indflyvningsruten for Nordeuropas største fugletræk om foråret. Uheldet er usædvanligt, dels fordi fugle, der ser bedre end mennesker, normalt flyver udenom vindmøller, dels fordi møller i de senere år er blevet større og har fået langsommere og dermed mere synlig rotor-hastighed. Den pågældende mølle har ifølge teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver en rotorhastighed på under 30 omdrejninger pr. minut. Men havørnen har måske ramt en vingespids, hvor vingens hastighed er højst. Det kan ramme den så hårdt, at den kløves midt over, vurderer vildtbiolog Ib Clausager, der for Danmarks Miljøundersøgelser har været til at kortlægge fugles kollisionsrisiko overfor vindmøller både herhjemme og i udlandet. [Maj 2013]

68% for flere møller i nærområdet
I modsætning til, hvad man kan få indtryk af i aviserne, vil de fleste gerne have flere vindmøller, også opstillet i eget nærområde. Det viser en meningsmåling, som er gennemført af analyseinstituttet Megafon for Naturstyrelsen blandt 1.014 naboer til vindmøller. Undersøgelsen bekræfter dermed tidligere undersøgelser, men viser øget tilslutning. Konkret tilkendegiver 68%, at deres kommune bør arbejde aktivt for at finde flere pladser til vindmøller, også i deres eget nærområde. Derudover markerer 86%, at Danmark bør satse på at udbygge med vindenergi og 73 % siger, at vindkraft bør stå for 50-100 % af elforsyningen Det krakelerende billede af generel modstand i befolkningen mod vindmøller illustrerer troværdigheden hos de aviser, der ukritisk trykker alle læserindlæg mod vindkraft men afviser indlæg, der er for vindkraft. [Maj 2013]

Møllemodstandere og ytringsfriheden
Som deltagerne i Danmarks Vindmølleforening regionsmøder hvert vinterhalvår ved, kommer nogle af de trofaste deltagere fra den såkaldte naboforening, dvs. den organiserede modstand mod vindmøller på land, som turnerer landet rundt. De har ofte succes med at få lokale naboer til nye møller til at protestere mod møllerne, hvis naboerne ikke selv havde tænkt på det indtil da. Metoden  er en skræmmekampagne bestående af en række påstande og myter om vindkraft, som ofte savner belæg i virkeligheden, men som fremlægges som ”internationale undersøgelser" eller ”videnskabelige” kendsgerninger. De præsenteres også ofte på vindmølleforeningens offentligt tilgængelige regionsmøder, hvor naboforeningen har fundet ud, af, at dens repræsentanter kan få taletid. Tilsvarende ytringsfrihed tør vindmøllemodstanderne øjensynlig ikke risikere at tilbyde.
En gruppe modstandere af et nyt vindmølleprojekt på Fyn havde i Assens indkaldt til et møde, hvor Asbjørn Bjerre, direktør i Danmarks Vindmølleforening, ifølge Fyens Stiftstidende “var dukket op for at være med denne aften. Men han fik ikke mange ord ud i det åbne forum af Hans Paustian (arrangøren, red.). Bjerre blev på et tidspunkt bedt sætte sig ned, da han ellers ville sige noget i mikrofonen, fordi han savnede, at vindmølleforeningens argumenter kom frem på mødet. [Maj 2013]

Dyre krøjefejl på halvdelen af over 50 målte vindmøller
De fleste har formentlig set en gruppe vindmøller, som ikke står ens i forhold til vinden. Det antyder, at en eller flere af møllerne står ”ude af vinden” og dermed både producerer mindre end optimalt og samtidig belastes hårdere end nødvendigt. Det er især vingerne, der er udsat, siger Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent Strange Skriver. Problemet var fremme i fabrikatgrupper på Vingstedcentret op til vindmølleforeningens årsmøde i april, hvor debatten var især koncentreret om de nye muligheder for at rette løse problemet.
Det er opstået, fordi vindfanen på større møller, der skal dirigere møllen præcist ind i vinden, normalt er placeret på møllehatten, som i vore dage også kaldes nacellen. Vindfanen får dermed først kontakt med vinden, når vinden har passeret vingerne, som kan skabe turbulens og ændringer i vindretningen. Og da vindfanen ”tror” på den vind, den møder, kan den styre møllen unøjagtigt i forhold til vinden - faktisk op til 30 grader ude af vinden.
Det er ganske vist et ekstremt tilfælde, erkender ingeniør Jens Lund Lauritsen, Romo Wind, der har foretaget mere end et halvt hundrede målinger og konstateret betydelige krøje-fejl på over halvdelen af møllerne. [April 2013]

 

Kan service-krav ødelægge husstandsmøllens økonomi?
Alle mølleejere, herunder ejere af husstandsmøller, har pligt til at lade deres møller servicere, og det kan i værste fald risikere at ødelægge økonomien i en lille mølle flere år frem. Ejeren af en 6 kW-mølle præsenterede således på vindmølleforeningens fabrikatgruppemøde for husstandsmølleejere en serviceregning på 18.000 kr. og spurgte, om det kunne være rimeligt, hvor der ifølge ejeren ikke var foretaget reparationer, men alene service på møllen. Det mente DV-økonomirådgiver Jørn Larsen ikke, og det er efter hans vurdering da heller ikke er det normale. Men eksemplet kan understrege, hvor vigtigt det er at indhente flere tilbud også på servicearbejde. Chefkonsulent Peggy Friis, Risø DTU’s godkendelsessekretariat for vindmøller, oplyser, at alle møller ganske vist skal serviceres regelmæssigt, så der er altså ingen nedre grænse. Men kun firmaer, der servicerer vindmøller med mere end 40 kvadratmeter rotorareal, skal være godkendte til servicearbejdet af f. eks. Risø, eller certificeret til det af f. eks. DNV. Møller med rotorareal på under 40 kvadratmeter, dvs. alle  godkendte møller op til 6 kW, kan i princippet serviceres af alle. Lovpligtig service blev indført efter et møllehavari som følge af mangelfuld service for nogle år siden. ”Der stilles faktisk ingen kvalitetskrav, så mølleejeren kan i princippet servicere sin egen mølle. Men mølleejeren er ansvarlig for kvaliteten af servicen, og det er også ham, der skal kunne dokumentere, bl. a. ved opbevaring af den obligatoriske servicerapport, at servicering har fundet sted,” siger Peggy Friis, som endelig understreger, at mølleejeren også har pligt til at indberette drifts-uheld til godkendelsessekretariatet. [April 2013]

Skift vinge-wirer - før det bliver rigtig dyrt”
De vinge-wirer, som går ud til de drejelige tipper på stall-regulerede møllevinger, dvs. primært møller fra før år 2000, slides som andre dele i en vindmølle. Levetiden anslås normalt til 10-15 år. Men de bør skiftes forinden, lød advarslen på et Danmarks Vindmølleforenings fabrikatgruppemøde, hvor mølleejere traditionelt mødes forud for årsmødet og udveksler erfaringer. De drøfter samtidig, hvad de vil have på programmet på den årlige hele erfa-dag for fabrikatgrupper, som i år holdes den 27. september. ”Det er nu, det skal gøres”, lyder den samstemmende opfordring fra fagfolk omkring udskiftning af vinge-wirer, der er 10-15 år gamle. Risikoen ved at undlade at skifte, før wiren knækker, er, at prisen på udskiftningen mangedobles, og at forsikringsselskabet i værste fald afviser at dække skaden. [April 2013]

Vindmølleprisen 2013 til Hvide Sande by og havn
Danmarks Vindmølleforenings formand Kristian Jakobsen overrakte på foreningens årsmøde Vindmølleprisen 2013 til Hvide Sande by og havn, repræsenteret ved formanden for Hvide Sande Nordhavn Møllelaug, Henning Davidsen.  ”Danmarks Vindmølleforenings årlige vindmøllepris gives for en helt særlig indsats for vindkraft. Med vindmølleprisen 2013 har vi ønsket at sætte fokus på de nye møller i Hvide Sande som et godt eksempel på lokalt initiativ og samarbejde” sagde Kristian Jakobsen. Tre nye 3 MW møller er etableret og ejet af ”Fonden Hvide Sande Erhvervsudvikling” og ca. 400 andelshavere i Hvide Sande. Møllerne er rejst på et areal nær havnen og indtægten fra møllerne er med til at finansiere nødvendige nye mole- og kajanlæg. [April 2013]

Ejere af ældre Vestas-møller advares om havari-risiko
30 ejere af 42 Vestas-møller advares om risiko for, at deres møller kan havarere. Advarslen kommer fra Godkendelsessekretariat for Vindmøller på DTU Vindenergi, der er offentlig kontrolmyndighed for vindmøller. Det sker efter havarier på to 200 kW-møller henholdsvis på Djursland og i Nordjylland. Godkendelsessekretariatet ”finder det sandsynligt, at knækkede tårnbolte spillede en afgørende rolle i begge havarier”, som det udtrykkes.
Vestas V25-møllerne blev rejst i slutningen af 1980’erne, og i alt 42 af dem er fortsat i drift i Danmark. Derudover er et ukendt antal rejst verden over, men Vestas kan ikke umiddelbart oplyse, hvor mange af dem, der fortsat er er i drift.
Hvad angår de danske møller henstiller Godkendelsessekretariatet i et brev til ejerne, ”at alle ejere af Vestas V25 møller får efterset deres mølle med specielt fokus på tårnboltene, både på tårn og på gittermast. Eftersynet bør ske snarest muligt, senest inden for 3 måneder. Alle tårnbolte skal efterses, ikke kun de nederste, og i tilfælde af knækkede bolte skal disse og de nærmeste bolte på begge sider af den beskadigede bolt skiftes. Hvis der skiftes mere end 15%, skal samtlige bolte i samlingen skiftes.”
Det tilføjes, at ”da der tidligere er konstateret revner i svejsningen ved flangen, skal der ved samme lejlighed gennemføres visuel kontrol af flanger og svejsninger i tårnet (rørtårn eller gittermast).” [Marts 2013]

 

4.000 af Danmarks 5.000 møller kører mere end 20 år
Tusindvis af vindmøller har passeret eller runder i disse år de første tyve års levetid, og intet tyder på, at deres drift er slut med den såkaldte estimerede levetid på 20 år. Tværtimod er langt de fleste i så god stand, at de vil kunne producere videre i både 25 og 30 år. Dermed får samfundet en uventet ekstragevinst i form af en årrækkes forureningsfri energi fra vindmøller, der for længst er betalt og afskrevet. Der er i dag 5.000 vindmøller i drift i Danmark. De fleste af de over 1.500 møller på op til 500 kW, der stadig producerer strøm, har rundet de første tyve år. De blev rejst frem til først i 1990’erne men kører videre i kraft af vedligeholdelse og en kvalitet, som måske især var kendetegnende for de første generationer af el-producerende vindmøller. I de kommende tre til seks år følger 20 års-fødselsdagen for yderligere 2.500 møller i størrelser fra 600 kW op til 1 MW. Alt tyder på, at også de kan fortsætte med at producere, til de er både 25 og 30 år, forventer Strange Skriver, der er teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening. Han er overbevist om, at det i hvert fald gælder størstedelen. 80% af de danske vindmøller vil i så fald fortsat yde deres bidrag til at dække over 30% af Danmarks elforbrug og sikre en CO2-reduktion på over 7,8 millioner tons om året. [Marts 2013]

Nabo-erstatninger til naboen - eller kreditforeningen?
Kan en kreditforening kræve en værditabs-erstatning udbetalt en gang til af en projektudvikler af vindmøller? Eller vil kreditforeningen forlange at få erstatningen af naboen, der er tilkendt den? Danmarks Vindmølleforening har iværksat en undersøgelse for at få klarhed over disse spørgsmål. Problemstillingen er opstået, fordi der ved pantebrevs- eller kreditforeningslån gerne er en standard-bestemmelse, der siger, at erstatninger for ejendommens forringelse, som værditabserstatningen jo angiveligt er, tilfalder panthaveren, som ofte er en kreditforening. I praksis betyder det, at ejendommens ejer skal have sin kreditforenings accept for at kunne modtage nabo-erstatningen for værditab på grund af nye vindmøller. Hvis ikke denne accept foreligger, risikerer projektudvikleren, at kreditforeningen forlanger værditabserstatningen en gang til. Eller ejendommens ejer risikerer, at kreditforeningen forlanger at få den udbetalte erstatning. Kreditforeningen Nykredit har i en aktuel sag fastslået sin ret til at få hele værditabserstatningen for en ejendom, som Nykredit har lån i. Men uklarhed omkring de øvrige kreditforeninger har ført til, at Danmarks Vindmølleforening har besluttet at kulegrave problemet. [Marts 2013]

0,3 øre/kWh ekstra til mølleejere for 2012
Vindenergi Danmark udbetaler 0,3 øre/kWh til sine andelshavere i efterbetaling for 2012, oplyser direktør Niels Dupont. Den samlede efterbetaling er 12,8 mill. kr. De 0,3 øre/kWh er samme efterbetaling til andelshaverne som for kalenderåret 2011.  For 2010 var beløbet 0,2 øre/kWh. Nogle andelshavere har hæftet sig ved flercifrede millionoverskud i de elhandelsselskaber, som vindmølleejernes energiselskab  afsætter mølleejernes strøm til. Niels Dupont påpeger, at man ikke kan sammenligne disse selskabers spekulationsforretninger med andelssselskabets elsalg.”Vort samarbejde med Nordjysk Elhandel og Daske Commodities går jo ikke ud på at spekulere, men på, at de to selskaber tilbyder os nogle faste priser på reel strøm. Og vi er kun en af mange kunder i de to selskaber, som handler med meget andet end det, vi leverer, og tjener godt på det. Vi overvåger og sammenligner løbende priserne fra de to selskaber, og sammenligner dem også med handelspriserne på den nordiske elbørs Nord Pool. Og jeg har ikke indtryk af, at der er nogen, der tjener styrtende på os. Hvad angår overskud, så samler vi jo ikke penge sammen men har tradition for hvert år at uddele overskuddet i form af en efterbetaling til vore mølleejere,” siger Niels Dupont. [Februar 2013]

Vind billigere end nye kulkraftværker
Australsk vindkraft udkonkurrerer nye kulkraftværker i verdens næststørste kuleksporterende land, meddeler Bloomberg Energy Finance, der konstaterer, at vedvarende energi uden subsidier nu er billigere end nye fossilt fyrede kraftværker. Bloomberg-analysen viser, at en ny vindmøllepark i Australien kan levere 1 MWh for 80 australske dollar (462 kr.), mens den koster 143 fra et nye kulfyret kraftværk og 116/MWh fra et nyt gasfyret kraftværk. Produktionspriserne er påvirket af den australske CO2-afgift, som i modsætning til EU-versionen fungerer, men selv når den trækkes fra, vil vindkraft ifølge Bloomberg være 14% billigere end kul og 18% billigere end gas. Ældre afskrevne kulkraftværker kan stadig konkurrere på strømprisen, men Bloomberg har hos de fire største australske banker konstateret, at bankerne kræver en betydelig ekstra pris for finansiering af fossile kraftværker - hvis de da vil finensiere dem overhovedet, som det udtrykkes. Bloomberg konkluderer, at det er usandsynligt, at der vil blive bygget nye kulfyrede kaftværker i Australien i fremtiden, men at der sker et skift til fordel for vindkraft. [Februar 2013]

Firmalukninger giver møllefabrikant monopol
En konkurs og en firmalukning har givet et tredje husstandsmøllefirma monopol på salg af møller på 25 kW. Det er de møller, som efter vedtagelsen af ændringerne til VE-loven vil få en afregningspris for salg af overskuds-el på 2,50 kr./kWh i 20 år. Konkursen har ramt Eco Wind, og dermed 12 kW Proven-møllen, der er systemgodkendt til salg i Danmark. Og senest har det britisk ejede Gaia Wind besluttet at lukke sit danske kontor. Gaia har godkendelse til salg af sin 11 kW-mølle i Danmark, men salget har givet underskud i hele femårs-perioden 2007-2011. Herefter er ifølge Risøs godkendelsesliste kun HS Winds 25 kW Viking-mølle til salg i Danmark. Lukninger af firmaerne bag de større husstandsmøller kommer overraskende, da det seneste politiske udspil med 2,50 kr. i afregning for overskuds-strøm fra også husstandsmøller over 6 kW ventes at give en mindre opblomstring af møller på op til 25 kW. Denne afregning gælder kun, indtil man når den politisk fastsatte grænse på de 2,5 MW installeret effekt. Det svarer til 100 stk. nye 25 kW-møller. Flere fabrikanter af små husstandsmøller meldes i gang med at udvikle større modeller. [Februar 2013]

3,2 mill. kr. i måske sidste erstatning for mistet vind
Ejerne af ni midtjyske vindmøller er blevet tilkendt 3,2 mill. kr. i erstatning for tabt produktion, hvis der rejses nye møller, som kan tage vind fra de eksisterende. Afgørelsen kan blive et af de sidste sager, hvor der tilkendes erstatning for tab af vind på baggrund af nye vindmøller, der vil skygge vindmæssigt. Årsagen er den revision af VE-loven, som er på vej igennem Folketinget, og som ventes af indskrænke værditabs-erstatninger til beboelser i stedet for fast ejendom i almindelighed. Dermed vil dansk praksis svare til f. eks. den norske, som bestemmer, at ingen kan eje vinden, og at man dermed ikke kan få erstatning, f. eks. fordi nye møller reducerer vinden for eksisterende møller. [Februar 2013]

"Den rådne banan" som potentiel vækstmotor
De 30 kommuner i landets udkantsområder har med dobbelt så gode vindforhold som resten at landet en ressource, der kan vende den onde cirkel, som affolkning, mistede arbejdspladser og afvikling af erhverv og institutioner har sat i gang i det, der også er blevet kaldt ”den rådne banan”. Det er hovedkonklusionen i analysen ”Vindmøller som løftestang for lokal udvikling i udkantsområder”, der er udarbejdet af Rambøll for Nordisk Folkecenter for Vedvarede Energi.
Den beskriver, hvordan lokalt ejerskab af vindmøller takket være økonomien i nye vindmøller kan bevare og fremme udviklingen i de hårdest ramte dele af Danmark og samtidig bidrage til at realisere den officielle energipolitik. Den konstaterer samtidig, at ophævelsen af bopælskriteriet omkring ejerskab af vindmøller i 1998 fjernede det lokale engagement i vindkraft og skabte grobund for protester mod vindmøller, hvor nye mølleprojekter dukker op. Sidst, men ikke mindst skitserer analysen, hvordan netop det problem kan løses. Udgangspunkt er regering og folketings beslutning om udbygning med vindkraft i de kommende år, herunder med 1800 MW på land. Rambøll påpeger, at der er hidtil oversete fordele i at sammenkoble energipolitik, landsplanlægning og udvikling af udkantområderne. Årsagen er, at den såkaldte ”rådne banan” faktisk er den del af landet, hvor det blæser mest. Derfor rummer Udkantdanmark et synligt og stort potentiale for ny lokal udvikling.
Energiplanlægning er i dag en kommunal opgave. Samtidig er kommunerne i udkantområderne udfordret af fraflytning, lave huspriser, stagnation og erhverv under afvikling i netop disse områder. Men generelt blæser det dobbelt så meget her som i resten af landet. Derfor kan vindkraft faktisk benyttes som løftestang for erhvervsmæssig udvikling, økonomisk selvstændighed og produktion af ren energi til resten af landet. Og lokale politikere kan slippe for dilemmaet: ”Skal jeg støtte VE-udbygningen eller genvælges?” ”For at dette skal lykkes, skal overskuddet fra produktion af el kunne kanaliseres videre lokalt og fungere som katalysator for grøn vækst og bæredygtig omstilling i udkantsområderne, og her er de lokale ejerskaber afgørende, ligesom kommunerne må spille en langt mere aktiv rolle, end det har været tilfældet hidtil,” hedder det. Men dermed kan man samtidig vende den situation, at 80% af befolkningen i meningsmålinger går ind for vindkraft, mens ligeså mange er imod nye lokale mølleprojekter, mener Rambøll.

Vestas-nedskæringer belønnet med kursstigning
Mens aviserne fandt katastrofe-overskrifterne frem, belønnede aktionærerne Vestas med kursstigninger efter offentliggørelsen af 2012-regnskabet. Forklaringen er, at underskuddet alene skyldes de nedskæringer, som investorerne stoler på vil gøre Vestas lønsomt på længere sigt. Det dominerende i 2012-regnskaet er netop Vestas’ massive besparelser gennem lukning eller salg af fabrikker, afskedigelse af næsten 5.000 medarbejdere og nedskrivninger, der i alt løber op i 5 mia. kr. eller næsten ti procent af årsomsætningen, som før de nævnte nedskrivninger i 2012 gav et overskud på knap 30 mill. kr. I 2013 venter ledelsen en omsætning på ”mindst” 41 mia. kr. og et overskud på 0,1 procent af omsætningen, dvs.41 mill  kr.
Så ambitionsniveauet er et andet hos Vestas. Eller som bestyrelsesformand Bent Nordberg forklarer: Da han tiltrådte i foråret 2012 var tilliden lav og kritikken af Vestas højlydt. I dag hører han mere positive toner og forklarer, at Vestas er i gang med - øvelsen fortsætter i 2013 - at blive tilpasset de nye tider med en mindre og mere fleksibel organisation og med ro på finansieringssiden med en ny bankaftale. For fremtiden skal Vestas ”ikke søge højere omsætning for enhver pris. Vestas vil kun indgå i projekter, der er lønsomme både for vore kunder og vores forretning”, som bestyrelsesformanden formulerer den målsætning Vestas nu syns at have overtaget fra Bonus, der i dag hedder Siemens Wind Power. Siemens Wind Power endte til sammenligning i sidste regnskabsår med en omsætning på 21,7 mia. kr. og et overskud før skat på 711 mill. kr.

Nye afregningsregler for husstandsmøller på vej
250 øre/kWh de første 20 år - og derefter markedsprisen - for solgt el fra husstandsmøller op til 25 kW kapacitet og en nettoafregning på timebasis som for solceller. Det synes at blive hovedindholdet i et nyt forslag som Energi- og Klimaministeren vil fremlægge i begyndelsen af februar måned. De politiske partier bag energiforliget er enige om at indføre nye og forbedrede afregningspriser for husstandsvindmøller. I forbindelse med solcelleloven blev de hidtidige afskrivningsregler afskaffet for husstandsmøller sammen med nettoafregningen på årsbasis. For at fastholde økonomien i husstandsmølleudbygningen er forligspartierne således blevet enige om til gengæld at forhøje afregningsprisen.

Slut med moms for hustandsmøller
SKAT har i et såkaldt styresignal bebudet, at ejere af husstandsmøller ikke længere kan lade sig momsregistrere, hvis salgs af overskudsstrøm fra møllen alene er grundlaget for moms-registreringen. Ændringen betyder, at eksisterende husstandsmøller indenfor seks måneder skal lade sig af-registrere. Den indebærer også, at mølleejeren i givet fald skal tilbagebetale moms. Skatterådet har tidligere fastslået, at ejere af husstandsmøller frivilligt kunne lade sig momsregistrere, hvis der var tale om et nettosalg af overskudsstrøm fra møllen. Den holdning er i en række afgørelser ændret, så dette salg nu ”ikke kan anses for at være selvstændigt økonomisk virksomhed i henhold til momsloven”, hedder det. Derfor skal husstandsmøller på op til 25 kW ligesom solcelleanlæg på op til 6 kW afmeldes momsmæssigt.

Lov administreres mod hensigten
Folk, der vil stille nye møller op og søger VE-lovens 500.000 kr.-garanti, risikerer til de flestes overraskelse deres egen privatøkonomi, hvis projektet opgives. Og sådan skal det fortsat være, hvis det udkast til revision af VE-loven, som for øjeblikket er ude i høring, bliver vedtaget i Folketinget.
Baggrunden er ifølge økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen, at VE-lovens garantiordning bestemmer, at ansøgere ganske vist kan få stillet en statsgaranteret anfordringsgaranti på markedsvilkår, på 500.000 kr. til rådighed for det forberedende arbejde med nye møllelaug eller mølleprojekter. Det politisk erklærede formål er, at lokale initiativtagere til nye møller ikke skal risikere et stort økonomisk tab, hvis projektet i sidste ende må opgives. 
Men når anfordringsgarantien er bevilget, kræver VE-lovens bestemmelser, at initiativtagerne optager et banklån, der skal bruges til dækning af udgifterne. Og det skal, som loven administreres, som udgangspunkt afdrages over tre år af initiativtagernes private økonomi. Kun hvis projektet må opgives, træder garantien i kraft - og kun for den gæld, der er tilbage på banklånet.

”Fjernaflæst via balance” og ”elektronisk skønnet”
”Man bør kontrollere sin el-måler”, anbefaler ingeniør Kurt Ejby, der er ansat i el-distributionsselskabet NRGI i Østjylland. Selskabet har netop udsendt halvårsopgørelser til kunderne over den strøm, som NRGI har transporteret til dem i 2. halvår af 2012. Hertil kommer en regning for elektriciteten, som i vore dage kan være købt i et andet selskab.
På Naturlig Energis redaktion ankom derfor den 12. januar én opgørelse, som viste, at NRGI havde leveret 130.747kWh fra 30. juni til 31. december 2012 - en noget overraskende opgørelse, da ejendommen, som ganske vist huser to familier og virksomhedsdrift, i 2009-2011 købte mellem 24.000 og 27.000 kWh årligt og i 2012 faktisk kun fik leveret ca. 20.000 kWh. Det var elforbruget i de perioder, hvor en 600 kW-vindmølle ”i egen installation” ikke dækkede el- og varmebehovet på ejendommen.
Og det faktiske elkøb i 2. halvår 2012 var 7.316 kWh, ifølge NRGI’s elektroniske måler i transformatoren. Det er den, som såvel købt strøm som solgt overskuds-elektricitet fra møllen afregnes efter.
Men ifølge opgørelsen var halvårs-forbruget altså 130.747 kWh, så transport, afgifter og moms endte i samlet pris på 173.280,26 kr. eller 1.32 kr./kWh. Fratrukket aconto-betaling på godt 18.000 kr. bad NRGI derfor om at få de resterende 154.801,85 kr. indbetalt inden seks dage.
Opgørelsen oplyste, at måleraflæsningen 31. december var ”fjernaflæst via balance”, mens aflæsningen 30. juni var ”elektronisk skønnet”.
Og det var sammen med en betjeningsfejl, hvor ”der smuttede en dato”, årsagen til den forkerte opgørelse, sagde ingeniør Kurt Ejby. Han tilføjede, at NRGI ikke længere benytter målertallet på den elektroniske måler, men derimod ”målerens kvarter-profiler” til beregning af elforbruget. ”Det er en nem måde, som alle bruger”, forklarede han, og målerens tal bliver kun brugt til kontrol.
Men også kontrollen kan øjensynlig svigte, før regningerne sendes ud, så man bør ifølge Kurt Ejby altid selv kontrollere sin regning og sin elmåler.

Voksende risiko for negativ afregning uden bundgrænse
Efter et par juledage, hvor afregningsprisen for vindproduceret el på spotmarkedet ramte bunden på minus 1,49 kr./kWh, advarer elhandel-selskaber, der sælger dansk møllestrøm om voksende risiko for negative afregningspriser for vindmøller. Og ingen mølleejere kan vide sig sikre på langt sigt, heller ikke med fastprisaftaler.
Negative priser er blevet søgt begrænset bl. a. med fastsættelsen af en bundgrænse for, hvor langt prisen for at komme af med overløbs-el, kan falde, nemlig til 1,50 kr./kWh på spotmarkedet. Men der er ingen garanti for, at strømmen altid kan afsættes netop der, og på alternativet, regulerkraft-markedet, er er ingen bundgrænse og prisen for at levere en kWh overskuds-strøm kan i princippet stige til 10 kr/kWh, selvom det ganske vist ikke er set endnu.
Den 25. og 26. december faldt høj produktion fra vindmøllerne sammen med lavt elforbrug og stor varmeproduktion fra kraftvarmeværker, som stadig samproducerer el. Så elektricitetsprisen på det nordiske spotmarked blev ikke blot negativ, men ramte den fastsatte bundgrænse med minus 1,49 kr., som blev prisen for at afsætte en kWh i en del af de 24 timer, de negative priser var en kendsgerning. Det havde konsekvenser både for mølleejere, elhandelselskaber og det systemansvarlige Energinet.dk. Men ikke for forbrugerne, da de negative priser primært ramte engros- og ikke forbrugerleddet. De norske og svenske elforbrugere fik dog elektricitet et par øre billigere i nogle timer. Derimod tjente Energinet.dk. på samfundet og elforbrugernes vegne penge. 

 

 
 
 
 

Vi har 35 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi