Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
Sidste Nyt
 
Naturlig Energi
Naturlig Energi

Herunder bringes et uddrag af de seneste nyheder
– de fulde artikler kan læses i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail
Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

Se seneste nyheder fra: 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2017

Stop for flytning af møller til “egen installation”
Det er ikke længere muligt for eksisterende vindmøller at blive overført til ”egen installation”. Selvforsyning med strøm direkte fra egen mølle indledte for 40 år siden den moderne vindkraftudbygning i Danmark. Nu tillader reglerne kun direkte selvforsyning fra nye møller, dvs. vore dages husstandsmøller og nye, større møller under forudsætning af, at mølleejeren i begge tilfælde søger om nettoafregning, før der indgås bindende aftale om køb af en ny mølle.
Reglerne er blevet ændret i 2016, oplyser økonomirådgiver i Danmarks Vindmølleforening, Jørn Larsen, og de seneste år er det kun lykkedes nogle ejere af eksisterende, større møller at få lov til at sælge al strøm fra en vindmølle og købe el svarende til egetforbruget tilbage fra nettet. Dermed sparer mølleejeren via netto-afregningen PSO-afgiften og forskellen mellem salgs- og købsprisen på elektriciteten.
Oprindeligt var det muligt at bruge egen møllestrøm først og kun sælge overskudsproduktionen. Jørn Larsen vurderer, at der i dag kun er et par håndfulde ejere tilbage, som kører med større møller ”i egen installation” på den måde. De fleste andre skiftede i 1980’erne, da afregningsprisen blev lavere for mølleejere, som ikke solgte al møllens strøm og købte el til forbrug som almindelige forbrugere.
De nye og strammere regler blev gennemgået af juristerne Janne Søndergaard Thomsen og Sabrina Sindahl, begge fra Energinet.dk, på Danmarks Vindmølleforenings temadag i september, hvor imidlertid kun husstandsmøller blev nævnt, ikke eksisterende, større møller.
På Naturlig Energis efterfølgende anmodning om en præcisering oplyser Janne Søndergaard Thomsen: “Ifølge bekendtgørelse nr. 999 af 29. juni 2016 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet (nettoafregningsbekendtgørelsen) gælder det, at egenproducenter af elektricitet fra vindmøller skal søge om tilsagn til nettoafregning forud for et projekts påbegyndelse, hvis de ønsker nettoafregning jf. § 3 for vindmøller på over 25 kW og § 4 for vindmøller på 25 kW eller derunder. Definitionen på "projektets påbegyndelse" er reguleret i bekendtgørelse nr. 1288 af 27. oktober 2016 af lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), § 5, stk. 1, nr. 6.
Definitionen er som følger: "enten påbegyndelse af arbejdet på investeringsprojektet eller det første bindende tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel, alt efter hvad der indtræder først." En investering vil være irreversibel såfremt aftaleparterne kun kan komme ud af kontrakten ved at hæve den ud fra de køberetlige misligholdelsesbeføjelser. Således anses projektet for påbegyndt, hvis anlægget er fysisk etableret. Derimod vil et projekt ikke anses for være påbegyndt, hvis der er indgået en aftale om køb af mølle, som er betinget af opnåelse af tilsagn.” [November 2017]

Klimatopmødet CO23 - en succes fordi det ikke endte som fiasko
FN’s klimatopmøde, COP23, i Bonn blev en succes, forstået på den måde, at det ikke endte i den opløsning, som nogle havde frygtet, nemlig hvis USA med sin bebudede udtræden af Paris-klimaaftalen og krav om genforhandling havde fået følgeskab af Japan, Australien og andre lande, der traditionelt har været nært knyttet til USA.
Det skete ikke. I stedet tiltrådte under topmødet den sidste håndfuld lande Paris-aftalen, så USA herefter er det eneste land i verden, der tager afstand fra en maksimal temperaturstigning på 2 eller helst kun 1,5 grader i forhold til før-industrielt niveau.
Det officielle USA’s traditionelt ledende rolle blev overdøvet af en anden amerikanske delegation, den såkaldte ”We are still in”-bevægelse, som nu tæller 20 amerikanske stater, 50 storbyer og 60 af USA’s største virksomheder. De fortsætter, hvor det officielle USA slipper. Gruppen ville, påpegedes det, være verdens tredje største økonomi, hvis den var et land. Den var uofficiel, men så stor, at New Yorks tidligere borgmester Michael Bloomberg foreslog, at den overtog det officielle USA’s plads ved forhandlingsbordet.
Godt 20 lande dannede på initiativ af Storbritannien og Canada en ny gruppe lande, der bebudede nationale stop for kulfyring senest i 2030. Blandt disse lande var Danmark, hvor regeringen for nylig gen-lancerede kulstop i 2030, efter at kraftværkerne selv havde oplyst, at kulfyring vil være slut længe før 2030. Gruppen af kulstop-lande talte ikke værtsnationen Tyskland, som i dag henter 40% af sin elektricitet fra kul, herunder forurenende og ineffektive brunkul. Og ej eller Polen, som har blokeret for ethvert tilløb til kulforbud eller mærkbare priser på CO2-kvoter i hele EU. Kulstop-gruppen håber at være nået op på 50 lande i løbet af det næste år.
USA vil næppe være blandt dem. På COP23 vakte USA opsigt med en kampagne for ”renere” fossile brændsler, herunder kul. Det blev opfattet opfattet som en provokation af forsamlingen. Michael Bloomberg mente, at promoveringen af kul på et klimatopmøde svarede til at promovere tobak på en kræftkonference. Holly Krutka, der talte på vegne af USA største kulmineselskab, Peabody Energy, sagde, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt kul fortsat skal bruges, men hvordan. Hun tilføjede, at opsamling og lagring af CO2, den såkaldte Carbon Capture and Storage-teknolgi, som man arbejder med på kulkraftværker, er nødvendig for at nå klimamålene.
Det sidste mener også FN’ klimapanel (IPCC), som har beregnet, at det bliver nærmest umuligt at holde sig indenfor det maksimalt 2 graders klimamål uden CCS-teknologien. FN’s klimapanel har 101 af sine 116 klimamodeller beregnet, at ”negativ emission” må benyttes, hvis 2 graders-grænsen skal overholdes., Hvis 1,5 grader-grænsen skal overholdes, er CCS nødvendigt i samtlige 116 klimamodeller.
Sverige har som det første land i verden i sommer besluttet, at man i 2045 ikke længere vil have netto-emission af drivhusgasser. Og da et vist mål af CO2-udedning må forventes fortsat at finde sted, f. eks. fra trafik til lands og i luften, indebærer det, at en del CO2 skal indfanges og lagres.
COP23 kom ikke nærmere den praktiske realisering af beslutninger på tidligere topmøder, herunder udbetaling af de 100 mia. dollar årligt til de klimamæssigt mest sårbare lande, som var det mest synlige resultat af 2009-topmødet i København i 2009. Disse og andre opgaver blev udsat til COP24, som holdes i december 2018 i Katowice, Polen. [November 2017]

Styring af vindmøller skærmede alle møller mod negativt prischok
Danske vindmølleejere slap med skrækken i den sidste weekend i oktober, hvor stormen Ingolf fik vindmøllerne til at producere maksimalt, og hvor elprisen blev negativ i over halvdelen af tiden. At det ikke gik galt kunne de takke standsede og de nyere regulerbare vindmøller for. De skærmede ikke kun sig selv, men alle mølleejere mod et prisfald, som i værste fald kunne være blevet meget dyrt for mølleejerne.
Direktør i mølleejernes energiselskab, Vindenergi Danmark, Niels Dupont, oplyser, at de negative priser 28. og 29. oktober ramte en ’bund’ ved minus 10 øre/kWh, hvor mølleejere, som modtager 10 øres pristillæg så at sige producerer uden at få noget for strømmen, fordi den negative pris på 10 øre går lige op med pristillægget. Når prisen kommer derunder kan de fleste se fornuften i at standse møllerne. Det skete dog kun få timer i den nævnte weekend, hvor de standsede møller til gengæld var med til at bremse yderligere prisfald.
I weekendens 48 timer 28.-29. oktober var elprisen over 10 øre/kWh i syv timer, resten af tiden lå den derunder, oplyser Niels Dupont og tilføjer: ” Der var 21 timer, hvor elprisen var 0 eller derunder, heraf var kun tre timer under -15 øre/kWh. I rigtigt mange timer lå prisen omkring -10 øre/kWh. Så noget kunne tyde på, at mange producenter har marginale produktionsomkostninger heromkring og ikke ønsker at producere, når prisen kommer herunder. For de vindmøller, der ikke kan reguleres, betyder denne adfærd, at de undgår meget negative priser med økonomisk tab til følge. Stormen er således et eksempel på, at det er meget værdifuldt for alle vindmøller, at nogle vindmøller er regulerbare.”
For møller over 20 år, som er ude af alle pristillæg, er det allerede, når prisen rammer nul, at det ikke længere kan betale sig at lade møllen producere. Det samme gælder f. eks. den store havmøllepark ved Anholt, som får pristillæg fra el-spotprisen op til den tildelte afregningspris på godt en krone pr. kWh. Men pristillægget bortfalder, når spotprisen er negativ. Derfor standses Anholt-møllerne i den situation, oplyser Niels Dupont.
Trods den øgede vindkraftandel er negative elpriser ifølge Niels Dupont ikke et stigende problem: “Bedre markedsadfærd, også blandt vindmølleejere, og bedre eksportmuligheder må være forklaringen. Men det kunne være rart med et fleksibelt forbrug, der allerede ved +10 øre/kWh begyndte at købe strøm i større stil, så vi helt undgik, at prisen blev negativ, for det er jo et sygdomstegn på et forældet afgiftssystem med negative priser og standsede vindmøller”, tilføjer han.
På spørgsmålet om, hvor afregningsprisen ville have været uden styring ved hjælp af vindmøllerne selv, svarer Niels Dupont: “Hvis der ikke have været regulerbare vindmøller, ville prisen i weekenden have ligget lavere, altså et sted mellem -15 øre/kWh og - 4000 øre/kWh, som er minimumsprisen. Jeg har ikke et godt gæt, men worst case scenario ville have været 20 timer på minimumsprisen…” [November 2017]

Sikkerhedskrav standser salg både af vindmøller og møller i drift
Ti vindmølleproducenter og flere vindmøller i drift har fået produktions-forbud af det svenske arbejdstilsyn. Årsagen er miljø- eller sikkerhedsmæssige fejl og mangler, som specielt omkring mølleejerens ansvar også kan ramme danske mølleejere.
Den svenske undersøgelse offentliggøres i den svenske vindkraftforenings medlemsblad, Svensk Vindkraft. Den omfatter tyve op til fire år gamle møllefabrikater i størrelser fra 900 kW til 3 MW. Det er første gang i Europa, at en så omfattende sikkerhedsundersøgelse er gennemført omkring både produktion af vindmøller og møller i drift.
Resultatet er ifølge projektleder for Arbetsmiljöverkets undersøgelse, Eva Bergmark, at 10 af de 12 fabrikater af vindmølletyper, som blev gennemgået i perioden 2015-16, var født med fejl, som var så alvorlige, at tilsynsmyndighederne forlangte dem udbedret af producenten, før møllen igen måtte sælges i Sverige. De to sidste fabrikater var ved offentliggørelsen endnu ikke undersøgt færdigt, men Eva Bergmark mente, at de kunne risikere samme besked. Fejlene ved produktion af vindmøllerne var f. eks. defekte røgalarmer, uafskærmede bevægelige dele på 9 af 12 fabrikker og for dårligt afmærkede flugtveje.
Hvad angik møller i drift er ansvaret - som i Danmark - mølleejerens, hvis sikkerheden ikke er i orden. Også nogle svenske mølleejere fik besked på at standse driften, fordi det ikke var tilfældet. Fejlene på møller i drift koncentrerede sig om risiko for klemskader, uafskærmede bevægelige dele, evakueringsluger, der ikke eller kun med besvær kunne åbnes, og manglende nedfiringsudstyr - så flugtmuligheden ikke kun er en luge, der kan åbnes 100 meter oppe i luften, som det udtrykkes - og manglende evakueringsplan i møllen.
Det svenske arbejdstilsyn har mødt samme problem, som man kender fra Danmark, i form af mølleejeres måske fejlagtige opfattelse af, hvem der har det sikkerhedsmæssige ansvar for arbejde på en mølle i drift. Ansvaret lander ofte mellem to stole. Der arbejdes som regel kun i møllen få dage om året. Og mølleejeren kan have den opfattelse, at det i så fald må være servicefirmaet eller fabrikantens ansvar, at folk fra firmaet overholder reglerne. Det er det ikke, hverken i Sverige eller Danmark, understreger teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening Strange Skriver i en kommentar til den svenske undersøgelse.
Han peger på, at det er mølleejerens ansvar, at arbejdet i en mølle i drift foregår efter reglerne. Men det er på den anden side mølleproducentens ansvar, at møllen leveres med det lovmæssige sikkerhedsudstyr.
“Og det er mit indtryk, at disse forhold er lidt bedre i Danmark, hvor vi jo kun har fabrikanterne Vestas og Siemens. Især når det gælder den gruppe møller, man har undersøgt i Sverige, dvs. møller på op til fire år, er det mit indtryk, at de danske møller sikkerhedsmæssigt er i den gode ende,” siger Strange Skriver. [November 2017]

Nye husstandsmølleejere på herrens mark - og dog
”Vi bor tæt på Blåvand, hvor der er masser af vind. Og med to lejere ud over vores egen familie har vi et stort strømforbrug på ejendommen. Derfor overvejer vi at anskaffe os en husstandsmølle. Men vi ved meget lidt om, hvad der er godt, skidt og ikke mindst billigt. Kan det f. eks. betale sig at købe en brugt mølle, eller er det ikke noget man gør? Har folk nogle gode tips?”
Efterlysninger som ovenstående er ikke ualmindelige på en facebook-gruppe for husstandsmøller. Ligeså normalt er det generelle ukendskab, som de fleste kæmper eller har kæmpet med, når de for første gang er begyndt at interessere sig for at bruge vindkraft i det praktiske liv.
Og svar om end af vekslende kvalitet kan man også få på internettet: Fra fabrikanter eller forhandlere, som gerne vil fortælle om deres møllers fortræffelighed, eller fra mølleejere, som enten har dårlige eller gode erfaringer med bestemte vindmøller. Begejstringen over at få egen mølle kan ofte farve mølleejerens syn på fabrikanten, i hvert fald i begyndelsen, men i nogle tilfælde blive afløst af realiteter, f. eks. når mølleejeren på nettet konstaterer, at fabrikantens service ”stinker”.
Så det mest brugbare råd, som da også nævnes i den sammenhæng, er måske, at man kontakter Danmarks Vindmølleforening -” de har i hvert fald en holdning til, hvilke møller man bør holde sig fra”, som det udtrykkes.
Det er ikke helt korrekt, siger teknisk konsulent i vindmølleforeningen, Strange Skriver. Men DV kan give interesserede hjælp på vejen i form af nogle tommelfingerregler. Den vigtigste er, at man aldrig bør købe en husstandsmølle, som ikke bærer et dansk typecertifikat. Det er betingelsen for, at den må opstilles i Danmark. Certifikatet kræves dog ikke for helt små møller med under 5 kvadratmeter vingefang. De mest pålidelige af dem anmeldes til gengæld af fabrikanten eller forhandleren til Godkendelsessekretariatet for Vindmøller (www.vindmoellegodkendelse.dk), så hvis man overvejer en af disse møller, som sjældent har en effekt på over 1 kW, kan man kigge efter, om møllen er anmeldt.
Derudover bør man ifølge Strange Skriver være opmærksom på, at den såkaldte nettoafregning, som giver ret til at bruge egen strøm fra møllen, kun gælder fabriksnye møller (se Naturlig Energi september/oktober 2017).
På internettet ses også annoncer for husstandsmøller eller dele til husstandsmøller til salg. Her påpeger Strange Skriver, at opstilling af en brugt mølle kræver en såkaldt paragraf 8-godkendelse, som er en flyttegodkendelse, fordi møllen skal opfylde bestemte tekniske krav for at måtte kobles til elnettet. [Oktober 2017]

IEA: ”Danmark verdens førende med 70% VE om fem år”
Danmark vil om fem år være verdens førende nation, når det gælder om at dække sit energiforbrug med vedvarende energi. I 2022 vil Danmarks dækningsgrad nå op på 70%. Det er mere end dobbelt så meget som Irlands forventede 35% og de 25% af elforbruget, som forudses VE-dækket i Spanien, Tyskland og Storbritannien.
Det fremgår af en ny rapport fra Det Internationale Energiagentur, ”Renewables 2017: A new era for solar power”. IEA bygger sin globale prognose på udviklingen i 2016: To tredjedele af al ny el-kapacitet blev installeret i form af vedvarende energi, som nu er verdens hurtigst voksende energikilde. Sidste år blev installeret mere VE end ny kulkraft, og de næste fem år ventes VE-kapaciteten at vokse til mere end halvdelen af verdens installerede kulkraft. Den tog det 80 år at installere, bemærker IEA.
Det er stærkt faldende priser på især solceller, som sidste år fik ny solcelle-kapacitet til at øges med 50% globalt. Hertil kom rekordlave tilbudspriser helt ned til 3 cents/kWh ved auktioner på sol- og vindproduceret elektricitet. Det var vel at mærke priser, som blev budt ind i en række lande, hvor man kunne konstatere, at VE ville være billigere at installere end nye naturgas- eller kulkraftværker.
IEA betragter 2016-tallene som dokumentation for en udvikling, som vil få installeret sol- og vind-kapacitet til at vokse med 43% før 2022. Alene i 2017 venter IEA 12% mere ny VE-kapacitet, end der blev installeret i 2016.
Solcellers udbredelse globalt vil de næste fem år vokse mere end både vand- og vindkraft. Det sker takket være fortsat prisreduktion og dynamiske politiske beslutninger, især i Kina, forudser IEA, der konstaterer, at Kina vil være verdens ubestridte leder på VE-området. Landet har nu 60% af verdens solcelle-produktion og ventes selv at installere halvdelen af produktionen.
Trods den bebudede præsidentielle energipolitik venter IEA, at USA stadig vil være verdens næststørste VE-marked takket være allerede gældende skatteordninger og delstaters energipolitik.
Indien bliver verdens tredjestørste VE-marked - for første gang større end EU - og vil sammen med Kina og USA sikre 66% af VE-udbygningen.
I EU forudset IEA 40% lavere VE-udbygning end den sidste fem års periode. Årsagen er svagere el-efterspørgsel, overkapacitet og den politiske usikkerhed, som vurderes som høj, især efter 2020.
Energi-agenturet venter, at vedvarende energi vil udgøre 80% af al ny el-kapacitet de næste fem år. I Danmark venter IEA, at VE-dækningen af elforbruget vil blive øget fra over ca. 45% med yderligere 25%, heraf næsten det hele fra nye vindmøller.
IEA understreger endelig, at den store udbygning med vedvarende energi gør det mere nødvendigt end nogensinde politisk at stimulere integration, udveksling, lagring og udnyttelse af VE-strømmen. I modsat fald risikerer man at vedvarende energi mister sin værdi, fordi den presser elpriserne i bund, netop når VE-produktionen er størst, advarer IEA. [Oktober 2017]

Når fabrikanten reducerer møllens produktion uden at ejeren ved det
Producerer møllen det, den skal? Hvordan finder man ud af det? Det var de to spørgsmål, som Per Nielsen, EMD International, stillede og selv svarede på under Danmarks Vindmølleforenings erfadag på Vingstedcentret. Per Nielsen står bag de månedlige indeks over vindens energi og danske vindmøllers produktion, som hviler på møllernes produktion, som de indberettes af elselskaberne til Energinet.dk.
Han beroligede de ca. 70 tilhørere med, at man ikke bør bekymre sig over dårlige vindår, fordi det erfaringen viser, at de opvejes af gode vindår med tiden. Set over de sidste ti år har vindens energiindhold faktisk været netop 100% og er for opadgående, tilføjede Per Nielsen, som dog ikke turde love, at det blev ved. Når de seneste dårlige vindår er faldet i øjnene skyldes det bl. a., at der var usædvanlig megen vind i perioden 1985-95, som til gengæld har været årsag til fejlslutninger i bearbejdningen af statistikken.
Et særligt problem har vist sig at være, at store vindmøller ikke altid producerer det, de kan. Per Nielsen nævnte eksempler fra Tyskland på, at vindmøllefabrikanter over møllens fjernovervågning ser, at en eller flere møller belastes for hårdt, og derfor - uden at fortælle det til møllernes ejere - ved hjælp af møllernes software sætter møllerne i ”load mode”, hvor produktionen begrænses, men hvor lasterne på møllen samtidig bliver mindre og møllens levetid forlænges.
Fra Danmark nævnte han et eksempel på, at tre dages produktion og 100.000 kWh var blevet ”glemt” af elselskabet. I et andet tilfælde blev en mølle afregnet 13% for lidt i tre-fire år.
Den slags kan bl. a. afsløres af statistikken. Og hvis en mølle er solgt på en pris, der er knyttet til en bestemt produktion, kan der være mange penge at spare ved at holde øje med, om den reelle produktion følger den beregnede.
I fremtiden venter Per Nielsen, at man via et program vil være i stand til at se, både hvad en mølle producerer, hvad den skulle have produceret, og måske sammenholde det med elprisen på spotmarkedet. [September 2017]

Om afregningspriser, vingeslid og det nye 20 års eftersyn
Skal man som mølleejer vælge spotpris- eller fastprisafregning? Hvad gør man ved slid på vingeforkanter? Hvad koster det såkaldte 20 års-eftersyn, som er lovpligtigt ved udløb af møllens design-levetid?
Det var nogle af de emner, der blev taget op i fabrikantgrupperne på Danmarks Vindmølleforenings årlige erfadag. Alle DV-medlemmer med vindmøller er automatisk også medlemmer af en fabrikatgruppe, hvor ejerne af hver mølletype hver år mødes for at udveksle erfaringer, gode råd og advarsler.
De omkring 70 mølleejere, som deltog i år, drøftede i grupperne med udgangspunkt i den netop offentliggjorte forbrugerundersøgelse bl. a., hvilke servicefirmaer man havde gode og mindre gode erfaringer med. Herunder blev diskuteret, om mølleejere i en økonomisk presset tid kunne spare penge ved at skifte servicefirma, og erfaringer udvekslet.
I økonomi-diskussionen indgik også det lovpligtige sikkerhedseftersyn, som møller skal gennemgå, når deres design-levetid udløber, som regel efter 20 års drift.. Dog er Vestas på vej med et DNV-godkendt program for gen-beregning af deres møllers levetid, som kan udsætte det lovpligtige 20 års-eftersyn, hvis møllen får en ny design-levetid på f. eks. 25 eller 30 år. [September 2017]

Et er ord - noget andet handling
Den danske klima-, forsynings- og energiminister Lars Chr. Lilleholt har i den forløbne sommer måttet forsvare regeringens nye Nordsø-strategi for at modarbejde den officielle klimaindsats og den politiske vedtagne omstilling til vedvarende energi. I flere aviser har ministeren anført, at der de næste mange år stadig vil være brug for olie og gas, og hvis Danmark ikke selv producerer det, skal det importeres.
Derfor er der, som ministeren formulerede det i en kommentar i Berlingske, ”ud fra et klimapolitisk synspunkt ikke noget vundet ved ikke at udnytte potentialet i den danske del af Nordsøen”. Regeringen har i sin strategi konstateret, at kun halvdelen af reserverne i Nordsøen er hentet op indtil nu, men de har bidraget med 415 mia. kr. til statskassen. Så statens indtægter fra resten af ”det sorte guld kan fremme det grønne samfund”, påpeger ministeren.
Den danske regering er ikke alene om i ord at gå ind for grøn omstilling og i praktisk politik at satse massivt på fossile brændsler.
Mest opsigtsvækkende er den canadiske regering. Canada var blandt initiativtagerne på FN’s Paris-konference til det ekstra forslag om - udover det officielle 2 graders maksimums-mål - at forlange højst 1,5 graders stigning i den globale temperatur.
Senest er i sommer Canadas premierminister Justin Trudeau ifølge The Guardian mødt med stående klapsalver på en olieindustri-konference i Texas, da han erklærede, at ”ikke et land i verden, som opdager 173 milliarder tønder olie i sin jord, bare vil lade den blive der”.
Det er den voldsomt miljøbelastende tjæresand-produktion i Alberta, som han henviste til. Den vil, hvis hele potentialet udnyttes, alene levere 30% af den CO2-udledning, som vil overskride 1,5 graders temperartur-grænsen.
Også den australske energipolitik har vakt opsigt. Premierminister Malcolm Turnbull udtalte ved underskriften på Parisaftalen, at den var ”et skelsættende vendepunkt, der har mobiliseret det internationale samfund til global handling.”
I det virkelige liv arbejder Australien for øjeblikket mod åbningen af verdens største kulmine.
Set i det lys er der trods alt mere overensstemmelse mellem ord og handling i USA, hvor indenrigsminister Ryan Zinke er i færd med at rulle kul-restriktionerne fra præsident Obamas tid tilbage, sådan som præsiden Donald Trump havde stillet i udsigt, før han blev valgt. New York Times rapporterer, at forbuddet mod nye aftaler om udlejning af offentligt ejet jord til kulminedrift således er blevet ophævet, og at produktionen af kul fra føderalt ejet jord efter at være faldet i to kvartaler nu atter stiger. [August 2017]

Ingen retssager efter ”Vind-eventyrets bagside”
Ingen ansatte hos Siemens Wind Power eller Vestas har ønsket at følge de tre medarbejdere hos Siemens, som af retten i Aalborg blev tilkendt 900.00 kr. for at have arbejdet under utilstrækkelige sikkerhedsforhold med vingeproduktion. Det undrer fagforbundet 3F, som efter dommen i Aalborg bebudede at flere retssager kunne være på vej og sidste år opfordrede ansatte i vindmølleindustrien, som mente at været blevet skadet, til at kontakte fagforbundet.
Til Børsen siger lederen af 3F’s juridiske afdeling, Jena Juul Holm, at ”der er åbenbart ikke er andre, der mener, at de har så alvorlige gener, at de har henvendt sig til os. Vi kommunikerede ellers voldsomt om, at vores medlemmer skulle henvende sig til os.” Jena Juul Holm tilføjer, at det ellers ”så dramatisk ud med så mange sager. Men set i bagklogskabens klare lys ser det ud til, at hele sagskomplekset var noget mindre end vi frygtede.”
Siemens Wind Power og Vestas bekræfter begge, at virksomhederne ikke har modtaget flere sagsanlæg efter kampagnen, som i foråret 2016 blev kørt af Danmarks Radio, og hvor ansatte i vindmølleindustrien, der selv mente at være blevet syge af arbejdet, blev opfordret til at henvende sig til Danmarks Radio. [August 2017]

Høje elpriser og havmøller til landmølle-priser om syv år?
Forventning om stigende afregningspriser for vindproduceret el om få år og mere effektive havmøller til samme priser som nye vindmøller på land.
Det er den korte forklaring, hvis man undrer sig over, hvordan f. eks. Dong kan tilbyde at rejse havbaserede møller til søs helt uden støtte til strømprisen, som det er sket i Tyskland? Eller hvorfor nye vindmøller på land i så fald behøver støtte, når de ellers er kendt for at være billigere end havmøllerne?
Direktør Niels Dupont, Vindenergi Danmark, sagde først i august, at han egentlig også forudså, at der kunne komme 0-bud for landvindmøller under kommende budrunder i Tyskland.
”Havmøller er dyrere at stille op, men producerer til gengæld mere end møller på land. Sammen med større møller - jeg tror, at Dong forventer 10 MW-møller til havs - som er sværere at rejse på land, gør det en forskel i fremtiden. Desuden er elprisen i Tyskland, som produktionen fra de planlagte havmøller i givet fald skal afregnes efter, højere end i Danmark. Endelig har Dong en ”kattelem” i form af muligheden for mod en bod ikke at føre projektet ud i livet, hvis det til sin tid viser sig, at el- og dermed afregningsprisen er for lav,” siger Niels Dupont.
Han tilføjer, at de større havmøller med højere produktion kan rumme en teknologisk fordel, som ikke kan udnyttes på land, og som kan føre til, at havmøller i længden måske ikke vil være dyrere end møller på land.
Grundlæggende handler både nye havmøller og møller på land også om forventningerne til fremtidens elpris, som projektudviklere har som forudsætning for deres bud.
Niels Duponts forventninger til prisudviklingen for ny tysk landvind først i august viste sig midt i måneden foreløbig ikke helt at holde helt, men tendensen er tydelig: I Tysklands anden budrunde for nye vindmøller på land i år faldt budpriserne i forhold til forårets første budrunde fra intervallet 31,2-43 øre/kWh i første runde og ned til 26-31,9 øre/kWh i anden runde, hvor de såkaldte Bürgerpark-projekter vandt 96% af de udbudte godt 1.000 MW.
Selvom ingen i den forløbne sommer altså tilbød opstilling af nye vindmøller på land helt uden støtte, skal der ikke meget til, før de tyske bud rammer engros strømprisen, som lå omkring 25 øre/kWh i Tyskland i foråret. [August 2017]

Når 46 grader bliver hverdag …
Mens kun få i dag rammes direkte af ekstremt vejr, vil op til 152.000 mennesker risikere at miste livet og omkring 350 millioner europæere direkte mærke klimaændringerne på egen krop hvert år i perioden 2071-2100.
Den ildevarslende udmelding kom fra en række forskere, mens temperaturen i Sydeuropa steg til 46 grader og samme dag som præsident Donald Trump sendte FN det første officielle skriftlige varsel om USA’s udtræden af den globale klimaaftale i Paris.
Aftalens mål er at holde temperaturstigningen på under 2 grader og helst ikke mere end 1,5 grader højere end niveauet i 1990. Men som udviklingen tegner sig for øjeblikket vil den globale temperatur stige med 3 grader, advarer forskerne i tidsskriftet The Lancet Planetary Health. De har med EU-støtte undersøgt befolkningens sårbarhed som følge af klimaændringer i EU-landene samt Norge og Island. Forskerne har sammenlignet de faktiske klima-betingede begivenheder i perioden 1981-2010 med udsigterne, som de tegner sig i Europa de sidste 30 år af vort århundrede, hvis temperaturstigningen får lov at fortsætte. [August 2017]

Ikke alle former for VE er lige gode
Politikerne bør være opmærksomme på, at ikke alle former for vedvarende energi, også kaldet VE, er lige fornuftige samfundsmæssigt set. Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra Ea Energianalyse, ”VE mod 2030 og 2050”, som er udarbejdet for brancheorganisationen Vindmølleindustrien.
Den anbefaler, at ikke kun VE men brændselsfri energi bør prioriteres højst under den grønne omstilling, også set i lyset af den elektrificering, der vil finde stede i hele Europa. Her er den danske ambition om mindst 50% VE i 2050 ikke tilstrækkelig, fordi den hverken sikrer tilstrækkelig elektrificering eller udbygning med vind og sol i Danmark.
”Rapporten viser sort på hvidt, at 50% ikke er nok til at fastholde momentum i den grønne omstilling. Når Folketinget til efteråret skal starte forhandlingerne om en ny energiaftale som lægger linjen for udbygningen med vedvarende energi de næste mange år, bør Folketinget derfor have en debat om barren overhovedet er sat højt nok,” siger direktør Jan Hylleberg, Vindmølleindustrien.
Han tilføjer: ”Et øget måltal for vedvarende energi bør passe fint sammen med at de grønne teknologier som vind og sol falder i pris. Samtidig med at vi selvfølgelig skal have en både realistisk og ambitiøs sigtelinje i 2030, som også passer med 2050 målet. Det er ikke afgørende om VE-målet i et nyt energiforlig ender på 55, 57 eller 60% VE. Det afgørende er, at retningen og tempoet i de konkrete tiltag sikrer en fremsynet og ambitiøs omstilling. Derfor introducerer vi et nyt kompas for energipolitikken med forslaget om et mål for andelen af brændselsfri energi som supplement til VE-målet.” [August 2017]

Samfunds-gevinst ved ens afgifter og levetids-tislkud
Regeringens længe ventede afgifts-analyse, som skal være grundlag for ændringer i tilskud og afgifter på energi er nu offentliggjort og lige så klar i sine anbefalinger som Klima- og Energikommissionerne har været: Afgifterne skal ensartes, dvs. primært nedsættes for den elektricitet, som skal bære overgangen til det fossilfri samfund i 2050. Eller som det udtrykkes i “Delanalyse 4 Afgifts- og tilskudssystemets virkninger på grøn energi”, som afrunder regeringens kortlægning af afgifts-problematikken:
“Afgifterne bør således ensartes. Afgiftsspændet mellem fx på den ene side den meget høje afgift på almindeligt elforbrug og høje afgift på el til rumvarme og på den anden side erhvervenes meget lempede afgifter på energi til proces bør afskaffes.”
Og med tilføjelsen:
“Hvis der ønskes tilskud til VE (og ikke alene indirekte tilskud i form af afgifter på alle fossiler), bør der gives samme tilskud til alle VE-teknologier. Tilskuddet bør udformes som et fast pristillæg oven på markedsprisen pr. kWh , som gives i hele et anlægs levetid.”
Forfatterne til Delanalyse 4, som kommer fra regeringens tungeste økonomiske ministerier, har været stillet overfor denne opgave: ”Der gennemføres en analyse af, hvordan de gældende afgifter og tilskud sikrer rammevilkårene for en øget indpasning af grøn energi, herunder understøtter udbredelsen af intelligente elnet (Smart Grids), lagring af energi samt muligheden for brug af dynamiske elafgifter, PSO og tariffer. Endvidere belyses de samfundsøkonomiske omkostninger ved øget indpasning af vedvarende energi”.
Analytikerne påpeger ligesom forgængerne, at de nuværende afgifter og tilskud på energiområdet er meget forskellige og at “mulighederne for at mindske de nuværende omkostninger ved at nå klima- og miljømålene i høj grad beror på at mindske disse forskelle og dermed gøre såvel tilskud som afgifter mere ensartede. Det kan give betydelige samfundsøkonomiske gevinster i form af lavere omkostninger ved den grønne omstilling,” som det udtrykkes. [Juli 2017]

Fra atomkraft-fallitter til ellagring fra sol og vind
Elmarkedet ændrer sig nu så hurtigt, at det kan være svært at følge med. Senest har den nye franske regerings bebudet omlægning til vedvarende energi og nedlæggelse af op til 17 af landets 58 atomkraftværker. For den vedvarende energi, der skal erstatte de 25% af elforsyningen, som de 17 a-kraftværker hidtil har sikret, er der desuden perspektivrige nyheder for lagring af elektricitet, som det indtil nu har været svært og dyrt at opmagasinere, men hvor man måske kan ane en udvikling med prisfald på lagring svarende til solcellers.
Den dominerende franske a-kraftsektors indflydelse på elmarkedet også i nabolandene kan sammenlignes med de nordiske vandkraftværkers indflydelse på elmarkedet i Skandinavien.
En ny fransk a-kraftpolitik kan ses i lyset af, at det nyeste franske a-kraftprojekt, det britiske Hinkley Point, nu varsles yderligere 15 måneder forsinket - det skulle have været i drift i år, men ventes nu tidligst at levere strøm i 2025 - og leverandøren, det statslige franske EDF, har tilføjet en budgetoverskridelse på 19 mia. kr.
Også globalt øges problemerne for atomkraft. Betalingsstandsningen den 29. marts i Westinghouse har været branchens altoverskyggende nyhed og har kastet nye skygger ind over energikilden. Selskabet har haft nærmest ikon-status, siden det i 1886 blev stiftet af George Westinghouse, der har æren for, at vekselstrøm og ikke jævnstrøm blev standard i elforsyningen. Westinghouse sidder på hovedparten af verdensmarkedet for a-kraftteknologi, herunder reaktorer til USA’s a-kraftdrevne ubåde.
Westinghouse’s salg af atomkraft-teknologi nåede op på at udgøre 28% af omsætningen i Toshiba-koncernens over 500 selskaber, men gav et underskud, som en måned før betalingsstandsningen fik ledelsen til at nedskrive værdien af to a-kraftværker under bygning i USA med 6,9 mia. dollar. Årsagen blev angivet som ekstra omkostninger på grund af nye sikkerhedskrav fra myndighederne. Westinghouse og firmaets underleverandører på projekterne er uenige om, hvem der skal betale de ekstra udgifter, som eksperter venter vil fordoble det oprindelige estimat over byggeudgifterne, hvis værkerne ender med at blive bygget færdig.
De to værker er ligesom to tredjedele af samtlige 55 andre a-kraftbyggerier verden over ifølge Global Nuclear Power Database bagud i forhold til tidsplanen. Det koster i tid og penge og viser sig i form af forsinkelser og budgetoverskridelser. Men måske mere afgørende: Det gør a-kraftproduceret elektricitet til den dyreste form for strømproduktion på markedet.
Udviklingen kan måske blive forceret af, hvad man kunne kalde den modsatte side af energimarkedet, hvor ny lagrings-teknologi i form af meget store batterier breder sig, angiveligt til dramatisk faldende priser. Senest i Australien, hvor Tesla-stifteren Elon Musk fra sine batterifabrikker har bebudet at ville levere verdens største lithium-ion batteri på 100 MW til delstaten South Australia.
Batteriet skal arbejde sammen med en nærliggende vindmøllepark. Elnettet i staten har vist sig sårbart, og regeringen ser projektet som en velkommen styrkelse af infrastrukturen. Behovet blev åbenlyst, da 1,7 mill. indbyggere efter en storm måtte leve med op til to ugers strømafbrydelse. I sommer har Australien også oplevet netudfald på grund af ekstreme varmegrader.
Udover forsyningssikkerheden vil projektet spare australske forbrugere for penge, vurderer fagfolk, der minder om, at Australien har oplevet ekstreme prisstigninger på gas-produceret el i spidsbelastningsperioder. Det vil batterilageret kunne imødegå, og denne opgave vil samtidig styrke økonomien i projektet. [Juli 2017]

Kvaliteten holder efter 20 år - med forbehold
For 20-30 år siden beregnede man, at en af vindmøllens dyreste komponenter, gearkassen, nok i gennemsnit ville holde 10-12 år. Generelt har det vist sig at holde stik for vind møller over husstandsmølle-størrelse, konstaterer teknisk konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver.
For de større møller på land har man i dag erfaring for, at drift og vedligeholdelse, inklusive service, koster 12-14 øre pr. produceret kilowatt-time. Dog bemærker Strange Skriver, at variationerne kan være store fra år til år. I beløbet er også medregnet udskiftning af hovedkomponenter i løbet af møllens normalt 20-årige estimerede levetid. Og generelt har det vist sig, at kvaliteten har holdt sig på det niveau, man forventede.
For vindmøller på land i Danmark er situationen anderledes, når det gælder de små husstandsmøller, hvor der stadig kommer mange overraskelser. Strange Skriver peger på, at små møller, som efter det oplyste har kørt problemfrit i udlandet, kan gå i stykker, når de stilles op i Danmark.
Det kan handle om hårdere vindforhold, men faktisk mener Strange Skriver, at hovedårsagen er myndighedskravet om, at husstandsmøller, dvs. møller på under 25 kW, skal stå så tæt på ejerens ejendom, at bygningerne skaber turbulens. Det giver så store belastninger på møllen, at den risikerer at havarere.
Sammenlignet med off shore-projekter holder møller på land øjensynlig bedre end møller til havs, som er løbet ind i problemer med ustabile fundamenter, vinger, som kræver renovering efter få år og generelt uventet hurtig nedslidning i det hårdere miljø. Hertil kommer gear-problemer, som var blandt årsagerne til tre renoveringer af den første Horns Rev-møllepark i 2014, da parken var bare 12 år gammel. [Juni 2017]

Store møller truer ikke fugle-bestanden i Østerild
En ny undersøgelse fastslår, at landets største vindmøller i Østerild ikke har påvirket bestanden af trækfugle og flagermus negativt. Det var ellers en udbredt frygt, da det i 2010 blev besluttet at etablere et testcenter for store vindmøller i Thy. Centret blev taget i brug i 2012.
Den aktuelle Østerild-undersøgelse er udført af forskerne Ole Roland Therkildsen og Morten Elmeros fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience. Deres undersøgelse konstaterer, at trækfugle og flagermus bevidst flyver udenom de syv op til 222 meter høje vindmøllers vinger. Dermed generer testmøllerne ikke trækfuglenes færdsel i Østerild plantage, som i øvrigt ikke ligger i en trækfugle-korridor.
Flagermus tiltrækkes øjensynlig af vindmøller, især hvis møllerne står en skov frem for på åbent land, hedder det i rapporten. Det har formentlig med, at insekter lettere sætter sig på møllernes tårne, hvis der er læ. Møllerne i Østerild har dog ikke reduceret bestanden af flagermus.
Når det gælder trækfugle flyver nogle under de op til høje møllere vingefang, skriver forskerne. Deres konklusioner hviler bl. a. på afsøgninger med specialtrænede hunde efter døde fugle i området under og omkring møllerne. Forskerne tilføjer, at kollisioner dog må forventes at forekomme, men at de formentlig ligger på et lavt niveau. [Juni 2017]

Gasnettet i central rolle som vindstille-backup
Uden større opmærksomhed blev umiddelbart før Folketingets sommerferie indgået politisk forlig om at samle de selskaber, der i dag distribuerer naturgas i ét statsligt selskab, Energinet.dk. Officielt sker det for at effektivisere og ifølge energimininisteren for at sikre forbrugerne billig gas og god service, men placeringen af gassens infrastruktur i Energinet.dk understreger sammmen med den netop indgåede politiske aftale om renoveringen af Thyra-feltet I Nordsøen gasnettets muligheder på vejen til fossilfri energiforsyning.
Energinet.dk spiller i forvejen en central rolle omkring balanceringen af elnettet med en voksende andel af vindproduceret el, herunder når det gælder behovet for reserve-kapacitet, hvis vindmøllerne ikke producerer, fordi det ikke læser eller det blæser for meget. Det behov ventes at vokse med mere og mere vindkraft i energiforsyningen. [Juni 2017]

CO2-krav bør skærpes til ”biler, bønder og boliger”
Regeringens klimaråd anbefaler kraftigere CO2-reduktioner, end foreløbig planlagt i de ikke-kvotebelagte sektorer af samfundet. Det skyldes usikkerhed om behovet for CO2-reduktion, ifølge Energistyrelsen. Desuden vil det blive dyrere at vente til efter 2030, hvor det er sandsynligt at EU vil skærpe sine og dermed Danmarks klimamål, fordi de er utilstrækkelige. Klimarådet understreger, at der endelig er samfundsøkonomisk fornuft i at øge det politiske ambitionsniveau for at undgå, hvad rådet kalder ”et opskruet tempo i Danmarks grønne omstilling efter 2030”.
Klimarådet har i sin nye rapport, ”Omstilling frem mod 2030 – byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger” fremlagt anbefalinger til, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamål i 2030, også under hensyntagen til det langsigtede mål om et lavemissionssamfund i 2050.
Den nuværende regering, der blev dannet i efteråret 2016, bad i sit regeringsgrundlag om Klimarådets anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan omstille sektorer uden CO2-kvoter. Rådet har derfor op til de bebudede forhandlinger i Folketinget om et nyt energiforlig sat fokus på ’biler, bønder og boliger’, som denne del af økonomien også er blevet kaldt.
I denne energisektor anbefaler Klimarådet træpillefyr i stedet for oliefyr i den individuelle opvarmning og dyrkning af energipil i stedet for mere gødnings- og energikrævende afgrøder i landbruget, som bør begynde omstillingen inden 2030. Disse to nye forslag er, understreger rapporten, ”meget billige” og derfor en omkostningseffektiv måde at opfylde klimaforpligtelserne på. Men de letter ”kun i ringe grad” omstillingen frem mod 2050, tilføjer man.
Større vægt lægger Klimarådet på en samlet pakke, der anbefaler energirenovering af bygninger, individuelle varmepumper, store varmepumper i fjernvarmesystemet, energieffektivisering i produktionssektoren, solvarme, elbiler i den lette transportsektor, gas i den tunge transportsektor og forsuring af landbrugets gylle. [Juni 2017]

Elforbruger frikendt - fortsat tvivl om afregningsmålere
Efter seks års forløb har Højesteret den 28. april endeligt afgjort, at en elforbruger i Holbæk ikke skal betale en elregning på 214.000 kr. for et påstået men usandsynligt elforbrug. Dermed er forbrugeren frikendt, men de elektroniske elmåleres kvalitet stadig et uafklaret spørgsmål.
Sagen, som begyndte i 2011, har undervejs haft interesse for andre end almindelige elforbrugere, fordi de digitale målere, der er kernen i sagen, også benyttes af en flere og flere elselskaber til afregning for vindmøllers strømsalg. Derfor anbefalede Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent Strange Skriver allerede i februar 2014, at mølleejere holder øje med deres salgsmåler og f. eks. sammenholder dens tal med produktionsmålerens i møllen. Siden er også i andre sammenhænge rejst tvivl om pålideligheden af de elektroniske målere.
Under retssagen har en sagkyndig skønsmand imidlertid påpeget, at der reelt ikke kan løbe så megen strøm igennem denne målertype på så kort tid.
Holbæk-forbrugeren vandt sin sag allerede ved byretten i januar 2014, men tabte den i Østre Landsret et år senere. Det førte til forbrugerens ankesag til Højesteret. [Maj 2017]

Service giver overskud og utilfredse tyske kunder
Vestas har i dag en ordrebeholdning på over 20 milliarder euro, og serviceforretningen vejer nu tungere end salg af vindmøller. Overskuddet var i første kvartal af 2017 på næsten 20% af serviceomsætningen. Det er en markant stigning, selv fra de mange år, hvor overskuddet på servicearbejdet i koncernen nogenlunde fast har været på 15% af omsætningen, langt mere end Vestas tjente på at sælge vindmøller.
Men at dømme efter den seneste forbrugerundersøgelse i Tyskland står netop servicearbejdet og firmaets omdømme på det tyske marked overfor voksende udfordringer, hvis man spørger kunderne der.
Karaktererne fra 1-1,50 dækker ”meget godt”, 1,51-2,50 gives for ”godt” arbejde, 2,51-3,50 dækker over bedømmelsen ”tilfredsstillende”, med 3,51-4,50 er karakteren ”acceptabel”, og med 4,51-5,50 er dommen ”dårlig”. I alt er bedømt overholdelse af serviceaftaler, kvalitet af service og reparationer, priser, hurtighed, tilbagemelding til mølleejeren, uopfordrede forbedringer og goodwill.
Blandt fabrikanternes serviceafdelinger ligger Enercon ligesom sidste år på førstepladsen, i år med en total gennemsnitskarakter på 2,20, nr. to er GE Energy med 2,71, på tredjepladsen følger Nordex med 2,78, nr. fire er Senvion med 2,88, femtepladsen besættes af Siemens med 2,98 og på sidstepladsen placerer ejerne af 1.070 møller forrige års nr. tre, Vestas, med karakteren 3,15, et markant fald fra forrige års 2,52. [Maj 2017]

Flest vil have nye møller i København og Nordjylland
67% af den danske befolkning vil gerne have flere vindmøller på land, viser den nyeste meningsmåling, som er udført af Nordstat for netmediet Altinget. Undersøgelsen viser også variationerne mellem by og land, når det gælder tilslutningen.
I forhold til sidste måneds meningsmåling, hvor 58% af de adspurgte var ”helt enige” eller ”enige” i, at der kunne rejses nye møller i deres kommune, viser den aktuelle undersøgelse, at mellem 64 og 69% af de adspurgte mener, at der bør bygges ”lidt flere” eller ”mange flere” vindmøller på land. På landsplan mener 14% det modsatte.
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har ifølge Altinget ikke meget til overs for meningsmålingen, fordi de adspurgte ikke er blevet oplyst om, hvor tæt på naboer, vindmøller kan opstilles. Derudover påpeger naboforeningen, at tilslutningen til flere vindmøller er størst i København, hvor de adspurgte kun har en lille risiko for at få en vindmølle som nabo.
Undersøgelsen viser, hvordan svarene fordeler sig på hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Og tilslutningen er ganske rigtig størst i København, hvor 69% går ind for flere møller, men den er faktisk lige så stor, 69%, i Nordjylland og kun lidt mindre i Midtjylland - 68% - og i Syddanmark og på Sjælland, hvor 64% af de adspurgte gerne vil have ”lidt flere” eller ”mange flere” vindmøller. [Maj 2017]

Regeringens egen kommission peger på elafgifts-ændringer
Nu slutter regeringens egen energikommission sig til de anbefalinger, som tidligere har lydt fra bl.a. Klimakommissionen og stort set hele energibranchen: Den officielle energipolitik kræver elektrificering, og det betyder først og fremmest afgiftsændringer, men også fortsat støtte til vedvarende energi på grund af de lave elpriser.
Skiftende regeringer har hidtil svaret på tilsvarende forslag med nedsættelse af nye kommissioner. Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt hilste ved offentliggørelsen ”Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik” velkommen og kalder rapporten ambitiøs og velkvalificeret. Den skal nu være en del af grundlaget for forhandlinger om et evt. nyt energiforlig fra 2020.
Konklusionen på det langvarige kommissionsarbejde lyder: ”Elektrificering er afgørende for at kunne integrere en stigende andel vedvarende energi i energisystemet. Det danske energisystem skal lægges om, så elektricitet kan bruges til at dække vores behov for varme, produktion og transport. Det er derfor afgørende, at de skævvridninger, som følger af det nuværende afgiftssystem, bliver fjernet.” [April 2017]

Havari-advarsel til ejere af husstandsmøller
Efter fire havarier på Kingspan 6 kW-møller advarer Energistyrelsens Godkendelses Sekretariat (EGV) ejerne af tilsvarende møller i Danmark og anbefaler dem at få forstærket forbindelsen mellem tårn og møllehat. Det er netop den 800 kilo tunge top på husstandsmøllen med vinger, som i samtlige fire tilfælde er faldet ned og landet et par meter fra mølletårnet.
Mølletypen, der også er kendt under navnet Proven P11, er opstillet i omkring 200 eksemplarer i Danmark. Heraf er de 41 rejst på et 22 meter højt såkaldt CarlC-tårn, ligesom de fire havarerede møller. Andre 52 møller har et 17 meter højt CarlC-tårn.
EGV oplyser , at der er konstateret knækkede fjedre ved vingeophænget ved de tre sidste havarier. Derfor anbefaler EGV, at man ved hvert serviceeftersyn kontrollerer fjederpakken. [April 2017]

Kan vindmøller på land blive for store?
Kan vindmøller på land blive for store? Og hvor går I så fald grænsen? Spørgsmålet er aktualiseret af naboprotester mod nye vindmølleprojekter med henvisning til møllernes størrelse, senest i Østerild, hvor naboer vender sig imod planerne om udvidelse af test-centret med pladser til møller på op til 330 meters højde. Men også i en række kommunalbestyrelser begrundes afvisning af nye store vindmøller overhovedet med manglen på mindre vindmøllestørrelser. Imens er offentliggjort endnu en meningsmåling, der viser, at et flertal i befolkningen går ind for flere nye vindmøller, også i deres eget nærområde.
Der er ingen tvivl om, hvad f. eks. ”Landsforeningen mod Kæmpevindmøller” mener. Foreningen angiver at repræsentere hundreder af lokale grupper, der ofte hævder ikke at være imod vindmøller, men mod såkaldte ”kæmpevindmøller”, som man mener hører hjemme på havet.
Den holdning dækker ikke, hvad et repræsentativt udsnit af befolkningen netop har fortalt analyseinstituttet Wilke, som for netmediet EnergiWatch har bedt 1023 personer tage stilling til udsagnet: “Der må gerne installeres yderligere vindmøller i den kommune, hvor jeg bor”. 58,8% svarer, at de er “enige” eller “helt enige”. 12,2% er enten “uenige” eller “helt uenige”.19,8% er hverken enige eller uenige og 9,1% svarer “ved ikke”. [April 2017]

Kommuner bør forebygge vindmølle-modstand
Når protester fra borgerne i i 72 af 73 tilfælde har standset vindmølleprojekter, er det symptom på, at kommunalbestyrelserne landet over ikke kan deres politiske håndværk - for de kunne have forebygget det. Det mener seniorforsker Kristian Borch, der har stået i spidsen for et forskningsprojekt, som har kortlagt vindmøllemodstand landet over, men som også har kortlagt årsagerne og kommer med et bud på, hvordan den kan forebygges.
Forskningsprojektet, Wind2050, er udført på en bevilling, der udløber til sommer. Det har kortlagt modstand mod nye vindmøller, bl. a. som den er kommet til udtryk i 73 facebook-grupper, hvor efterfølgende er kun et af de mange projekter blevet til noget.
Kristian Borch siger til Naturlig Energi, at ”når en kommune bliver bange for en protestskrivelse med 300 underskrifter og afviser et vindmølleprojekt i en kommune med 50.000 indbyggere, er det grundlæggende tegn på kommunalbestyrelses manglende lyst til at tage ansvaret på sig.”
Derfor kalder Kristian Borch det ”meget uskønt” at se kommunalbestyrelser vende 180 grader og lukke helt ned for vindmøller. Og hvis det sker i forventning om at hente stemmer på det ved kommunalvalget, tror Kristian Borch i øvrigt ikke på, at det lykkes.
Men løsningen er ikke desto mindre efter hans mening, at give netop landets kommuner større indflydelse på egne vindkraftprojekter, men desuden at forlange, at de går i dialog med borgerne - også det flertal, som ifølge stribevis af meningsmålinger de sidste 20 år har vist et solidt og konstant flertal for vindkraftudbygning, også i deres eget lokalområde. [April 2017]

Energistyrelsen advarer nu regering og folketing
Energistyrelsen, som sjældent har kunnet beskyldes for at modsige politiske udmeldinger fra f. eks. energiministeren, advarer mod politisk passivitet, hvis Danmarks klimamål på længere sig end tre-fire år frem skal nås. Det sker i den årlige basisfremskrivning, som er en kortlægning af, hvordan energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig, hvis der ikke tages nye initiativer.
Det meste vil så at sige gå i stå frem mod 2020:
Det gælder den eksisterende opstillings-ordning for nye vindmøller på land, en række andre EU-støtteordninger og sidst, men ikke mindst Energiforliget, der udløber i 2020. Stort set hele energisektoren har hidtil forgæves opfordret regering og folketing til at melde ud, hvad der skal ske efter 2020.
Hvis intet fortsat sker, fortæller nu Basisfremskrivning 2017 usædvanlig kontant, hvordan det så går:
”Efter 2020 ventes forbruget af vedvarende energi i Basisfremskrivningen i at være nogenlunde konstant, da der med ”Frozen” policy tilgangen ikke forventes omstillet flere kraftværker til biomasse. Hertil kommer, at der ikke er vedtaget nye havvindmølleparker, og udbygningen med landvindmøller ventes at stoppe efter bortfaldet af støtten hertil i 2018.
Vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug når 40 pct. i 2020, og Danmark opfylder dermed EU-målsætningen på 30 pct. med stor margin. I 2030 er VE-andelen i Basisfremskrivningen dog fortsat ikke over ca. 40 pct., hvorfor regeringens mål om, at vedvarende energi skal dække mindst halvdelen af energiforbruget i 2030, kræver yderligere energipolitiske initiativer,” hedder det. [Marts 2017]

Lave elpriser kan sætte CO2-reduktion år tilbage
Mens energiministrene fra 19 af de 28 EU-lande sidst i februar blev enige om at støtte en reform af CO2-kvotesystemet, vokser risikoen for, at klimakampen, herunder CO2-reduktionen, sættes år tilbage i de lande, der har været længst fremme med vindkraft-udbygningen.
EU-reformen, som blev foreslået af parlamentet og nu støttes af ministrene, sigter mod at reducere antallet af CO2-kvoter og hæve kvoteprisen. Reformen skal færdigforhandles mellem EU-Kommissionen, ministerrådet og EU-Parlamentet. Forinden har Polen truet med at bringe de 19 landes beslutning for EU-domstolen, fordi man mener, at beslutningen skulle være enstemmig. Polen selv ønsker at beskytte sin kulindustri og har tidligere været parat til at blokere for EU's klimapolitik med et veto, når beslutninger har krævet enstemmighed, og kulindustrien har været truet. De 19 lande, som udgør et kvalificeret flertal og repræsenterer 70% af EU-befolkningen, vil med en øget reduktion af CO2-kvoter hæve kvoteprisen og dermed de fortsat rekordlave elpriser.
Det bliver der også mere og mere brug for, viser en analyse fra Deutsche WindGuard, som konstaterer, at 6.000 tyske vindmøller med en samlet effekt på 4.500 MW om tre år mister den 20-årige faste, høje afregning og skal nøjes med den rene strømpris, som i 2016 var 2,9 eurocent/kWh. Deutsche WindGuard påpeger, at 3,5 eurocent/kWh (26 øre) er nødvendig for mange af de tyve-årige møller, og at størstedelen af møllerne vil først med en afregningspris på 4 eurocent (29,7 øre) vil kunne fortsætte driften.
Frem mod 2026 vil yderligere 1.600 tyske vindmøller hvert år komme i samme situation, påpeger analysen. Klimaeksperter advarer om, at hvis disse møller indstiller driften, vil det ikke kun sætte den tyske omstilling til vedvarende energi, den såkaldte Energiewende, år tilbage. Den er i forvejen er truet af flere og flere kulkraftværker som erstatning for atomkraft. Det vil også kræve langt dyrere ny VE-kapacitet senere at erstatte den nedtagne vindkraft. Et tilsvarende problem står Danmark overfor. 800 MW vindkraft er i dag over tyve år og henvist til en afregning uden tilskud og kompensation for balance-omkostninger, som i det forløbne år har været nede på 12-15 øre/kWh. Yderligere 1.500 MW vindmøller vil passere tyveårs-grænsen i 2020. De 2.300 MW vindkraft, som dermed risikerer ikke længere at indgå i den politisk forventede CO2-begrænsning, kan sammen med udsigten til færre nye vindmøller på land få en lignende effekt for den danske klimapolitik. [Marts 2017]

Virksomheder klar til at bruge billig vind-el - hvis de må
Udsigten til besparelser i milllion-klassen får større og mindre virksomheder til at genopdage den ejerform, som indledte den moderne vindmølle-æra i 1970’erne. Det handler om møller i ”egen installation”, hvor ejeren bruger strøm direkte fra møllen og kun sælger overskudsproduktionen.
Princippet er ganske vist stadig velkendt fra husstandsmøller, dvs. møller på højst 25 kW. Forskellen er, at der her er tale om hundrede gange større ”husstandsmøller”, nemlig anlæg på både 2 og 3 MW - og ofte eksisterende vindmøller i drift. Netop det forhold har foreløbig bremset projekter på nær enkelte.
For fjernvarmeværker, bl. a. i Assens, Hvide Sande, Hirtshals og på Mors, er interessen skabt af rekordlave priser på vindproduceret el i forhold til el-markedsprisen. Hertil kommer det varslede bortfald af værkernes grundbeløb, som vil gøre fjernevarme væsentligt dyrere for forbrugerne.
Også store virksomheder uden for fjernevarmesektoren som Arla, Danish Crown og Herning Varmeforzinkning har vist interesse for metoden. Så store spillere vil sammen med fjernvarmeværkerne kunne bidrage markant til samfunds-husholdningen ved at bruge vindproduceret el, som i dag bliver eksporteret billigt til vore nabolande og købes dyrt tilbage. [Februar 2017]

Kommuner kræver nu lokal tilknytning til nye møller
Flere kommuner vil genindføre den lokale tilknytning til vindmøller, som Folketinget i sin tid fjernede sammen med forbrugs- og bopælskrav for ejere af vindmøller. Den forsøges genindført af kommuner, som under behandling af ansøgninger om nye mølleprojekter stiller lokal forankring som betingelse for godkendelse af projektet.
Senest har Plan- og Teknikudvalget i en indstilling til byrådet i Varde foreslået, at møller, som ønskes rejst udenfor kommunens nuværende vindmølleplan, skal samle skriftlig opbakning fra 95% af naboerne indenfor en 900 meter-grænse eller seks gange møllehøjden.
Direktør Christian Kjær, Danmarks Vindmølleforening, siger til JydskeVestkysten, at det lyder på grænsen til et forbud mod nye møller og i praksis giver enkelte naboer en vetoret, der kan bruges som pression og vælte ethvert projekt. Han mener, at politikerne fraskriver sig ansvaret.
Formanden for den såkaldte landsforening Naboer til Kæmpevindmøller, Tone F. Brix-Hansen, tilføjer til avisen, at der med det krav næppe kommer nye møller op i Varde kommune.
I VidenOmVind, der løbende følger behandlingen af nye vindmølleprojekter landet over, siger sekretariatsleder Henrik Vinther, at der i landets kommuner er en klar tendens til, at mange kommunalpolitikere erklærer, at nye vindmøller skal være lokalt forankret. I et enkelt tilfælde har en kommune formuleret det på den måde, at man ikke ønsker at være hjemstedskommune for fremmede mølleejere. I andre kommuner udtaler kommunalpolitikere for eksempel i forbindelse med revision af kommunens overordnede vindmølleplan, at man fremover vil lægge stor vægt på lokal forankring som forudsætning for at godkende nye projekter. [Februar 2017]

Mindre blæst gav færre havarier og uheld i 2016
Mindre blæst sikrede i 2016 færre havarier og andre uheld på de danske vindmøller. Men fortsat arbejder Godkendelsessekretariatet for Vindmøller på at få rettet op på tidligere skader eller forebygge nye på bestemte Vestas- og Bonus -møller. Og sidst men ikke mindst gentages opfordringen til mølleejerne om løbende at kontrollere de stall-regulerede møllers måske vigtigste sikkerhedssystem, luftbremserne.
Chefkonsulent i DTU Vindenergi på Risø, Peggy Friis, som indsamler rapporter om uheld og havarier, vurderer, at det mindre blæsende vejr i 2016 har hovedparten af æren for kun 15 større og mindre uheld i 2016, heraf fire totalhavarier, to brande og fire tilfælde af nedfaldne vinger eller andre mølledele. I 2015 anmeldtes til sammenligning 27 driftsuheld, heraf ti totalhavarier og syv tilfælde af nedfaldne vinger eller andre dele.
Godkendelsessekretariatets statistik går nu tilbage til år 2000. Den viser umiddelbart ikke, hvilke fabrikater, der er ramt af hvilke uheld, men set på møllestørrelsen er den mest uheldsramte husstandsmøllen på 6 kW, der har været ramt af 21 større eller mindre driftsuheld i perioden. Hefter følger 600 kW-møllen med 11 driftsuheld på de 17 år og 150 kW-møllen med otte uheld siden 2000. [Januar 2017]

Fald i sigte omkring nye vindmøller
Vindkraftudbygningen er faldende og lav afregning og ukendte, fremtidige rammebetingelser kan føre til fald i kapaciteten.
Der blev i 2016 opstillet 74 vindmøller med en samlet kapacitet på 220 MW. Der er kun opstillet møller i 14 af landets 98 kommuner. Samtidig blev 161 vindmøller med en samlet kapacitet på 56 MW nedtaget. Derudover blev 470 husstandsmøller med en samlet kapacitet på 5 MW opstillet, mens 14 møller blev nedtaget. Ingen nye havmøller er blevet bygget i Danmark siden 2013.
Dermed var den samlede danske vindmøllekapacitet ved udgangen af 2016 på 5.245 MW, heraf 1.271 MW havmøller og 21 MW husstandsmøller. Det er en stigning på 170 MW i forhold til udgangen af 2015 og væsentligt under gennemsnittet på 259 MW over de sidste fem år.
Ved udgangen af 2016 stod der i alt 6.143 vindmøller i Danmark, herunder 516 havmøller og 1.369 husstandsmøller.
Danmarks Vindmølleforening forventer, at opstillingen af ny vindmøllekapacitet i år bliver på nogenlunde samme niveau som 2016, og at markedet for nye vindmøller i Danmark risikerer at forsvinde helt næste år, da der endnu ikke er fastlagt nye rammevilkår for opsætning af vindmøller efter februar 2018. Samtidig er der risiko for, at flere møller tages ud af drift, med mindre elpriserne retter sig. Den gennemsnitlige vindmølle i Danmark vil på det tidspunkt være over 20 år. Dermed kan den samlede vindmøllekapacitet i Danmark falde for første gang siden stagnationen i midten af nullerne. [Januar 2017]

Svenskerne begrænsede dansk el-import
Vindmøllerne reagerede på negative prissignaler en blæsende 2. juledag med begrænsede eksportmuligheder.
Det danske elmarked var den 26. december præget af en række timer med negative spotpriser, men også flere betydelige flaskehalse i el-eksporten til Sverige.
Både Øresundsforbindelsen med normal eksportkapacitet 1.700 MW og Kontiskan-forbindelsen mellem Vestdanmark og Sverige med normal eksportkapacitet 740 MW var begrænsede til henholdsvis 190-500 MW og 80-280 MW.
Det danske elmarked importerede på alle forbindelser fra Tyskland, og med de begrænsede forbindelser til Sverige var det det derfor reelt kun Skagerrak-forbindelsen til Norge, som gav mulighed for eksport af betydelige mængder energi i timerne med høj vindproduktion. Julens overskud af energi i det danske marked og de negative spotpriser kan delvist ses som et resultat af manglende eksportmuligheder, og det er ikke kun Tysklands-forbindelsen, der oplever udfordringer. [Januar 2017]

Gratis strøm til forbrugerne fra vindmøllerne i julen 2016
Danmarks vindmøller leverede gratis strøm til elforbrugerne i julen 2016. Og mølleejerne, som betalte med negative priser, var også heldige, mener Niels Dupont, som er direktør for mølleejernes energiselskab, Vindenergi Danmark: For dem kunne det nemlig være gået meget værre.
Forklaringen er de negative priser, som optrådte nogle timer fra juleaftensdag og til og med den 27. december. De optræder typisk, når stor vindkraftproduktion og lavt elforbrug falder sammen tidsmæssigt. Det kan føre til, at ejerne af de godt 5.000 danske vindmøller ikke får betaling men skal betale for at komme af med deres elproduktion.
Denne gang lagde et voksende antal vindmøller, som planmæssigt kan standses, når elbehovet er dækket, bund under de negative priser i de 29 kritiske timer.
”Det var faktisk en succes-historie,” siger Niels Dupont. ”Reguleringen, hvor groft sagt Anholt Havmølleparks 400 MW standses, når elprisen falder til nul, og hvor flere store MW-anlæg følger efter, når elprisen bliver -10 øre/kWh, viste sig at fungere. Så det blev ikke den lussing, som man kunne have frygtet.”
Niels Dupont tilføjer: ”I store træk har der ikke været et tab forbundet med de negative priser i julen, men selvfølgelig mistet indtjening i forhold til et normalt prisniveau. Det skyldes, at det i store træk er landvindmøllernes bud, der har sat prisen i julen, mange priser omkring -10 øre/kWh. Husk at der modtages et pristillæg for de fleste vindmøller uanset spotprisen. Der er således kun seks timer, hvor prisen er mindre end -20 øre/kWh. Tre af disse timer var storm-natten, hvor en del vindmøller stod stille pga. for høj vind, hvorfor prisen ikke har betydning. At den store produktion og de lave priser får betydning for spotafregningen i december er dog helt tydeligt. Den gennemsnitlige spotpris for december var indtil jul omkring 22 øre/kWh, men den nu nok er nede på 16 øre/kWh.
Vi har altså en julestorm med priser, der holder sig omkring landvindmøllernes bud og dermed afbalancerer økonomien for landvindmøllerne. Dette må siges at være en cadeau til de vindmøller, der byder prisafhængigt ind på spotmarkedet.
Til sammenligning kan vi bare tænke tilbage på julen 2012 med priser ned til -150 øre/kWh, vel at mærke med en lavere vindkraftandel”, siger Niels Dupont, som medgiver, at risikoen for tab er større før møller på over 20 år, der er ude af alle tilskud. Men også for disse møller kunne det være gået meget værre.
Og elforbrugerne kunne på deres side glæde sig over, at dagsprisen på elektricitet 1. og 2. juledag 2016 vest for Storebælt blev -1,8 og -4,6 øre/kWh, mens den i Østdanmark blev -1,5 og -4,6 øre/kWh. [Januar 2017]

Den varslede analyse af energiafgifter udskudt igen
Forurening i forbindelse med energiforbrug koster årligt samfundet 3,2 mia. kr. Heraf stammer 400 mill kr. fra transportsektoren, 1,3 mia. kr. fra CO2-udledning i energisektoren og 900 mill. kr. fra husholdningers energiforbrug. Ellers er der intet nyt om energi-afgifter fra regeringens afgifts- og tilskudsanalyse.
Tallene er hovedkonklusionen i den tredje af de længe ventede afgiftsanalyser fra Skatteministeriet. Det var ellers forudset - og af klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt i flere interviews for nylig bebudet - at den mest imødesete analyse om selve energi-afgifternes fremtid ville blive udsendt før jul.
De to sidste analyser offentliggøres i stedet i januar og i ”sommeren 2017”, skriver Skatteministeriet. At det netop er dette ministerium og ikke klima- og energiministeriet, der fører ordet, synes også at være en væsentlig baggrund for analysernes forsinkelse, som efter årsskiftet har fem års jubilæum. [Januar 2017]

EU’s energiministre imod samtlige elselskaber i EU
EU’s energiministre konfronterede 19. december samtlige elselskaber i Europa, da ministrene opgav at rette op på det kollapsede CO2-kvotesystem i EU. Samtidig saboterede de store kul-lande i ministerrådet forsøget fra EU-parlamentets klimaudvalg på at gøre kvotesystemet mere effektivt ved at tage et større antal end foreslået af EU-kommissionen af de overskudskvoter, som underminerer CO2-markedet, ud af systemet.
Forinden var elsektoren i hele Europa samlet i brancheorganisationen Eurelectric for første gang i historien nået til enighed om samlet at støtte en 2,4% reduktion af CO2-kvoteloftet og flytning af 24% af overskudskvoterne til reserverne. Det var en forøgelse af de krav, som EU-kommissionen oprindeligt havde foreslået, og det samlede bredt flertal i EU’s klimaudvalg. Forslagets realisering kan ifølge nogle analyser bringe kvoteprisen op på 30 euro pr. ton CO2-udledning.
Eurelectric hilste opbakningen i EU-parlamentets klimaudvalg som tegn på, at afstemningen ville sætte EU på sporet med implementeringen af de nødvendige reformer af CO2-kvotesystemet der er nøgleinstrumenter i EU’s klima- og energipolitik.
Det håb slukkede imidlertid energiministrene fra Polen, Rumænien, Bulgarien og Kroatien på ministermødet 19. december. [Januar 2017]

Nye mørke skyer over europæisk atomkraft
Elpriserne i Europa har det sidste kvartal af 2016 vist usædvanligt voldsomme udsving, som har påvirket elpriserne også i Danmark. Stigninger og fald har afspejlet ny usikkerhed omkring fransk atomkraft, der leverer 88% af strømmen i hjemlandet. Årsagen er fejl i svejsninger, som ifølge den franske tilsyndmyndighed ASN kan føre til revnedannelser i stålet. Det truer sikkerheden på EDF’s 58 a-kraftværker. Derfor har 18 af dem været standset. Det har periodevis fået elprisen til at stige markant i hele Nordeuopa. Ved indgangen til december stod otte værker fortsat stille.
Når det kan påvirke elprisen i både Frankrig og nabolandene, skyldes det ikke kun omkostningerne ved driftsstoppene og import af el fra nabolande.Prisen løber op i milliarder af euro. Men usikkerheden er ikke fjernet, da ASN har oplyst, at man venter at finde flere fejl. Værkerne nærmer sig alle udløbet af deres 40 års estimerede levetid.
Afløseren havde EDF ventet skulle være den nye og efter sigende mere sikre generation af såkaldte EPR-reaktorer. Også de er imidlertid løbet ind i problemer, selvom EDF i efteråret fik britisk grønt lys for at påbegynde byggeriet af Hinkley Point med den nye teknologi.
Bygherren bag et tilsvarende atomkraftværk har på det seneste vak opmærksomhed ved at rejse tvivl om, hvorvidt det franske statsejede elselskab EDF via datterselskabet Areva reelt er i stand til at opfylde kontrakten med Storbritannien om det planlagte Hinkley Point-atomkraftværk til tiden eller prisen. Værket skulle fra 2026 lukke gabet mellem forbrug og elproduktion i Storbritannien.
Fagfolk påpeger, at det endnu ikke er lykkedes Areva at færdiggøre de to påbegyndte kraftværker med samme nye teknologi, som planlægges for Hinkley Point. I 2009 skulle det finske Olkiluoto 3-værk have indledt sin elproduktion. Produktionsstarten er udskudt adskillige gange, senest til 2018. Og nu bidrager den finske ejer af Olkiluoto-værket, TVO, til Hinkley Point-kritikeres skepsis ved at have anlagt endnu en retssag mod Areva, denne gang med et krav om dokumentation for, hvordan Areva har tænkt sig at færdiggøre det finske kraftværk. Det hævder TVO forgæves at have bedt om dokumentation for.
I forvejen har bygherren og Areva retssager kørende om forsinkelserne og kræver milliardbeløb af hinanden. Siemens har forlængst afhændet sin oprindelige andel i byggeriet og har afskrevet atomkraft som forretningsområde.
Den britiske regerings tøvende accept af Hinkley Point har affødt kritik for at være et finansielt, juridisk og teknisk babelstårn: En britisk storbank har i The Guardian betegnet som beslutningen som ”på grænsen til sindssyge”, mens en anden har frarådet projektet. Fagfolk indenfor atomkraft har i retssager med EDF’s fagforeninger i Frankrig kaldt den nye teknologi uanvendelig og påpeget, at det ikke er lykkedes at færdiggøre de to nye a-kraftværker med denne teknologi i Frankrig og Finland. Begge har overskredet både tidsfrister og foreløbig tredoblet den oprindelige byggepris. Undervejs undgik Areva kun konkurs, fordi EDF overtog selskabets kraftværksdivision. Hinkley Point ligger fortsat i Arevas ordrebog. [Januar 2017]

Læs mere i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail

Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

 

 
 
 
 

Vi har 5 gæster online