Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi

Naturlig Energi’s trykte udgave er ophørt.
Vindkraftnyhederne pr. e-mail for 200,- kr. plus moms pr. modtager årligt
kan bestilles her eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se tidligere artikler fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2014

20-årige møller skal have et ekstra eftersyn
De færreste ejere af vindmøller, som passerer 20 års-grænsen har formentlig bemærket, at møllen faktisk ikke længere er godkendt til fortsat drift. Det har med sikkerhed at gøre, og derfor skal møller på 20 år have et ekstra grundigt eftersyn. Baggrunden blev beskrevet på Danmarks Vindmølleforenings vindtræf på Risø DTU Vindenergi 1. november.
Risø har drevet forskning og udvikling på vindkraftområdet siden 1978, ”så nu ved vi vel alt, og der er ikke flere problemer eller hvad?” som vicedirektør i Vindenergi-afdelingen, Peter Hjuler Jensen, udtrykte det.
”Vi overdimensionerer stadig møllerne, men vi har ikke styr på de sidste 2, 5 eller 10%,” svarede han. Så forskningen går mere og mere i detaljen og tættere på grænsen. Men sikkerheden skal stadig være i orden. Hvad angår holdbarheden, mener Peter Hjuler Jensen, at 90% af en vindmølle i dag har en levetid på over 20 år, men der er stadig ”djævelske detaljer” tilbage - ”og mennesker er heller ikke fejlfri,” tilføjede han.
Om vindtræf-overskriften ”Hvorfor et særligt tilsyn med alle møller, der er mere end 20 år gamle?” sagde Peter Hjuler Jensen, at de godkendelser, som møller i Danmark er rejst efter, kun gælder 20 år, dvs. at de efter 20 års drift ikke er godkendt til fortsat drift længere. Derfor skal de have et særligt eftersyn, som primært handler om, at sikkerheden skal være i orden. Det er i øvrigt et lovkrav. [December 2014]

Dyrt for samfundet hvis afgifter ikke tilpasses vind
Danske vindmøller risikerer i de kommende år at få flere og flere timer med lave afregningspriser, når det blæser mest. Udlandet vil til gengæld kunne glæde sig mere og mere over billig dansk importeret el, fordi Danmark kun har besluttet sig for vindmøller, mens afgifter hindrer, at vi selv kan bruge al strømmen. Danske termiske kraftværker vil få en fordel, fordi de kan producere, når vindmøllerne ikke gør det, og elprisen er høj. Og afstanden mellem markedsprisen på el og vindmøllernes afregningspris risikerer at blive større og større - faktisk så stor, at elprisen kan stige til 36 øre/kWh, mens afregningsprisen for vindmøllerne uændret vil være 20-24 øre/kWh.
Der var ingen mangel på advarsler, da partner i EA Energianalyse, Hans Henrik Lindboe, på vindtræffet præsen-terede resultater fra den analyse, EA Energianalyse har udarbejdet over vindens værdi og indpasning af fremtidens vindkraft i energisystemet. Vindmøllerne er tiltænkt rollen som en hjørnesten i den vedtagne energipolitik, men politisk passivitet kan sætte en stopper for de politiske ambitioner. [December 2014]

Levetids-tilskud i stedet for tidsbegrænsede tilskud?
Da næsten hele Folketinget indgik Energiaftalen i 2012, var der enighed om, at ”med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds- og afgiftssystem, herunder mulighederne for at sikre rette incitamenter til omstillingen til et grønt, omkostningseffektivt og fleksibelt energisystem”. På almindeligt dansk handler det om, at energi-afgifterne modarbejder den energipolitik, som regering og Folketing er enige om. Det sker primært ved at lægge en lille afgift på fossile brændsler, herunder olie, og Europas højeste afgifter på den elektricitet, som politikerne gerne vil have folk til at skifte over til.
Skatteministeriet har til næste forår bebudet resultatet af sit udredningsarbejde. På vindtræffet skildrede chefkonsulent i ministeriet, Jens Holger Helbo Hansen, de udfordringer, udvalget står overfor. Han løftede sløret en smule for de mulige løsninger, man måske kunne forestille sig. Analysen vil, oplyste han, også medregne de såkaldte eksterne omkostninger ved energi, dvs. de følgeomkostninger på klima, miljø og menneskers helbred, som fortsat ikke pålægges fossile brændselspriser. Dermed giver forbrugerpriserne et skævt billede af de reelle energipriser. [December 2014]

Canada kommer dansk undersøgelse i forkøbet
En canadisk helbredsundersøgelse kommer den danske undersøgelse, der netop er indledt, i forkøbet. Den fastslår, at der ingen påviselig sammenhæng er mellem vindmøller og sygelighed, uanset sygeligheden er selvrapporteret eller undersøgt lægeligt. Men den canadiske undersøgelse afviser ikke, at naboer kan føle sig generet, især hvis de ikke selv er medejere af vindmøllerne.
Det canadiske sundhedsministeriums undersøgelse omfatter 1.238 husstande ud af 1.570 mulige, der er naboer til 399 vindmøller fordelt på 18 mølleparker. Alle husstande inden for 600 meter fra vindmøllerne er kontaktet, og hver husstand har udfyldt et spørgeskema med egne oplevelser af gener fra vindmøller. Derefter er foretaget fysiske målinger af stressindikatorer som blodtryk, hvilepuls samt koncentration af cortison i håret. Desuden er søvnmønstret målt over flere døgn. Endelig er der ved hver enkelt husstand foretaget konkrete støjmålinger. I alt er fortaget over 4.000 timers støjmålinger.
Den danske undersøgelse bliver udført ved samkøring af registre, der blandt meget andet rummer oplysninger om alle danskeres boligforhold og sygelighed samt vindmøllers placering i landskabet. Det gør den ifølge Kræftens Bekæmpelse, der udfører den, objektiv, da det eliminerer skævvridning i deltagelse eller besvarelse. Den er desuden landsdækkende og forudses at omfatte 10.000-15.000 mennesker i nærheden af vindmøller. De første resultater er bebudet næste år, oplyste Aslak Harbo Poulsen, Kræftens Bekæmpelse, på novembers vindtræf.
Resultatet af den canadiske undersøgelse er, at der ikke er fundet nogen sammenhæng mellem vindmøllestøj på den ene side og på den anden side søvnkvalitet, hvilepuls, cortison-koncentration selvrapporterede sygdomme og kroniske lidelser som svimmelhed, tinnitus og migræne, samt hjertesygdomme, forhøjet blodtryk og diabetes.
Endelig kan ikke påvises nogen sammenhæng mellem møllestøj og selvrapporterede påvirkninger af livskvalitet og sundhedstilstand. Derimod udelukker den canadiske undersøgelse ikke, at naboer kan føle sig irriteret eller generet af naboskabet til en vindmølle; en følelse, som aftager, hvis naboen er medejer af møllen eller møllerne. [December 2014]

Energistyrelsen tør ikke længere spå om el-prisen
Virkeligheden har indhentet Energistyrel-sen, som justerer sin elpris-fremskrivning fra 36 øre/kWh i 2018 til noget, der ligner skud med spredehagl, nemlig til mellem knap 20 øre/kWh og op til over 45 øre/kWh i 2020, og 25-35 øre/kWh de følgende år frem mod 2030. Sidste år lød prog-nosen på ”ca. 36 øre/kWh” i 2018.
I det virkelige liv kunne en mølleejer vest for Storebælt f. eks. den 31. oktober kun sikre sig 19,24 øre/kWh for el til levering på fastpriskontrakt i 2018. Energistyrelsens fremskrivning er traditionelt en afgørende del af grundlaget for de politiske beslutninger, f. eks. om energiplaner og udbygning med vindkraft frem mod de energipolitiske mål. Når markedsprisen på elektricitet påkalder sig særlig interesse, skyldes det, at det er den, nye vindmøller udelukkende får produktionen afregnet efter, når de efter få år er ude af de såkaldte fuldlasttimer med pristillæg og pristillæg. Det samme gælder møller på over 20 år. Og da drift og vedligeholdelse af en vindmølle kan løbe op i 16 øre pr. produceret kWh, vil udsigten til en markedspris på omkirng 20 øre/kWh kunne true både den udbygning med vindkraft og de ældre møller, som forudsættes at producere videre i Folketingets energiplan.
Energistyrelsen understreger, at her er tale om en fremskrivning og ikke en prognose. Det kan måske ses som et vink med en vognstang til politikerne, når de tager beslutninger uden at sikre, at de derefter bliver ført ud i livet: Fremskrivningen indregner, hedder det, ”allerede vedtagne, men ikke nødvendigvis implementerede tiltag”. Derfor viser rapporten kun effekten, når og hvis den vedtagne energipolitik også føres ud i livet. [December 2014]

Når ”all inclusive”-service alligevel ikke dækker alt
De senere års ”full service”-kontrakter, som løber i måske 15 år, har fået mange nye møllekøbere til at tro, at så var alle risici og ubehagelige overraskelser effektivt ude af verden. Det gælder ikke i alle tilfælde, blev det afsløret på Danmarks Vindmølleforenings årlige erfa-møde for mølleejere. Her og på efterårets syv første teknik- og økonomimøder for mølleejere landet over har hundreder af DV’s medlemmer udvekslet de seneste erfaringer. Blandt de nyeste er, at hårdt vejr eksempelvis på den jyske vestkyst kan beskadige møllevinger så hurtigt, at man også kan opleve det på nyere store møller på land, f. eks. i Hvide Sande. Her har det vist sig, at de serviceaftaler, som mange troede var altomfattende, ikke dækker vingeskader som skyldes slidtage, der påføres møllen udefra. Møllernes leverandør, Vestas, var repræsenteret på erfa-mødet og bekræftede, at det forholder sig sådan, men tilføjede, at det på den anden side betyder, at gearskader, som først viser sig i form af metalspåner i gearolien, til gengæld er dækket, da skaden jo kommer indefra. [Oktober 2014]

Uforståelige forsikringsselskaber
På mødet blev forsikringsselskaber kritiseret for at afvise at honorere, at man via overvågningen standsede en mølle, før der opstod et brud på en tandhjul med følgeskader. Det var, mente man, uforståeligt, at forsikringsselskabet ikke anerkendte et forebyggende stop som ville reducere skadens omfang og dermed skadens pris for selskabet selv. Baggrunden er forsikringers ikke ualmindelige bestemmelse om, at en skade på en vindmølle skal være sket pludselig for at være dækket af møllens forsikring. [Oktober 2014]

Ingen aktuel udsigt til bedre afregningspriser
Andelshaverne i mølleejernes energiselskab, Vindenergi Danmark, kan, om alt går som forventet, se frem til en efterbetaling, der stiger fra sidste års 13 mill. kr. til 20 mill. kr. eller til 0,5 øre pr. leveret kWh i 2014. Det var Lone Buur Thygesens gode nyhed på teknik- og økonomi-møderne. Den mindre gode var, at markedschefen i Vindenergi Danmark ikke venter stigende elpriser og dermed højere afregningspriser for vindproduceret el de nærmeste år. På længere sigt er udsigterne lysere. [Oktober 2014]

Stol ikke på olieprøver
Mølleejere, som tror, at en olieprøve, udtaget ved service på møllen, kan fortælle noget om gearets reelle tilstand, lever livet farligt, advarede teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Poul Kr. Madsen. En olieprøve fortæller kun noget om oliens tilstand. En mølleejer havde således fået at vide, at ”olien er OK, så gearet er fint” på en mølle, hvor servicefolkene forinden havde fundet de metalspåner i gearet, som normalt er en blinkende advarselslampe. [Oktober 2014]

Skal man drive en 20-årig mølle videre?
Hvordan holder man møllen i drift og kan det betale sig? lød et af spørgsmålene, som vindmølleforeningens medlemmer kom for at få besvaret på efterårets syv teknik og økonomi-møder. Økonomirådgiver i Danmark Vindmølleforening, Jørn Larsen, fastslog, at det gør man ved at få serviceret møllen i henhold til manualen, ved ikke at spare sin maskinkaskoforsikring væk, ved løbende at vedligeholde møllen og ved at være klar til en større renovering hvert 8.-12. år. Hvad koster det? Jørn Larsen forklarede, at for en ny mølle koster en forsikring i dag ca. 1 øre pr. produceret kWh,. Serviceaftalens pris afhænger af, hvor meget den skal omfatte, men en 20 års aftale kan fås for ca. 7-8 øre pr. produceret kWh. Endelig koster administration typisk 0,5 øre/kWh. Samlet giver det en driftsudgift inklusive forsikring på 9-10 øre pr. produceret kWh, oplyste han. [Oktober 2014]

Flere får mere i nabo-erstatning
Man skal i gennemsnit bo nærmere end 800 meter fra en ny vindmølle for at kunne få en værditabserstatning, og det gennemsnitlige erstatningsbeløb ligger på lidt over 100.000 kr. Men færre naboer til nye møller, der søger, får afslag, og erstatningerne er blev højere.
Det viser en gennemgang af mere end 700 værditabsafgørelser fra Taksationsmyndighedens behandling af 68 vindmølleprojekter [Oktober 2014]

Lave elpriser en tikkende bombe under havmøllerne?
Lave elpriser kan blive en tikkende bombe under havmøllerne. De ældste 2 MW-møller i Nordsøen har vist sig at være langt dyrere i drift end forudset. Møllerne i Horns Rev 1-mølleparken er for tredje gang på vej gennem en større renovering. De er 12 år gamle, så reparationerne skal finansieres af markedsprisen på elektricitet på ca. 20 øre/kWh. På land koster hver produceret kWh fra en vindmølle op til 14-16 øre i driftsudgifter og reparationer. Til havs er vedligeholdelsen dyrere, men parkens ejer, Vattenfall ønsker ikke at oplyse prisen - kun at Horns Rev 1 på grund af bedre vind stadig hænger sammen økonomisk.
Markedsprisen på el er samtidig afregningsprisen for ældre vindmøller, når de er over 20 år, og for nyere møller, rejst efter ”Lov nr. 1392 af 27. december 2008”, når de er ude af fuldlasttimerne. I Folketingets energiplan forudses en betydelig del af de ældre møller at bidrage til fremtidens el-forsyning. I januar 2014 forventede Energistyrelsen, at mange møller fortsat vil køre efter, at de er blevet 25 år. Grundlæggende er fagfolk enige om, at vindmøller kan fortsætte med at producere, så længe de vedligeholdes, men de er ligeså enige om, at vedligeholdelsen på et tidspunkt kan koste så meget, at møllen ikke kan finansiere fortsat drift. Med lave elpriser vokser den risiko. Men hvor stor er risikoen i dag, da elpriserne ligger nogenlunde stabilt på omkring 20 øre/kWh, og elmarkedet efter langtids-kontrakterne at dømme ikke venter, at de stiger de kommende fem-seks år? [September 2014]

Siemens og Vestas side om side
Vestas, der i mange år har været verdens største vindmølleproducent, mærker nu for alvor Siemens Wind Powers ånde i nakken, hvis man skal dømme efter ordreindgang på vindmøller i det netop afsluttede april kvartal. Og når det gælder omsætning i kvartalet, overhalede Siemens Wind Power faktisk Vestas. April kvartal er Vestas’ andet i regnskabsåret og Siemens’ tredje, fordi Siemens-koncernen, hvortil Siemens Wind Power hører, har forskudt regnskabsår. Begge firmaer kunne glæde sig over overskud i kvartalet: Simens Wind Power tjente 38 mill. euro mod 21 mill. euro i samme kvartal 2013. Vestas’ bundlinje endte på et overskud på 94 mill. euro mod et underskud på 62 mill. euro i samme kvartal sidste år. Når det gælder ordreindgangen, fik Siemens i kvartalet nye ordrer for 2.006 mill. euro, mens Vestas oplyser at have fået ordrer på 1.932 MW. Hvis de sælges til samme pris, som Vestas’ solgte 1,145 MW vindmøller i 2. kvartal - for 1,171 mill. euro pr. MW - vil 2. kvartals ordrer indbringe 2.262 mill. euro. [August 2014]

Småmøller skal ved havari kunne ramme bygninger
Husstandsmøller skal placeres så tæt på ejerens bolig, at møllen risikerer at ramme bygninger, hvis den havarerer. Og da de små møller ikke er underkastet samme kvalitetskontrol som større møller, er risikoen for disse møller ofte større. Det skyldes, at vindlaster og turbulens omkring bygninger giver høje laster og uforudsete driftsbetingelser for de små møller. Det vil også påvirke produktionen. Nye opstillingsreglerne for husstandsmøller er på vej. Reglerne angiver, at afstanden fra ejendommens bygninger til møllen skal være til "ca. 20 meter”. Det er formuleret af Vindmøllesekretariatet i Miljøministeriet, men allerede stadfæstet af Naturklagenævnet, som i en konkret kendelse har afvist en afstand mellem møllen og ejerens bygninger på 31 meter som for stor. [Juli 2014]

Nordjysk fracking på energipolitikkens Europa-kort
Nordjylland er på det seneste kommet til at spille en rolle ikke blot i dansk men også i europæisk energipolitik. I august skal Frederikshavn Byråd genbehandle ansøgningen fra olieselskabet Total om prøveboringer efter skifergas ved Dybvad. Første del af ansøgningen kommer på byrådets dagsorden igen, efter at Natur- og Miljøklagenævnet har forlangt, at den skal gå om. To naboer har klaget til nævnet. De frygter, at Totals enorme vandforbrug fra to boringer, som kommunen var (for) hurtig til at give Total lov til, vil påvirke grundvandsniveauet og deres vandboringer. Hermed risikerer selv skifergas-projektet og den såkaldte fracking på dansk grund at blive forsinket.
Frederikshavns borgmester har efterlyst regeringens holdning til den såkaldte fracking-metode, som er forbudt, primært af miljø-årsager, bl. a. i Total’s hjemland, Frankrig, og mødes med forbehold eller skepsis helt op på regeringsplan i flere andre europæiske lande.
Svaret - også til Frederikshavn - er forleden kommet fra klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (r) til folketingsmedlem Lars Chr. Lilleholt (v), der også havde bedt om det. Ministeren fastholder, at regeringen ønsker at omlægge det danske energisystem til at være baseret på vedvarende energi, men tilføjer, at fossile brændstoffer vil være en vigtig del af forsyningen i mange år endnu. Derfor er naturgas efter ministerens mening acceptabel, uanset om den kommer fra Nordsøen ”eller fra skiferlag i den danske undergrund”. Ministeren tilføjer, at hvis naturgassen kan erstatte de mere forurenende kul, vil det være positivt for klimaet og ikke nødvendigvis føre til øget udledningen af drivhusgasser.
Det synspunkt har klimakommissær Connie Hedegaard tilsluttet sig under debatten om frihandel mellem EU og USA, hvor et lækket EU-forhandlingspapir røber, at EU ønsker, at USA ophæver sit forbud mod eksport af naturgas, herunder skifergas. Hvis amerikanske skifergas kan erstatte kul i Europa, vil det være en fordel for miljøet, påpeger Connie Hedegaard. [Juli 2014]

Senere og færre havmøller - 6.000 arbejdspladser på spil
Lavere PSO-omkostninger til industrien skal finansieres bl. a. med besparelser i vindkraftudbygningen. Det blev aftalen på vindkraftområdet, som regeringen og Venstre indgik som en del af vækst-forhandlingerne midt i juni. Reduktionerne vil ikke påvirke 2020-målsætningen om 50% vindkraft i elforsyningen, men forudses at koste arbejdspladser i vindkraftsektoren. Dem håber man vil opstå i andre dele af industrien, som sparer PSO-omkostninger. Aftalen omfatter udskydelse af Krigers Flak-havmølleparken i Østersøen i to år. Det betyder, at den 600 MW store park nu først planlægges i drift i 2022. De kystnære møller bliver færre, da den samlede effekt reduceres fra 500 til 400 MW. Endelig varsles støtten til landplacerede møller beskåret med 100 mill. kr. frem mod 2020. I alt skal disse tiltag spare 5,3 mia. kr. ud af de 13,2 mia. kr., som PSO-omkostningerne planlægges reduceret med. Det oprindelige udspil fra regeringen, før forhandlingerne med Venstre begyndte, var at reducere PSO-udgifterne med 5,8 mia. kr. [Juni 2014]

En aften i konspirations-teoriernes favn
”Vindmølleindustrien tager røven på jer”. ”Kommunerne snyder naboerne, der får alle generne”. ”Miljøstyrelsen fusker med reglerne og fører politikerne bag lyset”. ”Myndighederne holder hemmelige møder med vindindustrien, og ingen ved, hvad er bliver diskuteret”.
Konspirations-teorierne stod i kø, da en kreds af ”private borgere i Ørsted-området” i Østjylland havde indkaldt et møde med titlen ”Fremtidens Ørsted - kæmpevindmøllernes midtpunkt” og undertitlen ”Om forringelse af livkvaliteten ved naboskab til kæmpevindmøller.”
Til formålet berettede en nabo til vindmøller 675 meter fra sin bolig udenfor Grindsted om sin erfaringer, som han sammenfattede som nævnt i indledningen. Han kunne også fortælle om en nabo, der havde måttet sælge sine heste, fordi vindmøllerne ”fik dem til at mistrives”. Selv var han holdt op med at åbne sine vinduer på grund af støj fra vindmøllerne. Kommunerne har ikke lyttet til hans klager, og i stedet for fuld erstatning for den halvering af sit hus’ værdi, som han selv skønnede, at møllerne havde medført, havde han bare fået 75.000 kr.
Det er der alt sammen en forklaring på, røbede aftenens hovedtaler, Peter Skeel Hjorth, der tilhører det ”nabo-rejsehold”, som er kendt for landet over, hvor der er planer om nye vindmøller, at hjælpe naboerne med at protestere, hvis de ikke selv har fået ideen.
Taleren har skrevet en bog om vindmøller, som han forklarede, at han havde fået forlagets tilladelse til at sælge for 100 kr. i pausen. Den afslører det bedrag, som foregår omkring vindmøller, og som vindmølleindustrien, myndigheder, embedsmænd og politikere alle deltager i, men som han som dybdeborende journalist har gravet frem, oplyste Peter Skeel Hjorth. [Maj 2014]

Vestas ansætter igen og bebuder ny ekspansion
Vestas’ nye ledelse høster nu frugterne af den afskedigelses- og nedskæringsproces, som den tidligere ledelse satte i gang for et par år siden. Så nu omfatter strategien ansættelser, genåbning af lukkede fabrikker og topprioritering af det kinesiske marked, der kan blive verdens største de kommende år, men som også betragtes som det mest risikable for ikke-kinesiske firmaer.
Genansættelserne er foreløbig sket med 1.100 nye jobs i USA, men de kan øjensynlig sprede sig til den lukkede vingefabrik på værftsområdet i Nakskov.
Vestas fik i første kvartal af 2014 et overskud på 2 mill. euro. Et samlet analytikerkorps havde ventet et underskud på 22 mill. euro. Baggrunden angiver ledelsen som bedre projektmarginer, højere omsætning og lavere omkostninger. Overskuddet var 3,1% af omsætningen. Vestas bebuder fortsat 5% overskud i hele 2014.
Selv mener ledelsen ikke, at det giver grund til bekymring, at møllerne i kvartalet i gennemsnit blev solgt for 0,88 mill. euro/MW imod den million euro pr. MW, som var prisen, da den officielle strategi var, at Vestas-møller godt måtte være dyrere end konkurrenternes, blot de også var bedre. Ditlev Engels efterfølger, Anders Runevad, afviser at se prisfaldet som et problem. Det kan udover besparelser i produktionen skyldes flere af de såkaldte supply only-ordrer, hvor den rene mølle sælges uden installation og andre tlllægsydelser. Men tidligere har Vestas betalt dyrt for at jagte - eller købe sig til - omsætning i form af ordrer, man ikke tjente penge på.
Netop det er, hvad udenlandske vindmøllefabrikanter for tiden risikerer f. eks. på det kinesiske vindkraftmarked, som i 2013 blev verdens største. [Maj 2014]

Hvordan undgås revner og rustne bolte i mølle-fundamenter?
Vindmøller i drift bliver i vore dage ofte ældre end de 20 år, som generelt har været antaget for at være levetiden. Dermed bekræftes det, at vindmøller kan fortsætte med at producere, så længe de vedligeholdes. Og vedligeholdelsen er som regel velkendt. Måske med fundamentet og fundamentsboltene som en undtagelse? I de seneste år er skader på vindmøllers fundamenter begyndt at dukke op, oftest som revner i fundamentet og rust på fundamentsboltene. Især i Tyskland har emnet været til debat.
Den ”bølge af fundamentsskader”, som rapporteres i tyske vindmøllekredse, koncentrerer sig om fundamenter til 105 meter høje Vestas-tårne, som kun er benyttet i Tyskland, oplyser teknisk konsulent Strange Skriver, Danmarks Vinmølleforening. Han tilføjer, at skaderne er en direkte følge af de tyske myndigheders tekniske krav om en fundamentstype, som ikke var Vestas’ eget design. Det førte reelt til fundamenter, som måtte betegnes som fejlkonstruktioner, og som naturligt førte til de omtalte skader.  [Maj 2014]

Bundkarakter til tysk Vestas-service
Vestas-ledelsen, der har gjort service-salg til en af koncernens fremtidige grundpiller, står foran udfordringer, hvis man skal dømme efter den tyske vindkraftorganisations årlige forbruger-undersøgelse. Den placerer firmaets service som den ringeste blandt samtlige møllefabrikanter og servicefirmaer i Tyskland. Den tyske vindkraft-organisation, BWE, har i forbrugerundersøgelsen benyttet en skala, hvor 1 betyder ”meget god”, 2 ”god”, 3 ”tilfredsstillende”, 4 ”acceptabelt” og 5 ”dårlig”. I alt har 939 ejere af 4.336 møller bedømt bl. a. planlægning, udførelse og pris på service. Blandt de seks fabrikanter, som sælger service til tyske vindmøller, er den ubestridte vinder i kundernes øjne Enercon med en samlet karakter på 1,94. Dernæst følger GE Energy med 2,49. Nr. 3 er Siemens 2,86. Nr. 4 er Nordex med 2,87, nr. 5 Senvion (tidligere Repower), med 3,00 og nr. 6 Vestas med 3,24. Mens de tre første har forbedret deres karakterer i forhold til året før, har de tre sidste ifølge kunderne leveret dårligere service end året før. [April 2014]

Hurtig global omlægning klimaets sidste chance
Et ”vindue” på 5-15 år er, hvad FN’s klimapanel, IPCC, ser som sidste chance for at standse de klimaændringer, hvis mest sandsynlige følger nu anses at være oversvømmede byer og lavtliggende egne, mangel på landbrugsjord, fødevarer og vand. Med de befolkningsmæssige konflikter og omvæltninger, det kan forudses at føre til. Og det er vel at mærke kun, hvad samtlige 194 landes repræsentanter i IPCC har kunnet blive enige om.
Det fremgår af den rapport fra IPCC’s arbejdsgruppe 3, som blev offentliggjort midt i april. Det er klimapanelets tredje: I september sidste år blev den første offentliggjort med klimarisikoen skitseret i fire scenarier. Siden har IPCC konstateret, at udviklingen er gået værre end forudset i den mest pessimistiske af de fire prognoser. I foråret kom den anden delrapport, der skildrede de konsekvenser for landbrugsarealer, der bl. a. ventes reduceret med op til 40% i Afrika, og som forudser reduceret økonomisk vækst frem mod år 2100. Den aktuelle rapport skærper tonen, især hvad angår de nødvendige virkemidler.
Det sker i lyset af, at CO2-udledningen i perioden 2000-2012 er steget hurtigere end nogensinde før og nu har kurs mod en temperaturstigning på 3,7-4,8 grader, hvis der ikke gribes ind - hurtigt og globalt, som det understreges flere gange. IPCC-forskerne understreger, at det blevet billigere: Det vil koste under en promille af den økonomiske årlige vækst, nemlig 0,06%, at handle effektivt nu. Det vil dermed kun påvirke den forventede vækst på mellem 1,34 og 3% årligt ubetydeligt i forhold til, hvis man f. eks. venter til år 2030, hvor prisen vil være 28 til 44% højere.
Det er dette ”vindue” på ca. 15 år, som IPCC ser som sidste mulighed for at vende udviklingen. Men i de industrialiserede lande er ”vinduet” kun åbent de næste fem år, tilføjer forskerne. På den anden side er det mest omkostnings-effektivt at gøre noget netop i OECD-landene. [April 2014]

Advarsel mod service-pirater
15 firmaer tilbyder at udføre service på vindmøller i Danmark uden at være godkendt til det. De bliver i den kommende tid kontaktet af Godkendelsessekretariatet for vindmøller på DTU Vindenergi (Risø Campus) og gjort opmærksom på den ulovlige fremgangsmåde Hvis den ikke rettes, kan det værste fald det føre til politianmeldelse. Ansvaret omfatter også mølleejeren, som har pligt til at sikre ikke blot regelmæssig service, men også, at servicearbejdet udføres af en virksomhed, der er certificeret til netop dette arbejde.
Baggrunden er sikkerhedshensyn. Reglerne er præciseret i vindmølle-bekendtgørelsen, som blev strammet efter et vindmøllehavari I 2008, som skyldtes manglende service. Bekendtgørelsen kræver i dag, at firmaer, der udfører service på vindmølle, er godkendt af et klassifikationsselskab eller Godkendelsessekretariatet, da klassifikationsselskaberne ikke altid lever op til kravene i vindmøllebekendtgørelsen, siger chefkonsulent i Godkendelsessekretariatet Peggy Friis. Disse selskaber skal derfor også ses efter i sømmene. [April 2014]

Hele landets forbrug dækket af næsten gratis vind-el
Danske vindmøller dækkede i den blæsende weekend midt i marts hele Danmarks elforbrug, oven i købet godt og vel, som det fremgår af Energinet.dk’s drift-status fra lørdag morgen. Samtidig med at blæsten tog til, faldt spotprisen for Vestdanmark på den nordiske elbørs fra godt 20 øre/kWh fredag den 14. marts til 10 øre lørdag den 15. og til under nul søndag den 16. marts, da elprisen blev negativ, så det kostede f. eks. den vindmølleejer, der ville sælge el på spotmarkedet, 3 øre/kWh at komme af med en kilowatttime, mens man dog stadig kunne få 5 øre/kWh for strømmen øst for Storebælt. Dette dags-gennemsnit blev dog ingen mølleejer afregnet til. Men negative priser forekom både øst- og vest for Storebælt, søndag i 10 timer i Vestdanmark og i 7 timer i Østdanmark på ned til minus 44,97 øre/kWh.
Da spot-prisen søndag samtidig var mellem 17 og 18 øre/kWh i Norge og Sverige, kunne strømmen, som det også fremgår af kortet, leveres til nabolandene med en fortjeneste, der traditionelt deles mellem køberlandet og sælgerlandet, dvs. i dette tilfælde det systemansvarlige Energinet.dk, der ejes af de danske elforbrugere. [Marts 2014]

Global videnskabelig kortlægning frikender møller
Der er ingen videnskabelige beviser for, at helbredsforstyrrelser stammer fra støj, herunder lavfrekvent støj, fra vindmøller. Men vindmøllestøj kan af naboer opleves irriterende, føre til ringere søvn eller lavere livskvalitet. Der er derimod videnskabelig sandsynlighed for, at skyggekast fra vindmøller kan påvirke helbredet hos mennesker, som er disponeret for lysfølsom epilepsi. Naboers selv-oplevede irritation over vindmøller øges jo nærmere og mere synlige, vindmøller er. Men irritation over vindmøllerne afløses af positiv holdning til vindmøller i lokalsamfund eller hos naboer, hvis de selv har økonomisk udbytte af møllerne, selvom de lever med samme nærhed og støj fra møllerne.
For det australske National Health and Medical Research Council har University of Adelaide gennemgået den globale videnskabelige viden om vindmølleparker og helbredsrisici. De ovenfor nævnte konklusioner er blandt resultaterne. [Marts 2014]

Vindere og tabere i havmølle-udbygning
De havmølleparker, der som en del af energiforliget skal opføres i de kommende år, er kommet til debat politisk, efter at de økonomiske vismænd foreslog dem - og sædvanen tro vindkraft-udbygning i Danmark generelt - annulleret. Det blev et argument især fra Venstres Lars Chr. Lilleholt mod at realisere resten af energiaftalens vindkraft-mål.
Siden har den første budrunde omkring Kriegers Flak-projektet afsløret, at infrastrukturen, dvs. nettilslutning og ilandføring af strømmen fra møllerne i Østersøen, bliver ”væsentlig” dyrere end budgettets 3,8 mia. kr., heraf 1,1 mia. kr. i støtte fra EU. Det har fået Venstre og konservative til at hævde, at grundlaget for energiforliget er skredet, så mølleparken må opgives og hele energiforliget genforhandles.
Det har klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen afvist, men han har i anden sammenhæng erklæret sig parat til at opgive både Kriegers Flak og Horns Rev 3-mølleprojekterne, i alt 1.000 MW vindkraft, hvis prisen for strømmen fra de næste havmøller ikke bliver lavere end de 105 øre/kWh, som Anholt-mølleparken modtager de første år. At det kan give problemer, skyldes, at de 105 øre mindre end havmølle-strøm afregnes til i flere andre europæiske lande, hvorfor danske Dong Energy da også har lagt store investeringer i f. eks. britisk vindkraft til søs. [Marts 2014]

Planlagt vedligeholdelse kan spare hundredtusinder
Kraner kan for mølleejere være et kostbart bekendtskab, og jo større kranen er, des dyrere er timeprisen. Det kan f. eks. en mølleejer, der har haft en kran til 50.000 kr. i døgnet stående i fem dage, men den ventede på så lidt vind, at vingerne på møllen kunne tages ned, skrive under på. Men med rettidig omhu og lidt planlægning kan de største kranudgifter spares eller minimeres. Da kranudgiften ofte er svær at beregne på forhånd, netop fordi den f. eks. kan afhænge af vejret, er det besparelser i størrelsesordenen 200.000-500.000 kr., der kan være tale om, påpeger teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver. [Marts 2014]

Lave afregningspriser - trussel eller en kort periode i historien?
Hvem gætter mest præcist på de kommende års udvikling i elprisen og dermed i afregningspriser for el fra vindmøller. Energistyrelsen venter , at spotprisen på el vil stige til ca. 40 øre/kWh frem mod 2030. Danmarks Vindmølleforenings økonomirådgiver Jørn Larsen peger på mindst 35 øre/kWh i gennemsnit de næste 15 år, baseret på de priser, som ældre møller i dag opkøbes til med henblik på videredrift. Han advarer derfor mølleejere mod at sælge deres møller i panik i lyset af de aktuelle lave elpriser, som ifølge elmarkedets forward-priser ikke stiger markant fra godt 20 øre de næste fem år. Det kan blive afregningsprisen for møller, som i den periode bliver de 20 år og mister ti øres-tillægget. [Februar 2014]

Storme og brande kan medføre skærpede regler
En række havarier på især små vindmøller og brande på både små og store møller sidste år kan føre til nye og skærpede godkendelsesregler. Derimod er vingehavarier, hvoraf et senest har ramt en nyopstillet 3 MW Vestas-mølle ved Frederikshavn i januar, stadig en sjældenhed blandt Danmarks godt 5.000 møller, siger chefkonsulent på Risø DTU, Peggy Friis, der indsamler og behandler skadesforløb og havarier. I de to storme i oktober og december sidste år forliste 12 vindmøller, heraf ikke færre end syv af ni 5 kW Fortis Montana-møller. Denne mølletype har nu fået påbud om at standse driften ved vindhastigheder over 15 sekundmeter. Et påbud er også på vej overfor Easy Wind-husstandsmøllen, efter at der er konstateret problemer med bremsen og møllens konstruktion, bebuder Peggy Friis. Derudover kigger Risø DTU’s godkendelsessekretariatet på, om typegodkendelsesreglerne for de små husstandsmøller generelt skal revideres i lyset af havarierne i 2013. Samme opmærksomhed er brande i vindmøller genstand for. Tre vindmøller, to store møller og en lille husstandsmølle, brændte i 2013, og i januar 2014 er yderligere to møller udbrændt. I det forløbne år har 12 møller tabt vinger eller dele af vinger, men stadig betragter Peggy Friis vinge-havarier som så sjældne, at det ikke giver anledning til mere end almindelig opmærksomhed ved servicering og vedligeholdelse. [Februar 2014]

To år med en 6 kW-mølle
Bjarne Mose i Bonnet mellem Lemvig og den jyske vestkyst fik opstillet sin første 6 kW Bornay-mølle den 19. november 2011. Møllen var købt af den danske forhandler af den spanske mølle, Bornay Danmark i Herning, som kunne støtte sig til den spanske fabrikants - ifølge eget udsagn - 40 års erfaring med at bygge kvalitets-vindmøller. Det reklamerede det spanske firma i februar 2014 fortsat med. Godt en uge efter opstillingen, den 28. november 2011, løb møllen løbsk og brændte bremsen af, da møllen skulle standses. Bremsen blev skiftet, og møllen kørte til den 8. januar 2012, da den mistede en vinge, som også blev fornyet. Godt en uge senere, den 17. januar, sprang boltene, der holdt møllehatten, så vingerne vendte opad og snurrede som rotoren på en helikopter, før møllen væltede. En ny Bornay-mølle blev rejst i februar 2012. Samme måned brændte den elskab og inverter af. Begge dele blev skiftet, og møllen kørte til den 28. december 2012, da møllehatten faldt af tårnet, som var begyndt at revne. Den 6. september 2013, dagen efter at Bornays Risø-godkendelse er udløbet, rejstes den tredje mølle med et nyt tårn. Den væltede i stormen den 5. december 2013. [Februar 2014]

Vestas nye strategi: Salg af service, 2 og 3 MW-møller
Vestas er med sin strategiplan mere eller mindre på vej tilbage til gamle dyder. Virksomhedens økonomiske genopretning er på plads, og fremover skal der satses på at sælge den service, som Vestas i mange år har tjent mest på, og de velkendte 2- og 3 MW-møller. Planen blev offentliggjort sammen med Vestas’ 2013-regnskab. Vestas bekendtgjorde sammen med årsregnskabet, at man udvider aktiekapitalen med 10%, dvs. med 20,3 mill. ny aktier. De blev solgt på få timer samme dag. Desuden er bankerne gået med til at udvide kassekreditten de næste fem år fra 650 mill. euro, der på dette tidspunkt skulle fornys, til 850 mill euro. Det samlede provenu på op mod 10 mia. kr. skal bruges til at sikre, at Vestas ikke igen oplever at miste projekter, som ifølge ledelsen tidligere ”måske” er tabt på grund af manglende finansiel styrke. Den nye Vestas-strategi afspejler, at ledelsen måske belært af erfaringerne i dag ser reduceret statslig støtte til vindkraft, etablering på nye markeder og introduktionen af nye møller som de tre væsentligste risici for en virksomhed som Vestas. Investeringerne er nu nede på et minimum, og udvikling af store nye havmøller er fra marts 2014 placeret i det fælles selskab med Mitsubishi, som dog også overtager salget af de største Vestas-møller. [Februar 2014]

Ny tvivl om kvaliteten af fjernaflæsnings-elmålere
En frifindelse af en elforbruger ved retten i Holbæk den 2. januar rejser igen tvivl om kvaliteten ved elmålere til fjernaflæsning. Oftest har fejlene begrænset sig til forbrugs-aflæsninger ved køb af el fra elnettet, men målerne kan som bekendt også benyttes til aflæsning og afregning af vindproduceret el, så der er grund til også for mølleejere at holde øje med målerne og kontrollere, at de viser korrekt, advarer DV-konsulent Strange Skriver, som fortæller hvordan man sikrer sig. [Januar 2014]

El for 2,45 kr./kWh solgt for 14 øre - hvad med at bruge strømmen selv?
Med forbrugerpriser på op til 2,45 kr./kWh og afregning for vindproduceret el til markedsprisen, som i skrivende stund er nede på 14,4 øre/kWh, er opstået ny interesse for at bruge strømmen selv. Specielt hos ejerne af et voksende antal møller, som kører videre efter 20 år på ren markedsafregning, og som kunne ønske sig at bruge den første del af møllens produktion og spare dyrt indkøbt el eller olie. Og kun sælge overskuds-strømmen. Det er lovligt og kan udmærket sig gøre, som flere eksempler viser. [Januar 2014]

 

 
 
 
 

Vi har 38 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi