Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
Sidste Nyt
 
Naturlig Energi
Naturlig Energi

Herunder bringes et uddrag af de seneste nyheder
– de fulde artikler kan læses i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail
Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

Se seneste nyheder fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2018

Skjulte bolte førte til husstandsmølle-havari
Fundament-bolte, som var skjult i fundamentet, var årsag til, at en KVA husstandsmølle i vinter havarerede, oplyser direktør Kurt Sand Østergaard, KVA Vind. Nogle andre ejere af KVA møller har samme fundamenttype, og de bliver ved servicebesøg gjort opmærksom på risikoen, siger han.
Den havarerede 10 kW-mølle tilhørte Peter Lagergaard, som rejste den i 2014. Han støbte ifølge Kurt Sand Østergaard op omkring boltene, som blev skjult af fundamentet. Derfor har KVA Vind’s servicefolk ikke kunnet kontrollere boltene og se, om de var intakte.
Kurt Sand Østergaard har drøftet med Peggy Friis fra Godkendelsessekretariatet for Vindmøller, om man ved hjælp af ultralyd måske kan kontrollere de skjulte boltes tilstand, men han er endnu ikke klar over, om det kan lade sig gøre.
Efter havariet advarede Peter Lagergaard andre ejere af samme mølletype om at holde øje med, om møllen svingede. Det havde denne mølle ifølge Kurt Sand Østergaard gjort samtidig med, at den larmede. En anden KVA-mølleejer oplyste, at hans mølle stod stille også pga. en knækket bolt i fundamentet.
Kurt Sand Østergaard siger til Naturlig Energi, at svingninger eller vibrationer i møllen ikke nødvendigvis er tegn på samme fundamentfejl, men at svingninger ofte kan skyldes kondens og vand i vingerne. Derfor bør både KVA’s og andre firmaers servicefolk holde øje med, at hullerne i vingerne, som vandet kan løbe ud af, er åbne. [August 2018]

Læs mere i Naturlig Energi eller bestil Vindkraftnyheder pr. e-mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Fejl og edb-problemer forsinkede mølle-afregninger
Indkøring af et nyt edb-system hos Energinet er sammen med forkerte indberetninger fra netselskaberne til Energinet skyld i, at et antal mølleejere har måttet vente på i op til halvandet år på den endelige afregning for den sidste del af deres solgte strøm. Og det kan ske igen, men kvaliteten af indberetningerne fra netselskaberne er blevet bedre og risikoen dermed mindre, siger Vindenergi Danmarks direktør, Niels Dupont.
Problemet er forelagt Naturlig Energi af mølleejer Bjarne Thomsen i Løgstør:
”Det handler om fejl på strømafregningen fra Vindenergi Danmark tilbage i december 2016, som jeg mener har almen interesse. Der blev konstateret for lidt betaling for strøm i december 2016 på afregningen, som kom i januar 2017.
Mange telefonerede ind, også jeg. Det var en dårlige oplevelse. Derefter havde jeg en løbende korrespondance. De mølleejere, som jeg har kontakt med, havde tilsammen over 100.000 kr. til gode.
Efter 500 dage gjorde jeg alvor af at kontakte en advokat, og så kom pengene fluks i juli måned 2018. Nu står vi med vores omkostninger til advokat og renteomkostninger. Den del af sagen er stadig uafklaret”, oplyser Bjarne Thomsen. [August 2018]

Læs mere i Naturlig Energi eller bestil Vindkraftnyheder pr. e-mail på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Globalt set: Sol og vind overhaler kul, vand og atomkraft
De globale energi-investeringer faldt sidste år for tredje år i træk med færre nye kul-, vandkraft- og atomkraftværker. I elsektoren skete samtidig for andet år i træk de største investeringer, som reflekterer den løbende elektrificering af verdensøkonomien koncentreret om udbygning af ledningsnet og vedvarende energi. Det rapporterer Det internationale Energiagentur, IEA, i sin årlige oversigt, World Energy Investment 2018.
De faldende investeringer afspejler ifølge rapporten konkurrencen mellem energiformerne, hvor f. eks. 15% lavere priser på solceller i 2017 medførte, at denne energikilde tegnede sig for rekord-niveauet 8% af de globale investeringer.
Udviklingen har medført, at sol i nogle lande overhaler vind, f.eks. på verdens største energimarked, Kina, hvor investeringer i solcelleanlæg på fem år er mere end tredoblet, mens installation af land-vindmøller er halveret. Kinas investeringer i energi sigter i stigende grad mod fossilfri elektricitet, udbygning af el-nettet og energieffektivitet.
USA konsoliderede i det forløbne år sin andenplads med genoptagne, især skiferbaserede, investeringer i olie og gas samt el-net. 2017 blev ifølge IEA også året, hvor skifergas for første gang gav overskud; indtil da havde investeringerne i den såkaldte fracking-teknik kostet mere, end produktionen kunne sælges for. IEA advarer fortsat om ”den finansielle sundhedstilstand” i skiferindustrien.
Europa stod for ca. 15% af de globale investeringer i energi med en stor stigning omkring energi-effektivisering og moderat stigning for vedvarende energi. I Indien oversteg investeringerne i vedvarende energi i 2017 for første gang investeringerne i fossil energi. Investeringer i atomkraft var globalt de laveste i fem år, noterer IEA. [August 2018]

To grader mere gav tidligere seks meter højere vandstand
De globale temperaturer kan blive langt mere alvorlige end forudset i Paris-aftalen, som verdens lande har underskrevet. Havet kan stige seks meter eller mere, selvom temperaturen begrænses til at stige to grader, advarer forskere fra 17 lande. De har undersøgt, hvad der skete - og hvor hurtigt - da temperaturen tidligere i historien steg mellem en halv og to grader.
Forskerne beskriver i tidsskriftet Nature Geoscience, at en to graders temperaturstigning i førindustriel tid medførte markant is-reduktion på Grønland og Antarktis og ”mindst” seks meter højere vandstand.
Det er en langt højere vandstand ved udgangen af dette århundrede end forudset i de klimamodeller, som FN’s Paris-aftale hviler på. Den vil i givet fald føre til, at mange storbyer verden over og hele lande i Stillehavsområdet risikerer at blive dækket af vand.
Forskerne mener, at klimamodellerne hidtil har undervurderet effekten af en to grader højere global temperatur. Deres undersøgelse omfatter tre veldokumenterede varmere perioder: For 5.000-9.000 år siden, for 116.000-129.000 år siden og for 3-3,3 millioner år siden. De tilføjer, at temperaturen i alle tre perioder steg langsommere, end den har gjort de sidste 100 år.
Hastigheden, som temperaturen stiger med, er måske også af andre årsager i færd med at overhale prognoserne. Det skyldes bl. a., at risikoen for skovbrande øges med stigende temperaturer.
Og selvom forskerne er forsigtige med at koble den forløbne sommers høje temperaturer sammen med klimaforandringer, har varmen i år medført skovbrande i Sverige, Sibirien, Finland, Letland, Norge, Italien, Storbritannien og Grækenland. Samtidig har skybrud, jordskred og tordenstorme kostet massive ødelæggelser i Sydeuropa og hundredvis af menneskeliv i Grækenland, Japan, USA og Canada.
Den internationalt anerkendte forsker på klimaområdet, professor Michael Mann, Penn State University, kalder i The Guardian det ekstreme vejr fra Arktis til Grækenland og fra Nordamerika til Japan” for ”klimaændringens ansigt”, fordi det ekstreme vejr efter hans mening ikke ville være forekommet, hvis klimaet ikke var ved at ændre sig. Michael Mann tilføjer, at klimaets ændring ikke længere er svær at analysere, og at sommerens ekstreme vejr reelt er klimaændringerne i ”real time”.
Når skovene brænder, frigives store mængder CO2. De lagres først igen efter årtier, hvis træerne genplantes og er vokset op. Imens lægger sodelementer sig på is og sne, som dermed absorberer mere varme, og den frygtede afsmeltning i Arktis accelereres.
I øvrigt antages det, at en femtedel - svarende til halvdelen af den globale CO2-udledning fra fossile brændstoffer - af al CO2-udledning stammer fra menneskeskabte skovbrande, som bruges for at rydde jord til kvæg- eller palmeolie-produktion.
Organisationen World Weather Attribution, som i samarbejde med universiteter verden over analyserer ekstremt vejr, advarer om, at den forløbne sommers ekstreme vejr, er ”klimaændringernes fingeraftryk” og nu kan ventes hvert andet år. For blot seks år siden blev det skønnet, at det ville forekomme med 127 års mellemrum.
73% af den amerikanske befolkning tror nu på klimaforandringerne, og 60% er overbevist om, at de til dels er menneskeskabte. Det viser en meningsmåling, som er foretaget af University of Michigan. Den er gennemført hvert andet år siden 2008, senest i maj i år, som blev den varmeste maj i de 124 år, man har målinger i USA. Temperaturer i Los Angeles nåede op til 26,1 grader om natten og 48,5 grader om dagen. [August 2018]

A-kraftværker må neddrosle produktion pga. varmen
Tyske og franske atomkraftværker har i sommer måttet indføre reduceret produktion af elektricitet pga. for varm og lav vandstand i floderne, der forsyner værkerne med kølevand.
Det tyske elselskab EON bekræftede i juli overfor analysehuset Montel, at produktionen var reduceret på tre tyske a-kraftværker, Brokdorf, Grohnde og Isar, som følge af tørken, der har ramt floderne Elben og Wesser og hævet vandtemperaturerne til henholdsvis 20 og 19,2 grader.
Samtidig varsledes standset drift på atomkraftværket Neckerwestheim 2 for 439 MW af værkets 1.320 MW for to dage fra 21. juli uden oplyst årsag.
Det franske elselskab EDF varslede 24 timers stop på 910 MW atomkraftreaktoren Bugey 3 i Sydfrankrig af ikke nærmere specificerede ”milljømæssige årsager”, da vejrudsigten bebudede høj varme.
Vandtemperaturerne i floderne, der leverer kølevand til tysk atomkraft, var i juli 1-3 grader over det normale. Samtidig blev skibsfarten på floderne advaret om lav vandstand.
Vandet fra floderne bruges til at køle reaktorerne, også hvis værket standses, da atombrændslet fortsætter med at gløde i lang tid og fortsætter med at spalte sig. Hvis vandet er for varmt, reduceres køleeffekten og temperaturen stiger. Det kan føre til eksplosioner og i værste fald nedsmeltning af atombrændslet. [Juli 2018]

Sol og vind - “en gylden mulighed" for Storbritannien
Storbritanniens atomkraftværker er på nær et enkelt planlagt til at skulle standse driften midt i 2020’erne på grund af alder. Det er en del af baggrunden for britisk interesse i nye udlandsforbindelser, som kan bidrage til forsyningssikkerheden på el-området.
Desuden har det hidtil været britisk energipolitik at opføre seks nye atomkraftværker. Planerne har nu mødt opsigtvækkende modstand: Den nationale infrastrukturkommission (NIC), der er et anerkendt tværpolitisk organ, som rådgiver regering og parlament, advarer mod nye a-kraftværker. Det sker med henvisning til, at vedvarende energi har gennemgået en ”stille revolution” og kan levere elektricitet til samme pris og med mindre risiko.
NIC-formanden Sir John Armitt påpeger ifølge The Guardian, at regeringen ikke behøver at haste en beslutning om nye a-kraftværker igennem. Han tilføjer, at det for ti år siden havde været utænkeligt, at sol og vind kunne komme til at spille en så stor rolle i elforsyningen. Men vedvarende energikilder er faldet støt i pris, og NIC ser det som en ”gylden mulighed” for Storbritannien, at den udvikling fortsætter og kan gøre landet grønnere og energien billigere.
Netop økonomien omkring atomkraft har vist sig at være udfordrende for den britiske regering, påpeger NIC-formanden. NIC peger på, at det seneste atomkraft-byggeri, Hinkley Point, har krævet en afregningspris på 92,50 britiske pund pr. MWh garanteret i 35 år. Til sammenligning lød vinderbudene på de nyeste britiske havmølleparker på 57.50 pund/MWh. [Juli 2018]

Energiforliget 2018 - Krumtappen i den grønne omstilling, hvis markedet vil
Det længe ventede energiforlig blev indgået 28. juni af et samlet folketing, hvis enighed kom bag på de fleste. Fire dage forinden havde en Gallup-måling dog overraskende placeret klimaet som et af vælgernes vigtigste emner forud for det kommende folketingsvalg.
Energiforliget handler dog primært ikke om klima, men om energi - og fortrinsvis for perioden 2020-2024, hvorefter forhandlingerne skal i gang igen om perioden frem til 2030. Nogle politiske målsætninger frem mod 2030 er dog med i aftalen, men det samme er en række forbehold.
Forligs-teksten påpeger, at Energiforliget skal være ”krumtappen i omstillingen til et bæredygtig grønt samfund”, som ikke kommer af sig selv. Markedet skal ”så vidt muligt” drive omstillingen, men politikerne forventer, ”at havvind inden for få år kan producere grøn el på markedsvilkår uden offentlige støttekroner””. Det er baggrunden for enigheden - med forbehold - om at udbyde tre havmølleparker før 2030.
Målet er nul-udledning senest i 2050, hedder det. Herunder gentages politikernes tilslutning til at standse al kulfyring før 2030, som elselskaberne dog nu krediteres for. Klimarådet krediteres til gengæld ikke for forlig-parternes beslutning om at følge rådets forslag om at øge den danske VE-andel til 55% i 2030.Det vil øge vedvarende energikilders dækning af elforbruget til over 100%. Mindst 90% af fjernvarmen skal baseres på andre energiformer end kul, olie og gas i 2030.
Hvad angår de meget omtalte tre havmølleparker er parterne kun enige om, at der i 2019/2020 udbydes en 800 MW havmøllepark til tilslutning i 2024-2027, og politikerne ”ønsker, at der frem mod 2030 etableres tre havmølleparker i Danmark”. Park nr. to skal udbydes i 2023, men forudsætningerne for yderligere havvind skal afvente teknologi- og prisudviklingen, især om de ”kan etableres uden behov for støtte”.
”Nordsøen skal udvikles til et globalt førende område for havvind, hvor nye parker opstilles uden støtte”, lyder aftaleteksten. Der skal ske en screening for ”et omfattende udvalg af attraktive havvindplaceringer” for op til 10 GW havvind i både Nordsøen og Østersøen.
”Det skal sikre, at vi kan anvise gode, ledige placeringer, så nye møller hurtigt kan etableres og kobles på nettet, når udviklingen for alvor accelererer,” lyder teksten i lyset af de bebudede datacentres behov for op til 25% af den danske elproduktion.
Nordsøen som et samlingspunkt - en såkaldt ”hub” - for havvind kan give danske virksomheder vækstmuligheder, men politikerne ser også den mulighed, at olie og gas-eventyret i Nordsøen kan blive afløst af et havvind-eventyr, der ”kan skabe indtægter til staten som følge af, at vindressourcerne udnyttes”.
”Dermed tages hul på Danmarks næste store energieventyr, bl. a. i Nordsøen, som årtier har holdt Danmark forsynet med olie og gas, men som denne gang kommer til at forsyne Danmark med vedvarende energi”.
I takt med at, der udvikles større og større havmøller, skal kommunerne dog have udvidede muligheder for at gøre indsigelse mod havmøller. Aftalen udvider den kommunale indsigelsesret for havmølleplaceringer fra 8 til 15 km fra kysten.
Erfaringerne fra de seneste havvind-udbud har ifølge politikerne vist, at landvind ”indenfor en årrække” kan producere el uden tilskud. Parterne er derfor enige om, at antallet af landvindmøller reduceres, og havvindmøller opprioriteres. Konkret er man enige om at reducere de 4.300 landvindmøller ”til et loft på 1.800 i 2030”. Energistyrelsen skal udarbejde en plan for gradvis færre landmøller, og hvert andet år gøres der status. ”Hvis reduktionen af landvindmøller ikke følger planen, udsættes udbud af ny landvind, indtil der er reduceret et tilstrækkeligt antal landvindmøller”, lyder aftalen.
Parterne er enige om at forbedre forholdene for møllenaboer, som skal sikres ”tilstrækkelig beskyttelse”. Derfor skal der foretages et eftersyn af afstandskravet ved opstilling af vindmøller for at vurdere, ”om det med fordel kan ændres”. Samtidig skal indføres en salgsoptionsordning for nabo-ejendomme til nye vindmøller. Endelig skal køberetsordningen have et eftersyn, ligesom kommunerne gennem en fond skal have nye incitamenter til vindkraft-udbygning.
Endelig er der enighed om afskaffelse af direkte støtte til nye husstandsvindmøller fra og med 2020. [Juli 2018]

Tusinder af billigere havmøller, el-motorveje og bedre strømpriser
Højere elproduktion fra tusinder af vindmøller 125 km fra land, nye ”el-motorveje” mellem nordeuropæiske lande, 30% lavere priser for nye havmøller og bedre afsætningsmuligheder for el, hvor prisen er bedst.
Det er perspektivet bag fem nationale energiselskabers planer om en eller flere kunstige øer på lavvandede Dogger Banke i Nordsøen. Næste sommer skal de tekniske, økonomiske og markedsmæssige undersøgelser, som foregår for øjeblikket, vise, om projektet, der har fået navnet The North Sea Wind Power Hub, kan realiseres.
Det afgør energiministrene fra de berørte lande. De fik sammen med kolleger fra verdens 20 største økonomier i sommer en opdatering på Clean Energy Week i København og Malmø. Perspektivet er nordeuropæisk elforsyning men måske i højere grad økonomi, forklarede Energinet’s bestyrelsesformand, Lars Barfoed, som også er formand for Dogger Banke-konsortiet.
Det tysk-hollandske TenneT, der er Europas største transmissionselskab og fostrede ideen, har i en analyse fastslået, at en såkaldt ”hub” i form af en kunstig ø for vindmølleparker i Nordsøen kan reducere omkostningerne med 30% i forhold til normale havmølleparker. Tusinder af vindmøller kan placeres næsten ”kystnært” omkring en eller flere kunstige øer i Nordsøen. Herfra kan strømmen føres i land, men kablerne kan også bruges som handelsveje eller ”el-motorveje” mellem landene.
Og tusinder af møller er på vej i Nordsøen: EU’s prognoser viser en ti-dobling af havmølle-kapaciteten før 2030 og 70-150 GW havmøller inden 2040. I givet fald er det derfor planen, at The North Sea Wind Power Hub er klar til drift i 2027.
En Dogger Banke-ø 125 km fra nærmeste kyst kan muliggøre placering af vindmøller under optimale vindforhold i 2030, hvor man forventer, at de billigste havmølle-placeringer tættere på land vil være brugt op. Mølleplaceringerne længere til havs er dyrere, men til gengæld er vindforholdene bedre og den bedre vindmæssige placering kan mere end opveje merprisen.
Netop det forhold er ifølge de involverede svaret på, hvordan man kan blive ved med at reducere prisen på ny havmølle-kapacitet. Hvis det holder stik i praksis, åbner det ifølge projektets ophavsmænd for hidtil uanede muligheder, når det gælder el-produktion med vindmøller til søs.
Lars Barfoed understregede overfor ministrene, at det er afgørende landene imellem at koordinere udbygninng af vindkraft til søs med Nordsøens infrastrukturelle muligheder, frem for at hvert land bygger egne havmøllparker, som var det de sidste.
Kablerne til land tænkes i første omgang ført til Storbritannien og Holland, men senere også til Tyskland, Belgien og Danmark. Med Dogger Banke som knudepunkt får vindmølleejere og elproducenter i øvrigt generelt bedre mulighed for at afsætte strømmen, hvor prisen er bedst, ligesom nordeuropæiske elforbrugere får bedre og sikrere forsyningsmuligheder. I Storbritannien advarer prognoserne om el-mangel i 2020’erne. Det er en del af baggrunden for britiske ønsker om udbygning af atomkraft.
Den umiddelbare skepsis, som projektet først blev mødt med, handlede om selve opbygningen af en kunstig ø i Nordsøen. Den blev afvist af hollandske fagfolk med henvisning til, at de har mere end hundrede års erfaringer med netop inddæmning af hav. [Juni 2018]

”Negativ CO2-udledning” på den globale dagsorden
For første gang rykker ”negative CO2-udledninger” op på den globale politiske dagsorden. Det sker ved mødet mellem energiministrene fra verdens tyve økonomisk største økonomier, de såkaldte G20-lande, plus de skandinaviske lande i København og Malmø i slutningen 21.-25. maj. Sammen er de ansvarlige for 75% af verdens CO2-udledning.
Det svenske værtsland var sidste år det første til at se behovet og handle ved at lovgive om, at Sverige fra 2045 ikke længere vil netto-udlede CO2. Logikken bag beslutningen var ikke kun, at selvom det meste af samfundet måske om 25 år er elektrificeret og forsynes med vedvarende energi, vil især transportsektorens biler og fly fortsat udlede COP2, som kræver tilsvarende CO2-indsamling og deponering, den såkaldte ”carbon capture and storage-” eller CCS-metode, hvis temperaturen ikke skal stige yderligere.
Lige så konkret er Paris-aftalens ramme om temperaturstigninger på højst 2 grader og helst kun 1,5 grader, som alle verdens lande minus USA har tilsluttet sig. Det betyder, at man kan regne sig frem til, hvor megen CO2, der kan udledes frem til 2050. Når dette CO2-budget er ”opbrugt”, vil al yderligere CO2-udledning kræve tilsvarende opsamling og deponering af CO2 fra luften. Dette scenarie har allerede det internationale klimapanel IPCC beskrevet 116 modeller for, hvordan klimamålet kan nås. 101 af disse modeller forudsætter indsamling og deponering af CO2, hvis temperaturstigningen skal holdes under 2 grader og samtlige modeller peger på CO2-opsamling som forudsætning, hvis 1,5 graders-målet skal overholdes.
Metoderne er spænder fra deponering af CO2 i jord eller hav og skovrejsning til ny teknik, som mest er udviklet i teorien. Opsamling af CO2 fra kraftværker er kendt teknik, men kan fordoble produktionsprisen for elektricitet. Skove er naturens egen metode til opsamling af CO2, men hvis skovrejsning skal bruges systematisk, vil det kræve nye skove på et areal svarende til USA eller Kina og inddragelse af over halvdelen af verdens landbrugsjord.
Situationen forværres af, at en af de politisk valgte og meget udbredte løsninger på klimaproblemet i fremtiden ventes at være afbrænding af biomasse. Danmark er og skal ifølge regeringens energiudspil også i fremtiden være en af verdens største forbrugere af biomasse, målt pr. indbygger. Men CO2-opsamling fra luften skal ikke kun ske fra kraftværker men nødvendigvis også i forbindelse med afbrænding af biomasse, fordi afbrændingen udleder CO2. Biomasse er først CO2-neutral, når og hvis de afbrændte træer ad åre er erstattet af ny skov. [Juni 2018]

Prisen for ikke at gøre noget
Debatten om klimaet, ikke mindst politisk, drejer sig oftest om, hvad det koster at bekæmpe klimaændringer. Nu viser en videnskabelig undersøgelse, hvad det vil koste ikke at gøre det. Prisen er langt højere end prisen for at reducere CO2-udledningen.
Undersøgelsen Large potential reduction in economic damages under UN mitigation targets er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature. Dens udgangspunkt er Paris-aftalens mål om at begrænse temperaturstigningen til højst 2 eller helst 1,5 grader. Forskerne konstaterer, at den første grad allerede er ”brugt”.
Undersøgelsen sætter tal på konsekvenserne af den ofte omtalte men måske svært forståelige temperaturstigning: Hvis det lykkes at holde temperaturens stigning på 1,5 grader, vil det spare 90% af verdens lande med USA og Kina i spidsen for 30 trillioner dollar eller langt mere end det vil koste at holde temperaturen nede. I 2100 vil verden være 3% rigere, hvis 1,5 grader målet nås i forhold til, hvis temperaturen får lov at stige 2 grader.
Den ekstra halve grad vil øge omkostningerne voldsomt og være alvorligst f. eks. i Mellemøsten, hvor der vil komme så ekstreme hedebølger, at mennesker ikke kan leve der, advarer forskerne. I resten af verden vil man opleve faldende produktivitet, mindre landbrugsudbytte, flere sygdomme og øgede flygtninge-strømme.
Forskerne har også regnet på ”skræk-scenariet”, hvor det ikke lykkes at dæmpe klimaændringerne. Hvis temperaturen f. eks. stiger 3 grader, vil det koste 5-10 pct. af alle landes bruttonationalprodukt samlet set, beregnes det.
I undersøgelsen er brugt historiske data fra perioden 1960-2010 til at sammenholde 165 landes bruttonationalprodukt pr. indbygger med temperatur-ændringer i perioden. [Juni 2018]

Klimarådet advarer mod CO2-skadelig biomasse
Biomasse er afgiftsfri, uanset om den er CO2-neutral eller ej. Det anbefaler Klimarådet i sin nye rapport, at man politisk gør op med, så kun importeret biomasse, der er dokumenteret bæredygtig, får særlige fordele. Afgiftsfritagelsen giver i dag desuden biomasse en konkurrencefordel i forhold til andre vedvarende energikilder, selvom de udleder mindre CO2 end importeret træ.
Klimarådet peger på, at biomasse indtager en central rolle i Danmarks energiforsyning, ikke mindst i fremtiden. Biomasse ses af nogle som en omkostningseffektiv måde at erstatte fossile brændsler med vedvarende energi på. Men afbrændingen af biomasse udleder CO2, og det er langt fra altid, at træer, der har leveret biomassen, genplantes. Og selv når det sker, tager det mange år, før al den udledte CO2 er ude af atmosfæren, som Klimarådet udtrykker det.
I Danmark importeres 43% af al biomasse, især i form af træpiller, træflis, affaldstræ og brænde, som er det, rapporten koncentrerer sig om. Importen ventes at stige i de kommende år, hvor over halvdelen af den danske vedvarende energi skal komme fra træ.
Biomassen er først CO2-neutral, når de genplantede træer er vokset op. Skovenes optag og lagring af CO2 er afgørende for at bremse de globale klimaforandringer, fastslår rapporten og tilføjer: ”Skal temperaturstigningen i henhold til Parisaftalen holdes under 2 grader, spiller skovene en vigtig rolle som kulstoflager. Det sætter grænser for, hvor meget biomasse, der kan udnyttes til energiformål. Danmark bruger allerede langt mere biomasse pr. indbygger, end hvad der formentlig kan udnyttes bæredygtigt på globalt plan.”
Biomassen er i Danmark tilgodeset ved at være afgiftsfri, men den bør ikke have særlige fordele, mener Klimarådet, som helst ser biomasse ligestillet med andre vedvarende energiformer. Afgiftsfritagelse bør reserveres for biomasse, der faktisk er klimavenlig, og der bør være afgift på den biomasse, som ikke kan dokumentere sin CO2-neutralitet, anbefaler man.
Klimarådet medgiver, at den danske energibranche allerede har udarbejdet bæredygtigheds-kriterier, og EU er på vej med andre, men rådet mener, at der er behov for politisk regulering af biomasse i Danmark, bl.a. krav om import af biomasse fra hurtigt voksende træer og sikkerhed for genplantning af træer, der er brugt til biomasse.
Sammen med en reform, hvor biomasse ikke favoriseres afgifts- og tilskudsmæssigt i forhold til anden energi, anbefaler Klimarådet desuden, at fremtidens energiafgifter udformes med henblik på deres CO2-begrænsende effekt, og at fjernvarmesystemet får mulighed for at tilbyde vedvarende energikilder på lige indbyrdes konkurrencevilkår.
Endelig foreslås justering af tarifferne på elektricitet, så de ikke udgør en barriere for udbredelse af varmepumper. [Juni 2018]

Kapitalfonde opkøber private vindmøller i drift
Danske, tyske og engelske kapitalfonde har fået øje på vindmøller i drift som alternativ investering, og de køber op både i Danmark og i udlandet, siger direktør Henrik Damgren, Lemvigegnens Landboforening. Han formidler salg af vindmøller og har i 2017 gennemført tre salg af vindmøller til kapitalfonde. Han venter i 2018 at afslutte fem tilsvarende salg af møller i drift.
Det har i et enkelt tilfælde gjort det muligt at sælge en endnu ikke opstillet vindmølle til 20 mill. kr. for ”et pænt stykke over 40”, som Henrik Damgren udtrykker det. Han understreger dog, at situationen i det tilfælde var speciel, fordi mølleejeren selv ejede jorden og hverken havde naboer, der kunne føle sig generet af møllen, eller nabo-møller, som skulle fjernes.
Selvom disse handler ofte sker, fordi ejerne af vindmøller måske er utrygge ved dagens eller fremtidens afregningspris, mener Henrik Damgren ikke, at kapitalfondene nødvendigvis er mere optimistiske med hensyn til afregningspriser end mølleejerne, der sælger møllerne. Men en del kapitalfonde har i dag en investeringspolitik, som omfatter en bestemt andel vedvarende energi. Desuden kan alternativet være at placere kapital til negativ rente. I så fald kan selv en afregning på 20-21 øre/kWh, der giver et par procent i overskud, måske være attraktiv, påpeger Henrik Damgren, især hvis man kan regne med en fast servicepris i 15-20 år og måske kan tegne den på fordelagtige vilkår med mange møller i porteføljen.
Blandt de nye købere af danske møller i drift er et tysk børsnoteret selskab, Encavis, som har købt to af de fem møller i Rindum Enge og tilbudt at købe resten. Det tyske selskab har også tilbudt at købe op til halvdelen af de 22 møller i Danmarks største landbaserede møllepark, Nørhede-Hjortmose nord for Ringkøbing, som er ejet af lokale andelshavere.
Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern sagde selskabets talsmand, Ingo Ermel, efter at købstilbuddet var fremsat til 300 andelshavere i Nørhede-Hjortmose Vindkraft, at Encavis køber vindmøller overalt i Europa, ”og vi køber møllerne og beholder dem i hele møllens levetid. Vi har aldrig solgt dem videre. Det er vores strategi”.
Møllelaugets bestyrelse har ifølge avisen anbefalet salget, som vil indbringe andelshaverne mellem 2700 og 3000 kr. pr. andel, afhængigt af, hvor mange andele Encavis får lov at købe.
Mølleejerne ventede i 2013, da møllerne blev stillet op, med en afregningspris på 26-27 øre/kWh. Den er siden faldet til under 20 øre, og selvom den siden er steget op over 20 øre og øjensynligt fortsat stigende. Men om tre år forsvinder 25 øres-tilskuddet, som mølleejerne får oven i afregningsprisen i de første år, og det har lagt pres på andelshaverne, som det udtrykkes.
Men disse udsigter bekymrer øjensynligt ikke de nye investorer eller kapitalfondene, der køber møller op, og stoler på, at enten fortsat stigende elpriser, uændrede renteforhold eller begge dele vil gøre de danske møller profitable over de næste 20-30 år. [April 2018]

1973 lokale andelshavere bag ny havmøllepark i Nissum Bredning
For første gang i fem år er en ny dansk havmøllepark taget i brug, omend i mindre målestok end den forrige. Sammenlignet med 400 MW-parken fra 2013 mellem Grenå og Anholt, syner 2018-parken i form af fire nye 7 MW-møller i Nissum Bredning ikke overvældende. Men forhistorien har til gengæld været noget længere.
Kampen om vindmølleplaceringer på den lavvandede Fjordgrund i Nissum Bredning ved Thyborøn og Harboøre går næsten tyve år tilbage. I 1999 blev der udkæmpet, hvad forfatteren Flemming Petersen i bogen ”Da Danmark fik Vinger” betegner som et søslag mellem Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug og Vindenergi ApS, personificeret ved ejeren, arkitekt Per Lauritsen, der også er kendt som tidligere formand for Danmarks Vindmølleforening.
Striden handlede som en del andre steder ikke mindst om lokal modstand mod, at investorer, der ikke bor i nærområdet, ejer vindmøllerne, som skal stå der. Her endte konflikten med, at otte møller, placeret på en række ved siden af Cheminova på Rønland, blev delt imellem de to parter. Per Lauritsens selskab solgte siden en af sine fire møller til lokale beboere.
Mere opsigt vakte det landet over, da endnu et område i Nissum Bredning senere blev udlagt til en ny møllepark, og 2000 lokale interesserede i 2008 i løbet af ingen tid tegnede sig med hver 1.750 kr. som indskud for et senere køb af 50 andele, i alt 94.411 andele. Initiativtageren, Jens Jørgen Birch, , stod dermed med 3,5 mill. kr. til projektet, som havde været undervejs siden 2004. Det lokale elselskab NOE, som i dag hedder Jysk Energi, gik også ind i projektet og tegnede sig for 45% af andelene, mens andelshaverne i Nissum Bredning Vindmøllelaug I/S fik 55%. Per Lauritsen og Vindenergi ApS blev afvist.
Det store projekt blev dog først til alvor, da Folketinget i 2012 havde indgået energiforliget, som omfattede 50 MW nye vindkraft, som skulle have til formål at udvikle havmølle-teknologien.
Sammen med Siemens ansøgte Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug og elselskabet Jysk Energi om at måtte opstille 28 MW. Det blev godkendt i juni 2016, bl. a. på grund af projektets lokale tilknytning.
Det er et forhold, som Jens Jørgen Birch giver Danmarks Vindmølleforening og DV-direktør Asbjørn Bjerre en stor del af æren for. Asbjørn Bjerre ”var med fra dag 1 og sørgede for, at loven blev lavet om”, som Jens Jørgen Birch udtrykker det.
Projektet fik ved den endelige realisering 1973 andelshavere, da en del af de oprindeligt interesserede efter ti års forløb var faldet fra af forskellige årsager. Andelshaverne bor alle i kommunen, og ”rigtig mange” andre interesserede har i de forløbne ti år henvendt sig forgæves. Heller ikke i fremtiden ventes der at blive andele i overskud, da Jysk Energi ifølge den fælles samarbejdsaftale kan overtage eventuelle overskuds-andele.
Først i marts i år var de fire 7 MW-møller i det fælles selskab Nørre Nissum Vind alle i drift, oplyser Jens Jørgen Birch. De repræsenterer en samlet investering på 750 mill. kr., hvoraf de fire møller har kostet 545 mill. kr. Resten er projektomkostninger og udgiften til 15 års service, som forventes betalt over driften. Strømmen fra møllerne betales med en fast afregningspris på 70 øre/kWh i 48.800 fuldlasttimer, svarende til de første ca.11 års drift, fordi der er tale om testmøller, som samtidig er produktionsmøller på en placering til søs i Nissum Bredning. Uden denne afregningspris ville projektet ifølge Jens Jørgen Birch ikke have kunnet hænge sammen økonomisk. Møllerne ventes at producere over 120 mill. kWh årligt.
Møllerne er en såkaldt 0-serie, som skal fabrikationstestes, dvs. afprøves for at man kan kontrollere metoder og principper, de er udviklet til denne mølletype. Det gælder også fundament- og tårntyperne og andre nye muligheder, herunder fejlretning via fjernbetjening under møllens drift. [April 2018]

Golfstrømmen svækket 15% viser flere undersøgelser
Golfstrømmen sender varmt overfladevand fra Sydatlanten mod nordøst og Arktis, hvor det køles, synker ned og søger tilbage mod sydvest. Denne cyklus sikrer undervejs det milde klima i Nordeuropa. Hvad en standset eller stærkt svækket Golfstrøm betyder for klimaet, viste istiden. Derfor peger videnskaben stort set enigt på den risiko som den på sigt mest alvorlige følge af de aktuelle klimaforandringer.
To videnskabelige undersøgelser, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature konkluderer uafhængigt af hinanden, at Golfstrømmen nu er svækket 15%, at den nu er på sit laveste niveau i 1600 år, og at afbrænding af fossile brændsler er en klar årsag.
De to undersøgelser ”Anomalously weak Labrador Sea convection and Atlantic overturning during the past 150 years” og “Observed fingerprint of a weakening Atlantic Ocean overturning circulation” går henholdsvis 1600 og 120 år tilbage. De peger begge på afbrænding af fossile brændsler som en signifikant årsag til Golfstrømmens aktuelle svækkelse, om end de ikke er enige om, hvornår svækkelsen begyndte i denne omgang.
Hvad videnskaben er enig om, er advarslen om, at den globale opvarmning øger afsmeltningen af is i Arktis og ikke mindst på Grønland. Det kan hæmme havvandets nedkøling og bremse Golfstrømmens cyklus yderligere. Dermed øges risikoen i landene ud mod Atlanterhavet for mere ekstreme vintre, voldsommere skybrud og havvandsstigninger.
Man fik først i 2004 målemetoder, som afslørede, at Golfstrømmen var svækket. Samme år udsendtes filmen ”The Day After Tomorrow”, som skildrede følgerne af en standset Golfstrøm i form af en istid, som pludselig ramte USA’s østkyst. Og det var klart overdrevet, at så voldsomme ændringer, som filmen viste, kunne ske over få dage eller uger, understreger dr. David Thornalley, University College i London, som står bag den første undersøgelse.
”Men det er sandt, at en tidligere svækkelse af Golfstrømmen skete meget hurtigt og medførte store forandringer,”” siger han til The Guardian. Han refererer til, at i den sidste istid faldt vintertemperaturen i lande ud mod Atlanterhavet med 5-10 grader i løbet af 1-3 år. Den aktuelle undersøgelse siger ikke, at det vil ske igen i fremtiden, understreger han. men tilføjer, at spørgsmålet er, ”hvor sikre kan vi være på, at det ikke vil ske igen?” [April 2018]

Verdens tilstand: CO2-udledning og kulforbrug stiger igen
Verdens tilstand på klimaområdet viser, at det var med god grund, at EU’s stats- og regeringsledere midt i marts pålagde EU-Kommissionen til at udforme en ny klimastrategi frem mod 2050. For mens Paris-aftalen skulle reducere udledningen af drivhusgasser, stiger den globale udledning af CO2 igen. Det samme gør energiforbruget og brugen af fossile brændsler, herunder kul, som ellers var faldet de foregående år, konstaterer Det Internationale Energiagentur.
På positivsiden nævner IEA dog, at vedvarende energi nu tegner sig for den suverænt største del af udbygningen, når det gælder ny el-kapacitet verden over. Mere end en tredjedel af al ny el-kapacitet blev i 2017 leveret i form af ny vindkraft.
Men ellers det gik det på flere områder baglæns på klimaområdet sidste år, viser Det Internationale Energiagenturs status-rapport ”Global Energy & CO2 Status Report 2017”.

Dens hovedkonklusioner er,
- at det globale energiforbrug steg 2,1% i det forløbne år mod en gennemsnitlig stigning på 0,9% i de foregående fem år,
- at fossile brændsler tegnede sig for 72% af stigningen i energiforbruget, mens vedvarende energi leverede 25% og ny atomkraft de sidste 3%,
- at lavere energipriser var årsag til mindre energi-effektivitet end året før, målt i energiforbrug pr. person globalt,
- at det samlede CO2-udslip steg med 1,4% i en række større lande til et nyt historisk højdepunkt globalt efter tre års fald i den globale udledning,
- at der dog skete fald i udledningen af drivhusgasser i nogle lande, mest i USA, takket være udbygning med vedvarende energi, hvor vedvarende energi nu er øget til at sikre 17% af elforsyningen mod atomkrafts uændrede 20%,
- at olieforbruget steg med 1,6% eller halvanden million tønder om dagen eller dobbelt så meget som den gennemsnitlige årlige stigning i forbruget de seneste ti år,
- at den globale efterspørgsel på kul, næsten udelukkende til nye kraftværker i Asien, steg 1% i 2017 og dermed vendte den faldende efterspørgsel på kul de foregående to år,
- at vedvarende energikilder i 2017 stod for den største vækstrate af alle energikilder med 25% af al ny kapacitet globalt, men med 50% af den nye kapacitet i USA og Kina,
- at vindkraft leverede 36% af verdens nye kapacitet i det forløbne år, og
- at verdens el-forbrug steg med 3,1% og dermed markant mere end energiforbruget.

På EU’s ministerrådsmøde besluttede de 28 statsledere at pålægge EU-Kommissionen ”senest i første kvartal af 2019 at fremlægge et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasser i overensstemmelse med Paris-aftalen under hensyntagen til de nationale planer,” som det blev formuleret.
Man har gennem et stykke tid ventet forgæves på en revideret langsigtet EU-strategi. Forsinkelsen har næret mistanker om, at den havde til formål at udskyde en revision af EU’s klimastrategi frem mod 2050 til efter indsættelsen af en ny EU-Kommission, som måske vil være mere lydhør overfor den del af EU-landene, som prioriterer egen industri og især kul-industri højere end klima-forpligtelsen. Den nye EU-Kommission indsættes sent i 2019. [April 2018]

Storbanker satser nu massivt på fossil energi
Store internationale banker har sammen med den amerikanske præsident taget afsked med, hvad de måtte have haft af intentioner om at støtte FN’s Paris-aftale om CO2-reduktion. I stedet har de i 2017 helt kontant tilsluttet sig USA’s nye officielle energi- og klimapolitik og mangedoblet deres investeringer i fossile brændsler med de mest klima-skadelige energiformer i spidsen.
50 energi- og miljøorganisationer verden over har undersøgt bankernes investeringer i fossile energiformer efter Donald Trumps tiltræden og afvisning af amerikansk deltagelse i FN-aftalen om reduktion af CO2-udledning.
Rapporten ”Banking on Climate Change 2018” kortlægger 36 af verdens største bankers seneste investeringer i fossile energiselskaber. Den største fremgang i finansiering af fossil energi gælder tjæresand, der er en af de mest CO2-udledende fossile energiformer.
Her er bankernes engagementer øget til 47 mia. dollar eller en stigning på 111% i 2017 i forhold til året før, hvilket gør tjæresand til den finansielt set mest populære fossile investering; en titel, som traditionelt har tilhørt kulindustrien.
Bag investeringerne står ifølge rapporten bl. a. Royal Bank of Canada, Toronto Dominion Bank og JPMorgan Chase, som har overhalet de kinesiske banker, der anses for at være de største investorer i kulindustrien. JPMorgan Chase har alene 21-doblet sine investeringer i kulminer og firedoblet sine investeringer i udvinding af tjæresand, hedder det i rapporten.
Tjæresand er klimamæssigt blevet kaldt verdens værste industri, fordi udvindingen, f. eks. i et 140.000 kvadratkilometer stort hidtil uberørt naturområde i den canadiske delstat Alberta udleder 80-100 kg CO2 pr. tønde olie. Olien udvaskes ved en energikrævende proces, og det giftige spildevand lagres i store åbne søer, som truer levevilkårene i området. Det fik i 2016 det norske Statoil til at trække sig ud af canadisk tjæresand-industri.
Rapporten konstaterer, at mens nogle europæiske banker har indset klimarisikoen ved fossile energiformer og indført restriktioner i deres finansiering af dem, har de største internationale banker gjort meget lidt for at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med Paris-aftalen, som i dag omfatter næsten alle verdens lande bortset fra USA.
De 50 organisationer efterlyser i rapporten effektive politiske indgreb, der kan hindre finansiering af, hvad de kalder ”ekstrem fossil energi”: Tjæresand, olieudvinding i arktiske og ultradybe farvande, kuludvinding, kulfyrede kraftværker og eksport af flydende amerikansk naturgas. [April 2018]

Lave elpriser til forbrugerne - pæn afregning til mølleejere
Med vintertemperaturerne og et stort elvarme-forbrug i Norge, Sverige og Finland steg de skandinaviske elpriser omkring den 1. marts til sjældent sete højder. Det samme gjorde eksporten af dansk vindproduceret el, men til priser som ikke faldt de 8-10 øre/kWh, som man tidligere har oplevet i god blæst. Oven i købet kunne de vestdanske elforbrugere takket være vindmøllerne glæde sig over strømpriser på langt under halvdelen af, hvad forbrugerne øst for Storebælt måtte betale for strømmen.
Det første varsel om, hvad der var på vej, kom med mindre stigninger i de indmeldte spotpriser dagen før for den 28. februar, da priserne steg ikke blot i de skandinaviske elprisområder, der udover Finland også omfatter de baltiske lande, men også i England. Undtagelsen var DK1, dvs. det jysk-fynske elprisområde, hvorfra til gengæld store mængder vindproduceret el samtidig blev eksporteret til Norge og Sverige.
Mens systemprisen på spotmarkedet steg til 47,6 euro/MWh (35,4 øre/kWh) i Nordpools område, og mere i Sverige og især i Finland og de baltiske lande, holdt prisen i Vestdanmark sig på 37,11 euro/MWh (27, øre/kWh).
Den 1. marts steg systemområde-prisen til 65,42 euro/MWh og til mellem 92 og 97 euro/MWh i resten af Skandinavien, herunder 93,14 euro/MWh (69,8 øre/kWh) i DK2-området, dvs. Sjælland og øerne. I Vestdanmark holdt vindmøllerne prisen nede på 33,34 euro/MWh (24,8 øre/kWh).
I Norge bidrog importen af billig vind-strøm fra Danmark til at holde elprisen i de sydnorske prisområder nede. I Sverige var den danske vindkraft mere end velkommen, også i de følgende dage, da de svenske elselskaber så sig nødsaget til at starte 1.000 MW oliefyret nødkapacitet på Karlshamnverket, som ikke havde været i drift i flere år.
Den 1. marts blev priserne for den 2. marts meldt ud på et lidt lavere niveau men fortsat med markant forskel på DK1-området og naboområderne.: Nordpool-områdets systempris blev på 55,58 euro/MWh, men spotprisen stadig var op til 73 euro/MWh i de hårdest ramte lande og 56,69 euro/MWH (42,2 øre/kWh) i Østdanmark - og 40,38 euro/MWh (30 øre/kWh) i Vestdanmark.
I England var på grund af gassens større rolle i varmeforsyningen mest opmærksomhed omkring voldsomme stigninger i gasprisen, som steg til det højeste niveau i ti år. Elprisen steg også, først til 81,93 GBP/MWh (69 øre/kWh) den 1. marts, og her fortsatte stigningen til en gennemsnitspris på 92,57 GBP/MWh den 2. marts. En enkelt time ville prisen nå op på 185,10 GBP(MWh (1,55 kr./kWh).
Salgsdirektør Anders Lønne fra Vindenergi Danmark konstaterer, at det i denne situation har været positivt at se, at de danske vindmølleejere på trods af, at vindproduktionen oversteg forbruget i Vestdanmark, fik en fornuftig spotpris for den strøm, de producerede, takket været eksportmuligheder og høj efterspørgsel nord-fra. [Marts 2018]

Højere elpriser standser udsalget af ældre møller
Stigende afregningspriser for vindproduceret el har standset udsalget af ældre vindmøller i drift. Det blev særligt synligt for tre-fire år siden, da elprisen ramte 12-13 øre/kWh og knap nok dækkede drift og vedligeholdelse af en mølle. I dag er annoncer for ældre vindmøller i drift til salg blevet sjældne, og formidlere efterlyser ligefrem flere brugte møller, som kan sælges til højere priser end tidligere, også selvom om de er mere end 20 år gamle og derfor ikke længere modtager tilskud.
Det er ”næsten klokkeklart”, at der i dag er færre brugte møller til salg end for et par år siden, konstaterer direktør Henrik Damgren, Lemvigegnens Landboforening, som igennem en årrække har været formidler af brugtmøllesalg. Han tilføjer, at det er ligeså tydeligt, at der nu er stigende efterspørgsel efter disse møller. Landboforeningen formidlede salg af tre møller i februar og venter at have solgt to mere, inden udgangen af marts, forudså han midt i måneden. Oftest sker salg på under en uge.
Henrik Damgren kunne godt bruge flere møller, og de kan sælges til stigende priser, oplyser han. Prisen afhænger i hvert enkelt tilfælde af møllens alder og stand.
Danmarks Vindmølleforenings regnskabsfører Lars Knudsen kan tilføje, at prisen også kan afhænge af, om en mølle sælges til fortsat drift, eller om den kan erstattes af en ny mølle på samme placering. Han oplever næsten ugentligt at få forespørgsler fra medlemmer, som vil vide, hvad deres vindmølle er værd. Han opfordrer dem til at få lavet en økonomiberegning, som indregner de aktuelle afregningspriser men også forventninger til fremtidige elpriser og driftsudgifter.
Når der for tiden er færre brugte møller til salg end for et par år siden, selvom prisen på brugte møller på det seneste er steget en anelse, er årsagen, at de fleste mølleejere vælger at se tiden an, siger Lars Knudsen.
Økonomirådgiver i vindmølleforeningen, Jørn Larsen, vurderer, at markedsprisen på brugte 19-20 år gamle møller er steget fra 50 øre pr. årlig produceret kWh til næsten det dobbelte, mellem 90 øre og1 kr., siden både afregningsprisen og markedsprisen på brugte møller var lavest for tre-fire år siden. Årsagen er udelukkende de stigende elpriser.
Han bemærker, at det øjensynlig ikke gør den store forskel på handelspriserne, om møllen er under eller over de 20 år, som er grænsen for ti øres-tilskuddet, fordi køberen har indregnet den lavere afregningspris i den fremtidige drift i mølleprisen.
Og der er gode udsigter for afregningsprisen på vindproduceret elektricitet, især på lidt længere sigt, mener portefølgeforvaltningschef Allan Vittrup, Vindenergi Danmark, som også har spredt budskabet på vinterens regionale møder landet over i Danmarks Vindmølleforening.
Det handler om stigende elpriser, takket være afgiftsændringer, fremtidens større elforbrug på grund af øget elektricificering og nye kabelforbindelser til udlandet. Spørgsmålet er mest, hvornår de slår igennem, mener han.
Hertil kommer påvirkninger udefra, f. eks. omkring elmarkedets forventninger til højere CO2-kvotepriser i EU. Prisen er foreløbig steget fra omkring 4 euro pr. ton til over 11 euro den 9. marts. Hertil føjer Allan Vittrup, at der i 2021 indledes en ny CO2-kvoteperiode, hvor kvoteordningen ikke nødvendigvis kommer til at rumme så mange gratiskvoter som hidtil, men hvor fastfrysning af kvoter kan komme på tale, ligesom der er hørt forslag om at indføre minimumspriser på CO2-kvoter. Disse signaler har markedet øjensynlig allerede reageret på.
Spørgsmålet er, hvornår det vil slå igennem på afregningspriserne for vindproduceret el. Allan Vittrup peger på, at afregningsprisen for vind-el pt. ligger 3-4 øre under den gennemsnitlige strømpris i det nordiske elpris-område. Og hvis dette spænd er det samme om fem-seks år, forudser analysefirmaet Wattsight, der følger el-markedet tæt, at vi kan komme til at se afregningspriser for vindproduceret el på omkring 30 øre/ kWh i Danmark. [Marts 2018]

Ingen klar forbindelse mellem møllestøj og hjerte/kar-sygdomme
Efter at have undersøgt sygdomme hos beboerne i 553.000 danske boliger, som i perioden 1980-2013 boede i nærheden af vindmøller, ses ingen klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme. Det er konklusionen hos Kræftens Bekæmpelse i den første del af den store helbredsundersøgelse, som blev sat i gang for fem år siden af Klima-, Sundheds- og Miljøministerierne.
I en pressemeddelelse konstaterer Sundheds- og Ældreministeriet, at ”undersøgelsen finder ikke afgørende bevis for, at udsættelse for vindmøllestøj i en kort periode kan udløse en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde.
Resultaterne tyder imidlertid på, at det at blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj om natten, når man sover, muligvis kan udløse hjerte-kar-sygdomme. Men forskerne bag delundersøgelsen understreger dog samtidig, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og derfor kan skyldes tilfældigheder.
Der er derfor behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages en konklusion om sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom.”
Og der følger foreløbig yderligere fem delrapporter fra Kræftens Bekæmpelse. Den første er, efter den videnskabelige kontrol, som er betingelsen for offentliggørelse i videnskabelige tidsskrifter, trykt i Environmental International.
Samtlige danske vindmøller, som var i drift i undersøgelsesperioden, og deres naboer i over en halv million boliger har medvirket i undersøgelsen. Forskerne har time for time beregnet støjen fra vindmøller i op til seks kilometers afstand i hver bolig. Den blev sammenholdt med registerdata over blodpopper og slagtilfælde hos naboer, som havde været udsat for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten i de sidste fire dage, før sygdommen blev konstateret.
Forskerne skriver, at noget peger på, at vindmøllestøj i inde i boliger kan føre til blodpropper i hjertet og hjernen, men tilføjer, at disse resultater i relativt få tilfælde ikke kan tages som udtryk for en fast konklusion. [Marts 2018]

Trods prispres ser Vestas en lys fremtid især for profitabel service
Mølleejernes køb af service på eksisterende vindmøller er en bedre forretning end salg af nye vindmøller for verdens største vindmøllefabrikant, Vestas. Priserne på nye møller er faldet og fortsat under pres, men underleverandørerne har været med til at betale og vil også kommet til det fremover. Så sidste år blev økonomisk næsten lige så godt for koncernen som året før. Og selv en fremtid med udsigt til opstilling af møller uden tilskud tegner lys, som Vestas-ledelsen formulerer det i sit netop offentliggjorte 2017-regnskab.
Der er procentvist stadigt større afstand mellem Vestas’ forventninger til de tre forretningsområder: Salg af vindmøller henholdsvis på land og til havs og salg af service på vindmøller.
Mens offshore-forretningen koncentreret om Mitsubishi-samarbejdet i MHI Vestas på ti års sigt ventes at vokse 15-20% årligt, skønnes salget af vindmøller på land kun at vokse 3-5% om året i samme periode. Dog ventes antallet af opstillede møller på land at blive fordoblet de næste ti år.
Midt imellem regner Vestas i samme periode med en årlig omsætningsstigning på en halv snes procent på servicesalg. Det konstant voksende antal nye møller, hvor Vestas regner med at få broderparten af servicekontrakterne, forudses at fordoble omsætningen i denne afdeling og gøre service til virksomhedens ubetinget vigtigste indtægtskilde.
Allerede i det forløbne år gjorde service sig bemærket med en omsætningsstigning på 16% i forhold til året før og et overskud på over 20% af service-omsætningen.
For hele koncernen, hvor overskudsmålet er 10%, endte 2017 med en omsætning på 10 mia. euro og et overskud på 1.218 mill. euro, svarende til en overskudsgrad på 12,4%. Det er et lille fald i forhold til året før, men indenfor den ramme, som Vestas tidligere havde meldt ud. Årsagen er ifølge ledelsen et mere konkurrencepræget marked.
Fremtiden tegner lys, mener ledelsen, som dog noterer, at det prisfald, som foreløbig har presset både møllepriser ventes at fortsætte de kommende år.
Vestas oplyser at være rustet til en fremtid med vindmøller, som opstilles uden tilskud. Det har foreløbig ført til ca. 20% lavere priser på vindmøller; en besparelse, som underleverandørerne som så ofte før har været med til at betale, og presset på dem er i øvrigt ikke afsluttet. I slutningen af 2017 endte prisen for en MW ny vindkraft-kapacitet fra Vestas på 5,5 mill. kr. [Februar 2018]

Risiko for stilstands-skader ved driftsstop på nye møller
Et standsningspåbud for to netop opstillinde vindmøller har sat aktuelt fokus på risikoen for skader på vindmøller, der står stille, især i længere tid og i hårdt vejr. De bør altid ”motioneres” for at undgå stilstandsmærker, som ganske vist ikke altid er alvorlige, men risikoen vokser med vindstyrken. Den yderste konsekvens er, at hovedlejet og måske gearet beskadiges.
Driftsforbuddet har ramt de to hollandske 900 kW EWT-møller, som blev rejst sidste efterår på Tåsinge (se Naturlig Energi januar/februar 2018). Forinden har sagen været igennem en omfattende og noget speciel myndighedsbehandling, der foreløbig er endt med et standsningspåbud, der dog er lempet, så møllerne må køre fire timer om natten et par gange om ugen og kun efter aftale med kommunen.
Lempelsen er ud fra et teknisk bedømmelse fornuftig, da et totalt stop kan medføre stilstandsmærker, som i værste fald kan give skader på hovedlejer og gearkasser på møllerne, der allerede står ejerne i 23 mill. kr. Efter standsningspåbuddet kan mølleeejerne på Tåsinge derudover notere et mærkbart driftstab.
Stilstandsmærker opstår, når en mølle står stille. De kan ifølge tekniske konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, variere fra det knap synlige og ubetydelige til dybere mærker med alvorlige konsekvenser. Risikoen vokser med vindstyrken, når en mølle står stille. Derfor bør man ifølge Strange Skriver altid ”motionere” sin mølle, når den er standset. Et par gange om ugen betragter han som minimum, og det sikreste er at lade møllen køre lidt så tit som muligt. [Februar 2018]

Havari og risiko for flere på nye husstandsmøller
Moderne husstandsmøller er ofte af vekslende kvalitet, og noget tyder på, at ejerne eller sælgerne derfor bør erindre sig det sikkerhedsudstyr, som blev opfundet allerede, da de første elproducerende møller blev opstillet i 1970’erne. Heriblandt en såkaldt rysteføler, som oprindelig blot var en kugle i en snor, som faldt ud af en skål i møllehatten og standsede møllen, hvis den rystede eller vibrerede.
Den manglende rysteføler har for en KVA-husstandsmølle ført til havari og synlig risiko for flere af samme fabrikat, men den simple anordning kan måske hindre dem i fremtiden. Problemerne er skildret på en husstandsmølle-hjemmeside på Facebook, hvor mølleejere har udvekslet erfaringer.
Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Strange Skriver, som for Energistyrelsens godkendelsessekretariat har godkendt KVA-møllen, oplyser, at problemet har været kendt i længere tid. Af samme grund aftalte han for mere end et år siden sammen med Peggy Friis fra Godkendelsessekretariatet og mølleleverandøren, KVA Vind, at der bør monteres en rysteføler i KVA-møllerne.
”KVA-møllerne tilhører den størrelse, som ifølge Energistyrelsens godkendelses-bekendtgørelse kun skal gennemgå en simpel test, som kun omfatter test for ekstreme laster og ikke eksempelvis udmattelseslaster, som med tiden belaster og kan udmatte alle samlinger på en mølle,” siger Strange Skriver. ”Og hvis der f. eks. er vand i en vinge - og kondens, som giver vand i vingen, kan aldrig undgås - vil det føre til ubalance og påvirke hele møllen. Derfor er en enkel rysteføler, som har været sikkerhedsudstyr på danske vindmøller helt tilbage fra 1970’erne, stadig det, der kan redde møllen, før den i en sådan situation havarerer.” [Januar 2018]

Derfor skal ejer af havareret mølle selv betale for en ny
Et havari på en 2,3 MW Siemens-mølle i efteråret 2015 fører nu til, at der opstilles en ny mølle på samme placering. Det sker for mølleejeren Samsø Havvinds regning, men efter hvad Naturlig Energi erfarer på grundlag af, hvad der betegnes som ”en rimelig aftale” med leverandøren, Siemens Windpower.
Når mølleejeren selv skal betale for den nye mølle, skyldes det, at garantien på en 13 år gammel vindmølle er bortfaldet, selvom der er tale om en konstruktionsfejl. Der handler om jura, som også kan være vigtig for andre mølleejere.
Konstruktionsfejl på en stor vindmølle er juridisk set en mangel. Lovgivningen om mangler på møller større end husstandsmøller bestemmer, at køberen har tre års frist til at gøre indsigelse efter at manglen er opstået eller konstateret, oplyser advokat Elvir Mesanovic, Advokatkompagniet. Derudover rummer købeloven en ti års forældelsesfrist for mangelkrav. Efter ti år kan man dermed ikke længere gøre mangelkrav gældende.
Derfor er det fornuftigt ikke blot at sørge for service på en vindmølle men også at få foretaget et grundigt tjek af møllen af en ekstern sagkyndig både før tre og ti års fristens udløb, foreslår Elvir Mesanovic. Han tilføjer, at det ikke, som nogle måske tror, er tilstrækkeligt at reklamere overfor leverandøren over en fejl eller mangel. Sagen skal indbringes for retten for at uret sættes i stå med hensyn til forældelse. At fabrikanten eventuelt måtte være vidende om konstruktionsfejlen eller manglen før fristens udløb, er heller ikke tilstrækkeligt til at bremse forældelsen.
Endelig understreger advokaten vigtigheden af at have vindmøller forsikret, fordi forsikringen i nogle tilfælde kan dække, hvor tre eller ti års forældelsesfristen hindrer det. [Januar 2018]

Mere dårligt nyt for atomkraft
For atomkraft kommer de dårlige nyheder nærmest i byger. I Europa gælder de nok en gang det britiske atomkraft-projekt Hinkley Point. For et halvt år side varsledes den første forsinkelse af driftsstart fra 2024 til 2025 og den første budgetoverskridelse fra 18 til 19 mia. pund. Det franske statslige elselskab EDF, der skal opføre værket, har siden meddelt en ekstra forsinkelse og den næste budgetoverskridelse: Hinkley Point ventes nu først sat i drift i 2027, og prisen for værket budgetteres nu at stige til 20 mia. pund.
Selvom afregningen for værkets kommende produktion på 92,50 pund/MWh i 2012-priser takket være den aftalte prisregulering nu er steget til 105 pund/MWh i de ligeledes regerings-tildelte 35 år, har EDF samtidig nedjusteret det forventede afkast til de kinesiske investorer fra 9% til 8,2%.
Imens er offshore vindkraft i Storbritannien ifølge det statslige National Audit Office faldet så meget i pris, at ny vindkraft-kapacitet i 2017 er blevet 2% billigere end atomkraft.
I Japan har industrikoncernen Toshiba efter et tab på over 53 mia. kr. besluttet at sælge sine såkaldte kronjuveler, verdens næststørste og meget profitable chips-fabrikation. Det sker for at redde koncernens liv på børsen i Tokyo. Dermed har købet af Westinghouse, der har været verdens førende indenfor atomkraftteknologi, men nu er konkursramt, atter kostet Toshiba dyrt (se Naturlig Energi august 2017). Salget af halvleder- og chipsforretningen sker til den amerikanske kapitalfond, Bain Capital, for 111,5 mia. kr. eller nogenlunde samme beløb, som Toshibas underskud og seneste ekstraudgifter på to amerkanske a-kraftbyggerier i Westinghouse-regi tilsammen løber op i. [Januar 2018]

Kul overfor nye udfordringer
54% af Europas kulkraftværker producerer ifølge den britiske tænketank Carbon Tracker i dag med underskud, og resten vil gøre det om 12 år. 27% af værkerne er varslet lukket før 2030.
Derfor var det en god nyhed for elselskaberne og kulindustrien, da EU’s energiministre i december afviste at standse den økonomiske støtte til kulkraftværkerne, sådan som EU-kommissionen havde foreslået.
EU's regeringschefer havde ellers ugen før på to-årsdagen for Paris-aftalen givet hinanden håndslag på, at der nu skal handling til for at opfylde Paris-aftalen.
I USA er andelen af kulproduceret elektricitet ifølge Union Of Concerned Scientists faldet fra 51% i 2008 til 31% i 2016, og 17% af kulkraftværkerne er lukket. Andre 4% er gået over til naturgas. 13% af de resterende værker ser ifølge UCS frem til lukning.
Alvoren for kulsektoren afspejles af, at 15 internationale investeringsbanker og forsikringsselskaber officielt har meddelt, at de vil ophøre med at finansiere og/eller forsikre kulkraftværker eller kulminedrift. Det kan standse nye projekter.
Et af dem var planlagt som en af verdens største kulminer, Carmichael i Queensland, Australien. Det indiske firma, Adani, der ejer de store landområder med kulreserver, ville som et første skridt bygge en 388 km lang jernbane til en kul-terminal på kysten ud mod det i øvrigt klima-truede Great Barrier Reef, hvorfra kullet skulle udskibes.
Det affødte voldsomme protester, også udenfor statens grænser, og fik i november Australiens fire største banker, som skulle finansiere projektet til 75 mia. kr., til at tøve. I december meddelte delstaten Queenslands genvalgte premierminister, Annastacia Palaszezuk, Australiens premierminister, at hun nedlægger veto mod et statslån på 900 mill. dollar til bygning af den påtænkte kul-jernbane.
Løftet om et veto fremsatte Annastacia Palaszezuk som et "bombe-nedslag” i valgkampens sidste dage, hvor hun stod til at tabe. Forsikringen om "ikke at bruge en dollar af skatteydernes penge" på projektet vendte ifølge analytikere valgkampen til hendes fordel. Hendes Labor-parti havde indtil da set positivt på Adani-projektet pga. udsigten til titusinder af nye arbejdspladser i de otte miner, projektet ville omfatte. [Januar 2018]

Viking Link og perspektiverne
Forbrugerprisen på elektricitet er væsentlig højere i Storbritannien end i Danmark. Samtidig har briterne udsigt til et såkaldt gab mellem el-kapacitet og forbrug i 2020’erne. Det sidste er en del af den britiske motivering for atomkraftværket Hinkley Point, som volder økonomisk hovedbrud, allerede før det er bygget.
På den danske side af Nordsøen er udsigten til et par øre højere afregningspriser for vindproduceret el blandt forventningerne til det 770 km lange Viking Link-kabel. Det samme forudses det 320 km lange Cobra-kabel på havbunden fra Danmark til Holland at medføre.
Mens Viking Link fra 2020 får en kapacitet på 1,4 GW, kan Cobra-forbindelsen, som ventes i drift allerede til næste år, transportere 700 MW.
Begge forbindelser udføres som jævnstrømskabler, hvis store fordel er, at man undgår det transmissionstab, som ville være forbundet med vekselstrømsforbindelser. Til gengæld kræver jævnstrømsforbindelserne omformerstationer til vekselstrøm på land i begge ender, før strømmen føres videre til elnettet og forbrugerne.
En anden fordel er jævnstrømskablets evne til at transportere elektriciteten over meget lange afstande, som det sker i Kina, Indien og Brasilien, hvor man er ved at realisere over 3.000 km lange forbindelser og har taget de første i brug. Formanden for det kinesiske State Grid, der står bag projekter også udenfor Kina, Liu Zhenya, ser UHVDC-forbindelserne som begyndelsen på et jævnstrømsnet, som kan forbindes jorden rundt og realisere visionen om et CO2-frit globalt elsystem, som samtidig kan bidrage til at udjævne døgnvariationer i elproduktionen fra sol og vind. [Januar 2018]

Læs mere i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail

Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

 

 
 
 
 

Vi har 15 gæster online