Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
 
Naturlig Energi
Naturlig Energi
Naturlig Energi
Naturlig Energi som PDF

September 2014

Efterårets udfordringer … 5
Danmarks Vindmølleforening er klar til efterårets informationsmøder og politiske indsats. Et hovedtema på alle medlemsmøder og for foreningens politiske arbejde her i efteråret bliver vindkraftens værdi og vindmøllernes økonomi. Afregningsprisen er for tiden på et historisk lavt niveau. Og det er en udbredt misforståelse at det kan politikerne ikke gøre noget ved - det skyldes ”markedet”. Der findes ikke engang i teorien et frit marked. Det eksisterer kun i det politiske floskelsprog. Elmarkedet fungerer som alle andre markeder under politisk besluttede rammer for både international handel med el og fornuftig anvendelse af vindmøllestrøm i Danmark. Regeringen og Folketingets partier har ansvaret.

Aktuelle nyheder … 6-11
Siemens Wind Power og Vestas ligger nu side om side. Nordjysk skifergas kan i givet fald påvirke ikke blot miljøet, men også ramme udbygning med vedvarende energi. Vindmøller i Tyskland, også danskejede, omfattes af nye afregningsregler, som beskrives af Christian Sagawe og Axel Röpke.

Den grønne udfordring … 14-16
Ikke kun mølleejere mærker udfordringerne, når mere vedvarende energi kommer ind i elsystemet. Kraftværker er udfordret, og flere lukker. Den grønne omstilling er godt på vej, men vi skal tænke nyt, så det også fremover er en fornuftig forretning at lave strøm – både når det blæser og er vindstille, skriver markedsdirektør for el i Energinet.dk, Søren Dupont Kristensen.

Historiens vingesus … 22-27
Først i 1990’erne rejste en række af de danske ”sengeliggende og stærkt blødende” vindkraftvirksomheder sig med ny kapital og ny ledelse i ryggen. Og nye virksomheder kom til. Ib Konrad Jensen skildrer den nye verdensstjerne, LM Glasfiber, og firmaets vej fra tæt på konkurs til en indtjening, som fik ejeren, Flemming Skouboe, til at køre i sin kones gamle bil ud til kunderne for at skjule, hvor meget virksomheden tjente.

Vindproduceret el for juli … 28-29
Vindens energiindhold blev i juli kun 53%, og året som helhed er nu nede på 101%. Landets 5.190 møller har de sidste 12 måneder dækket 38,8% af det danske elforbrug, sparet afbrænding af 4,2 mill. tons kul og hindret udledning af 9,6 mill. tons CO2.

Forsiden
Forsidens solnedgang er indfanget af Jan Langelund ved Eurowinds vindmølleparker Rossau og Krevese øst for Osterburg i det tidligere Østtyskland.

 
 
 
 

Vi har 14 gæster online

 
 
 
Naturlig Energi
Havvej 32
8420 Knebel
redaktion@naturlig-energi.dk
 
NATURLIG ENERGI på tryk er ophørt, men fås digitalt som medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
– kontakt naturlig-energi@dkvind.dk

Løbende Vindkraftnyheder pr. e-mail fås for 200,- kr. plus moms årligt
bestilles her
eller på
redaktion@naturlig-energi.dk
 
 
 
 
 
Naturlig Energi