Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi

Naturlig Energi’s trykte udgave er ophørt.
Vindkraftnyhederne pr. e-mail for 200,- kr. plus moms pr. modtager årligt
kan bestilles her eller på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Se tidligere artikler fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2016

Mølleejere sælger el-handelselskab
Et smukt millionbeløb vil pynte på andelsselskabet Vindenergi Danmarks årsregnskab efter salget af sin 30%-andel i elhandelselskabet Vindstød og datterselskabet EnergyCodes. Køberen af 70% af de to selskaber er det statsejede svenske Vattenfall, som også er Danmarks største vindmølleejer og nu går ind på markedet for elsalg til private.
Vindstød har siden 2012 udelukkende solgt vindmøllestrøm i samarbejde med Vindenergi Danmark, som gik ind først med en 10%-andel og siden øgede til 30%-ejerskab for at sætte vindproduceret el på dagsordenen hos forbrugerne, som direktør Niels Dupont udtrykker det.
Det lykkedes: Omsætningen siden har gjort Vindstød til et af de hurtigst voksende selskaber, der handler med el herhjemme. Senest er selskabets produkt af Energistyrelsen kåret som det billigste for private husejere.
Også i regnskaberne er succesen synlig: Vindstød havde i 2015 et overskud før skat på 7,2 mill. kr. og en egenkapital på 8,4 mill. kr. [December 2016]

Må betale 116 kr. for at sælge vind-el for 215 kr.
Nogle mølleejere har reageret overfor at blive opkrævet en ny afgift ved salg af vindproduceret el. Selve afgiften er faktisk ikke ny, men den er blevet mere synlig ved at være flyttet fra mølleejerens elregning til afregningen for møllens strømsalg. Det mølleejer-ejede Vindenergi Danmark har eksempelvis opkrævet en andelshaver, Ole Johansen, 116 kr. for et oktober-salg af 989 kWh til 243 kr., hvad han ikke just finder rimeligt.
Men der er tale om et abonnement, som Vindenergi Danmark med indførelsen af den såkaldte engros-model på elmarkedet er blevet pålagt at opkræve i forbindelse med mølleejerens afregning for solgt strøm. Afgiften har tidligere været opkrævet hos mølleejeren af det lokale netselskab, Energi Fyn.
Ole Johansen, der er ejer af en mindre vindmølle på over 20 år, er på det rene med, at regningen er videresendt fra netselskabet Energi Fyn, men han finder det grotesk, at det skal koste 93 kr. plus moms, i alt 116 kr. at sælge vindproduceret el for 215 kr.
”Det kan umuligt svare til, hvad det koster at for nettet at modtage 989 kWh. Det ligner mere endnu et forsøg på at komme de små gamle møller til livs. Der er ingen rimelighed i det,” konstaterer Ole Johansen. Han er ikke er momsregistreret og derfor selv skal betale momsen, og hans mølle afregnes kun med markedsprisen for el. Hans oktober-afregning for et strømsalg på 989 kWh og seks måneders netabonnement endte derfor med, at han skal betale 482,30 kr.
Hos netselskabet Energi Fyn medgiver teknisk og økonomisk controller Hans Holst, at prisen kan se voldsom ud i forhold til det nævnte strømsalg.
”Men nu skal abonnementet ikke ses i forhold til mængden af strøm fra en bestemt mølle. Det dækker derimod de faste omkostninger for vort månedlige arbejde med måling databehandling og kontrol af møllens data”, siger Hans Holst. [December 2016]

EU’s energiunion på vej op i kulrøg?
Mens EU’s CO2-kvotepris hvilede på et nyt lavpunkt, ca. 5 euro/ton, offentliggjorde EU Kommissionen 30. november sin såkaldte Vinterpakke, som rummer forslag til vejen mod EU’s bebudede Energiunion. Pakkens fokus på andet end netop CO2-kvotesystemet tolkes af analytikere umiddelbart som tegn på, at EU ej heller i denne omgang vil styrke det kvotesystem, som efterhånden alle anser som den mest effektive metode.
I stedet foreslås bl. a. fortsat støtte til kulkraftværker, en støtte, som EU dog anbefaler, at landene udfaser, samt at fremtidige vedvarende energi-anlæg skal ikke længere have fortrinsret til elnettet.
Argumentationen bag EU-forslaget om at fratage nye sol- og vindkraftanlæg fortrinsret til elnettet er, at der ikke længere vil være brug for den, fordi vindkraft kan producere el så billigt, at den kan udkonkurrere både kul- og atomkraft og dermed takket være markedsmekanismen vil komme først ind på nettet. Vinterpakken tilføjer, at kulkraft heller ikke bør have fortrinsret til elnettet, men nævner ikke, hvordan et foreslået nyt ”markedsdesign” under samme markedsmekanisme vil hindre det, så længe kul er markedets billigste.
Derimod er der brug for backup for den vedvarende energi, når sol og vind ikke kan levere strømmen, mener EU. Det er baggrunden for EU-accepten af, at der ydes satsstøtte til såkaldte kapacitetsmekanismer. Det kan være fossile kraftværker og atomkraftværker, som tilbydes betales for at stå i beredskab som reservekapacitet. Desuden peger EU på behovet for bedre transmissionsforbindelser over landegrænserne. Kritikere peger på, at kraftværkernes produktion, bl. a. fordi atomkraft nødvendigvis skal køre som grundlast, vil øge elproduktionen og dermed presse elpriserne ned og ramme vedvarende energis rentabilitet. [December 2016]

Appel til politikerne: Pas på ressourcerne
Med henvisning til samfundsmæssigt ressourcespild og manglende EU-krav opfordrer Danmarks Vindmølleforening Energistyrelsen og politikerne til at forlænge refusionen af balancerings-omkostningerne til vindmøller, så den også omfatter møller på over 20 år.
Energistyrelsen har bebudet at ville reducere balanceydelsen på el fra vindmøller fra 1,8 til 1,3 øre/kWh fra 1. januar 2017, svarende til den gennemsnitlige faktiske balanceringsomkostning i perioden 2013-2015. 1. januar 2016 blev kompensationen nedsat fra 2,3 til 1,8 øre/hWh. Og for møller på mere end 20 år bortfaldt den helt. Nedsættelsen er nødvendig ifølge EU's regler, der ikke tillader overkompensering i forhold til de faktiske omkostninger. Men omvendt bør godtgørelsen stige, hvis balanceringsomkostningerne stiger i fremtiden, og tidsbegrænsningen på 20 år er ikke krævet af EU, påpeger DV-direktør Christian Kjær.
“For danske vindmølleejere kommer denne anden nedsættelse af balanceringsydelsen indenfor et år på et uheldigt tidspunkt, hvor priserne på el er historisk lave og i perioder ligger under de gennemsnitlige driftsomkostninger. Mere end en tredjedel af den nuværende opstillede vindmøllekapacitet i Danmark vil være ældre end 20 år i 2020. De vil stadig skulle afholde balanceringsomkostningerne, men vil ikke blive kompenseret for denne faktiske omkostning fra den dag, møllen er 20 år gammel,“ skriver han til Energistyrelsen og fortsætter:
“Der er således en reel risiko for, at store dele af den ubestrideligt billigste strømproduktionsform i Danmark - den fra eksisterende landmøller, der er ude af alle støtteordninger - bliver nedtaget som konsekvens af forslaget og de lave elpriser. Produktionen vil skulle erstattes af anden, dyrere produktion, hvilket ikke vil være samfundsøkonomisk optimalt.”
Christian Kjær understreger, at der ingen forskel er på omkostningerne ved at balancere en ny eller en 20-årig mølle. “Tidsbegrænsningen af godtgørelsen er derfor sagligt ubegrundet. Der er da heller intet i EU’s regler, der forhindrer, at en balanceringsydelse kan godkendes for en periode på mere end 20 år. Eksempelvis godkendte EUs konkurrencemyndighed i 2014, at Storbritannien kan udbetale en pristalsreguleret fast pris for elektricitet fra Hinkley Point C atomkraftværket i 35 år. Den faste pris vil nå en afregning på mere end 250 øre/kWh i 2058. I det lys er det svært at begribe, at EU-kommissionen skulle have betænkeligheder ved at godkende at en omkostningsbestemt kompensationsordning for balanceringsydelser på 1,3 øre/kWh udbetales til vindkraft gennem hele vindmøllens levetid.” [November 2016]

Havvind-bud på 37,2 øre/kWh vinder Kriegers Flak
Med et bud på kun 37,2 øre/kWh - ny verdensrekord for havbaseret vindkraft - vinder det statsejede svenske Vattenfall konkurrencen om opførelse af den største danske havmøllepark, 600 MW-projektet på Kriegers Flak i Østersøen, som fra i 2022 skal levere 23% af danske husholdningers strøm.
Meget aktuelt erklærer ni af hver ti danskere sig i en ny meningsmåling for mere vedvarende energi, og seks ud af ti er parat til at betale ekstra for strømmen, hvis den stammer fra sol og vind.
Vattenfall var med sin bud på afregningspris for strømmen fra parken billigere end danske DONG, som netop har erklæret at ville sælge sin olie- og gas-forretning for at koncentrere sig om vindkraften. De 37,2 øre er blevet kaldt et vanvittigt lavt bud. I energiforliget fastsatte forligskredsen i Folketinget, herunder regeringen, i 2012, at Kriegers Flak-prisen ikke måtte overstige 90 øre/kWh. [November 2016]

2% er meget tilfredse med regeringens klimapolitik
2% af befolkningen finder ifølge en ny meningsmåling regeringens indsats på klimaområdet meget tilfredsstillende. Kun aldersgruppen 18-30 år runder i øvrigt de 2%. Når det gælder vælgere mellem 30 og 59 år, finder 1% eller færre regeringens indsats på klimaområdet meget tilfredsstillende.
Undersøgelsen er gennemført af Epinion ved interviews med 1003 repræsentativt udvalgte personer fra 28. september til 2. oktober. Kun 19 adspurgte svarer ”meget tilfredsstillende” til spørgsmålet ”Hvad mener du om regeringens indsats for at håndtere klimaudfordringen?” 22% eller 218 andre svarer ”tilfredsstillende”.
Undersøgelsen viser, at der næsten ikke er forskel på folks bekymringer over klimaændringerne i de forskellige aldersgrupper. Først år man passerer de 60 år, falder tilsyneladende bekymringen for senere generationers muligheder for et godt liv. Det er også i denne aldersgruppe, regeringens klimapolitik henter mest støtte. [Oktober 2016]

Knap så dystre udsigter som for et par år siden
Ingen tror på stærkt stigende el- og afregningspriser for vindproduceret el, men der er dog lidt mere optimisme at spore i dag end for et par år siden, sammenfattede Hans Henrik Lindboe, partner i Ea Energianalyse, på Danmarks Vindmølleforenings temadag i oktober om vindkraftens værdi. Det skete meget passende til akkompagnement af stigende priser på kul- og elmarkedet.
Tidligere hjalp vindkraften elmarkedet. Møllerne producerede mest om dagen og om vinteren, hvor der var mest brug for strømmen, og mindst om natten og om sommeren. Regnestykket har ændret sig med væksten i vindmøller, men elmarkedet er faktisk stadig udtryk for vinkraftens værdi, mente Hans Henrik Lindboe. Dog afspejles den del af vindkraftens værdi, som handler om CO2-fortrængning, og som er en ekstra gevinst, ikke i markedsprisen, da det europæiske CO2-marked ikke fungerer, som det var hensigten.
Hvad angår fremtiden pegede Hans Henrik Lindboe på, at kul- og naturgaspriserne ventes at forblive lave, og at vind- og sol-produceret elektricitet, som i dag er den billigste el-produktionsform i mange lande, vil falde yderligere i pris. Samtidig vil imidlertid afstanden mellem markedsprisen på el og afregningsprisen for vind-el øges til 15%. Og selv tror Hans Henrik Lindboe ikke på en høj CO2-pris de næste 15 år.
Derimod tror han på stigende elpriser frem mod 30 øre/kWh i 2030, men 7 øre/kWh mindre i afregning for vind-el, vurderer Ea Enegianalyse. Dertil kommer at ”den grønne omstilling tordner af sted verden over - måske lige bortset fra Danmark”, som Hans Henrik Lindboe bemærkede. [Oktober 2016]

Elprisen stiger brat – men hvor pålideligt?
Kunderådgiver Anders Lønne havde gode nyheder med i Aarhus først i oktober. Afregningspriserne på vindproduceret el er steget i løbet af 2016 og de faste priser er i starten af oktober steget usædvanligt brat. Den dårlige nyhed er, at stigningen ikke skyldes en egentlig ændring på elmarkedet, men i høj grad skyldes kortsigtede ændringer i udbud og efterspørgsel. En stigning i kulkraft har trukket priserne for år 2017 op, mens tørt vejr trækker priserne for de kommende måneder op.
Danmarks Vindmølleforening har indledt vintersæsonens regionale medlemsmøder landet over, og Anders Lønne beskrev på Aarhus-mødet, hvordan han hos mølleejernes energiselskab, Vindenergi Danmark, dagligt følger prisudviklingen på de områder og for de brændselstyper, der afgør prisen på elektricitet og i anden omgang afregningsprisen for vindmølle-strøm.
Til Naturlig Energi siger han, at erfaringen har lært ham, at pludselige prisstigninger meget hurtigt kan blive fulgt af ”et hak nedad”, men at man naturligvis kan håbe, at spotprisen stabiliserer sig på et højere niveau, end hvor vi startede året. [Oktober 2016]

33 øre/kWh for at bruge sin egen strøm
Ejere af husstandsmøller og solcelleanlæg på såkaldt årsbaseret netto-afregning skal fra 1. januar 2017 betale op til 33,7 øre/kWh for at bruge deres egen strøm. Energitilsynet har besluttet, at netselskaberne ”ikke længere må yde rabat på din betaling for transport af el frem til din bolig”, som det udtrykkes, og beslutningen føres ud i livet af samtlige elselskaber gennem deres organisation Dansk Energi.
Det betyder, at en husstandsmølle- eller solcelle-ejer med et forbrug på 6.000 kWh årligt og et salg til elselskabet af 4.500 kWh vil få mere end fordoblet sin nettarif-regning, typisk fra 1.369 til 2.883 kr. Den nye afgift er dermed større end selve elprisen, som ejere af husstandsmøller dog fortsat sparer sammen med elafgifter og moms på egenproduktionen. [Oktober 2016]

66% af ny husstands-pulje brugt på to uger
Energinet.dk har den 26. september godkendt ansøgninger for 666,5 kW af den samlede pulje på 1 MW eller 1.000 kW-tilskud til nye husstandsmøller. Puljen blev åbnet for ansøgninger den 12. september og lukkes igen 12. oktober. Ifølge Energinet.dk havde man fredag den 23. september modtaget 218 ansøgninger om tilskud til husstandsmøller på 2.538 kW eller mere end dobbelt så meget som puljen omfatter. De resterende ansøgninger skal imidlertid gennemgås, før man kan se, om de er fyldestgørende. Hvis der er flere, end puljen rækker til, trækkes der lod. Indtil da ved man derfor ikke, om hele puljen faktisk er opbrugt, så efterfølgende ansøgninger har været eller er forgæves. Energinet.dk gør næste status den 3. oktober. [September 2016]

32 vindmøller standset pga. lav afregning
De første 32 vindmøller er nu blevet standset, fordi ejerne venter på bedre afregningspriser. Det oplyste Peggy Friis, der er chefkonsulent i DTU Vindenergi, også kendt som Godkendelsessekretariatet for vindmøller på Risø, på årets erfa-møde for mølleejere. Peggy Friis frygter, at afregningspriser så lave, at de knap dækker løbende driftsomkostninger vil gøre tallet ”meget større”, tilføjede hun.
Danmarks Vindmølleforenings erfa-møde på Vingstedcentret havde i år samlet et lille hundrede mølleejere, heraf mange ejere af mølle tæt på eller ude over den 20 årsdag, som betyder, at de skal underkastes et strukturelt eftersyn udover de lovpligtige serviceeftersyn.
Peggy Friis oplyste, at 20% af Danmarks vindmøller i dag er 20 år gamle. Hvis de ikke pilles ned, vil andelen i 2020 være 50% og om ni år 61% af danske vindmøller, svarende til 65% af den installerede vindkraft-kapacitet.
Det er kommet bag på mølleejernes elhandelselskab, der er den største hjemlige aktør på markedet salg for vindproduceret el, at ejerne af 32 vindmøller i Danmark har standset deres møller på grund af de lave afregningspriser. Og det kan komme til at koste alle mølleejere penge, hvis markedet ikke har fået det at vide på forhånd, advarer Anne Kjærside, Vindenergi Danmark.
Vindenergi Danmark indmelder som de øvrige elhandlere den forventede produktion fra andelshavernes vindmøller forud for produktionsdøgnet. Hvis møllernes produktion viser sig at blive mindre end indmeldt, skal selskabet ud at købe manglende effekt. Udgiften fordeles på samtlige andelshavere og forøger dermed de såkaldte balanceomkostninger.
”Men vi har intet hørt fra mølleejere, som har standset deres møller, ” siger Anne Kjærside. ” Og når vi ikke ved, hvem de er, kan vi heller ikke kontakte dem.”
Hun understreger, at unøjagtighed i indmeldingerne øger balanceomkostningerne for alle mølleeejere, og at det derfor er i alle mølleejeres interesse at indberette driftsstop eller forventede stop på over otte timer på forhånd og senest 24 timer før. For Vindenergi Danmarks andelshavere kan det også ske på andelsselskabets hjemmeside www.vindenergi.dk. [September 2016]

Husstandsmøller: Kort ansøgningsfrist og nye regler
Med den ansøgningsperiode så kort som fra 12. september til 21. oktober 2016 forudser jurist hos Energinet.dk, Cathrine Hesse Nedergaard Jensen, at puljen til 1 MW nye husstandsmøller hurtigt vil blive opbrugt. Hvis flere, end puljen rækker til, søger, bliver der trukket lod om tilskuddene. Puljen giver nye mølleejere mulighed for salgspriser for overskudsstrøm på henholdsvis 132 og 214 øre pr. kWh for henholdsvis 25 og 10 kW-møller.
Men der er – udover en særdeles detaljeret ansøgningsprocedure, som interesserede er velkomne til at kontakte Energinet.dk om, hvis man er i tvivl – en del ting, potentielle nye ejere af husstandsmøller skal være opmærksomme på, understregede hun overfor et halvt hundrede deltagere i Danmarks Vindmølleforenings temadag om husstandsmøller:
- Hvis man allerede har en mølle, vil en ny husstandsmølles effekt blive lagt til den gamles, så det er møllernes samlede installerede effekt, der afgør afregningsprisen, med mindre ejeren har to el-målere.
- Man kan ikke modtager støtte til en ny mølle, hvis man modtager støtte til produktionen fra et andet VE-anlæg.
- En købsaftale, der er kun må være betinget af Energinet.dk’s godkendelse, og altså ikke må være bindende, skal vedlægges ansøgningen om tilskud. Desuden må projektet ikke være ”påbegyndt”, hvilket fører til afslag.
- Hver ansøgning vurderes desuden efter en ”tilskyndelses”-betragtning, som går ud på at se, om der er en rimelighed i projektet og dets økonomi. Ellers får ansøgeren afslag. Begrundelsen vil ikke være tilgængelig.
- Endelig oplyste Catherine Hesse, at evt. opgivne projekter og ubrugte støtte-tilsagn går tabt, og altså reducerer tilskudspuljen. Om der kommer en ny pulje til næste år, som det oprindelig var den politiske hensigt, ved endnu ingen. [September 2016]

Kapitalfonde bag salg og drift af vindmøllefirmaer
Mens det har voldt andre kapitalfonde problemer at sælge vindmøllefirmaer hurtigt og profitabelt, er et af de største danske servicefirmaer hurtigt blevet videresolgt. Den danske kapitalfond Polaris har solgt sin aktiemajoritet i Connected Wind Service til det tyske elselskab EnBW Energie Baden-Württemburg AG. Prisen oplyses ikke. EnBW er blandt de største elselskaber i Tyskland og Østeuropa. Selskabet rejser og driver desuden on- og off-shore vindmølleparker og udfører service på møller. EnBW har frem til 2020 planlagt investeringer på 25 milliarder kr. indenfor vedvarende energi, herunder vindkraft, som skal være en bærende del af selskabet om fire år. Direktør Carlos Christensen, CWS, oplyser, at der ikke er planlagt ændringer i ledelsen. EnBW har selv indikeret, at hensigten med købet af CWS er virksomhedens fortsatte drift.
Samme forretningsmæssige slutning er ejerne af det tidligere LM Glasfiber, nu LM Wind Power, øjensynlig nået til. Den britiske kapitalfond Dougthy Hanson købte firmaet i 2001 for over to mia. kr. med det erklærede mål at sende LM på børsen allerede året efter til den dobbelte pris. Selvom kapitalfonde ikke gør nogen hemmelighed ud af, at de gerne investerer i virksomheder for at sælge dem videre med fortjeneste hurtigt, blev det af kritikere betegnet som udtryk for en usædvanlig grådighed. Børsnoteringen mislykkedes og blev opgivet efter flere tilløb. Bedre blev det ikke, da Dougthy Hanson derefter for endnu et par milliarder kr. købte Svendborg Brakes; en investering, som siden er blevet afskrevet som tab. Det seneste halvårsregnskab viser imidlertid, at LM Wind Power nu drives med overskud. [August 2016]

Danske elpriser venter på svenske og britiske beslutninger
De, der har set frem til højere elpriser ved udsigt til lukning af svenske atomkraftværker, har måske glædet sig for tidligt. Til gengæld kan det planlagte danske elkabel til Storbritannien komme til at spile en større rolle for danske elpriser.
Den svenske regering har besluttet at fjerne effekt-skatten på 7 øre/kWh for landets atomkraftværker med det formål at påvirke Vattenfall og E.On, der tidligere har bebudet lukning af fire svenske a-kraftværker. Problemet er, at hvis afgifts-lettelsen får elselskaberne til at opretholde driften på de fire værker, vil den fortsatte produktion bidrage til at presse prisen ned på elektricitet. Og den lave elpris er, selvom effektafgiften fjernes, fortsat selskabernes store problem. Så umiddelbart har de to elselskaber ikke annulleret de bebudede lukninger, fordi lønsomheden I værkerne fortsat er “udfordret”, som det udtrykkes.
Lukningerne kunne ifølge beregninger fra Dansk Energi hæve elprisen med ca. 3 øre/kWh, en prisforhøjelse, som de underskuds-plagede elselskaber også selv har brug for. I Danmark ville prisforhøjelsen også hæve elprisen og dermed spare PSO-omkostninger på 380 mill. kr. årligt.
Den svenske afgifts-lettelse skal dog også ses i sammenhæng med den pressede den sydsvenske forsyningssituation, som tegner sig, hvis a-kraftværkerne lukkes. Forsyningssikkerheden, som også på Sjælland kan også blive påvirket, kan blive den næste domino-brik, som rammes af de ekstremt lave elpriser.
Hermed anes i Skandinavien samme problemer, som forudses i Storbritannien, hvor det planlagte Hinkley Point atomkraftværk - det første nybyggede i 20 år - efter planen skal dække det gab mellem forsynings-kapacitet og el-forbrug, som tegner sig først i 2020’erne. De seneste estimater er, at værket vil koste 159 mia. kr. at bygge og kræve en samlet statstøtte på 264 mia. kr. over 35 år. Den garanterede afregningspris på det dobbelte af forbrugerprisen på el i Storbritannien fik Kina til at tilbyde at medfinansiere værket. Problemet, som den britiske regering nu overvejer, er, at atomkraft-byggeriers tidsplan som regel overskrides med både 10 og 15 år, og at udgifterne er set vokse til det fire-dobbelte af det budgetterede - et problem som ifølge EDF’s tidlgiere finansdirektør truer bygherren, det statsejede franske elselskab EDF/Areva, på livet økonomisk. Han forlod af samme grund sin stilling i foråret.
I juli har den nye britiske premierminister Theresa May ifølge The Independent modtaget en “venlig advarsel” fra Kina. Det skete netop som det franske elselskab EDF endelig besluttede at gå i gang med byggeriet, hvorefter den britiske regering overraskende satte projektet på pause for nærmere overvejelser frem til efteråret.
Den kinesiske advarsel giver vind i sejlene til de kritikere, som frygter, at Kina som medejer af værket får så stor indflydelse, at man så at sige kan slukke for strømmen i Storbritannien. Foreløbig har det kinesiske nyhedsbureau, Xinhua, som anses for at tegne det officielle Kina, afvist frygten men ifølge The Independent undret sig over regeringens “mistænkelige” beslutning, som man advarer om kan skade Storbritanniens omdømme efter Brexit.
Hvis Hinkley Point-projektet ikke følger tidsplanen, kan det planlagte dansk-britiske elkabel få øget betydning både for den britiske forsyningssikkerhed og elprisen i Danmark. [August 2016]

EU vil nu have fjernet tysk elmarkeds-spærring
Med spærret forbindelse mellem det nordiske el-område og resten af Europa i op til 95% af tiden, synes Tyskland at have undervurderet EU-kommissionens tålmodighed. EU’s direktør for det indre marked har indkaldt til et møde i begyndelsen af september, som skal afklare, hvordan man forhindrer, at Tyskland reelt saboterer det indre marked for el-handel, før det er blevet virkelighed. EU-kommissær Margrethe Vestager bebudede indgrebet allerede i januar på et møde i Danmark.
Ganske vist var januar kvartal 2016, hvor forbindelsen mellem Skandinavien og Tyskland kun var åben i 5% af tiden, indtil videre en enlig svale: I hele første halvår af 2016 var muligheden for udveksling af el over den dansk-tyske grænse åben i 11% af tiden. Men også det er en stramning i forhold til åben forbindelse i 13% af tiden i 2015 og 29% i 2014. Fra 2000 til 2010 var forbindelsen åben i mellem 76 og 98% af tiden. [Juli 2016]

Kul dræber tusinder - spekulanter ser nye muligheder
Tusinder af mennesker i Europa dør årligt som følge af kulfyret elproduktion. Samtidig ser spekulanter nye muligheder for at score de bevillinger, der er afsat til oprydning efter især de voldsomt forurenende brunkulsminer i Østeuropa.
Interessen for den fallerede kulindustri gælder ikke så meget kulminedrift eller energiproduktion som de reserver og statstilskud, der er øremærket til oprydning og rehabilitering efter kulminedriften. Baggrunden er, at kulprisen sammen med elprisen er faldet så meget, at en række af verdens største kulmineselskaber enten er gået fallit eller solgt for så små beløb som en dollar, som det senest er sket i store kul-lande som USA og Australien.
Verdensnaturfonden, WWF, har for første gang kortlagt de helbredsmæssige konsekvenser af kulfyret elproduktion i Europa. WWF-rapporten ”Europe’s Dark Cloud: How coal-burning countries make their neighbours sick” konstaterer, at 23.000 mennesker i Europa i 2013 døde som følge af kulforurening. 140 af dem var danskere, og danske kraftværker var i øvrigt medvirkende til 50 dødsfald. Men det er primært tysk og polsk kulindustri, der er årsagen til dødsfald og følgeskader i form af hjerteproblemer og bronkitis, også over landegrænserne. Den økonomiske regning for skaderne alene i Europa i 2013 lyder ifølge WWF på mere end 460 milliarder kr. [Juli 2016]

Siemens på sidsteplads hos de tyske mølleejere
Tyske mølleejere giver Siemens en bundplacering i den nyeste tyske forbrugerundersøgelse på servicemarkedet for vindmøller. Dermed bytter Siemens plads med Vestas, som sidste år havde den tvivlsomme ære.
Den tyske vindkraftorganisation, BWE, udsendte i 2015 2.245 spørgeskemaer til sine medlemmer. 947 blev returneret i udfyldt stand af ejerne af 5.222 vindmøller. Kun servicefirmaer, som mindst ti kunder har indsendt besvarelser for, er medtaget. Det betyder, at mølleejerne har bedømt service fra seks vindmøllefirmaer og fra seks uafhængige servicefirmaer. Bedømmelserne går fra 1 til 6, hvor 0-1,50 udtrykker karakteren ”meget god”, 1,51-2,50 betyder ”god”, 2.51-3,50 dækker ”tilfredsstillende”, 3,51-4,50 omfatter ”acceptabelt”, og 4,51-5,50 betyder ”dårlig”.
Som tidligere år er tilfredsheden generelt større med de uafhængige servicefirmaer end med vindmøllefabrikanternes serviceafdelinger. Dog har både Vestas og Siemens forbedret deres totale stilling i forhold til sidste års undersøgelse; Vestas betydeligt til gennemsnits-karakteren 2,52 fra sidste års 3,40, og Siemens mere beskedent fra 3,10 til 3,09.
Den årlige tyske forbrugerundersøgelse omfatter udover mølleejernes bedømmelse af servicearbejdets kvalitet, servicefirmaets punktlighed og pris i forhold til arbejde, også begrebet goodwill, hvor Siemens omdømme skiller sig ud med karakteren 4,15, som ligeledes er en bundplacering i denne del af undersøgelsen. Det er markant dårligere end for de øvrige firmaer: De tyske mølleejere giver ti af de 12 firmaer goodwill-karakterer på fra 1,52 til 2,97. [Juli 2016]

Danmarks Radio og ”vindmøllesagen"

Af Kurt Rasmussen
Speciallæge i arbejdsmedicin, Lektor, phd

På 3. uge kører DR1 på sagen om arbejdsmiljø i vindmølleindustrien – som trækker ringe i vandet til store dele af pressen, arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og beskræftigelsesministeriet.
På et forvrænget grundlag.
Endnu engang profilerer 21-Søndag sig på den store dybdeborende journalistik, der afdækker skandaler indenfor bl. a. arbejdsmiljø. Problemet er bare, at man ikke har gjort sit hjemmearbejde ordentligt – det er ganske enkelt dårligt journalistisk håndværk. Og det har jo konsekvenser, 21 søndag er dagsordensættende med hovedhistorier, som hypes med teasers adskillige dage i forvejen. Der afsættes ressourcer hos myndighederne, sættes initiativer i gang, og arbejdere og befolkning opskræmmes.
Jeg har i 25 år været overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik; Herning Sygehus, i hvis optageområde Vestas og den ene af Siemens-fabrikkerne ligger, og jeg har et indgående kendskab til disse virksomheder. Jeg gik på pension fra denne stilling for et år siden og udtaler mig her som privatperson. Af fortrolighedshensyn kan jeg naturligvis ikke give detaljer, men dog komme med et par betragtninger, der forhåbentligt kan bidrage til at nuancere debatten.
For det første er sagen blæst ud af proportioner. 84 arbejdsbetingede lidelser på Vestas over 10 år på en virksomhed med 1000 ansatte, hvor der arbejdes med farlige stoffer. Både i absolutte og relative tal er der tale om relativt få tilfælde. Naturligvis burde tallet være 0, men sådan er virkeligheden bare ikke ude på arbejdspladserne. Så når ministeren og andre gode folk bedyrer, at man skal kunne gå på arbejde i Danmark uden at blive syg, så stemmer det ikke med, at der årligt anmeldes 20.000 arbejdsbetingede sygdomme og 50.000 ulykker til Arbejdsskadestyrelsen – og disse tal er endog behæftet med væsentlig underanmeldelse.
For det andet blander man forskellige arbejdsmiljøfaktorer og helbredsudfald sammen, så det er umuligt for offentligheden at vurdere, hvad der er op og ned - med mindre man er læge og arbejdsmediciner. Epoxy kan give allergi og eksem. Det er det, som er langt den hyppigste problemstilling i vindmølleindustrien, og som man i dag de fleste steder har rimeligt styr på. Det har ikke været let – vindmøllevinger er meget store emner, og at styre en sådan produktion er noget vanskeligere, end når man laver ski, som også fremstilles i epoxy. Eksemet forsvinder i langt de fleste tilfælde, hvis man ikke længere udsættes, dvs. omplaceres til epoxyfrit område på virksomheden eller ophører på virksomheden. Isocyanat, som hos Siemens anvendes i en mindre specialafdeling er helt andet stof, hvor problemet er, at det kan medføre astma, som kan være en mere alvorlig sygdom end eksem.
For det tredje skræmmer man i denne som flere andre af 21-Søndags såkaldte skandalesager den arbejdende befolkning unødigt vedr. kemiske stoffer. Epoxy er mistænkt kræftfremkaldende, fortæller DR journalisten. Ja, det var det for 30 år siden, og siden er der lavet talrige undersøgelser, der ikke kan bekræfte mistanken.
For det fjerde ryger skylden på de forkerte. Her har Arbejdstilsynet måttet stået for skud, og de har i denne - såvel som det generelt er tilfældet - i det store og hele gjort deres arbejde godt. De arbejdsmedicinske klinikker og Arbejdstilsynet har et godt og velfungerende samarbejde, bl. a. om sager som denne. Arbejdstilsynet kunne selvfølgelig besøge virksomhederne noget oftere. Det er bare ikke så nemt, når man, som det lige er sket under nuværende regering, er blevet beskåret med 15% i et hug. Og heller ikke så nemt, når arbejdsmarkedets parter udstyrer Arbejdstilsynet med at skulle håndtere virksomheder, der køber sig fri af Arbejdstilsynets besøg via certificeringsordninger. I realiteten er det et skilt på indgangsdøren (en smiley), der fortæller, at her er vi godkendte til at have styr på arbejdsmiljøet, og Arbejdstilsynet er forment adgang, med mindre de kan dokumentere, at det modsatte er tilfældet. Vi oplever fra arbejdsmedicinsk side jævnligt, at certificeringssystemet dækker over et kritisabelt arbejdsmiljø.
Afskaffelse af certificeringsordningen kunne have været et positivt udkomme af denne debat. Men heller ikke det kan vi forvente. I fredags var ministeren i samråd, hvor det var et af punkterne – resultat: Vi laver et serviceeftersyn.
Der har været arbejdsmiljøproblemer i vindmølleindustrien – de fleste af dem er løst. Der er masser af arbejdsmiljøproblemer i Danmark i andre fag og brancher, som der i højere grad burde rettes opmærksomhed og ressourcer på. I slagteribranchen og mange fag i byggeanlægssektoren er der store arbejdsmiljøproblemer med alvorlige lidelser i arme-skuldre og nedslidning. Det gælder også SOSU- hjælpere med rygskader og nedslidning. Det gælder også socialrådgivere og mange faggrupper med langvarige stresstilstande. Det gælder de 100.000, der rammes årligt af arbejdsulykker osv osv. [Juni 2016]

Brugtmølle-marked på vej mod et skrotmølle-marked
Skrotværdien af kan normalt betale for nedtagning af en ældre mølle, men de tider er forbi, hvor gamle møller kunne sælges til gode priser, siger teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver.
På foranledning af spørgsmål fra en ejer af en mølle, som snart runder tyve år og dermed mister både ti-øren og balancegodtgørelsen, tilføjer Strange Skriver, at man dog kun i sjældne tilfælde behøver at frygte, at det alt iberegnet koster penge at få møllen fjernet.
Om det i det hele taget skal ske, afhænger af den lokale kommune, som kan bestemme, at en mølle, der er ude af drift i mere end et år, skal fjernes, siger han og understreger, at det er et valg, som kommunerne har - ikke et lovkrav, at de skal gøre det.
Noget andet er, hvad der står i den oprindelige byggetilladelse til møllen. Hvis den indeholder krav om, at møllen inklusive fundament skal fjernes, når møllen tages ud af drift, er det jo opgaven. Men så følger ofte spørgsmålet om, hvor meget af fundamentet, der i så fald skal fjernes. Her er valgmulighederne hele fundamentet eller den øverste del af fundamentet, så det blot kommer under jordhøjden og kan dækkes med jord. Svaret afhænger ifølge Strange Skriver igen af byggetilladelsens specifikke ordvalg.
De samlede omkostninger ved fjernelse af en mølle afhænger ikke kun af, om også hele eller dele af fundamentet skal fjernes, men desuden af møllens alder og stand. Det er de to faktorer, der afgør, 1) om møllen kan sættes stand og f. eks. eksporteres, som man tidligere har set det, 2) om dens dele kan bruges som reservedele, 3) eller om møllen er værdiløs.
De lave afregningspriser, som har ramt vindmøllers økonomi, har også fået bunden til at gå ud af brugtmølle-markedet, især for tyve år gamle møller. Strange Skriver vurderer, at ejeren af en tyve år gammel 500 kW-mølle derfor ikke længere kan regne med at få op til en halv million kr. for sin mølle, selvom den er i god stand og dens komponenter kan bruges som reservedele. [Maj 2016]

Energistyrelsen venter nu stabil PSO-udgift og mindre elpris
Energistyrelsen venter hverken ”løbske” eller markant stigende PSO-udgifter de kommende år. Stadig vurderer styrelsen, at elprisen vil stige frem mod 2025, dog ikke til tidligere tiders prognose-højder.
Det fremgår af et udvalgsarbejde i årets første tre måneder, som opdaterer Energistyrelsens forventninger til PSO-omkostningerne og elprisens udvikling. Elpris-forventningerne tidligere været vurderet i Energistyrelsens årlige basisfremskrivninger.
Da PSO-omkostningerne bestemmes af elprisen, har en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Energi-, Finans- og Skatteministerierne opdateret Energistyrelsens seneste basisfremskrivning, hvor styrelsen i 2015 vurderede elprisens udvikling. I modsætning til elmarkedet forventer embedsmændene og Energistyrelsen fortsat, at elprisen vil stige, omend ikke til de 35 øre/kWh om ti år, som man skønnede sidste år.
Den nøjagtige prisstigning vil afhænge af hvilket scenarie, man tror på. Selv byder arbejdsgruppen ind med to såkaldte forløb, hvoraf et centralt vægtet forløb anses for hovedscenariet.
Det vil, mener Energistyrelsen, betyde, at elprisen om et par år begynder at stige til op mod 10 øre mere end i dag pr. kWh i 2025, bl. a. i forventning om opgradering af forbindelsen til og mere udveksling med Tyskland, som hidtil har blokeret for el-udveksling det meste af tiden.
Elmarkedet deler den forventning. Pr. 1. marts i år var elmarkedets vurdering at dømme efter handlen med futures, dvs. el til senere levering, at elpris-stigningen knap vil være synlig frem til 2025. [Maj 2016]

Vindmøller støjer maksimalt ved 6-8m/s
I debatten om opstilling af vindmøller på land indgår støj som et af de vigtigste temaer. Efter de danske regler måles støjen fra en vindmølle ved henholdsvis 6 og 8 m/s, og derfor hævder modstandere af vindmøller, at reglerne er værdiløse, fordi vindmøllerne så blot kan støje mere ved andre vindhastigheder.
På den baggrund har Miljøstyrelsen bedt den rådgivende ingeniørvirksomhed DELTA om at foretage en analyse af et stort antal målinger ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Analysen er netop blevet offentliggjort i rapporten ”Miljøprojekt nr. 1852, 2016”: http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2016/04/978-87-93435-66-7.pdf
Overordnet set viser undersøgelsen, at kildestyrken stiger med vindhastigheden op til omkring 7 m/s, hvorefter kurven knækker, og kildestyrken er tilnærmelsesvis konstant ved højere vindhastigheder.
Med denne rapport leverer Miljøstyrelsen en meget omfattende dokumentation for, at de danske støjregler hviler på et solidt fagligt grundlag. Det er i sig selv betydningsfuldt, og det er også grundlaget for, at danske borgere kan have tillid til, at vindmøllerne overholder de gældende støjkrav for både almindelig støj og lavfrekvent støj, siger direktør Asbjørn Bjerre, Danmarks Vindmølleforening og direktør Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien. [Maj 2016]

Ens afgifter og ens tilskud tjener samfundet bedst
Efter års forsinkelser er regeringens afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet, udkommet med de tre første del-rapporter De har været undervejs siden 2012, og konklusionen på den centrale afgifts-analyse - del 1 - er klar: Afgifterne på de forskellige energiformer og energiforbrug bør være ens, målt på energienheder, og samme ensartethed bør gælde tilskud til vedvarende energi.
Den tværministerielle arbejdsgruppe under ledelse af Skatteministeriet har skullet afklare, hvordan man ”kan konstruere et så samfundsøkonomisk optimalt afgifts- og tilskudssystem som muligt” ud fra ønske om ”omstilling til et mere grønt energisystem, korrektion for miljø og/eller sundhedsskadelige eksternaliteter, internationale målsætninger og fiskale hensyn”, som det hedder i indledningen.
Analysen lister Danmarks egne politisk vedtagne energi- og klimamål op sammen med de internationale forpligtelser, Danmark har tilsluttet sig. Det konstateres, at der er sket et skift i energiforbruget mod afgiftsfri vedvarende energi. Det samlede provenu fra energiafgifter er imidlertid steget til 40 mia. kr. i 2014 takket være netop afgifter, og Danmark har i dag de højeste energiafgifter i EU. PSO udgør dog kun en mindre del af de 40 mia. kr.
Afgifterne på udledninger og aktiviteter, der ønskes begrænset, er generelt fastsat under hensyntagen til anvendelsesformål, hvor f. eks. husholdninger rammes hårdere end industri med konkurrence-risiko overfor udlandet. CO2-reduktion er overladt til EU’s kvotesystem, mens PSO-afgiften, der skal finansiere den grønne omstilling, indtil nu har været et øremærket gebyr på forbrugernes elregning.
Afgifts-analysen anbefaler, at et samfundsøkonomisk optimalt energibeskatnings- og tilskudssystem tilrettelægges i lyset af hensynet til nationale skadevirkninger ved hver energiform, målsætningerne i energi- og klimapolitikken, finansieringen af offentlige udgifter og administrative hensyn.
Disse hensyn stiller store krav til, hvordan man indretter et optimalt system, erkender forfatterne, som dog peger på en række generelle principper, der kan understøtte en minimering af de samlede omkostninger, som er forbundet med at realisere det optimale system.
Det handler ifølge analysen om, at afgifter på skadevirkninger skal svare til skadesomkostningerne, mens der bør være ensartede afgiftssatser på forbrug og brændsel, og ensartede tilskudssatser på tilskud til vedvarende energi og fortrængning af fossilt brændsel.
Generelt gælder det, at den mest omkostningseffektive opfyldelse af mål og forpligtelser sikres ved ”én afgiftssats eller skyggepris på alle CO2-udledninger, én afgiftssats eller skyggepris på alt energiforbrug og endelig én tilskudssats eller skyggepris på alt vedvarende energi”, konstaterer analysen. [Maj 2016]

Levetids-støtte til landvind samfundsmæssigt optimalt
Hvordan kan tilskud til landmøller udformes med færrest mulige samfundsøkonomiske omkostninger? Det var været spørgsmålet under arbejdet med ”Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet - del 6”. Årsagen er, at landvind uden diskussion er billigere end al anden vedvarende energi. Det betyder samfundsmæssigt set, at hvis støtten til landbaserede vindmøller reduceres, skal der gives mere i støtte til andre VE-teknologier for at opnå samme produktion af ren elektricitet, konstaterer analysen. Støtten bør fortsætte i hele møllens levetid, lyder konklusionen.
I dag får nye store vindmøller 25 øre/kWh oveni elprisen i et antal fuldlasttimer. Når de er brugt, afregnes produktionen til den rene markedspris på el. Over hele møllens levetid kan det samlede tilskud omregnes til 14-16 øre pr. produceret kWh, viser analysen.
Den påpeger en række samfundsøkonomiske forvridninger, som er forbundet med det nuværende system og foreslår i stedet ens støtte pr. produceret kWh på alle vindmøller.
Begrundelsen er, ”at så længe målet med støtten er at fortrænge fossil energi, da skal en kWh vind-el præmieres med samme støttesats, uanset hvilken mølle, den stammer fra”, hedder det i analysen, som tilføjer: ”Hvis støtten udmåles efter andre kriterier end producerede kWh - eller hvis støtteordningen indrettes med henblik på at varetage andre hensyn end fossilfortrængning - vil de samfundsøkonomiske omkostninger ved at opfylde givne VE-mål blive højere.”
Afgifts-analysens forfattere peger på, at støtte pr. produceret kWh vil fjerne en række såkaldte forvridninger, bl. a. ved at gøre det mere attraktivt at placere møller på de mest vindrige placeringer og give incitament til bedre konfiguration af møllen, så den kan producere bedst muligt.
Et alternativt scenarie kunne være at give lavere støtte til de mest rentable møller. Den nødvendige differentiering ville imidlertid kræve minutiøs kortlægning af alle faktorer for hver enkelt mølle, såsom placering, størrelse, design, produktion og individuelle forhold. Dette stiller store og efter analytikernes mening i praksis urealistiske krav til den information, som i så fald skulle lægges til grund for beregning af støtten til hver enkelt mølle.
De nuværende regler er ganske vist i et vist omfang udformet med henblik på at begrænse støtten til de mest rentable møller, men de medfører stadig forvridninger, som analysen foreslår formindsket.
Samme støtte pr. produceret kWh vil medføre, at nogle mindre attraktivt placerede møller vil få akkurat en støtte, der svarer til de samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til anden el-produktion.
Støtte i hele møllens levetid - i stedet for typisk 7-10 år i dag - vil ændre den forvridning, der ifølge analysen består i, at ældre møller ingen støtte får, mens nye får 25 øre/kWh, indtil fuldlasttime-loftet er nået. Det medfører incitament til at udskifte ældre eksisterende møller med nye støtteberettigede frem for at vedligeholde dem uden støtte. ”Forvridningen medfører, at de gennemsnitlige omkostninger pr. kWh er højere end de samfundsøkonomisk optimale”, konstaterer analysen.
Endelig vil ens støtte i hele en mølles levetid være hensigtsmæssig, fordi det giver ”et samfundsmæssigt optimalt incitament til at optimere møllens levetid,” som det udtrykkes. [Maj 2016]

For lav eller for høj afregning i årevis?
Har husstandsmøller i årevis fået en el-afregning, som enten har kostet nogle mølleejere tusindvis af kroner eller givet erhvervsdrivende mølleejere langt større afregning, end de efter loven har ret til? Det undersøger Energistyrelsen, Energinet.dk og interesseorganisationen Dansk Energi for øjebliket, efter at Svend W. Enevoldsen, Ecology Management, overfor både overfor Energistyrelsen og Energinet.dk har peget på, at man har benyttet ukorrekt måling og deraf følgende forkert time-nettoafregning for stort set alle husstandsmøller i årevis. Senest har han redegjort for problemet på et møde i januar 2016, hvor både netselskaber og Energistyrelsen var til stede.
”Stort set ingen husstandsmøller afregnes efter loven, fordi de målere, som selskaberne benytter, ikke kan registrere nettoværdien af køb og salg over en time. I stedet registreres forbrug og salg hver for sig i to separate målere”, forklarer Svend Enevoldsen.
Forskellen mellem købs- og salgspris på el bevirker, at målerafvigelsen får stor økonomisk betydning. Hvis f.eks. solgt el afregnes med 60 øre/kWh, mens købt el betales med 220 øre/kWh, kan den ulovlige afregingsmetode på årsbasis komme til at koste en husstandsmølleejer over 18.000 kr., hvis møllen producerer 9.500 kWh og ejeren har et årsforbrug på 8.000 kWh, har Svend Enevoldsen beregnet.
Omvendt betyder den fejlagtige metode, at en erhvervsdrivende, f.eks. en landmand, som kan købe elektricitet for 86 øre/kWh, kan sælge sin produktion fra en husstandsmølle for op til 250 øre/kWh og dermed høster en økonomisk fordel af den forkerte afregning. [April 2016]

Regeringens Klimaråd afliver PSO-myterne
Regeringens Klimaråd afliver en række myter i den aktuelle politiske debat om PSO-omkostninger og deres indflydelse på den grønne omstilling. Det sker i rådets seneste rapport, ”Midt i en energiomstilling - udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning”.
Klimarådet anbefaler at slå koldt vand i blodet i debatten om at PSO-udgifterne er løbet løbsk. Rådet, der blev nedsat for at rådgive regeringen, finder det grundlæggende samfundsmæssigt sundt, at brugerne af el også skal betale omkostningerne ved produktionen.
Og der er ikke noget, der tyder på, at PSO-omkostningerne ser ud til at løbe løbsk, fastslår regeringens Klimaråd efter at have analyseret udviklingen. Den viser, at kun halvdelen af stigningen i PSO-udgiften skyldes VE-udbygning. Resten af stigningen skyldes, at elprisen er faldet siden 2012.
Når det gælder frygten for, at erhvervslivets konkurrenceevne overfor udlandet hæmmes af PSO-udgiften, konstaterer rapporten, at 96% af værditilvæksten i dansk erhvervsliv finder sted i brancher, hvor intensiteten i elforbrug er under 5%.
EU har vurderet, at el-intensiteten i en virksomhed skal være over 10%, for at virksomheden er udsat for risiko på sin konkurrenceevne fra udlandet.
Når det gælder de sidste 4% el-intensive virksomheder, får de allerede en godtgørelse på 12,8 øre/kWh, netop af hensyn til deres konkurrenceevne. Herudover kan kan virksomheder med et forbrug på over 100 GWh få refunderet hovedparten af PSO-udgiften for forbrug derudover.
Klimarådet ser endelig på finansieringsmulighederne for PSO i fremtiden og anbefaler, at den fortsat sker over elregningen. Årsagen er de energipolitiske mål om uafhængighed af fossile brændsler. Det mål nås kun, hvis man går på to ben og både udbygger med VE og elektrificerer samfundet, så den rene strøm bruges effektivt. EU’s aktuelle modstand mod PSO-ordningen kan løses ved åbning for PSO-støtte til strøm i udlandet, eller ved at PDO-udgiften gøres til en måler-afgift. Hvis man vælger finansiering over finansloven er det nødvendigt, at man samtidig forpligter sig politisk til finasieringen, indtil øgede elpriser, EU’s kollapsede CO2-kvotemarked eller den teknologiske udvikling overflødiggør støtten, konkluderer Klimarådet. [April 2016]

Positiv interesse for vind-el til varme fra energiministeren
Energiministeren er positivt indstillet overfor at se på en ændret elafgift for el til varmepumper på fjernvarmeværker. Dette tilsagn var det mest konkrete, som klima-, forsynings- og energiminister Lars Chr. Lilleholt (V) imødekom den rekordstore forsamling med, da han talte på Danmarks Vindmølleforenings årsmøde den 2. april.
Derudover kan danske vindmølleejere se frem til EU's kommende energiunion, udbygning af eltransmissions-nettet i Nordsøen og øget samarbejde over landegrænserne, som tilsammen vil være til gavn for dansk vindkraft og skabe holdbar balance mellem udbud og efterspørgsel af elektricitet, mente han.
Muligheden for at benytte billig vindkraft-el til fjernvarme på kraftvarmeværkerne har været blandt de forslag, som en enig energibranche gentagne gange har peget på. Det kan både styrke det danske samfunds udbytte af vindkraft og øge afregningsprisen for vindproduceret el.
Hvad angår de historisk lave elpriser, der samtidig betyder endnu lavere afregningspriser for vind-el, konstaterede ministeren, at de overskygges af, hvad han kaldte sit hovedbudskab, nemlig at den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv. Men, påpegede Lars Chr. Lilleholt, den grønne realisme er også et spørgsmål om afgifter. Han henviste her til den afgiftsanalyse, som har været ventet i lang tid, og som han "ser frem til bliver færdig", som han udtrykte det. Når det sker, tager han gerne en debat om eventuelle ændringer og muligheder. [April 2016]

Opdateret vind-statistik tidligst klar midt i april
Først midt i april håber Energinet.dk, at Stamdataregistret for vindmøller er klar til udsendelse. Registret er grundlag for den månedlige statistik over Vindproduceret el i Naturlig Energi. Statistikkens næste udgave vil dermed tidligst optræde i maj-udgaven af bladet. Til gengæld regner gruppeleder i Eneginet.dk, Jonas Krogh, med, at Stamdataregistret til den tid vil omfatte hele perioden, altså alle tre måneder fra nytår til april.
Statistikken bygger som hidtil på indberetningerne til Stamdataregistret fra netselskaberne landet over. Registret leveres derefter til Energistyrelsen, der kontrollerer det og endelig sender data til Energi og Miljødata, som udarbejder statistikken.
Det er den såkaldte Engrosmodel på elmarkedet, der er baggrunden for forsinkelsen. Engrosmodellens formål er, at danske elforbrugere fra 1. april 2016 kun skal have en regning for elforbrug, og ikke to fra henholdsvis netselskab og elhandelselskab Det betyder, at ét selskab fremover skal opkræve elpris, tariffer, gebyrer, afgifter og moms. Det skulle fremme forbrugernes mulighed for at skifte elselskab, mener politikerne.
Ovenstående situationsrapport fra Energinet.dk betyder, at statistikken bringes her på www.naturlig-enegi.dk og som vanligt bliver udsendt til modtagerne af Naturlig Energis Mailnyheder via e-mail, så snart den er redaktionen i hænde, hvorefter den bringes i maj-bladet. [Marts 2016]

Kraftværker på stribe betaler for de lave elpriser
Den 7. marts faldt aktiekursen i et af Europas største elselskaber, Electricité de France (EDF) med 6,8%, da selskabets finansdirektør forlod sin stilling. Direktør Thomas Piquemal gjorde det med henvisning til, at EDF’s finansielle eksistens er truet, hvis EDF eller dets nytilkomne datterselskab Arreva i april beslutter at bygge det britiske atomkraftværk Hinkley Point.
Forinden har den britiske storbank HSBC, der er finansiel rådgiver på værket, advaret om det samme og anbefalet udsættelse eller aflysning projektet. Hinkley Point har ellers tiltrukket kinesiske medinvestorer, da værket af den britiske regering senest er stillet en afregningspris for produktionen på 92,50 inflationssikrede britiske pund pr. MWh i udsigt i 35 år. Det er det dobbelte af markedsprisen på elektricitet og har fået Østrig og Luxembourg til at indklage den britiske regering for EU-domstolen for at planlægge ulovlig statsstøtte. Denne garanterede mere end 3-doblede afregningspris stiller usikkerheden omkring byggeriet af nye atomkraftværker i relief: Oprindelig budgetterede man en produktionspris på 24 britiske pund/MWh på Hinkley Point.
Den franske deltagelse i det første nybyggede atomkraftværk i Storbritannien i 20 år skulle være besluttet i januar, men blev udskudt af EDF. Det samme er 3200 MW-værkets planlagte idriftsættelse, oprindelig bebudet til ”før jul 2017”, men senere ændret først til 2023 og senest til 2025.
De lave energipriser får atomkraftværker til at lukke på stribe i USA, men Italien sælger ud af konventionelle kraftværker og verdens største kulfirmaer standser deres betalinger. [Marts 2016]

Få naboer oplever møllestøj som en væsentlig gene
Jysk Analyse har for VidenOmVind gennemført en meningsmåling blandt vindmøllenaboer, der omfatter husstande indenfor 1000 m fra store vindmøller. Resultatet viser, at selv blandt de nærmestboende er det et lille mindretal, der oplever betydelige gener af naboskabet til vindmøller. Sammenlignet med en tilsvarende meningsmåling, gennemført i 2012, er resultatet af den nyeste måling udtryk for en positiv forskel.
17 pct. oplever gener ”i høj grad”, 13 pct. svarer ”i nogen grad”, mens 69 pct. tilkendegiver, at de ikke eller kun ”i mindre grad” oplever gener ved at bo i nærheden af vindmøllerne. Sådan er svarfordelingen blandt vindmøllenaboer, der har medvirket i en meningsmåling, hvor formålet har været at afdække potentielle gener blandt de mennesker, der til daglig lever allertættest på store vindmøller. [Marts 2016]

Nye vindmøller på hold - brugtmølle-priser i frit fald
De rekordlave elpriser rammer nu både opstillingen af nye møller og priserne på brugte møller. I Sverige er opstillingen af nye vindmøller halveret. Ifølge den svenske vindkraftorganisation er årsagen de rekordlave elpriser, som vindproduceret el ligesom i Danmark afregnes med. I Danmark venter økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen, at elpriserne i år også vil afspejle sig i både et fald i antallet af nyopstillede vindmøller og i markedet for brugte møller, hvor priserne de sidste år har været i nærmest i frit fald.
Når det gælder nye møller, ser Jørn Larsen for øjeblikket en afventende holdning hos projektudviklerne, som kan se frem til omkring syv år med 25 øre/kWh i pristillæg, hvorefter afregningen falder til markedsprisen. Fastprisaftaler for vindproduceret el hos Energi Danmark kunne 22. februar tegnes til 9,46-9,85 øre øre/kWh vest for Storebælt for op til de næste fem år. Det er så lidt, at det knap dækker service og vedligeholdelse af en mølle, som normalt koster 8-9 øre/kWh for nye møller og 12-14 øre pr. produceret kWh for ældre mølle.
”Så nogle projekter bliver i dag skubbet lidt frem i tiden afventende bedre afregningspriser,” siger Jørn Larsen.
Eksisterende mølleejere har ofte et meget stort problem, vurderer han. "Selv hvis mølleejeren har betalt sin mølle ud, hvad mange ejere af lidt ældre møller jo har, vil man i de fleste tilfælde kun kunne køre videre, til der kommer en stor reparation. Selvom der er tale om en iøvrigt velfungerende maskine, der kunne producere i mange år endnu, vil man oftest i den situation være tvunget til at pille møllen ned.”
Når det gælder salg af eksisterende møller kan man dele møllerne op i møller under og over 20 år. De 20 år er som bekendt grænsen for, hvornår man mister 10-øren og må nøjes med markedsprisen på el. En særlig gruppe er møller på under ti år, som er købt brugte.
For de ældre møller ser Jørn Larsen i dag salgspriser på 0,50-1,00 kr. pr. produceret kWh på årsbasis som prisen for en brugt mølle på 15-20 år. Det er et voldsomt prisfald i forhold til for blot nogle få år siden, hvor møllepriser på 2,00-2,50 kr. pr. produceret kWh på årsbasis ikke var unormale. Den aktuelle købspris for møller under 20 år afhænger i dag af, hvor mange år, møllen har tilbage med tilskud.
For møller på over 20 år er prisen endnu lavere. I nogle tilfælde kan møllerne oven i købet være svære at sælge, fortæller Jørn Larsen, der har set eksempler på, at købere af brugte møller er begyndt at tage forbehold prismæssigt for, at elprisen ikke ændrer sig. I så fald ændres købsprisen også.
Værst ser det efter Jørn Larsens mening ud for mølleejere, der har købt brugte møller for fem-otte år siden, og som ikke har afdraget lånet på møllen. De står efter syv-otte års drift med udsigt til at miste pristillæg og overgå til ren markedspris.
”Vindmøller handles jo altid til en pris, der tilpasses forventningen til elprisen. Og for seks-otte år siden var elprisen 35-40 øre/kWh, så en mølle købt brugt dengang kan udmærket have kostet op til 4 kr. pr. produceret kWh pr. år. En mølleejer vil under disse vilkår have problemer, som det er svært at se en udvej for,” slutter Jørn Larsen. [Februar 2016]

Massiv lokal tilslutning bag Nissum Bredning-møllelaug
Med en usædvanlig massiv lokal tilslutning i befolkningen realiseres efter 12 års forarbejde nu noget, der ligner landets mest ambitiøse kommunale vindkraft-elforsyning. Det sker i et nordvestjysk samarbejde mellem Nissum Bredning Vindmøllelaug, som er stiftet til lejligheden, og elselskabet Jysk Energi, der tidligere var kendt som NOE. Med 1.973 forhåndstilmeldte lokale andelshavere í vindmøllelauget og et elselskab, som har halvdelen af sine kunder i Lemvig kommune, får kommunen en særstilling, som bliver svær at overgå, når det gælder selvforsyning med forureningsfri elektricitet. Projektet mellem Lemvig og Thyborøn har haft en dramatisk forhistorie, både i form af skarp konkurrence om at retten til at opføre vindmøllerne i Nissum Bredning og på grund af mølleområdets vanskeligt fremkommelige karakter til søs men med for lavt vand til sejlads og for meget til kørsel.
I 2004, da man søgte tilladelse til møllerne, var planen at rejse 12-14 møller i 4 MW-klassen. I 2011 kom tilladelsen. I dag er antallet reduceret til fire møller men til gengæld hver på 7 MW. Der er tale om 7 MW-prototypen fra Siemens Windpower, som skal afprøves i det virkelige liv på den vindrige vestkyst-placering. Samtidig testes ny fundament- og transmissions-teknologi med sigte på, hvad Energistyrelsen forventer vil give ”betydelige besparelser” på fremtidige havvindmøller, eksempelvis ved at reducere antallet af kabler fra havmølleparker. Energistyrelsen oplyser, at projektets initiativtagere anslår, at anlægsudgifter og driftsomkostninger på havmøller kan reduceres med 12,5% gennem dette forsøgsprojekt i et miljø, der svarer til Nordsøens.
Undervejs har den lokale tilslutning til vindmøllelauget vakt mere end lokal opmærksomhed: Man solgte samtlige andele a 1.000 kWh til 1.973 lokale andelshavere på to dage. Der blev tegnet 94.490 andele for 350 mill. kr. 800 interesserede måtte sættes på venteliste, og de kan ikke regne med at kunne købe andele, oplyser møllelaugets kasserer, Jens Jørgen Birch. [Februar 2016]

Vestas skærper konkurrencen på servicemarkedet
Efter et år med et økonomisk rekordresultat varsler Vestas skærpet konkurrence på servicemarkedet for vindmøller. Dermed fortsætter den efterhånden tre år gamle nye Vestas-ledelse med at høste de fordele, som har været synlige en årrække, uden at den forrige ledelse ofrede dem samme opmærksomhed. Det handler om serviceforretningen, som også gennem Vestas’ kriseår gav firmaet den højeste og mest stabile indtjening. Service-salg er nu officielt forfremmet til et af de ben, hele koncernen hviler på.
Baggrunden er dels den service-omsætning, som i 2015 voksede med 20%, hvoraf dog 5% skyldtes valutakurs-ændringer, dels også erkendelsen af, at mens salget af vindmøller kan gå op og ned, vokser servicemarkedet konstant med antallet af nye møller. Derfor har Vestas, som for nogle år siden bad en række af sine mølleejere finde en anden serviceleverandør, senest oprustet ved at opkøbe et amerikansk, Upwind Solutions, og et tysk servicefirma, Availon.
Trods opkøbene er ambitionen at vokse gennem organisk vækst. Målet er at øge service-forretningens vækst 40% frem mod år 2020. Sidste år var målesætningen 30%. Vestas tilbyder nu også service på vindmøller af andre fabrikater, men erkender, at konkurrencen på servicemarkedet er blevet skærpet, og der kommer et stigende antal nye uafhængige serviceudbydere på markedet. Endelig har Vestas konstateret, at en del af de store kunder med mange møller - som ledelsen for nogle år siden bebudede at ville at satse på fremfor mindre kunder - nu opbygger egne serviceorganisationer.
Vestas har endelig den udfordring, at mølleejerne ikke er ubetinget tilfredse med netop Vestas’ servicearbejde. I Tyskland, hvor den tyske vindmølleejer-organisation BWE hvert år gennemfører en tilfredshedsundersøgelse blandt tusinder af mølleejere, har Vestas flere år træk været bedømt som den ringeste serviceudbyder sammenlignet med både uafhængige servicefirmaer og møllefabrikanternes serviceafdelinger. [Februar 2016]

Detaljerne nu på plads for 20 års-eftersyn
Reglerne for det ekstra 20 års-eftersyn, som vindmøller skal gennemgå, er nu udarbejdet i detaljer og offentliggjort af Godkendelsessekretariatet for vindmøller på DTU Vindenergi. Eftersynet er motiveret med lovens krav om, at alle møller, som er ude over den såkaldte design-levetid på 20 år, skal have kontrolleret sikkerheden en ekstra gang. I forvejen er det et krav, at alle møller skal have service. Det er mølleejerens ansvar, at service-kravet overholdes.
For møller med over 40 kvadratmeter rotorareal skal service udføres af en certificeret service-virksomhed, men for møller med under 40 kvadratmeter rotorareal er det ikke et krav, at servicen skal udføres af et godkendt firma, ligesom servicen på de mindste møller ikke skal indberettes til Energinet.dk, sådan som det skal ske for de større møller. Vedligeholdelse og service skal primært gennemføres på grundlag af møllens servicemanual. Desuden skal servicefirmaets tjeklister afspejle eventuelle sikkerhedsmeddelelser fra fabrikanten og firmaets egne erfaringer.

Godkendelsessekretariatet oplyser:
”En vindmølle, der har været opstillet længere end designlevetiden, skal derudover gennemgå:

Et almindeligt serviceeftersyn, som gennemføres i henhold servicemanualen; herunder skal vingebremser og tipbremser efterses og afprøves.

Et ekstra eftersyn, der omfatter en inspektion og vurdering af vindmøllens hovedkomponenter samt strukturelle dele i forhold til den videre drift, herunder:
- Maskinrammen
- Hovedakslen
- Krøjelejringen
- Tårn
- Bolte i samlinger
- Fundament
- Fundaments bolte
- Vinger (hvert 3. år)”.

[Februar 2016]

Politisk passivitet koster samfundet nye milliarder
Flere og flere milliarder strømmer ud af statskasserne, mens politisk passivitet stadig kendetegner den del af dansk og europæisk energipolitik, som handler om sikre fornuftig brug af den vindproducerede el, som politikerne for længst har fået indført.
Det seneste store tab er opgjort af det svenske energitilsyn, som har beregnet, at Danmark, Sverige og Norge i perioden 2012-2014 har tabt mere end en milliard kroner, fordi der var spærret for adgangen til det tyske elnet i store dele af tiden. Samtidig har energitilsynet konstateret, at danske elproducenter kun har haft mulighed for at sende strømmen videre til Tyskland i 13% af tiden.
Det er det forhold, der har vakt EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestagers nysgerrighed. Den svenske undersøgelse har desuden fået de nordiske elselskaber til at opfordre deres respektive landes energiministre til at presse Tyskland til at åbne sit elmarked. Danmarks energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt har allerede ved sin tiltræden nævnt netop dette som en hovedopgave, men har efter konsultation i Tyskland tilføjet, at det vil kræve nye kabler fra Nord- til Sydtyskland, og det er jo ikke noget, man lægger fra dag til dag.
Direktør Lars Aagaard, Dansk Energi, medgiver overfor Ritzau, at ”det ikke ligefrem er en folkesag for tyske myndigheder at skulle opstille højspændingsledninger over 1.000 kilometer ned gennem Tyskland”. Men den konkurrencestridige protektionisme ligger efter hans mening i det forhold, at tyskerne har valgt at løse problemet med manglende overførsels-kapacitet ved at holde dansk strøm ude og sende deres egen strøm fra Nordtyskland sydpå i stedet for at lukke sit elnet op og lade det frie marked råde. [Januar 2016]

Tysk el-grænsebom for vind-el i EU’s søgelys
De tyske begrænsninger i import af vindproduceret el fra Danmark er nu i EU-kommissionens søgelys. Det oplyste EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, på et møde i Århus 15. januar. Den tyske afvisning af dansk vind-el har medvirket til at presse markedsprisen for elektricitet fra danske vindmøller ned på et rekordlavt niveau. Når de tyske import-restriktioner har vakt EU-kommissionens interesse, skyldes det, at de - udover at være konkurrenceforvridende - kan være en grundlæggende hindring for den kommende energiunion i EU, sagde EU’s danske konkurrencekommissær.
Hvad angår energiunionen pegede Margrethe Vestager på, at når vindkraft i perioder dækker 140% af det danske elforbrug, er det et eksempel på, hvor afgørende det er, at elektriciteten kan flyde frit over grænserne. Derfor er det nødvendigt for kommissionen, at håndhæve konkurrencereglerne og sørge for, at VE får lov at konkurrere på fair vilkår.
Derfor holder EU’s konkurrencekommissær ifølge eget udsagn ”et vågent øje” med de tyske begrænsninger, der har holdt danske vindproduceret el ude i over halvdelen af tiden, for at konstatere, om afvisningen af danske strøm har en reel årsag, eller der er tale om ”snyd og humbug”, som Margrethe Vestager kaldte det. Og hun vil finde ud af det, forsikrede hun, fordi forudsætningen for realiseringen. [Januar 2016]

Efterbetaling på vej til møller for korrektioner
En række mølleejere venter på efterbetaling, som skyldes netselskabernes korrektioner af møllernes produktionstal i tidligere måneder. Nogle mølleejere har ventet siden februar 2013, mens andre, som en mølleejer, der har kontaktet Naturlig Energi, kun har ventet siden september 2015, men til gengæld på afregning for hele sin månedsproduktion i denne måned.
De kan imidlertid alle i dette forår kan regne med at få deres afregning efterbetalt, hvis de har penge til gode, siger direktør Niels Dupont, fra Vindenergi Danmark, der ligesom netselskaberne for øjeblikket er i gang med at rydde op i det, han ikke tøver med at kalde ”det rod i systemet”, der har været tale om.
Det har handlet om forkerte produktionstal, som skal indrapporteres af netselskaberne, men som kan være fejlagtige af mange årsager: Måleren kan være i stykker eller vise forkert, netselskabet kan have indrapporteret forkert eller f. eks. glemt at gange målertallet med en bestemt faktor for at få en korrekte produktion, og der kan være fejl i udskrifts-data. [Januar 2016]

Bedre betaling for mølle-stop end for selv at producere strøm
Mens vindmøller på rene markedsvilkår herhjemme afregnes med ned til 10-12 øre/kWh, kan danske mølleejere, hvis de standser møllerne og lader tyske vindmøller overtage produktionen, i nogle tilfælde få mere end det dobbelte for den strøm, de kunne have produceret. Det er den groteske situation for mølleejere, som vil lade deres møller indgå i den specialregulering, som det tyske netansvarlige selskab Tennet i stigende omfang køber sig til Danmark.
Tyske vindmøller er garanteret en fast afregningspris, og ejerne har ingen motivation i at nedsætte produktionen, når markedsprisen på elektricitet falder. Og tysk lovgivning bestemmer i øvrigt, at man skal søge udenlandske reguleringer før evt. standsninger af tyske vindmøller. Da de tyske planer om at udbygge nettet fra Nord- til Sydtyskland med det såkaldte Südlink er stødt på nye forsinkelser, senest i form af protester mod luftledninger, har også denne løsning lange udsigter.
Derfor har Tennet, efter at tyske kraftværker først er standset, oftere og oftere været tvunget til at kontakte det danske systemansvarlige selskab, Energinet.dk, for at købe plads på det danske elnet, enten ved at sende tysk vindmølle-strøm til danske fjernvarmeværkers elpatroner eller ved at ”overtage” danske vindmøllers produktion, mens de er standset. I begge tilfælde mod betaling til de danske ejere.
Det har i nogle tilfælde kunnet give danske mølleejere mere end det dobbelte af markedsprisen på el i afregning for deres egen manglende produktion. Udfordringen er, at mølleejerne ikke på forhånd ved, men selv skal vurdere, hvad Tennet vil betale for ydelsen. [Januar 2016]

Få lavere forsikringspræmie når afregningsprisen falder
I en tid med faldende afregningspriser, som tilmed, hvis man skal dømme efter priser på langtidsaftaler, kan risikere at fortsætte i både fem og ti år, ser mølleejere sig ofte om efter besparelser. Der er præmien på forsikringen af møllen for de fleste en måske overset mulighed, påpeger økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen. Han vil nødig sætte tal på men har set store besparelser på forsikringspræmien i genforhandlede aftaler, netop med henvisning til den lave afregningspris for strømmen fra vindmøllen eller vindmøllerne.
”Rigtig mange mølleejere betaler for en driftstabserstatning, der er beregnet ud fra en forventet afregningspris på 40-50 øre/kWh for den producerede strøm. I dag er prisen som bekendt mindre end det halve. Så ejere af møller på over 20 år, som kun modtager den rene elpris, bør have driftstabsdækningen tilpasset en afregningspris på højst 20 øre/kWh, mens ejere af møller på under 20 år, der stadig får tiøren oveni elprisen, bør have deres driftstabsdækning justeret til højst 30 øre/kWh, ” siger Jørn Larsen.
Han tilføjer, at hvis mølleejere har haft deres møller forsikret fra opstillingstidspunktet, er forsikringssummen i årenes løb blevet pristalsreguleret. Og da præmien beregnes ud fra den fastsatte erstatningssum, kan man også se på det forhold.
Endelig mener DV’s økonomirådgiver, at man i dag, hvor en mølle som regel kun står stille en god uges tid ved uheld eller driftsstop, kan få sit forsikrede driftstab reduceret fra de normale seks måneders dækning til tre måneder eller kortere tid.
Hos Codan, som har flest danske vindmøller forsikret, stemmer forslaget om at få sin forsikring tilpasset dagens afregningspriser fint overens med Codans egne forslag til mølleejerne. Ifølge Jan Petersen, Senior Underwriter, udsender Codan i løbet af 2016 nye policer til samtlige mølleejere, der er forsikret i Codan: ”Her tydeliggør vi på policens forside, hvilke forudsætninger forsikringsaftalen er baseret på. Og at man bør reagere, hvis forudsætningerne er nogle andre end policens,” siger Jan Petersen. [Januar 2016]

 

 
 
 
 

Vi har 31 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi