Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
Sidste Nyt
 
Naturlig Energi
Naturlig Energi

Herunder bringes et uddrag af de seneste nyheder
– de fulde artikler kan læses i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail
Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

Se seneste nyheder fra: 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2017

Gasnettet i central rolle som vindstille-backup
Uden større opmærksomhed blev umiddelbart før Folketingets sommerferie indgået politisk forlig om at samle de selskaber, der i dag distribuerer naturgas i ét statsligt selskab, Energinet.dk. Officielt sker det for at effektivisere og ifølge energimininisteren for at sikre forbrugerne billig gas og god service, men placeringen af gassens infrastruktur i Energinet.dk understreger sammmen med den netop indgåede politiske aftale om renoveringen af Thyra-feltet I Nordsøen gasnettets muligheder på vejen til fossilfri energiforsyning.
Energinet.dk spiller i forvejen en central rolle omkring balanceringen af elnettet med en voksende andel af vindproduceret el, herunder når det gælder behovet for reserve-kapacitet, hvis vindmøllerne ikke producerer, fordi det ikke læser eller det blæser for meget. Det behov ventes at vokse med mere og mere vindkraft i energiforsyningen. [Juni 2017]

CO2-krav bør skærpes til ”biler, bønder og boliger”
Regeringens klimaråd anbefaler kraftigere CO2-reduktioner, end foreløbig planlagt i de ikke-kvotebelagte sektorer af samfundet. Det skyldes usikkerhed om behovet for CO2-reduktion, ifølge Energistyrelsen. Desuden vil det blive dyrere at vente til efter 2030, hvor det er sandsynligt at EU vil skærpe sine og dermed Danmarks klimamål, fordi de er utilstrækkelige. Klimarådet understreger, at der endelig er samfundsøkonomisk fornuft i at øge det politiske ambitionsniveau for at undgå, hvad rådet kalder ”et opskruet tempo i Danmarks grønne omstilling efter 2030”.
Klimarådet har i sin nye rapport, ”Omstilling frem mod 2030 – byggeklodser til et samfund med lavere drivhusgasudledninger” fremlagt anbefalinger til, hvordan Danmark kan opfylde sine klimamål i 2030, også under hensyntagen til det langsigtede mål om et lavemissionssamfund i 2050.
Den nuværende regering, der blev dannet i efteråret 2016, bad i sit regeringsgrundlag om Klimarådets anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan omstille sektorer uden CO2-kvoter. Rådet har derfor op til de bebudede forhandlinger i Folketinget om et nyt energiforlig sat fokus på ’biler, bønder og boliger’, som denne del af økonomien også er blevet kaldt.
I denne energisektor anbefaler Klimarådet træpillefyr i stedet for oliefyr i den individuelle opvarmning og dyrkning af energipil i stedet for mere gødnings- og energikrævende afgrøder i landbruget, som bør begynde omstillingen inden 2030. Disse to nye forslag er, understreger rapporten, ”meget billige” og derfor en omkostningseffektiv måde at opfylde klimaforpligtelserne på. Men de letter ”kun i ringe grad” omstillingen frem mod 2050, tilføjer man.
Større vægt lægger Klimarådet på en samlet pakke, der anbefaler energirenovering af bygninger, individuelle varmepumper, store varmepumper i fjernvarmesystemet, energieffektivisering i produktionssektoren, solvarme, elbiler i den lette transportsektor, gas i den tunge transportsektor og forsuring af landbrugets gylle. [Juni 2017]

Elforbruger frikendt - fortsat tvivl om afregningsmålere
Efter seks års forløb har Højesteret den 28. april endeligt afgjort, at en elforbruger i Holbæk ikke skal betale en elregning på 214.000 kr. for et påstået men usandsynligt elforbrug. Dermed er forbrugeren frikendt, men de elektroniske elmåleres kvalitet stadig et uafklaret spørgsmål.
Sagen, som begyndte i 2011, har undervejs haft interesse for andre end almindelige elforbrugere, fordi de digitale målere, der er kernen i sagen, også benyttes af en flere og flere elselskaber til afregning for vindmøllers strømsalg. Derfor anbefalede Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent Strange Skriver allerede i februar 2014, at mølleejere holder øje med deres salgsmåler og f. eks. sammenholder dens tal med produktionsmålerens i møllen. Siden er også i andre sammenhænge rejst tvivl om pålideligheden af de elektroniske målere.
Under retssagen har en sagkyndig skønsmand imidlertid påpeget, at der reelt ikke kan løbe så megen strøm igennem denne målertype på så kort tid.
Holbæk-forbrugeren vandt sin sag allerede ved byretten i januar 2014, men tabte den i Østre Landsret et år senere. Det førte til forbrugerens ankesag til Højesteret. [Maj 2017]

Service giver overskud og utilfredse tyske kunder
Vestas har i dag en ordrebeholdning på over 20 milliarder euro, og serviceforretningen vejer nu tungere end salg af vindmøller. Overskuddet var i første kvartal af 2017 på næsten 20% af serviceomsætningen. Det er en markant stigning, selv fra de mange år, hvor overskuddet på servicearbejdet i koncernen nogenlunde fast har været på 15% af omsætningen, langt mere end Vestas tjente på at sælge vindmøller.
Men at dømme efter den seneste forbrugerundersøgelse i Tyskland står netop servicearbejdet og firmaets omdømme på det tyske marked overfor voksende udfordringer, hvis man spørger kunderne der.
Karaktererne fra 1-1,50 dækker ”meget godt”, 1,51-2,50 gives for ”godt” arbejde, 2,51-3,50 dækker over bedømmelsen ”tilfredsstillende”, med 3,51-4,50 er karakteren ”acceptabel”, og med 4,51-5,50 er dommen ”dårlig”. I alt er bedømt overholdelse af serviceaftaler, kvalitet af service og reparationer, priser, hurtighed, tilbagemelding til mølleejeren, uopfordrede forbedringer og goodwill.
Blandt fabrikanternes serviceafdelinger ligger Enercon ligesom sidste år på førstepladsen, i år med en total gennemsnitskarakter på 2,20, nr. to er GE Energy med 2,71, på tredjepladsen følger Nordex med 2,78, nr. fire er Senvion med 2,88, femtepladsen besættes af Siemens med 2,98 og på sidstepladsen placerer ejerne af 1.070 møller forrige års nr. tre, Vestas, med karakteren 3,15, et markant fald fra forrige års 2,52. [Maj 2017]

Flest vil have nye møller i København og Nordjylland
67% af den danske befolkning vil gerne have flere vindmøller på land, viser den nyeste meningsmåling, som er udført af Nordstat for netmediet Altinget. Undersøgelsen viser også variationerne mellem by og land, når det gælder tilslutningen.
I forhold til sidste måneds meningsmåling, hvor 58% af de adspurgte var ”helt enige” eller ”enige” i, at der kunne rejses nye møller i deres kommune, viser den aktuelle undersøgelse, at mellem 64 og 69% af de adspurgte mener, at der bør bygges ”lidt flere” eller ”mange flere” vindmøller på land. På landsplan mener 14% det modsatte.
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller har ifølge Altinget ikke meget til overs for meningsmålingen, fordi de adspurgte ikke er blevet oplyst om, hvor tæt på naboer, vindmøller kan opstilles. Derudover påpeger naboforeningen, at tilslutningen til flere vindmøller er størst i København, hvor de adspurgte kun har en lille risiko for at få en vindmølle som nabo.
Undersøgelsen viser, hvordan svarene fordeler sig på hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Og tilslutningen er ganske rigtig størst i København, hvor 69% går ind for flere møller, men den er faktisk lige så stor, 69%, i Nordjylland og kun lidt mindre i Midtjylland - 68% - og i Syddanmark og på Sjælland, hvor 64% af de adspurgte gerne vil have ”lidt flere” eller ”mange flere” vindmøller. [Maj 2017]

Regeringens egen kommission peger på elafgifts-ændringer
Nu slutter regeringens egen energikommission sig til de anbefalinger, som tidligere har lydt fra bl.a. Klimakommissionen og stort set hele energibranchen: Den officielle energipolitik kræver elektrificering, og det betyder først og fremmest afgiftsændringer, men også fortsat støtte til vedvarende energi på grund af de lave elpriser.
Skiftende regeringer har hidtil svaret på tilsvarende forslag med nedsættelse af nye kommissioner. Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt hilste ved offentliggørelsen ”Energikommissionens anbefalinger til fremtidens energipolitik” velkommen og kalder rapporten ambitiøs og velkvalificeret. Den skal nu være en del af grundlaget for forhandlinger om et evt. nyt energiforlig fra 2020.
Konklusionen på det langvarige kommissionsarbejde lyder: ”Elektrificering er afgørende for at kunne integrere en stigende andel vedvarende energi i energisystemet. Det danske energisystem skal lægges om, så elektricitet kan bruges til at dække vores behov for varme, produktion og transport. Det er derfor afgørende, at de skævvridninger, som følger af det nuværende afgiftssystem, bliver fjernet.” [April 2017]

Havari-advarsel til ejere af husstandsmøller
Efter fire havarier på Kingspan 6 kW-møller advarer Energistyrelsens Godkendelses Sekretariat (EGV) ejerne af tilsvarende møller i Danmark og anbefaler dem at få forstærket forbindelsen mellem tårn og møllehat. Det er netop den 800 kilo tunge top på husstandsmøllen med vinger, som i samtlige fire tilfælde er faldet ned og landet et par meter fra mølletårnet.
Mølletypen, der også er kendt under navnet Proven P11, er opstillet i omkring 200 eksemplarer i Danmark. Heraf er de 41 rejst på et 22 meter højt såkaldt CarlC-tårn, ligesom de fire havarerede møller. Andre 52 møller har et 17 meter højt CarlC-tårn.
EGV oplyser , at der er konstateret knækkede fjedre ved vingeophænget ved de tre sidste havarier. Derfor anbefaler EGV, at man ved hvert serviceeftersyn kontrollerer fjederpakken. [April 2017]

Kan vindmøller på land blive for store?
Kan vindmøller på land blive for store? Og hvor går I så fald grænsen? Spørgsmålet er aktualiseret af naboprotester mod nye vindmølleprojekter med henvisning til møllernes størrelse, senest i Østerild, hvor naboer vender sig imod planerne om udvidelse af test-centret med pladser til møller på op til 330 meters højde. Men også i en række kommunalbestyrelser begrundes afvisning af nye store vindmøller overhovedet med manglen på mindre vindmøllestørrelser. Imens er offentliggjort endnu en meningsmåling, der viser, at et flertal i befolkningen går ind for flere nye vindmøller, også i deres eget nærområde.
Der er ingen tvivl om, hvad f. eks. ”Landsforeningen mod Kæmpevindmøller” mener. Foreningen angiver at repræsentere hundreder af lokale grupper, der ofte hævder ikke at være imod vindmøller, men mod såkaldte ”kæmpevindmøller”, som man mener hører hjemme på havet.
Den holdning dækker ikke, hvad et repræsentativt udsnit af befolkningen netop har fortalt analyseinstituttet Wilke, som for netmediet EnergiWatch har bedt 1023 personer tage stilling til udsagnet: “Der må gerne installeres yderligere vindmøller i den kommune, hvor jeg bor”. 58,8% svarer, at de er “enige” eller “helt enige”. 12,2% er enten “uenige” eller “helt uenige”.19,8% er hverken enige eller uenige og 9,1% svarer “ved ikke”. [April 2017]

Kommuner bør forebygge vindmølle-modstand
Når protester fra borgerne i i 72 af 73 tilfælde har standset vindmølleprojekter, er det symptom på, at kommunalbestyrelserne landet over ikke kan deres politiske håndværk - for de kunne have forebygget det. Det mener seniorforsker Kristian Borch, der har stået i spidsen for et forskningsprojekt, som har kortlagt vindmøllemodstand landet over, men som også har kortlagt årsagerne og kommer med et bud på, hvordan den kan forebygges.
Forskningsprojektet, Wind2050, er udført på en bevilling, der udløber til sommer. Det har kortlagt modstand mod nye vindmøller, bl. a. som den er kommet til udtryk i 73 facebook-grupper, hvor efterfølgende er kun et af de mange projekter blevet til noget.
Kristian Borch siger til Naturlig Energi, at ”når en kommune bliver bange for en protestskrivelse med 300 underskrifter og afviser et vindmølleprojekt i en kommune med 50.000 indbyggere, er det grundlæggende tegn på kommunalbestyrelses manglende lyst til at tage ansvaret på sig.”
Derfor kalder Kristian Borch det ”meget uskønt” at se kommunalbestyrelser vende 180 grader og lukke helt ned for vindmøller. Og hvis det sker i forventning om at hente stemmer på det ved kommunalvalget, tror Kristian Borch i øvrigt ikke på, at det lykkes.
Men løsningen er ikke desto mindre efter hans mening, at give netop landets kommuner større indflydelse på egne vindkraftprojekter, men desuden at forlange, at de går i dialog med borgerne - også det flertal, som ifølge stribevis af meningsmålinger de sidste 20 år har vist et solidt og konstant flertal for vindkraftudbygning, også i deres eget lokalområde. [April 2017]

Energistyrelsen advarer nu regering og folketing
Energistyrelsen, som sjældent har kunnet beskyldes for at modsige politiske udmeldinger fra f. eks. energiministeren, advarer mod politisk passivitet, hvis Danmarks klimamål på længere sig end tre-fire år frem skal nås. Det sker i den årlige basisfremskrivning, som er en kortlægning af, hvordan energiforbrug og energiproduktion vil udvikle sig, hvis der ikke tages nye initiativer.
Det meste vil så at sige gå i stå frem mod 2020:
Det gælder den eksisterende opstillings-ordning for nye vindmøller på land, en række andre EU-støtteordninger og sidst, men ikke mindst Energiforliget, der udløber i 2020. Stort set hele energisektoren har hidtil forgæves opfordret regering og folketing til at melde ud, hvad der skal ske efter 2020.
Hvis intet fortsat sker, fortæller nu Basisfremskrivning 2017 usædvanlig kontant, hvordan det så går:
”Efter 2020 ventes forbruget af vedvarende energi i Basisfremskrivningen i at være nogenlunde konstant, da der med ”Frozen” policy tilgangen ikke forventes omstillet flere kraftværker til biomasse. Hertil kommer, at der ikke er vedtaget nye havvindmølleparker, og udbygningen med landvindmøller ventes at stoppe efter bortfaldet af støtten hertil i 2018.
Vedvarende energis andel af det endelige energiforbrug når 40 pct. i 2020, og Danmark opfylder dermed EU-målsætningen på 30 pct. med stor margin. I 2030 er VE-andelen i Basisfremskrivningen dog fortsat ikke over ca. 40 pct., hvorfor regeringens mål om, at vedvarende energi skal dække mindst halvdelen af energiforbruget i 2030, kræver yderligere energipolitiske initiativer,” hedder det. [Marts 2017]

Lave elpriser kan sætte CO2-reduktion år tilbage
Mens energiministrene fra 19 af de 28 EU-lande sidst i februar blev enige om at støtte en reform af CO2-kvotesystemet, vokser risikoen for, at klimakampen, herunder CO2-reduktionen, sættes år tilbage i de lande, der har været længst fremme med vindkraft-udbygningen.
EU-reformen, som blev foreslået af parlamentet og nu støttes af ministrene, sigter mod at reducere antallet af CO2-kvoter og hæve kvoteprisen. Reformen skal færdigforhandles mellem EU-Kommissionen, ministerrådet og EU-Parlamentet. Forinden har Polen truet med at bringe de 19 landes beslutning for EU-domstolen, fordi man mener, at beslutningen skulle være enstemmig. Polen selv ønsker at beskytte sin kulindustri og har tidligere været parat til at blokere for EU's klimapolitik med et veto, når beslutninger har krævet enstemmighed, og kulindustrien har været truet. De 19 lande, som udgør et kvalificeret flertal og repræsenterer 70% af EU-befolkningen, vil med en øget reduktion af CO2-kvoter hæve kvoteprisen og dermed de fortsat rekordlave elpriser.
Det bliver der også mere og mere brug for, viser en analyse fra Deutsche WindGuard, som konstaterer, at 6.000 tyske vindmøller med en samlet effekt på 4.500 MW om tre år mister den 20-årige faste, høje afregning og skal nøjes med den rene strømpris, som i 2016 var 2,9 eurocent/kWh. Deutsche WindGuard påpeger, at 3,5 eurocent/kWh (26 øre) er nødvendig for mange af de tyve-årige møller, og at størstedelen af møllerne vil først med en afregningspris på 4 eurocent (29,7 øre) vil kunne fortsætte driften.
Frem mod 2026 vil yderligere 1.600 tyske vindmøller hvert år komme i samme situation, påpeger analysen. Klimaeksperter advarer om, at hvis disse møller indstiller driften, vil det ikke kun sætte den tyske omstilling til vedvarende energi, den såkaldte Energiewende, år tilbage. Den er i forvejen er truet af flere og flere kulkraftværker som erstatning for atomkraft. Det vil også kræve langt dyrere ny VE-kapacitet senere at erstatte den nedtagne vindkraft. Et tilsvarende problem står Danmark overfor. 800 MW vindkraft er i dag over tyve år og henvist til en afregning uden tilskud og kompensation for balance-omkostninger, som i det forløbne år har været nede på 12-15 øre/kWh. Yderligere 1.500 MW vindmøller vil passere tyveårs-grænsen i 2020. De 2.300 MW vindkraft, som dermed risikerer ikke længere at indgå i den politisk forventede CO2-begrænsning, kan sammen med udsigten til færre nye vindmøller på land få en lignende effekt for den danske klimapolitik. [Marts 2017]

Virksomheder klar til at bruge billig vind-el - hvis de må
Udsigten til besparelser i milllion-klassen får større og mindre virksomheder til at genopdage den ejerform, som indledte den moderne vindmølle-æra i 1970’erne. Det handler om møller i ”egen installation”, hvor ejeren bruger strøm direkte fra møllen og kun sælger overskudsproduktionen.
Princippet er ganske vist stadig velkendt fra husstandsmøller, dvs. møller på højst 25 kW. Forskellen er, at der her er tale om hundrede gange større ”husstandsmøller”, nemlig anlæg på både 2 og 3 MW - og ofte eksisterende vindmøller i drift. Netop det forhold har foreløbig bremset projekter på nær enkelte.
For fjernvarmeværker, bl. a. i Assens, Hvide Sande, Hirtshals og på Mors, er interessen skabt af rekordlave priser på vindproduceret el i forhold til el-markedsprisen. Hertil kommer det varslede bortfald af værkernes grundbeløb, som vil gøre fjernevarme væsentligt dyrere for forbrugerne.
Også store virksomheder uden for fjernevarmesektoren som Arla, Danish Crown og Herning Varmeforzinkning har vist interesse for metoden. Så store spillere vil sammen med fjernvarmeværkerne kunne bidrage markant til samfunds-husholdningen ved at bruge vindproduceret el, som i dag bliver eksporteret billigt til vore nabolande og købes dyrt tilbage. [Februar 2017]

Kommuner kræver nu lokal tilknytning til nye møller
Flere kommuner vil genindføre den lokale tilknytning til vindmøller, som Folketinget i sin tid fjernede sammen med forbrugs- og bopælskrav for ejere af vindmøller. Den forsøges genindført af kommuner, som under behandling af ansøgninger om nye mølleprojekter stiller lokal forankring som betingelse for godkendelse af projektet.
Senest har Plan- og Teknikudvalget i en indstilling til byrådet i Varde foreslået, at møller, som ønskes rejst udenfor kommunens nuværende vindmølleplan, skal samle skriftlig opbakning fra 95% af naboerne indenfor en 900 meter-grænse eller seks gange møllehøjden.
Direktør Christian Kjær, Danmarks Vindmølleforening, siger til JydskeVestkysten, at det lyder på grænsen til et forbud mod nye møller og i praksis giver enkelte naboer en vetoret, der kan bruges som pression og vælte ethvert projekt. Han mener, at politikerne fraskriver sig ansvaret.
Formanden for den såkaldte landsforening Naboer til Kæmpevindmøller, Tone F. Brix-Hansen, tilføjer til avisen, at der med det krav næppe kommer nye møller op i Varde kommune.
I VidenOmVind, der løbende følger behandlingen af nye vindmølleprojekter landet over, siger sekretariatsleder Henrik Vinther, at der i landets kommuner er en klar tendens til, at mange kommunalpolitikere erklærer, at nye vindmøller skal være lokalt forankret. I et enkelt tilfælde har en kommune formuleret det på den måde, at man ikke ønsker at være hjemstedskommune for fremmede mølleejere. I andre kommuner udtaler kommunalpolitikere for eksempel i forbindelse med revision af kommunens overordnede vindmølleplan, at man fremover vil lægge stor vægt på lokal forankring som forudsætning for at godkende nye projekter. [Februar 2017]

Mindre blæst gav færre havarier og uheld i 2016
Mindre blæst sikrede i 2016 færre havarier og andre uheld på de danske vindmøller. Men fortsat arbejder Godkendelsessekretariatet for Vindmøller på at få rettet op på tidligere skader eller forebygge nye på bestemte Vestas- og Bonus -møller. Og sidst men ikke mindst gentages opfordringen til mølleejerne om løbende at kontrollere de stall-regulerede møllers måske vigtigste sikkerhedssystem, luftbremserne.
Chefkonsulent i DTU Vindenergi på Risø, Peggy Friis, som indsamler rapporter om uheld og havarier, vurderer, at det mindre blæsende vejr i 2016 har hovedparten af æren for kun 15 større og mindre uheld i 2016, heraf fire totalhavarier, to brande og fire tilfælde af nedfaldne vinger eller andre mølledele. I 2015 anmeldtes til sammenligning 27 driftsuheld, heraf ti totalhavarier og syv tilfælde af nedfaldne vinger eller andre dele.
Godkendelsessekretariatets statistik går nu tilbage til år 2000. Den viser umiddelbart ikke, hvilke fabrikater, der er ramt af hvilke uheld, men set på møllestørrelsen er den mest uheldsramte husstandsmøllen på 6 kW, der har været ramt af 21 større eller mindre driftsuheld i perioden. Hefter følger 600 kW-møllen med 11 driftsuheld på de 17 år og 150 kW-møllen med otte uheld siden 2000. [Januar 2017]

Fald i sigte omkring nye vindmøller
Vindkraftudbygningen er faldende og lav afregning og ukendte, fremtidige rammebetingelser kan føre til fald i kapaciteten.
Der blev i 2016 opstillet 74 vindmøller med en samlet kapacitet på 220 MW. Der er kun opstillet møller i 14 af landets 98 kommuner. Samtidig blev 161 vindmøller med en samlet kapacitet på 56 MW nedtaget. Derudover blev 470 husstandsmøller med en samlet kapacitet på 5 MW opstillet, mens 14 møller blev nedtaget. Ingen nye havmøller er blevet bygget i Danmark siden 2013.
Dermed var den samlede danske vindmøllekapacitet ved udgangen af 2016 på 5.245 MW, heraf 1.271 MW havmøller og 21 MW husstandsmøller. Det er en stigning på 170 MW i forhold til udgangen af 2015 og væsentligt under gennemsnittet på 259 MW over de sidste fem år.
Ved udgangen af 2016 stod der i alt 6.143 vindmøller i Danmark, herunder 516 havmøller og 1.369 husstandsmøller.
Danmarks Vindmølleforening forventer, at opstillingen af ny vindmøllekapacitet i år bliver på nogenlunde samme niveau som 2016, og at markedet for nye vindmøller i Danmark risikerer at forsvinde helt næste år, da der endnu ikke er fastlagt nye rammevilkår for opsætning af vindmøller efter februar 2018. Samtidig er der risiko for, at flere møller tages ud af drift, med mindre elpriserne retter sig. Den gennemsnitlige vindmølle i Danmark vil på det tidspunkt være over 20 år. Dermed kan den samlede vindmøllekapacitet i Danmark falde for første gang siden stagnationen i midten af nullerne. [Januar 2017]

Svenskerne begrænsede dansk el-import
Vindmøllerne reagerede på negative prissignaler en blæsende 2. juledag med begrænsede eksportmuligheder.
Det danske elmarked var den 26. december præget af en række timer med negative spotpriser, men også flere betydelige flaskehalse i el-eksporten til Sverige.
Både Øresundsforbindelsen med normal eksportkapacitet 1.700 MW og Kontiskan-forbindelsen mellem Vestdanmark og Sverige med normal eksportkapacitet 740 MW var begrænsede til henholdsvis 190-500 MW og 80-280 MW.
Det danske elmarked importerede på alle forbindelser fra Tyskland, og med de begrænsede forbindelser til Sverige var det det derfor reelt kun Skagerrak-forbindelsen til Norge, som gav mulighed for eksport af betydelige mængder energi i timerne med høj vindproduktion. Julens overskud af energi i det danske marked og de negative spotpriser kan delvist ses som et resultat af manglende eksportmuligheder, og det er ikke kun Tysklands-forbindelsen, der oplever udfordringer. [Januar 2017]

Gratis strøm til forbrugerne fra vindmøllerne i julen 2016
Danmarks vindmøller leverede gratis strøm til elforbrugerne i julen 2016. Og mølleejerne, som betalte med negative priser, var også heldige, mener Niels Dupont, som er direktør for mølleejernes energiselskab, Vindenergi Danmark: For dem kunne det nemlig være gået meget værre.
Forklaringen er de negative priser, som optrådte nogle timer fra juleaftensdag og til og med den 27. december. De optræder typisk, når stor vindkraftproduktion og lavt elforbrug falder sammen tidsmæssigt. Det kan føre til, at ejerne af de godt 5.000 danske vindmøller ikke får betaling men skal betale for at komme af med deres elproduktion.
Denne gang lagde et voksende antal vindmøller, som planmæssigt kan standses, når elbehovet er dækket, bund under de negative priser i de 29 kritiske timer.
”Det var faktisk en succes-historie,” siger Niels Dupont. ”Reguleringen, hvor groft sagt Anholt Havmølleparks 400 MW standses, når elprisen falder til nul, og hvor flere store MW-anlæg følger efter, når elprisen bliver -10 øre/kWh, viste sig at fungere. Så det blev ikke den lussing, som man kunne have frygtet.”
Niels Dupont tilføjer: ”I store træk har der ikke været et tab forbundet med de negative priser i julen, men selvfølgelig mistet indtjening i forhold til et normalt prisniveau. Det skyldes, at det i store træk er landvindmøllernes bud, der har sat prisen i julen, mange priser omkring -10 øre/kWh. Husk at der modtages et pristillæg for de fleste vindmøller uanset spotprisen. Der er således kun seks timer, hvor prisen er mindre end -20 øre/kWh. Tre af disse timer var storm-natten, hvor en del vindmøller stod stille pga. for høj vind, hvorfor prisen ikke har betydning. At den store produktion og de lave priser får betydning for spotafregningen i december er dog helt tydeligt. Den gennemsnitlige spotpris for december var indtil jul omkring 22 øre/kWh, men den nu nok er nede på 16 øre/kWh.
Vi har altså en julestorm med priser, der holder sig omkring landvindmøllernes bud og dermed afbalancerer økonomien for landvindmøllerne. Dette må siges at være en cadeau til de vindmøller, der byder prisafhængigt ind på spotmarkedet.
Til sammenligning kan vi bare tænke tilbage på julen 2012 med priser ned til -150 øre/kWh, vel at mærke med en lavere vindkraftandel”, siger Niels Dupont, som medgiver, at risikoen for tab er større før møller på over 20 år, der er ude af alle tilskud. Men også for disse møller kunne det være gået meget værre.
Og elforbrugerne kunne på deres side glæde sig over, at dagsprisen på elektricitet 1. og 2. juledag 2016 vest for Storebælt blev -1,8 og -4,6 øre/kWh, mens den i Østdanmark blev -1,5 og -4,6 øre/kWh. [Januar 2017]

Den varslede analyse af energiafgifter udskudt igen
Forurening i forbindelse med energiforbrug koster årligt samfundet 3,2 mia. kr. Heraf stammer 400 mill kr. fra transportsektoren, 1,3 mia. kr. fra CO2-udledning i energisektoren og 900 mill. kr. fra husholdningers energiforbrug. Ellers er der intet nyt om energi-afgifter fra regeringens afgifts- og tilskudsanalyse.
Tallene er hovedkonklusionen i den tredje af de længe ventede afgiftsanalyser fra Skatteministeriet. Det var ellers forudset - og af klima- og energiminister Lars Chr. Lilleholt i flere interviews for nylig bebudet - at den mest imødesete analyse om selve energi-afgifternes fremtid ville blive udsendt før jul.
De to sidste analyser offentliggøres i stedet i januar og i ”sommeren 2017”, skriver Skatteministeriet. At det netop er dette ministerium og ikke klima- og energiministeriet, der fører ordet, synes også at være en væsentlig baggrund for analysernes forsinkelse, som efter årsskiftet har fem års jubilæum. [Januar 2017]

EU’s energiministre imod samtlige elselskaber i EU
EU’s energiministre konfronterede 19. december samtlige elselskaber i Europa, da ministrene opgav at rette op på det kollapsede CO2-kvotesystem i EU. Samtidig saboterede de store kul-lande i ministerrådet forsøget fra EU-parlamentets klimaudvalg på at gøre kvotesystemet mere effektivt ved at tage et større antal end foreslået af EU-kommissionen af de overskudskvoter, som underminerer CO2-markedet, ud af systemet.
Forinden var elsektoren i hele Europa samlet i brancheorganisationen Eurelectric for første gang i historien nået til enighed om samlet at støtte en 2,4% reduktion af CO2-kvoteloftet og flytning af 24% af overskudskvoterne til reserverne. Det var en forøgelse af de krav, som EU-kommissionen oprindeligt havde foreslået, og det samlede bredt flertal i EU’s klimaudvalg. Forslagets realisering kan ifølge nogle analyser bringe kvoteprisen op på 30 euro pr. ton CO2-udledning.
Eurelectric hilste opbakningen i EU-parlamentets klimaudvalg som tegn på, at afstemningen ville sætte EU på sporet med implementeringen af de nødvendige reformer af CO2-kvotesystemet der er nøgleinstrumenter i EU’s klima- og energipolitik.
Det håb slukkede imidlertid energiministrene fra Polen, Rumænien, Bulgarien og Kroatien på ministermødet 19. december. [Januar 2017]

Nye mørke skyer over europæisk atomkraft
Elpriserne i Europa har det sidste kvartal af 2016 vist usædvanligt voldsomme udsving, som har påvirket elpriserne også i Danmark. Stigninger og fald har afspejlet ny usikkerhed omkring fransk atomkraft, der leverer 88% af strømmen i hjemlandet. Årsagen er fejl i svejsninger, som ifølge den franske tilsyndmyndighed ASN kan føre til revnedannelser i stålet. Det truer sikkerheden på EDF’s 58 a-kraftværker. Derfor har 18 af dem været standset. Det har periodevis fået elprisen til at stige markant i hele Nordeuopa. Ved indgangen til december stod otte værker fortsat stille.
Når det kan påvirke elprisen i både Frankrig og nabolandene, skyldes det ikke kun omkostningerne ved driftsstoppene og import af el fra nabolande.Prisen løber op i milliarder af euro. Men usikkerheden er ikke fjernet, da ASN har oplyst, at man venter at finde flere fejl. Værkerne nærmer sig alle udløbet af deres 40 års estimerede levetid.
Afløseren havde EDF ventet skulle være den nye og efter sigende mere sikre generation af såkaldte EPR-reaktorer. Også de er imidlertid løbet ind i problemer, selvom EDF i efteråret fik britisk grønt lys for at påbegynde byggeriet af Hinkley Point med den nye teknologi.
Bygherren bag et tilsvarende atomkraftværk har på det seneste vak opmærksomhed ved at rejse tvivl om, hvorvidt det franske statsejede elselskab EDF via datterselskabet Areva reelt er i stand til at opfylde kontrakten med Storbritannien om det planlagte Hinkley Point-atomkraftværk til tiden eller prisen. Værket skulle fra 2026 lukke gabet mellem forbrug og elproduktion i Storbritannien.
Fagfolk påpeger, at det endnu ikke er lykkedes Areva at færdiggøre de to påbegyndte kraftværker med samme nye teknologi, som planlægges for Hinkley Point. I 2009 skulle det finske Olkiluoto 3-værk have indledt sin elproduktion. Produktionsstarten er udskudt adskillige gange, senest til 2018. Og nu bidrager den finske ejer af Olkiluoto-værket, TVO, til Hinkley Point-kritikeres skepsis ved at have anlagt endnu en retssag mod Areva, denne gang med et krav om dokumentation for, hvordan Areva har tænkt sig at færdiggøre det finske kraftværk. Det hævder TVO forgæves at have bedt om dokumentation for.
I forvejen har bygherren og Areva retssager kørende om forsinkelserne og kræver milliardbeløb af hinanden. Siemens har forlængst afhændet sin oprindelige andel i byggeriet og har afskrevet atomkraft som forretningsområde.
Den britiske regerings tøvende accept af Hinkley Point har affødt kritik for at være et finansielt, juridisk og teknisk babelstårn: En britisk storbank har i The Guardian betegnet som beslutningen som ”på grænsen til sindssyge”, mens en anden har frarådet projektet. Fagfolk indenfor atomkraft har i retssager med EDF’s fagforeninger i Frankrig kaldt den nye teknologi uanvendelig og påpeget, at det ikke er lykkedes at færdiggøre de to nye a-kraftværker med denne teknologi i Frankrig og Finland. Begge har overskredet både tidsfrister og foreløbig tredoblet den oprindelige byggepris. Undervejs undgik Areva kun konkurs, fordi EDF overtog selskabets kraftværksdivision. Hinkley Point ligger fortsat i Arevas ordrebog. [Januar 2017]

Læs mere i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail

Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

 

 
 
 
 

Vi har 17 gæster online