Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi

Naturlig Energi’s trykte udgave er ophørt.
Vindkraftnyhederne pr. e-mail for 200,- kr. plus moms pr. modtager årligt
kan bestilles her eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se tidligere artikler fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2015

COP21-enighed om CO2-reduktion uden faste forpligtelser
Klimatopmødet COP21 i Paris sluttede i jubel, fordi det mod manges forventninger endte med at samle 195 lande i enighed omkring den første globale aftale om reduktion af verdens udledning af CO2. Når det lykkedes, skyldes det, at både tilhængere og modstandere af CO2-reduktioner fik deres vilje.
Aftalen udtrykker samtlige landes enighed om behovet for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Men den undlader at stille konkrete krav til de olie- og kulproducerende lande, som kunne have blokeret for enigheden. Tilsvarende hensyn er taget til magtfulde sektorer som flytrafik og rederier, som frygtes at stå for en tredjedel af fremtidens CO2-udledning, men som undtages fra aftalen. De to sektorer var omfattet af den udskældte COP15-aftale fra København.
Sidst men ikke mindst er aftalen kun bindende omkring den fælles erkendelse af behovet for CO2-reduktion, som holder temperaturstigningen under 2 grader eller helst under 1,5. Hvornår og hvor meget de enkelte lande skal bidrage, bliver op til landene selv. Hvis landene holder sig til de klimamål, 187 lande meldte ind før COP21, forudses temperaturen at stige mellem 2,7 og 3,7 grader inden udgangen af dette århundrede. [December 2015]

Dansk energipolitik - til eksport-brug
Den danske Energistyrelse tog allerede på COP21 forskud på eksport-potentialet i den globale aftale ved i Paris at præsentere en økonomisk beregningsmodel, som kan bruges af de enkelte lande til at analysere, hvilke energiløsninger, der er billigst. Sigtet var lande, der kunne blive et nyt marked for dansk energiteknologi. Men modellen ”Levelized Cost of Energy Calculator” er bemærkelsesværdig ved, at den ikke kun fastslår, at landbaseret vindkraft ”står meget stærkt i forhold til traditionelle kul- og naturgasbaserede kraftværker”.
Den tager desuden vindkraftbranchens argumentation gennem årtier til sig som egen: ”Der er”, hedder det, ”økonomisk fornuft i at investere i grønne løsninger i et langsigtet investeringsperspektiv og samtidig medregne miljø- og sundhedsomkostninger i forbindelse med brug af eksempelvis kul”. Det er de følge-omkostninger ved ”sort” energiproduktion, som danske politikere på hjemmebane hidtil har vægret sig ved at lade afspejle sig i danske afgifter på energi. [December 2015]

”Det danske CO2-reduktionsmål overopfyldes i 2020”
Herhjemme udsendte Energistyrelsen straks efter COP21 den glædelige nyhed, at 40%-reduktionsmålet, som regeringen ikke vil fastholde, vil være nået i 2020, uden at man behøver at foretage sig noget. Eller rettere sagt var det klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt, som gjorde det på et pressemøde, hvor han dermed kunne tilbagevise den kritik, som Danmarks aktuelle politik var blevet mødt med i Paris.
Det handlede om 2015-udgaven af Energistyrelsens basisfremskrivning, som normalt blot offentliggøres af styrelsen. I år fortæller den imidlertid, ”at Danmarks samlede udledning af drivhusgasser reduceres med 40 pct. i 2020 forhold til 1990,” og ”at Danmark vil overopfylde både EU-målet for vedvarende energi og EU-målet om at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer i 2020.”
Basisfremskrivningen er, understreger Energistyrelsen altid, ingen prognose men alene en beskrivelse af, hvad der sker, hvis udviklingen fortsætter som i dag, dvs. uden at der tages nye initiativer politisk. Fremskrivningen hviler med andre ord på, at der fortsat vil være beskeden økonomisk vækst og tilsvarende lavt energibehov i de kommende fem år.
Biomasse indgår i stigende omfang i dansk energipolitik og aktuelt også yderligere i basisfremskrivningen. Den berører ikke den faglige kritik af biomasse, som bl. a. går på, at det tager skov meget længere tid at vokse til og gøre træ CO2-neutralt, end det tager at afbrænde træpiller. Danmarks Statistik har påpeget, at dette forhold alene øger den danske CO2-udledning med 30%; et synspunkt som klima- og energiministeren på sit pressemøde afviste med bemærkningen om, at ”de lærde er uenige”. Og det er efter hans mening svært at se et alternativ til biomasse, når det gælder varmesektoren. [December 2015]

Optimering af ældre møller en vej til bedre driftsøkonomi?
Med lavere el- og dermed afregningspriser for tusinder af møller, ser mange mølleejere sig om efter besparelser. Men vejen til en bedre driftsøkonomi kan måske også gå over justering eller opdatering af møller evt. ved hjælp af nye komponenter. En såkaldt retrofit-løsning på ældre møller kan øge årsproduktionen med op til 10%.
Det er konstateret af KK Wind, der tidligere var kendt som KK Elektronic. Ligesom elektronikfirmaet Mita Teknik er KK Wind gået ind i den del af servicemarkedet for ældre møller, som handler om optimering af møllerne. Det er ikke mindst er blevet interessant efter at afregningspriserne er styrtdykket for møller på over 20 år og for nyere møller ude af fuldlasttimerne. De skal alle overleve på el-markedspriser, som i den forløbne sommer er faldet til 6-7 øre/kWh og som tager hul på 2016 med priser på 9-12 øre/kWh. [December 2015]

Med lånte fjer ned ad bakke
Klima-, forsynings- og energiminister Lars Chr. Lilleholt har udsendt den gode nyhed, at ”Danmark topper international liste over klimaforkæmpere”.
”Danmark topper for tredje år i træk listen over lande, der gør mest for at bekæmpe klimaforandringer. Det fastslår en ny rapport fra den uafhængige tyske NGO Germanwatch og sammenslutningen af klima-NGO’er Climate Action Network Europe, som har rangordnet 58 lande på baggrund af deres klima- og energipolitik,” lyder ministeriets pressemeddelelse.
I samme pressemeddelelse udtaler Lars Chr. Lilleholt, at han glæder sig over, at Danmark for tredje gang udpeges ”som det land i verden, der gør mest for at håndtere klimaudfordringen”. Han kalder det ”et skulderklap til Danmark”.
Hvad ministeren og pressemeddelelsen undlader at nævne, er den anden halvdel af nyheden. Den røber, at den flotte placering skyldes implementering af fortidens energipolitik. Når det gælder nutiden, udtrykkes derimod bekymring over, at Danmark i forhold til sidste år har mistet terræn, og afstanden til de næste på listen, Sverige og Storbritannien er ved at være væk. I dag, hvor den nye regering har sat spørgsmålstegn ved eksisterende klima- og energi-mål, risikerer Danmark at miste sin førende position, hedder det.
Ministeriets pressechef, Jesper Caruso, siger til Naturlig Energi, at han ikke har været inde over pressemeddelelsen og ikke kan oplyse, hvorfor det sidste er udeladt af pressemeddelelsen. [December 2015]

”Skab sikre rammer, hold fokus og et stabilt tempo”
Skab sikkerhed for de politiske rammer, hold fokus på den grønne omstilling og fasthold et stabilt tempo, lyder det overordnede råd til regering og folketing fra Klimarådet, der er oprettet netop for at råde og vejlede politikerne om, hvordan den grønne omstilling bedst gennemføres.
I sin første rapport, ”Omstilling med omtanke”, tegner rådet det overordnede billede og skildrer de mest påtrængende problemstillinger. De kommende rapporter vil gå i dybden med de enkelte udfordringer på vejen mod den 80-85% reduktion i CO2-udledningen inden 2050, som er det politiske mål. Det er, påpeges det, en historisk omstilling, der vil kræve reduktioner i alle dele af samfundet; et synspunkt, der straks affødte protester fra landbrugsorganisationerne.
Der er allerede opnået betydelige CO2-reduktioner i el- og fjernvarmesektorerne, dog også hjulpet af den økonomiske afmatning, mens reduktionerne i transport og landbrug stadig er beskedne. Klimarådet påpeger, at der er en milliard-gevinst for samfundet ved også at inddrage disse sektorer. Friholdes landbruget, vil en gevinst på 1,1 mia. kr. blive erstattet af en udgift på 150 mill. kr. årligt. Desuden vil CO2-reduktioner, som gennemføres nu, afværge langt større omkostninger fremme i tiden. Grundlæggende ser Klimarådet ingen grund til at slække på tempoet, sådan som den regering, der har nedsat rådet, har bebudet.
Klimarådet skabte ved offentliggørelsen af sin første rapport furore ved at punktere myten om, at Danmark er et foregangsland på klimaområdet. Rådet har sammenlignet den danske indsats med andre vesteuropæiske landes. Resultatet er, at den danske førerestilling omkring CO2-reduktion i stort omfang skyldes, at Danmark har haft lavere vækst end andre lande, og, som Klimaråde bemærker, ”det vil være forkert at konkludere, at en ambitiøs dansk klimapolitik er årsag til den lave vækst”. [December 2015]

Stanford: Verden kan være på 100% VE i 2050 - og spare penge
Hvad vil det koste os at satse på 100% VE i 2050. Hvad vil det give os? Og hvad med jobskabelse, sundhed og miljøomkostninger? Forskere på Stanford University har lavet en køreplan for 139 lande og deres mulighed for at styrke deres økonomier ved at overgå til 100% WWS (vind, vand og sol) i 2050. Danmark indgår i køreplanen.
Rapporten har titlen: "100% Clean and Renewable Wind, Water, and Sunlight (WWS). All Sector Energy Roadmaps for 139 Countries of the World". Hovedforfatteren Mark Z. Jacobson fokuserer ikke bare på energi til elproduktion, men på energi til transport, opvarmning / køling, industri, landbrug, skovbrug og fiskeri.
Analysen siger, at verden kan nå 80 pct vind, vand og sol i 2030 og 100 procent i 2050 uden, at det negativt vil påvirke den økonomiske vækst i landene. Derudover vil der være store besparelser for samfundet og den enkelte.
En satsning på vind-, vand- og solenergi vil ifølge rapporten samlet set i de 139 lande betyde millioner af arbejdspladser og samlede besparelser i 2050 på udgifter til brændstof, miljø- og klimaskader på næsten 5 billioner dollar.
Stanford undersøgelsen anslår, at den samlede konvertering til vind-, vand- og solenergi i 2050 vil spare hver person i de 139 lande for 2.880 dollars om året til skader som følge af luftforurening. De samlede besparelser på klimaomkostninger, som kan spares ved overgang til vind, vand og sol i 2050 opgøres til 1.930 dollars om året pr. person. [December 2015]

Mindre eller ingen balancegodtgørelse
Mølleejere, som kæmper afregningspriser, der knap kan dække møllens drift, mister nu en del af den balancegodtgørelse, som hidtil har været på 2,3 øre pr. kWh. Den nedsættes til 1,8 øre og tidsbegrænses til 20 år. For møller på over 20 år er varsles helt afskaffelse af balancegodtgørelsen, som fra 1. januar bliver en udgift, mølleejeren selv skal afholde.
Energistyrelsen henviser til EU og oplyser, at ”det er et krav fra Kommissionen, at der sker en nedjustering, når godtgørelsen overstiger den gennemsnitlige balanceringsomkostning. Beregninger af de gennemsnitlige balanceringsomkostninger viser, at omkostningerne i perioden 2007-2014 var 1,8 øre pr. kWh. Det betyder, at balancegodtgørelsen skal nedjusteres fra 2,3 øre til 1,8 øre pr. kWh pr. 1. januar 2016 for at opfylde Kommissionens krav,” skriver styrelsen. Der har hidtil ikke været en tidsbegrænsning af balancegodtgørelsen i lovgivningen, men Kommissionen godkender kun, at der ydes støtte i 20 år. Derfor begrænses støtteperioden samtidig til 20 år.
I Energistyrelsens beskrivelse af den bekendtgørelse, som planlægges udsendt om ændringen, hedder det: “Endelig fastsættes med hjemmel i lov om fremme af vedvarende energi en tidsbegrænsning på balancegodtgørelsen, således at den højest kan give i indtil 20 år fra møllens nettilslutning, svarende til den lovlige støtteperiode der er godkendt i henhold til EU-reglerne.” [November 2015]

Teknologien er klar – men venter på politikerne
Vindkraft er i dag accepteret af den internationale finansverden, men mere og mere presser behovet for fornuftig brug, også kaldet indpasning af energien, sig på. Det er et politisk anliggende.
Det var det overordnede billede, som Vestas’ senior vice president for product management, Johnny Thomsen, tegnede i det første indlæg på årets vindtræf hos netop Vestas i Århus. Johnny Thomsen oplyste, at vindkraft nu vinder på prisen. Han henviste til, at vindmøllers økonomi forbedres med 2-2,3% årligt i gennemsnit, og det er Vestas’ intention at overgå denne vækst. Det skal ske ved optimering af møllerne og deres sites, som det hedder på fagsproget, dvs. ved at skræddersy møller til specifikke vindmæssige placeringer.
Endnu et marked i vækst er optimering af produktionen fra bestående møller, dels ved at hæve stopvinden, dels ved at bruge forbedringer, som er indbygget i nye møller.
De globale tendenser taler et klart sprog, fastslog han:
- Der er generelt en ændret holdning til, hvad sol og vind kan bidrage med. En Bloomberg-konference fornylig i London har vurderet, at 25% af energi-investeringerne frem til 2040 vil sikre, at 40% af elforsyningen til den tid dækkes af vindkraft.
- Det bliver billigere og billigere at lagre strøm: Hvert femte år halveres prisen på lagring.
- Aktiv styring af el-forbruget ved hjælp af data vinder frem.
- En klar tendens går også mod at producere mere elektricitet lokalt, hvor strømmen skal bruges.
- Flere og flere store virksomheder køber vindproduceret elproduktion, der dækker deres forbrug, gennem aftaler med vindmølleparker.
- Endelig er der et stigende politisk pres for at få en effektiv pris på CO2-udledning. [November 2015]

En smule lys for enden af tunnellen - på sigt
På vindtræffet pegede afdelingsleder i Systemanalyse hos Energinet.dk, Bjarne Brendstrup, på en smule lys for enden af tunnelen af lave el- og afregningspriser. Begrundelsen er, at elpriserne er så lave, at de næsten må stige, og at de infrastruktur-initiativer, som er på vej, vil bidrage til det samme.
2015 har været et usædvanligt år, konstaterede Bjarne Brendstrup: Massivt prispres fra store vandmængder i Norge og transmissionsproblemer, der ligner en “Køge Bugt-motorvejskø”, har gjort det svært at komme af med dansk vindproduceret el til Tyskland. Resultatet har været meget lave el- og afregningspriser for vindkraft i Danmark.
Men problemerne kan løses, sagde Bjarne Brendstrup: Blandt alle tilgængelige energikilder, som Energistyrelsen har analyseret, er vindens potentiale uden sammenligning det største. Og her er det ligegyldigt, hvilke modeller, man analyserer frem mod et fossilfrit samfund.
“Udbygning med vind er en nødvendighed - det er ikke et valg, men et vilkår,” fastslog han. [November 2015]

Vind til fjernvarme kræver afgiftreform – inden 2018
Næsten som var det aftalt, var vindtræffets næste taler direktør Kim Mortensen, Dansk Fjernvarme. Han påpegede, at landets 400 fjernvarmeværker ikke er et energisystem, men et distributionssystem. Men det eksisterende fjernvarmenet er samtidig en unik mulighed for at lagre vindproduceret el i varmt vand, “og vandet er jo ligeglad med, hvad der varmer det op”, bemærkede Kim Mortensen.
I forvejen dækker 85-86 af landets store fjernvarmeværker - “der sætter den ene verdensrekord efter den anden” - 50% af deres varmebehov ved hjælp af solvarme.
Hvor resten af varmen skal komme fra, bestemmes i dag af afgifterne, fortsatte Kim Mortensen. Det er dem, der dikterer, at Danmark sender billig el ud af landet, selvom den kunne udnyttes i fjernvarmesystemet. Det kaldte han et politisk problem og tilføjede: “Vi har en fælles interesse i at opbygge et indenlandsk marked i form af varmepumper i fjernvarmen. For tiden koster biomasse lidt mere end vind, fordi biomassen er uden afgifter. En afgiftsændring bør ligestille de to energikilder.”
Kim Mortensen påpegede, at “uret tikker”, fordi fjernvarmeværkerne skal finde fremtidens energikilde inden 2018, hvor de mister deres grundbeløb. En investering vil binde fjernvarmeværket til den valgte teknologi de næste 30-40 år. [November 2015]

Om at satse 60.000 jobs og en eksport-vækst på 16%
Danmarks tidligere energi- og klimaminister, Connie Hedegaard, hæftede sig ved sin efterfølger, Lars Chr. Lilleholts bebudede ønske om, at Danmark ikke længere behøver at gå forrest, når det gælder klimaet.
Nogen skal jo gå forrest, og Danmark jo vitterlig er gjort det hidtil i en grad, så resten af verden har fået øje på det, konstaterede EU’s tidligere klimakommissær. Hun fandt det “sofistikeret”, at den danske regering bebudede at ville skrue ned for ambitionerne, netop mens resten af verden oprustede på klimaområdet få uger før COP21 i Paris.
“Verden undrer sig”, konstaterede Connie Hedegaard, som tilføjede, at noget af det, hun har været mest stolt af, når hun ude i verden har fortalt om den danske klima-indsats, har været den brede politiske enighed i det danske folketing om det klimamæssige hovedspor. Det har været medvirkende til, at delegationer fra andre lande er strømmet til Danmark for at høre om den danske model. Selv oplever hun, at man i Norge, der har mistet 10.000 arbejdspladser I olieindustrien, ustandseligt kigger mod forbilledet Danmark.
At opgive en klimapolitik, der har skabt 60.000 jobs og en eksportvækst på 16% - “en vækst man skal lede længe efter i dag” - mod en gennemsnitlig dansk vækst i eksporten på 0,6%, fandt hun uklogt, “men måske typisk dansk”. Især mens man nu rykker i resten af Europa, og Danmark får mere konkurrence udefra, hvor man har opdaget, at der både er penge at tjene og arbejdspladser i en grøn omstilling. [November 2015]

Vindens lave værdi et problem for både samfund og mølleejere
Vedvarende energi og besparelser har æren for, at Danmark i dag har afkoblet sin vækst fra stigende energiforbrug, fastslog tidligere overvismand og formand for Det Økonomiske Råd, professor Peter Birch Sørensen. I dag leder han Klimarådet, der skal rådgive regering og folketing om vejen mod et lav-emmissionssamfund.
Udfordringen er ifølge Peter Birch Sørensen, at Danmark ikke får den fulde værdi ud af vindmøllernes produktion.
Det er et problem blev mølleejerne, men også for staten, sagde han og tilføjede, at politikerne bør huske, at hvis de intet foretage sig, mister staten alligevel indtægt på grund af den afgiftsfri biomasse.
“Hvis man sænkede elafgiften til naturgas-niveau, ville der være driftsøkonomi i at bruge varmepumper og det ville samtidig sætte god gang i elektrificeringen”, sagde Peter Birch Sørensen. [November 2015]

Afgifter kan eksplodere i hænderne på politikerne
Vi er på vej mod et dramatisk anderledes energisystem, hvor udgangspunktet er vedvarende energi og den grønne omstilling. Og foreløbig kan noteres, hvad direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, kaldte to kæmpe-succeser. Vindmøller og energi-effektivisering, mens selve elektrificeringen af energisektoren halter bagefter. Elektricitet er ikke desto mindre krumtappen i den grønne omstilling, fastslog Lars Aagaard, der også noterede sig, at hver 5. eksportkrone nu skyldes energi-teknologi.
“Der er et marked derude, og en erhvervsvinkel I dette her, som ikke må overses,” advareede han. Han medgav, at det måske ikke er afgørende, om Vestas sælger mange møller i Danmark, men det er formentlig afgørende for virksomheden, at den stadig kan tiltrække flere gode ingeniører end de 1.000, man har ansat.
Energibranchens interesseorganisation har ambition om, at Danmark skal være det mest elektrificerede land I verdens mest elektrificerede region. Det kræver ifølge Lars Aagaard et marked, så investorer tør investere i fortsat udbygning med vindkraft, forbrugs-aktive kunder og politisk regulering.
Det iøjnefaldende problem er de høje elafgifter, som ifølge Lars Aagaard risikerer at eksplodere I hænderne på politikerne. Det kan ske, f. eks. når batterier er udviklet, så solcelleejere kan blive uafhængige af det fælles net. Derfor er det ikke tilskudssystemet, der skal laves om, mem afgiftssystemet, fastslog Lars Aagaard, der også argumenterede for, at det vil give en besparelse for staten at flytte PSO-udgiften fra elregningen over på finansloven. [November 2015]

Vindmølle-faldgruber fra service til forsikring og jura
”Vindmøller finder hele tiden nye og overraskende måder at gå i stykker på”, konstaterede Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent Strange Skriver, på årets erfa-møde i Vingstedcentret. Han og en række andre fagfolk illustrerede bemærkningen med en række praktiske råd og advarsler, som gjaldt vindmøller, men også hele paletten af service, forsikring, jura og aftaler samt drift og vedligeholdelse af vindmøller.
Chefkonsulent ved DTU Vindenergi, Peggy Friis, der leder Godkendelsessekretariatet for Vindmøller, præciserede, at ansvaret, når det gælder en mølles vedligeholdelse, altid er ejerens. Det er således mølleejerens pligt at sikre sig, at servicefirmaet ikke kun er certificeret, men også er godkendt til at arbejde på den konkrete mølletype, at servicefirmaet indrapporterer udført service til Energinet.dk, mens ejeren selv skal gøre det, hvis han er godkendt til selv at udføre service og at skader indberettes af servicefirmaet eller ejeren selv.
Driftstilladelsen til vindmøller gælder altid i 20 år, men efter det ekstra 20 års eftersyn har møllen ret til at yderligere tyve års drift. 20 års-eftersynet omfatter som beskrevet i Naturlig Energi i august årligt eftersyn af en række sikkerhedsforhold og hvert tredje år eftersyn af vingerne.
Peggy Friis illustrerede behovet for det ekstra sikkerheds-eftersyn på møller over 20 år med beretningen om to havarerede Vestas-møller i 2011 og 2012. Årsagerne var defekte flanger, svejsninger og bolte. Havarierne førte til ekstraordinært eftersyn af 44 V25 200 kW Vestas-møller. De viste 14 fejl ved tårnbolte, 13 fejl ved fundamentbolte, 7 møller med fejl både ved tårn- og fundamentbolte og 19 møller uden fejl. En mølle blev demonteret.
Chefspecialist Hans S. Møller, COWI, karakteriserede den måde, man i dag kontrollerer tilstanden i hoved- og vingelejer som ”et helt galt spor”. Han forklarede, at partikler på et enkelt gram fra et leje kan fortælle sandfærdigt om møllens driftstilstand og dermed varsle risikoen for et snarligt havari.
Alle ved det, men branchen mangler at bruge sin viden, sagde Hans S. Møller, som specifikt anklagede Vestas og Siemens for kun at måle på partikler i bestemte størrelser, hvor man bør måle på alle størrelser. Alt andet karakteriserede Hans S. Møller som ”uvederhæftigt”, fordi de gængse målemetoder risikerer at give op til 20 gange for lave resultater og dermed et misvisende billede at lejets tilstand. Han opfordrede mølleejerne til at kræve reelle målinger.
Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulenter delte deres erfaringer omkring tilsyn med og vedligeholdelse af vindmøller. Poul Madsen anbefalede mølleejerne at melde alle skader til forsikringsselskabet, uanset hvor små de er. Man bør ved udbedring af skader også huske at få flere tilbud at vælge imellem og sikre sig forsikringsselskabet accept undervejs. I modsat fald kan man risikere, at selskabet afviser at dække skaden helt eller delvis. Endelig bør mølleejeren notere hele sagsforløbet ned undervejs, ”fra skaden sker til pengene står på kontoen”, som Poul Madsen udtrykte det.
Steen Buss fortalte, at der nu også ses vingeskader på nyere 2-, 3- og 6 MW-møller. Forkant- og overfladeskader kan i værste fald dukke op allerede efter få måneders drift. Forkantskader, som ser ud til at være et generelt problem, skyldes ifølge Steen Buss, at møllevinger i dag er ”dimensioneret til grænsen” med hensyn til sikkerhedsmargen, at de er lette, og at de kører med øget tiphastighed. Så mølleejerne bør holde skarpt øje med vingerne, anbefalede han.
Steen Andersens råd lød: Man bør kontakte vindmølleforeningens tekniske konsulenter, hvis man er i tvivl og i øvrigt ved skade tage forsikringsselskabet med på råd. Hertil føjede advokat Thomas Bøgild-Jacobsen at det, når man f. eks. indgår telefoniske aftaler, altid er en god idé at sende en mail, hvori man bekræfter, hvad man telefonisk er blevet enige om. Så har man noget at holde sig til.
Steen Buss advarede mølleejerne mod at bruge 15 eller 20 år gammelt sikkerhedsudstyr i møllen: ”SmId det ud og køb noget nyt, hvis I selv vil kravle i møllen”, anbefalede han. [Oktober 2015]

Lave elpriser importeres fra Norge og Tyskland
Vinterens regionale økonomi- og teknik-møder, der sammen med de øvrige DV-møder hvert år samler vindmølleforeningens medlemmer i tusindtal, blev indledt i september. Og sommerens rekordlave elpris har hængt som en dyster skygge over de første møder, herunder regionsmødet i Hobro.
Direktør for Vindenergi Danmark, Niels Dupont, skitserede problemets omfang - og en stor del af årsagen - med henvisning til, at el-forbindelsen til Tyskland sidste vinter var lukket i 86% af tiden. Og trods energiminister Lars Chr. Lilleholts hensigtserklæringer mente Niels Dupont ikke, at det bliver nogen let opgave at afhjælpe problemet, fordi det kræver tyske infrastruktur-investeringer. I øvrigt er det nedbør i Norge og ikke megen vind i Danmark, der har presset afregningsprisen mest ned på el, tilføjede Niels Dupont: ”Årsagen er ikke megen dansk vind, men meget norsk vand”.
Vindenergi Danmark forsøger at regulere sig fra de pres på afregningsprisen ved hjælp af ca. 400 MW af selskabets 2500 MW vindmøller, som fra centralt hold kan standses helt eller delvis ved udsigt til ubalance og meget lave priser. Men i samme situationer sender tyske møller ofte på grund af deres faste afregning på ca. 70 øre/kWh fortsat strømmen nordpå, også når markedsprisen på el er negativ. Det har i visse situationer tvunget Vindenergi Danmark til at standse danske møller uden at der var et isoleret dansk behov for det. Niels Dupont havde, sagde han, svært ved at se, hvordan situationen skulle blive bedre. Tværtimod er den dystre udsigt for tiden de rekordstore mængder af vand i de nordiske magasiner, og hvad Niels Dupont kaldte vindkraftens ”kannibalisering”, dvs. at flere og flere vindmøller kommer op og producerer mere og mere i både Danmark og Tyskland og presser el- og afregningsprisen yderligere ned.
Økonomisk-politisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Henrik Skotte, beskrev, hvad der i dag skal til at for at holde en vindmølle i drift. Det korte svar er: Service, forsikring, løbende vedligeholdelse og renovering. Forsikring koster ca. 1 øre pr. produceret kWh og vedligeholdelse for nye møller, hvor serviceaftalen indgås for 20 år ved køb af møllen, koster 7-8 øre, dvs. i alt 8,5-90,5 øre/kWh, konstaterede Henrik Skotte. Hertil skal man regne med pristalsregulering og omkostninger til en større renovering af møllen, når den bliver ældre, så den samlede pris for drift og vedligehold kan lande på 12-14 øre pr. produceret kWh.
Hvor længe kører vindmøllerne? Statistikken viser, at 10% af de 18-20 årige møller ikke længere er i drift, ofte er de dog fjernet for at give plads til større møller. Når møllerne bliver mellem 20 og 25 år, begynder gerne de aldersbetingede nedlæggelser. Kun få 28-30 årige vindmøller er stadig i drift. Der er, selv i denne tid med lave afregningspriser, stadig købere til ældre møller, oplyste Henrik Skotte, som på baggrund af 80 budrunder de sidste fem-seks år har konstateret, at salgspriserne for møller på op til 20 år ligger på mellem 0,75 og 3,25 kr. pr. årlig produceret kWh. Jo ældre møllen er, des lavere bliver prisen.
Teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Steen Andersen, fik stillet spørgsmålet, om nye møller har ligeså lang levetid som ældre møller. Han advarede mod at regne med det og forklarede, at ældre møller blev konstrueret mere konservativt end de nye møller, som i dag designes mere præcist, dvs. materialemæssigt tættere på grænsen til de 20 års levetid. [Oktober 2015]

Produktion, lægivere, forsikring, gode råd og advarsler om små møller
61 interesserede deltog i Danmarks Vindmølleforenings årlige temamøde om husstandsmøller i Fredericia og fik en aktuel gennemgang af lovgivning og regler, muligheder og faldgruber ved køb af 10- eller 25 kW-møller.
Produktionen er gerne det centrale, når man står overfor valget. DV-konsulent Tue Nielsen advarede generelt mod at bruge det velkendte vindressourcekort, der viser vindhyppigheden i 25 meters højde. Reelt får man i værste fald kun 23% af den forventede produktion, og det er især ikke morsomt, hvis økonomi-beregningen i forvejen går ”lige til kanten”, som Tue Nielsen udtrykte det.
Når Danmarkskortet over vindressourcerne er farligt at stole på omkring små møller, er årsagen også, at det ikke tager højde for lokale lægivere omkring møllen. Den største trussel mod en lille mølles produktion er disse lægivere, dvs. forhindringer i landskabet omkring møllen, som kan tage 10-30% af produktionen. Men i modsætning til, hvad mange tror, også ”bag” møllen i forhold til den hyppigste vindretning. Dvs. hvis en mølle placeres, så den fremherskende vestenvind har fri adgang, kan lægivere øst for møllen reducere produktionen fra vest med op til 20%.
”Så placer møllen nord for store lægivere”, anbefalede han.
Myten om, at en vindmølle kan være så enkel, at den ikke kan gå i stykker trives stadig. Den passer ikke, forklarede agronom Svend-Anker Worm, Topdanmark, i sin præsentation af de mest almindelige forsikringsformer omkring husstandsmøller: Ansvar, herunder retshjælp, brand med eller uden dækning for lyn- og elskader samtstorm.
Det reelle potentielle for husstandsmøller i Danmark er på godt 40.000 møller, oplyste konsulent Birger T. Madsen, Tuemand Holding, der har kortlagt markedet. Han har fra de 300.000 enligt beliggende ejendomme i landzone fratrukket ejendomme i landsbyer, placeringer med mindre middelvind end 5 sekundmeter og ejendomme med fysiske forhindringer, som udelukker opstilling af en lille mølle. Resultatet er, at der er reel mulighed for opstilling af 40.600 møller. [September 2015]

Afgifts-analyse må nu offentliggøres
Det er katastrofalt og helt uforståeligt, at regeringen nu vil vente med at reformere det afgiftssystem, som fører til fejlinvesteringer og store samfundsmæssige tab, fordi vindmøllestrøm ikke bruges optimalt. Derfor må afgiftsanalysen nu lægges åbent frem, så alle kan se, hvad den indeholder og anbefaler. Det foreslår Danmarks Vindmølleforening i anledning af energiminister Lars Chr. Lilleholts udtalelser om, at han vil bruge de næste tre-fire år på at diskutere analysen, før han tager stilling. [September 2015]

Aviser ført bag lyset af enmands-hær
Hvis man undrer sig over mange læserbreve i mod vindmøller i aviserne, mens meningsmålinger år efter år viser bred opbakning til vindmøller i befolkningen, er en del af forklaringen vellykket manipulation med aviserne. Således er vindmøllemodstanderen Lars Klottrup ved at udvikle sig til en enmands-hær: Mens han i 2011 stod bag en tredjedel af flere hundrede læserbreve mod vindmøller, leverer han nu over halvdelen.
I alt har regionale aviser i sommer bragt 194 indlæg mod vindmøller rundt i landet. I 100 tilfælde har Lars Klottrup optrådt som lokal stemme i debatten. Hans arbejde har dog været overskueligt: Ofte er det samme indlæg, som han har sendt til mange aviser og fået trykt eller genoptrykt. Avisernes debat-redaktører bryder sig normalt ikke om at bringe læserbreve, der har været i andre aviser. Så Lars Klottrup har forsynet op til en halv snes indholdsmæssigt ens læserbreve med forskellige overskrifter som f. eks. ”Flere vindmøller er gak gak” eller ”Vi har ikke råd til blæsevejr”. Dermed har han med held kunnet ”tæppebombe” aviserne med 100 indlæg, der indholdsmæssigt ofte kun beskæftiger sig med tre-fire emner. Øjensynligt uden at aviserne har opdaget det.
Optællingen af sommerens læserbreve er foretaget af Viden Om Vind.
På Djursland indledte Lars Klottrup for flere år siden sin mediekampagne med læserbreve mod nye lokale vindmølleprojekter. Derefter opstillede Socialdemokratiet ham i 2013 til byrådsvalget, hvor den folkelige opbakning sikrede ham 14 stemmer. [August 2015]

SKAT: Mindre skat for 12 år gamle husstandsmøller
Ejere af husstandsmøller på over 12 år har siden udgangen af 2014 fået reduceret deres afregning for solgt overskudsstrøm fra 0,60 kr. til markedsprisen på elektricitet. Den var i januar 2015 på 18,82 øre pr. kWh. Ikke desto mindre forlangte Skat i første omgang, at ejeren af en husstandsmølle fortsat skulle beskattes af 0,60 kr./kWh for det privat anvendte el fra møllen. Det har Skat nu korrigeret.
Mølleejeren havde henvendt sig til Danmarks Vindmølleforening for at høre, om det kunne være korrekt, som Skat i første omgang havde oplyst ham om, at han uanset den lavere afregning fortsat skulle beskattes med 0,60 kr./kWh af den privat anvendte elektricitet fra møllen.
Vindmølleforeningen bad skatterådgiver Kirsten Cato Jensen, Landbonord, se på sagen, og hendes vurdering var klar. Skat havde truffet en forkert afgørelse. Kirsten Cato Jensen bad derefter på Danmarks Vinmølleforenings vegne Skat om et bindende svar i sagen. Den er nu kommet og er ligeså klart: Afgørelsen var forkert. Ejere af husstandsmøller på over 12 år, som kun får markedspris for den solgte overskudsstrøm, skal også kun beskattes det beløb, de kunne have solgt strømmen for, når de bruger strøm direkte fra møllen. [August 2015]

Historisk lave priser for vindproduceret el
Markedsprisen på elektricitet fortsatte i juli sit nærmest frie fald: Med spotpriser for vindmøllestrøm på 6,5 og 7,1 øre pr. kilowatt-time er elprisen historisk lav, påpeger Per Nielsen, Energi og Miljødata. Han bearbejder hver måned tallene til statistikken over vindproduceret el og erindrer ikke, at spotpris vægtet med mængden af vindmøllestrøm har været så lav, siden vindproduceret el begyndte at blive afregnet efter markedsprisen på elektricitet.
Hans opgørelser, der løbende kan ses på www.dkvind.dk, viser udviklingen i elprisen år for år og måned for måned, for central og decentral elproduktion samt for vindproduceret el øst og vest for Storebælt. Opgørelsen viser bl.a., at viser, at forbrugerprisen i juli nåede ned på 10 øre/kWh. Dermed er forbrugerprisen nede på det samme, som da de første elproducerende vindmøller blev sat i drift for knap 40 år siden - selvom det takket være afgifter og moms, der i dag 20-dobler elprisen, ikke længere ser sådan ud på forbrugernes elregning. [August 2015]

Elselskaber kæmper for livet
Lave elpriser og store nedskrivninger gav det statsejede svenske elselskab Vattenfall et rekordtab på 36 mia. svenske kroner i årets 2. kvartal. Lukning af atomkraftværkerne Ringhals 1 og 2 fem år før planlagt tegner sig alene for afskeden med værdier for 17 mia. kr. Også Vattenfalls brunkuls-fyrede kraftværker i det sydlige udland er ramt af lave elpriser og ”øget driftsrisiko” og tegner sig for en nedskrivning på 15 mia. kr., oplyser selskabet.
Det ligeså internationalt orienterede tyske elselskab E.ON har tidligere varslet lukning af reaktor 1 på det svenske atomkraftværk Oskarshamn mellem 2017 og 2019. Nu bebuder E.ON også lukning af værkets reaktor 2 senest i 2020. Imens er ejerne midt i en 6 milliarder kroners opgradering af effekten på reaktoren fra 660 til 840 MW. E.ON sidder på 54% af aktierne, og mindretals-aktionæren, finske Fortum, er uenig i beslutningen om lukning men erkender, at atomkraften står over for ”udfordringer” på grund af de lave elpriser.
Selv kæmper Finland med foreløbig ni års forsinkelse af det finske atomkraftbyggeri, Olkiluoto 3, som oprindelig skulle have været koblet på elnettet i 2009. 1600 MW-værkets idriftsættelse er blevet udsat flere gange og senest annonceret til 2018. Her har imidlertid bygherren, det finske energiselskab TVO, og leverandøren af det nøglefærdige anlæg, fransk-tyske Areva-Siemens, rejst erstatningskrav mod hinanden, som tilsammen overstiger den oprindeligt budgetterede anlægspris på værket. Den var på 3,2 mia. euro, men ventes at ende på mindst det dobbelte. Areva alene har oplyst at have tabt 3,9 mia. euro på det finske projekt. Konsortiet kræver 2,9 mia. euro i erstatning af TVO for passivitet i godkendelsesproceduren. TVO kræver 1,9 mia. euro af Areva-Siemens for forsinkelsen af projektet.
Dette er aktuelle eksempler på, hvordan europæiske elselskaber kæmper for livet.
Investeringer i 100.000 MW ny men i dag overflødig konventionel kraftværkskapacitet i Europa siden år 2000, den efterfølgende finanskrise, de energipolitiske beslutninger i Europa efter Fukushima-atomulykken i Japan og sidst, men ikke mindst styrtdykkende kulpriser har tilsammen medført, at store europæiske elselskaber har mistet halvdelen af deres markedsværdi eller mere. De er nu i gang med, hvad de selv betegner som en kamp for, at konventionel elproduktion kan overleve økonomisk.
Blandt problemerne, som øjensynlig overraskende har ramt de store europæiske elselskaber, er også vedvarende energi. Kapaciteten af solceller og vindmøller i Europa er vokset i et tempo, så de presser elpriserne ned; somme tider til under nul, dvs. i negative priser. I modsætning til i Danmark er f. eks. tyske vindmølleejere sikret fast afregningspris og derfor ikke synligt motiverede for at reducere eller tilpasse vindkraft-produktionen til elbehovet. Dermed opstår et problem for kraftværkerne, der påpeger på, at de nu engang ikke kan leve af at sælge strøm til negative priser, dvs. betale kunden for at aftage og bruge elektriciteten.
Imidlertid ser elselskaberne i netop denne sammenhæng nye forretningsmuligheder: Om natten leverer solceller ingen strøm, og det samme gælder vindmøllerne, når vinden lægger sig. I hvert fald så længe politikerne kun lovgiver om mere energi fra sol og vind uden samtidig at fjerne flaskehalsene i det europæiske elsystem eller sikre sig lokal eller national anvendelse af den øgede mængde ren elektricitet i deres egne energisystemer.
Den overordnede politiske passivitet har skabt en forretning for skandinaviske vandkraftværker, som er næsten for god til at være sand: Norske og svenske vandkraftværker med reservoirer, hvor de kan holde vandet tilbage, køber billig strøm fra Danmark og Tyskland, når vindmøllerne producerer mest, og strømprisen falder til 4-6 øre/kWh. Det er i dag ikke længere nogen sjældenhed. Det samme gælder negative priser. Hvorefter vandkraftværkerne kan lukke op for vandet til turbinerne og sælge billigt købt strøm tilbage til Danmark, når vinden har lagt sig, og markedsprisen derfor næsten pr. automatik stiger 10-20 øre/kWh.
Men de elselskaber, som især med deres fossile kraftværker er i økonomiske vanskeligheder, har også set en forretningsmulighed her: Med truslen om at lukke deres kulkraftværker, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen, kan de tilbyde at holde nogle af værkerne i beredskab som reserve-kapacitet, når sol og vind ikke kan dække elforbruget. Ganske vist er både atomkraft og de stærkt forurenende brunkulsværker bygget til at køre med fuldlast og kan derfor ikke så let reguleres. Men det kan eksempelvis kul- eller naturgasfyrede kraftværker. Mod betaling, som nævnt. [August 2015]

Pas på gyldne løfter og ulovlige små møller
Danmarks Vindmølleforening modtager mange spørgsmål om opstilling af husstandsvindmøller for tiden. Baggrunden er de nye tilskudsregler til disse møller. Men flere har på den hårde måde fundet ud af, at man ikke kritikløst blot bør købe en mindre mølle.
Typegodkendelsen fra Energistyrelsen, i daglig tale kendt som Risø-godkendelsen, bruges ofte som et blåt stempel, men det er det ikke, understreger teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver gang på gang. Godkendelsen hviler alene på en gennemgang af møllen sikkerhedsmæssigt, så man i bedste fald undgår, at dele af møllen falder ned.
”Men det er ingen garanti imod skader; det har vi masser af eksempler på. Den begrænsede godkendelse er udtryk for, hvad man kan få for det, som fabrikanterne kan betale for en godkendelse med den begrænsede indtjening, der er på at sælge husstandsmøller i Danmark.,” tilføjer han.
Der er i øvrigt forskel på kvaliteten af de godkendte møller. Det kan man se på, at nogle er solidt bygget med ”mere jern og stål” end andre, der er mere ”spinkle og skrabede”, som Strange Skriver udtrykker det.
Dertil kommer, at der også sælges møller, som ikke er typegodkendte, og som altså ifølge loven ikke opstilles. Når de alligevel bliver det, er årsagen, at ikke alle kommuner er klar over reglerne. Ikke-godkendte møller må heller ikke tilsluttes elnettet i Danmark. Hvordan de alligevel bærer sig ad med at blive det, mener Strange Skriver er et godt spørgsmål.
Der er ikke meget, som den forudsætningsløse vindmølle-interesserede kan gøre for at sikre sig en mølles kvalitet. Det vigtigste - og der hvor de fleste brænder sig - er hvor møller bliver ”oversolgt”, dvs. hvor sælgeren overdriver, hvad møllen vil kunne producere på en given placering. [August 2015]

Ekstra sikkerheds-kontrol på 20-årige møller hvert år
Sikkerheden har førsteprioritet, når en vindmølle i fortsat drift passerer 20-årsdagen. Derfor er det primært møllens  strukturelle dele, som kontrolleres ekstra omhyggeligt. Den nye kontrol skal i øvrigt foretages hvert år efter at møllen har passeret 20-årsdagen. Hensigten er at følge lovens krav, men primært at sikre, at ingen dele af en ældre vindmølle falder ned. Om selve møllen er i god stand er i denne sammenhæng ikke det primære.
Men det er det normale servicefirma, der skal stå for 20-års eftersynet, som blev præsenteret på novembers vindtræf på Risø. Teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, oplyser, at den nye kontrol rent praktisk  udformes som en ekstra tjek-liste for møllen, der skal følges ved service en gang årligt af det normale servicefirma. At alle punkter faktisk bliver undersøgt af servicefirmaet i henhold til firmaets kvalitetsstyringssystem, kontrolleres derefter af et af de selskaber, der sikrer, at ISO 9000-reglerne overholdes.  Mølleejeren kan selv kontrollere, at den ekstra sikkerheds-kontrol er foretaget, fordi det skal fremgå af den servicerapport, servicefirmaet efterlader. [Juli 2015]

INGEN MOMS PÅ SOLGT VIND-EL
Vindproduceret elektricitet, som er solgt siden 1. juli 2015, skal ikke længere pålægges moms. Momssvindel i EU-regi er baggrunden for lovgivningen, som skal forhindre, at svindlen breder sig til Danmark. For mølleejere har ændringen kun den betydning, at der ikke er moms på afregningen for solgt strøm fra vindmøller. Det har alene den praktiske betydning, at mølleejeren mister lidt likviditet, fordi han eller hun ikke længere opbevarer momsen en periode, indtil den skal afregnes med toldvæsenet, siger regnskabsfører i Danmarks Vindmølleforening, Lars Knudsen. [Juli 2015]

Midlertidigt stop og nye regler for husstandsmøller
En lovgivningsmæssigt indgreb satte 1.juli en midlertidig stopper for opstilling af nye husstandsmøller. Det skete efter af fabrikanter af de mindre møller og deres forhandlere, herunder elselskaber, siden 11. februar har solgt disse vindmøller i hundredvis.
Den 11. februar blev der åbnet for et tilskud til  op til 10 kW-møller på 2,50 kr. pr. solgt kWh og på 1,50 kr./kWh fra strømmen fra 11-25 kW-møller.
Det udløste et salg af de små møller, der ”er næsten for godt til at være sandt”, som f. eks. direktør Henrik Mentz, elselskabet Nyfors, udtrykte det. Han forklarede den eksplosive interesse med, at man for en investering på 300.000 kr. kunne få en indtægt på 45.000 kr. om året de næste 20 år - et løfte, som erfaringerne siden har vist, at man i nogle tilfælde burde tage med et gran salt. Ikke desto mindre har Nyfors solgt masser af husstandsmøller; i et enkelt tilfælde ikke færre end tre til samme køber. [Juli 2015]

Millioner til skovejer med bistand fra Skat
Et holdingselskab, der ejer en skov med fem vindmøller som naboer, har i Vestre Landsret fået tilkendt 2 mill kr. i værditabserstatning. Det sker sket takket være uventet bistand fra skattevæsenet, som har underkendt den offentlige Taksationsmyndighed, der havde beregnet værditabet til 150.000 kr. Skat satte af egen drift skovens ejendomsværdi ned med 1,5 mill. kr. Derudover stoler såvel byret som landsret øjensynlig mere på en lokal ejendomsmægler, der ligesom ejeren af skoven selv er jæger, end på Taksationsmyndigheden.
Ejeren af holdingselskabet, der ejer Barde Plantage plus seks andre skove, forklarede i landsretten, at plantagen er købt på grund af herlighedsværdien, primært jagten på kronvildt. Efter at møllerne er rejst, er antallet af dyr faldet, og selv kommer han ikke mere i skoven på grund af støj fra vindmøllerne, sagde han. Som støtte for sit krav om 3 mill. kr. anførte han desuden, at Skatteankenævnet er så enigt med ham i værdiforringelsen, at Skat også har refunderet ham en del af den jagtleje, han betaler holdingselskabet. [Juli 2015]

2020 er CO2-vendepunktet - mere VE og færre kul midlet
Vedvarende energi stod for over halvdelen af udbygningen med al ny el-kapacitet i 2014 og vil være den primære kilde til den globale elforsyning i 2030. Samtidig kan stigningen i CO2-udledningen ophøre allerede om fem år, hvis fem beslutninger bliver grundlaget for FN’s klimatopmøde, COP21, i Paris til december.
Det er Det internationale Energiagentur, IEA, der står bag prognosen, som hviler på de første nationale udmeldinger op til COP21 samt den faktiske udvikling i en række lande, der er blandt klodens største udledere af drivhusgasser i atmosfæren. Analysen ”Energy and Climate Change, World Energy Outlook Special Report”, er den første af en række rapporter fra IEA op til Paris-topmødet. Det kan ifølge IEA blive afgørende for, om CO2-udledningen kan bremses, så den globale temperaturstigning holdes under 2 grader. Det kræver, at udledningen topper i 2020, mener IEA.
Men der er optimisme i agenturet, som hæfter sig ved, at verdens økonomi i 2014 voksede med 3% uden at CO2-udledningen fulgte med. Det er første gang i 40 år, man oplever det, bemærker rapporten. IEA ser dette og flere andre tegn på, at sammenhængen mellem økonomisk vækst og øget udledning af drivhusgasser er svækket, om end ikke brudt, som det udtrykkes. [Juni 2015]

Vind til varme kan give det danske samfund milliardindtægt
Danske vindmøller er en god forretning, men mest for Norge, som kan købe vindproduceret el billigt fra Danmark og sælge den dyrt tilbage. Det har alene på de første fem måneder af 2015 kostet den danske statskasse to mia. kr. i tabte afgifter.
Det fremgår af en analyse, som er udarbejdet af dansk fjernvarmes grønne tænketank, Grøn Energi, på grundlag af data fra elbørsen, Nordpool. I de første fem måneder af 2015 kunne fjernvarmen have gjort danske vindmøllers produktion 1.969 mill. kr. mia. kr. mere værd. I stedet er strømmen eksporteret for 253 mio. kr. Afgifter står i vejen for grøn og effektiv udnyttelse af vindmøllestrøm i store varmepumper. Afgifter som statskassen alligevel går glip af, påpeger Dansk Fjernvarme.
Når de danske vindmøller rigtig producerer i blæsevejr, spænder vi ben for os selv ved ikke at udnytte overproduktionen i store varmepumper på grund af afgiftsregler. Det er ren galimatias, mener direktør Kim Mortensen fra Dansk Fjernvarme. [Juni 2015]

Skærpet konkurrence på service-markedet
Ikke kun Vestas-ledelsen har opdaget, at der kan tjenes mere på servicearbejde end på at sælge vindmøller. Det har ført til skærpet konkurrence på servicemarkedet og samtidig ændret priserne, så servicefirmaer, der er har været kendt for at være billigst, nu risikerer at være dyrest. Det har givet det gamle råd om at få flere tilbud ind, før man beslutter sig, ny aktualitet.
Vindmøllefabrikanterne har også lært. Deres skærpede opmærksomhed på lønsomheden i drift- og vedligeholdelses-forretningen handler i dag ikke kun om den service, som mølleejerne køber. Hvor vindmøllefabrikanter tidligere har overladt større reparationer eller renoveringer af deres møllers hovedkomponenter som gear og hovedlejer til temmelig faste samarbejdspartnere blandt servicefirmaerne, er mange af disse opgaver på det seneste enten hentet hjem eller flyttet til nye underleverandører.
Mølleejerne oplever ikke kun den skærpede konkurrence i form af tilbud på billigere service fra konkurrerende firmaer. Nogle har også oplevet at modtage uopfordrede ”tilbud” på forebyggende udskiftning af en komponent til 1,5 mill. kr., som tilbudsgiveren anslår kun vil holde kort tid, men som viser sig at fungere fejlfrit i flere år derefter, fortæller teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Strange Skriver. Vindmølleforeningens tekniske konsulenter vurderer bl. a. seriøsiteten i sådanne udskiftningstilbud for mølleejerne. [Juni 2015]

100% dansk vinddækning - uden behov for nye kraftværker som back-up
Efter Kristi Himmelfartsdag dækkede vindmøllerne hele det danske elforbrug i 22 timer fra lørdag ved 19-tiden til søndag ved 17-tiden. Vest for Storebælt dækkede vindmøllerne faktisk hele el-forbruget i 31 timer. Årsagen var blæsende vejr kombineret med det normalt lave elforbrug i weekenden. Men 100% vinddækning kan blive virkelighed uden den store udbygning med back up i form af nye kraftværker, som står stille i store dele af tiden.
Det påviser en analyse fra det systemansvarlige statlige Energinet.dk, “Energikoncept 2030”. Behovet for back up har hidtil været anset som en svaghed ved Folketingets satsning på vindkraft i den vedtagne energipolitik. Den skitserer, at halvdelen af det danske elforbrug skal dækkes af vindkraft i 2020, mens varmesektoren skal være fri for fossile brændsler i 2035, og hele Danmark uafhængigt af kul, olie og naturgas i 2050. At vindkraft kommer til at spille en afgørende rolle, bliver ifølge Energinet.dk’s analyse i øvrigt virkelighed, uanset om Folketinget realiserer sin energipolitik eller ej: Vore nabolande vil levere langt større mængder vindproduceret el også ind over de danske grænser, end Danmark selv har planer om at producere.
Derfor tegner “Energikoncept 2030” ikke kun et billede af, hvordan det danske energisystem bør planlægges af hensyn til vor egen vindkraft, men også af nødvendigheden af hensyn til den el-udveksling, som kommer udefra. [Maj 2015]

Afsmeltning sender el-prisen ned - men kun kortvarigt?
Mølleejere kender bedre end de fleste udsvingene i de elpriser, der er grundlag for afregningen for vindproduceret el. En del har bemærket, at de store udsving i timepriserne i foråret har fået følgeskab af usædvanlig lave priser også i dags- og ugepriserne. Mens timepriserne i maj har været helt nede nær nul og i enkelte timer negative, har dagspriserne midt i maj været nede på 8-9 øre/kWh, mens ugepriserne har været nede på 14-15 øre/kWh.
Når foråret samtidig er det tidspunkt, hvor afsmeltningen i de nordiske vandreservoirer tager fart og traditionelt leverer en del ekstra vandproduceret elektricitet uanset behovet, kan der måske være grund til ny bekymring for et mere vedvarende pres på elprisen?
Det mener direktør i elhandelsselskabet Vindenergi Danmark, Niels Dupont, ikke nødvendigvis. Han ser ikke noget unormalt i situationen men medgiver, at der er mange faktorer, som for tiden presser elprisen, herunder ekstra megen blæst og dermed vindproduceret el i foråret sammen med et fortsat lavt forbrug. [Maj 2015]

”Snyd på vægten” med små vindmøller
Husstandsmøller sælges som varmt brød, og som det tidligere er set, har nogle sælgere, herunder elselskaber med husstandsmøller på hylderne, svært ved at begrænse de gyldne løfter, især når det gælder møllernes produktion. Derfor kan man risikere, at produktionen fra en given mølle er 70% mindre, end hvad sælgeren stillede i udsigt.
Metoderne går fra for ”optimistiske” vurderinger af den vindmæssige placering af en påtænkt mølle til henvisning til de officielle vindressourcekort. Vindressourcekortene fortæller om middelvinden, men lokale lægivere er ikke medregnet og vindressourcekortene alene kan føre til alvorlige fejlvurderinger. Nogle sælgere leverer dog en neutral udarbejdet produktionsberegning med møllen. Vanskeligheden ved at vurdere, hvad en bestemt husstandsmølle vil producere på en given placering, er baggrunden for, at DTU Vindenergi og EMD International sammen er ved at afprøve et internetbaseret værktøj, hvor man kan indtaste lokale lægivere og mølletypen, så man kan beregne møllens årsproduktion på placeringen.
På husstandsmøllernes facebook-side har Sten Dissing hilst nyheden velkommen med disse ord:
“Rigtig god ide. Har netop brugt en konsulent fra Dansk Vindmølleforening til at konstatere, at "tilbuddet" fra mit lokale energiselskab på en husstandsmølle ikke ville kunne levere den forventede produktion! Det var nok de bedst spildte penge at bruge, frem for at skulle se på en fejlinvestering i de næste 15 år!” [Maj 2015]

El til fjernvarme - men kun på 27% af værkerne
Energistyrelsen tilbyder lade et rejsehold hjælpe kraftvarmeværker til at fyre med el. Men hjælpen er begrænset til et fåtal, fordi omstillingen til eldrevne varmepumper foreløbig kun kan betale sig for 27% af værkernes varmeproduktion. For de 73% modarbejder afgifterne stadig den omstilling, politikerne ønsker.
Eldrevne varmepumper rummer samfundsmæssigt økonomiske og miljømæssige fordele ved at udnytte billig el fra vindmøller, hvoraf mange i dag standses i perioder med stor vindproduktion og lave priser. Alternativt sælges strømmen billigt til et naboland.
Men det kan, erkender Jesper Lorentzen, Energistyrelsen, foreløbig kun betale sig at etablere eldrevne varmepumper på små og mellemstore decentrale kraftvarmeværker, der i dag bruger naturgas. For de øvrige lægger den høje elafgift sig stadig hindrende i vejen.
Så det er udelukkende 27% af kraftvarmeværkerne, som det nye rejsehold sigter imod, men det også dem, der har de største varmepriser, tilføjer han. [Maj 2015]

Negative elpriser i 0,2% af tiden I 2014
Danske vindmøllers produktion var sidste år 2,4 mia. kr. værd, opgjort efter elprisen på spotmarkedet. Det oplyser klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen i den årlige energipolitiske redegørelse til Folketinget. Energistyrelsen har samtidig konstateret, at negative elpriser, dvs. perioder, hvor el-prisen er nul eller derunder, og strømmen derfor sælges til et naboland, hvor prisen er højere, kun gav et tab på 10 mill.kr.
De negative priser forekom sidste år i 46 timer eller 0,2% af tiden. Negative elpriser kan skyldes vindproduceret el, men ministeren påpeger, at “en anden årsag vil ofte være de centrale værkers manglende reguleringsevne”.Desuden påvirkes de de danske elpriser af det tyske elmarked, hvor der er væsentligt mere sol- og vindproduceret elektricitet end i Danmark. [Maj 2015]

Bureaukratiet slår til igen
Husstandsmøllerne skyder op igen i Danmark, efter at tilslutnings- og afregningsforhold er afklaret. Men ikke alle tilslutninger går lige problemfrit, og i værste fald kan usmidig sagsbehandling stadig spænde ben. Således leverer en mølleejer i Østjylland, nu på andet år, sin overskudsstrøm fra husstandsmøllen ud i nettet uden at få betaling for den.
Lone og Lars Henriksens 10 kW Thy-mølle blev sat i drift den 30. december 2013 og tilmeldt elselskabet via elektrikeren. Alle fagfolk, herunder andre ejere af husstandsmøller, kunne forinden berette, at der ikke er særlige udgifter forbundet med tilslutning af husstandsmøller, som i sagens natur altid placeres ”i egen el-installation”, dvs. som en del af ejerens eksisterende el-installation.
Stor var derfor overraskelsen, da der i februar 2014 fra det lokale elselskab NRGI kom et brev med overskriften ”Accept af at betale faktiske omkostninger”. Beløbet forlangte elselskabet øjensynlig accepteret med mølleejerens underskrift, før man ville opkræve det. Prisen var ikke præciseret, men lød på ”erfaringsmæssigt ca. kr. 10-15.000,00 ekskl. moms”. Før brevet blev underskrevet og returneret, ville elselskabet ikke tilmelde møllen til Energinet.dk, meddelte projekttekniker Martin Verner Hansen, NRGI.
NRGI har gjort alvor af truslen om ikke at tilmelde møllen til Energinet.dk, så Lone og Lars Henriksen har ikke fået nogen betaling for den overskuds-strøm, de har leveret ud i el-nettet siden 2013.
Mølleejerne har den 29. december 2014 skrevet under på ”accept”-brevet og returneret det, men oplyser, at NRGI endnu ikke har sendt den bebudede regning for selskabets påståede opgaver med møllen.
Ved henvendelse til et danske systemsansvarlige selskab,  Energinet.dk, har familien Henriksen fået oplyst, at de ingen afregning for deres strøm-salg har modtaget, fordi Energinet.dk ”mangler et kryds fra NRGI”. [April 2015]

Bundkarakterer til Siemens og Vestas
Under overskriften ”Plads til forbedringer” har de tyske vindmølleejeres organisation BWE offentliggjort sin 2014- forbrugerundersøgelse på serviceområdet. Den giver de to danske vindmøllefabrikanter, Siemens og Vestas, bundkarakterer blandt samtlige 12 deltagende  vindmøllefabrikanter og uafhængige servicefirmaer. Ejerne af flere end 4.500 vindmøller i drift i Tyskland har deltaget i undersøgelsen.
På en skala fra 1 til 6, hvor 1 er den højeste karakter og 6 den laveste, bliver de uafhængige servicefirmaer generelt mere positivt bedømt end vindmøllefabrikanternes serviceafdelinger. De seks servicefirmaer modtager totalkarakterer på fra 2,29 og op til 1,59 fra ejerne af 1.112 vindmøller.
De seks vindmøllefabrikanter bedømmes til totalkarakterer fra 2,07 og ned til 3,40 af ejerne af 3.542 møller. Siemens indtager den næstsidste plads med karakteren 3,10 bedømt af 25 ejere af 108 vindmøller, mens Vestas tildeles bundkarakteren 3,40 af 133 ejere af 674 vindmøller. For begge firmaer er der tale om et fald i kundernes tilfredshed i forhold til året før: For Siemens fra 2,86 og ned til 3,10, dvs. fra en tredjeplads blandt fabrikanterne i 2013 til femtepladsen i 2014-undersøgelsen. Og for et fald Vestas fra 3,24, som også var bundplaceringen i 2013-undersøgelsen, til 3,40 i 2014. [April 2015]

“Fuglene vinder ved ny vindmøllepark i landbrugsland”
Selvom risikoen ifølge ornitologerne har vist sig “helt ubetydelig” f. eks. ved Tjæreborg Enges store vindmøller kan  fugle og vindmøller kollidere i eller ved vådområder.  Derfor roser Dansk Ornitologisk Forening en gruppe sønderjyske landmænd, der har taget ornitologerne med på råd ved planlægningen af 39 vindmøller i et intensivt dyrket område.
“Der vil blive udsigt til flere agerhøns og mere lærkesang at lytte til, når Danmarks største privatejede vindmølleprojekt i 2016 er etableret i landbrugslandet mellem Gram og Toftlund i Sønderjylland. Tårnfalken vil få bedre tider, for der vil komme flere mus i området, og småfugle som bomlærke, tornirisk og bynkefugl vil få fremgang. Alt sammen fordi de lokale landmænd i Kastrup og Tiset Enge Lodsejerlaug K/S har taget ornitologer med på råd, da vindmølleparken med de 39 vindmøller skulle planlægges”, hedder det I artiklen på dof.dk.
DOF blev inviteret til at komme med forslag, der kunne gavne fuglene i et meget intensivt dyrket område uden ret meget natur.
“Og vores oplæg er blevet hørt. Det betyder blandt andet, at vindmølleparken vil levne plads til cirka 20 hektar ny natur i form af grøftekanter, markskel, læhegn, små krat og mindre skove. Vi er også blevet lovet, at der vil blive gravet vandhuller, når nu de store entreprenørmaskiner alligevel er i gang,” siger Jesper Leegaard fra DOF Sønderjylland.
Ud over de 20 hektar ny natur vil der blive anlagt 12 kilometer nye markveje med brede, usprøjtede rabatter, hvor floraen og insektlivet kan udfolde sig til glæde for fugle, oplyser Jesper Leegaard, der kalder placeringen af vindmølleparken i landbrugslandet for ideel. [April 2015]

Hushandler gennemhuller ”stavnsbånd-myten”
Det har ingen synlig betydning hverken for pris eller den såkaldte liggetid ved salg af en ejendom, om der står vindmøller indenfor to kilometer fra ejendommen. Det viser salgspriser og liggetid for ejendomme, der er solgt i tre vindmølleområder henholdsvis to år før og to år efter, at der blev rejst vindmøller. Undersøgelsen, der er gennemført af Viden om Vind, er suppleret med en tilsvarende undersøgelse af hushandler i et område uden vindmøller, som er valgt i samråd med en lokal ejendomsmægler.
De tre vindmølle-områder er Hvide Sande, hvor der er rejst 140 meter høje møller, samt Vildbjerg og Aalestrup, hvor der er rejst 150 meter høje vindmøller i 2011-2012.
Analysen omfatter samtlige ejendomshandler to og år før og to år efter, at vindmøllerne kom op. Udbudspriser er sammenholdt med faktiske salgspriser og den tid, det har taget at sælge ejendommene. Samme metode er brugt i referenceområdet uden vindmøller.
Resultatet er, at prisudviklingen med små marginaler er den samme før og efter vindmøllernes opstilling, og sammenlignet med referenceområdet ses det, at det ikke påvirker hushandler negativt, at der er vindmøller indenfor to km fra ejendommen. Endelig viser et relativt stort antal hushandler i vindmølle-områderne, at vindmøller ikke er nogen hindring for køb og salg af fast ejendom. [April 2015]

Eksplosiv vækst i salg af husstandsmøller
Der sælges nu husstandsmøller som aldrig før, men ingen har overblik over, hvor mange, eller hvornår den afsatte tilskuds-pulje er opbrugt. Den er på 2,5 MW nye møller og er senest fastsatte politiske ramme for, hvor mange nye husstandsmøller, som kan få enten 1,50 eller 2,50 kr./kWh for salg af overskudsstrøm. Imidlertid indeholder de nye støtteregler vedrørende husstandsvindmøller, der trådte i kraft den 11. februar 2015, ikke nogen regler om puljeordning. Der er derfor ifølge Energinet.dk ikke noget loft for, hvor mange, der kan søge om det forhøjede pristillæg, så længe de nuværende regler er gældende.
Den attraktive afregning har betydet, at f. eks. elselskaber, som sælger husstandsmøller ligesom varmepumper og andre el-tilbud, langer disse møller over disken i bundter - i nogle tilfælde bogstaveligt talt:
Afregningsprisen på 1,50 k./kWh for nye husstandsmøller på op til 10 kW blev godkendt af EU-kommissionen med virkning fra den 11. februar. Godt en måned senere, den 16. marts, havde alene elselskabet Nyfors solgt 50 af de 100 husstandsmøller, som det nordjyske elselskab havde håbet at sælge i hele 2015. En enkelt kunde havde købt tre møller til opstilling på tre ejendomme.
Årsagen er, som direktør Henrik Mentz, Nyfors, oplyste, at der er er tale om en så god forretning, at det ”næsten er for godt til at være sandt”. En 10 kW-mølle giver ifølge direktøren ”i et forsigtigt estimat” en indtægt på 45.000 kr. årligt for en investering på omkring 300.000 kr. i 20 år.
Samtidig med, at denne afregning blev EU-godkendt, blev i øvrigt afregningsprisen for husstandsmølller på over 12 år sat ned til markedsprisen på el, dvs. for tiden ca. 20 øre/kWh. [Marts 2015]

Flere små end store møller rejst i 2014
2014 bød på det mindste antal nye møller i årevis. Det betød bl. a., at der blev rejst flere husstandsmøller end større møller. Havmøller udgør nu 26% af den installerede vindkraftkapacitet i Danmark. Anholt-havmølleparken alene tegner sig for næsten 25% af nettoudbygningen siden 2004.
Det fremgår af en status over de sidste 11 års udbygning med dansk vindkraft, som er udarbejdet af Danmarks Vindmølleforenings politisk/økonomiske konsulent Henrik Skotte. Han påpeger, at udbygningen i otte års-perioden 2012-2020 skal ske med 225 MW årligt for at opfylde energiaftalen. I 2014 var udbygningen til sammenligning på 77 MW. Det er den mindste udbygning med nye vindmøller siden 2008. [Marts 2015]

Havmølle-el til 77 øre/kWh – plus nogle milliarder
Vattenfall har med et bud på 77 øre/kWh for strømmen i de første knap 12 år ifølge Energistyrelsen gjort den kommende Horns Rev 3-havmøllepark til ”den billigste i Europa”. Det er sket efter forhandlinger med Energistyrelsen, som ”har været meget dygtig til at lempe risikoen ved projektet”, som vicepræsident i det statsejede svenske energiselskab, Alberto Mendez, forklarede det i dagbladet Politiken.
Kredsen omkring Folketingets Energiforlig af i 2012 har da også straks godkendt såvel afregningspris som bygherre. Energiministeren tilføjede på den europæiske vindkraftkonference EWEA Offshore i København, ligefrem, at de 77 øre/kWh til Horns Rev 3 betyder, at danske forbrugere sparer omkring 300 mill euro. Det svarer til et par milliarder kroner. Men først skal forbrugerne betale et tilsvarende beløb udover den nævnte strømpris, før møllerne kommer i drift, og bærer i de følgende 25 år en driftsrisiko, som ingen kender det økonomiske omfang af.
En del af forklaringen på afregningsprisen på de 77 øre/kWh er, at den kun delvis afspejler samfundets faktiske betaling for strømmen fra havmølleparken i fuldlasttimerne. Aftalen med Vattenfall indebærer, at Energinet.dk og dermed de danske skatteydere overtager ikke kun anlæg og drift af de såkaldte ilandføringsanlæg, men også den økonomiske risiko omkring transformerstationen på havet, sø- og landkablerne samt stationerne på land.
Det handler ikke kun om udgiften til anlæg, reparation og vedligeholdelse, men desuden om økonomisk kompensation til ejeren af havmølleparken, hvis kabelfejl betyder, at kablet ikke kan benyttes, og parken må stå stille.
Netop det kostede Energinet.dk over ni mill. kr. i driftstabserstatning til Dong, da en kabelfejl i september 2014 standsede Anholt-møllerne i en uge. Senest er Anholt-møllerne i februar på ny blevet standset af endnu en fejl, som man formodede skyldtes kablet, og som man vurderede ville standse havmølleparken i tre uger. [Marts 2015]

Blåt stempel til dansk vedvarende energi
IT-giganten Apples beslutning om at placere et datacenter til 6,3 mia. kr. ved Viborg har fået politikere til at juble. Computer-koncernens beslutning stiller samtidig skarpt på dansk energipolitik, der som bekendt er målrettet en fremtid uden fossile brændsler, men hvor elforsyningens fundament planlægges at blive vedvarende energi med vindkraft som den dominerende energikilde. Apple har oplyst, at datacentret skal drives 100% af vedvarende energi, hvortil dog også regnes nordens vandkraft. Placeringen i Danmark angives at være valgt af hensyn til driftssikkerheden i elsystemet. Derfor mener Apple i Foulum ved Viborg f. eks. at kunne spare de generatorer, som normalt står i reserve med henblik på evt. net-udfald. Beslutningen er ikke kun et aktuelt indlæg i en politiske diskussion om, hvorvidt dansk investeringsklima er ”sandet til”, men også et utvetydigt bidrag til debatten om forsyningssikkerheden, som nogle har udtrykt bekymring for, i et vindkraft-baseret elsystem. [Marts 2015]

Billigere el kan forenes med bedre afregningspriser
Besparelser i 300 mill. kroners-klassen hos netvirksomhederne i elsektoren kan både give billigere strøm til forbrugerne og bedre udnyttelse af og dermed bedre priser for vindproduceret el. Det er en af konklusionerne af arbejdet i Elreguleringsudvalget, der har sluttet to års arbejde med aflevering af over 100 forslag til Energistyrelsen, energiministeren og siden Folketinget. Udvalgets opgave har som led i Energiaftalen af 2012 været at skitsere forslag, der understøtter omstillingen til grøn energi, samtidig med at man bevarer en høj energiforsyningssikkerhed og en omkostningseffektiv elsektor til gavn for forbrugere og virksomheder. [Marts 2015]

Profitabel service og billigere møller ny Vestas-strategi
Det profitable servicemarked og billigere vindmøller sikrede Vestas et godt regnskab for 2014 og er det, der skal sikre virksomheden ?lønsom vækst?, som nye Vestas-slogan hedder. Salg af service på vindmøller har traditionelt været en dobbelt så god forretning for Vestas, som salg af vindmøller, og det satser man på i den nærmeste fremtid, hvor møllerne sælges billigere end tidligere. Dermed har Vestas også sluppet sit mantra om, at Vestas-møller gerne må være dyrere end andre fabrikanters, fordi de er bedre.
Omsætningen i 2014 nåede op på 6,9 mia. euro og overskuddet før særlige poster 8,1,% af omsætningen. Det er på niveau med, hvad ledelsen tidligere havde meldt ud. Iøjnefaldende er det traditionelt stærke 4. kvartal, som sidste år viste en stigning i omsætningen på 5%, men et fald i brutto-overskuddet fra 456 mill. euro til 416 mill. euro. Det skyldes ikke, at det gik dårligere i 2024 i forhold til året før, men ?en mindre gunstig projektsammensætning i fjerde kvartal 2014 samt i mindre grad en relativ konsekvens af den usædvanligt gunstige eksekvering i fjerde kvartal 2013?, som det udtrykkes i årsregnskabet.
Den faktiske udvikling afspejles af, at mens omsætningen i 2014 er steget 14% i forhold til året før, er overskuddet steget 165%. Årsagen anføres som højere aktivitetsniveau, lavere omkostninger, forbedret arbejdskapital og lavt investeringsbehov. Derfor foreslår bestyrelsen både bonus til medarbejderne og udbytte til aktionærerne for 2014. Imidlertid fortæller ordreindgangen i 2014, at Vestas bl. a. betaler for øget omsætning med møller til lavere priser. Ordreindgangen er øget fra 5.964 MW i 2013 til 6.544 MW i 2014. Men ordrernes værdi er uændret 5,8 mia. euro, dvs. at prisen er faldet fra 972.500 euro til knap 887.000 euro pr. MW. [Februar 2015]

Er Vestas’ kvalitetsproblemer ovre?
“Vore kvalitetsproblemer er ovre“, erklærede Vestas-direktør Anders Runevad før jul. Det er en sandhed, som skal tages med mere end et gran salt, hvis man spørger teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Strange Skriver. Men hvad angår Vestas forsikrede Anders Runevad i dagbladet Børsen, at “tiderne med store tab på smadrede gearkasser og seriefejl på vindmøller hører fortiden til i Vestas, og pengene kan i stedet bruges til andre ting end hensættelser til garantireparationer“. Strange Skriver medgiver, at man ser ud til at have fået styr på de gearkasse-problemer, som tidligere har kostet dyrt, men det er efter hans mening ikke ensbetydende med, at alle kvalitetsproblemer er løst. Han har tidligere advaret om, at man i fremtiden kommer til at opleve problemer med de større og større vinger.
Og det står han fortsat ved. Han peger også på den aktuelle situation, hvor vinger fra 91 Horns Rev-møller tages ind til land for at blive opgraderet af Siemens Wind Power, så de ifølge Dong kan producere en anelse mere. Strange Skriver tvivler på, at det er hele forklaringen. Han mener, at hvis det var det eneste formål, kunne opgraderingen ske på stedet, dvs. uden den kostbare nedtagning og transport til land. [Februar 2015]

Husstandsmnøller: 1,50 og 2,50 kr./kWh for overskuds-el EU-godkendt
Efter en lang vej gennem EU-bureaukratiet er støtten til danske husstandsmøller, som er rejst siden 2012, endelig afklaret. Fra 11. februar kan ejerne af vindmøller på op til 25 kW søge tilskud efter de regler, som partierne bag energiforliget i Folketinget vedtog for flere år siden. Støtten er afregningsreglerne for den strøm, som ejerne af husstandsmøllerne ikke selv kan bruge direkte. EU-Kommissionen har nu godkendt, at ejere af møller på op til 10 kW får 2,50 kr./kWh for hver overskydende kWh, de sender ud på elnettet, mens ejere af møller på mellem 10 og 25 kW får 1,50 kr./kWh for deres overskudsstrøm.Betingelsen er, at møllen var nettilsluttett den 20. november 2012 eller senere. [Februar 2015]

Negative priser dyre for mølleejerne men en god forretning for staten
Med to storme, negative afregningspriser i både Danmark og Tyskland, som betød, at ?mølleejere måtte betale for at producere strøm?, og 39% af det danske elforbrug dækket af vindkraft i 2014 var der ingen mangel på dramatiske overskrifter i aviserne omkring jul og nytår. De negative priser samtidig i f. eks. Tyskland og Danmark var dog ikke kun et problem. De gav på grund af markedsmekanismen faktisk såkaldte ?flaskeshals-indtægter? til Danmark ved videresalg af tysk overskuds-strøm til Sverige og især Norge, hvor den strøm, som Tyskland betalte for at komme af, med kunne sælges for 19 øre/kWh. Den rekord, som vindmøllerne i det forløbne år nåede ved at dække 39% af det danske elforbrug, satte manglen på politisk handling bag de energipolitiske mål i relief. Men også de negative elpriser i 19 timer omkring jul og nytår - op til minus 23 øre/kWh - understregede behovet for ?kød og blod? på Folketingets energipolitiske målsætninger. [Februar 2015]

Elselskab afregnede mølleejere for nabo-vindmøller i årevis
En montør- eller installationsfejl var formentlig årsagen til, at et par vestsjællandske mølleejere i en årrække fik afregning for naboens mølle. Derudover antydede elselskabet, at de havde ?fiflet? med målerne, før selskabet måtte indrømme, at ansvaret var elseksabets eget. Det fremgår af endnu en sag om rod i afregning fra elselskaberne til mølleejere.
Sagen begyndte ifølge Knud Hjort Rasmussen, da han blev ringet op af sit elselskab SEAS NVE og fik oplyst, at ?nogen? havde ?fiflet? med målerne til hans og naboen Carlo Olsens to møller, så de hver for sig modtog afregning for naboens mølle. Fejlen blev opdaget i august 2013, da den ene mølle stod stille, og man konstaterede, at der var byttet om på målerne til de to møller. Ombytningen er ifølge SEAS NVE sket i 2007, da elselskabet udskiftede målerne. Men om det er korrekt, eller om måler-forbytningen skete allerede ved møllernes opstilling i 2000, ved hverken Knud Hjorth Rasmussen eller Carlo Olsen. [Februar 2015]

Ændring af afregning 
med 14 dages varsel
En fast afregningspris på 60 øre/kWh for overskuds-strøm de 12 første drifts-år er hvad EU-kommissionen netop har besluttet. Det betyder, at de ældste husstandsmøller op til og med 25 kW kan se frem til at overgå til ren markedspris for den strøm, der leveres til nettet fra 1. januar 2015. EU-kommissionen har nu afgjort denne del af det uafklarede kompleks omkring afregningsforholdene for husstandsmøller i Danmark. Energistyrelsen oplyser i en pressemeddelelse 17. december 2014, at kommissionen i 2001 accepterede en afregning på 60 øre/kWh for den strøm, som ejerne af husstandsmøller ikke selv kunne bruge, men kun for en 12-årig periode. I juli 2013 søgte Danmark derfor om forlængelse af ordningen udover de 12 år. Det har EU-Kommissionen afvist med den begrundelse, at støtten kun må gives som incitament til at investere i en mølle, ikke til fortsat drift af en eksisterende vindmølle.
Energistyrelsen meddeler, at de første husstandsmøller, der bliver berørt af afgørelsen, vil miste støtten 1. januar 2015. De kommer dermed i samme situation som møller på over 25 kW, der er ude af fuldlasttimerne eller mere end 20 år gamle og derfor kun modtager markedsprisen på el - pt. omkring 20 øre/kWh - i afregning for den el, der leveres til nettet. [Januar 2015]

Horns Rev 3 nu på vej - hvis politikerne vil
Energistyrelsen har nu sendt Horns Rev 3 i udbud, men andre hurdler end prisen vil afgøre, om havmølleparken faktisk bliver virkelighed, først og fremmest spøgsmålet, om politikerne bag Energiforliget faktisk ønsker den. Ellers kan de kortslutte processen, når de sidder med det bedste bud.
Det afgørende er ifølge de politikere, som har ytret sig offentligt i, hvad man kunne kalde ”Aldrig mere en Anholt-park”-føljetonen, har været prisen for den elektricitet, som mølleparken på mellem 390 og 410 MW skal levere i 50.000 fuldlasttimer. Anholt-møllerne får 105 øre/kWh, og den pris har der været massiv politisk modstand overfor at gentage. Problemet er, at havmølleprojekter i andre lande oftest afregnes til højere priser.
Det kan føre til, som det tidligere er set, at interessen for at byde på en dansk møllepark daler så meget, at konkurrencen mellem de selskaber, der byder - og som politikerne også har efterlyst mere af - ikke er til at få øje på. [Januar 2015]

Ingen renter af for sent udbetalt pristillæg
En mølleejer fik igennem en årrække udbetalt for lidt i pristillæg og har nu fået rettens ord for, at han ikke kan få renter af det for sent udbetalte beløb. Domstolene mener, at pristillægget ikke er egentlig betaling for strømmen fra møllerne men et tillæg, der er indført af samfundsmæssige årsager. Og selvom fejlen er samfundets, må den enkelte borger selv bære tabet af renter.
Sagens udgangspunkt er to vindmøller, som blev rejst i 2001, baseret på skrotningsbeviser, som gav mulighed for 17 øre/kWh i tillæg for den producerede strøm i 12.000 fuldlasttimer.
Vindmøllerne var opstillet i en møllepark, som blev opsplittet. Ved den lejlighed ændrede det statslige Energinet.dk ved en fejl skrotningsfuldlast-kvoten. Da fejlen blev opdaget i 2011 udbetalte Enerfginet.dk de 531.522,37 kr. plus moms til ejeren, Morten L. Hansen, som derefter bad om kompensation for de manglende renter. Energinet.dk afviste kravet. Både by- og landsret har nu godkendt afslaget. [Januar 2015]

 

 
 
 
 

Vi har 16 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi