Naturlig Energi er medlemsblad for Danmarks Vindmølleforening
 
NE_punchline
Sidste Nyt
 
Naturlig Energi
Naturlig Energi

Herunder bringes et uddrag af de seneste nyheder
– de fulde artikler kan læses i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail
Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

Se seneste nyheder fra: 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011

2018

Kapitalfonde opkøber private vindmøller i drift
Danske, tyske og engelske kapitalfonde har fået øje på vindmøller i drift som alternativ investering, og de køber op både i Danmark og i udlandet, siger direktør Henrik Damgren, Lemvigegnens Landboforening. Han formidler salg af vindmøller og har i 2017 gennemført tre salg af vindmøller til kapitalfonde. Han venter i 2018 at afslutte fem tilsvarende salg af møller i drift.
Det har i et enkelt tilfælde gjort det muligt at sælge en endnu ikke opstillet vindmølle til 20 mill. kr. for ”et pænt stykke over 40”, som Henrik Damgren udtrykker det. Han understreger dog, at situationen i det tilfælde var speciel, fordi mølleejeren selv ejede jorden og hverken havde naboer, der kunne føle sig generet af møllen, eller nabo-møller, som skulle fjernes.
Selvom disse handler ofte sker, fordi ejerne af vindmøller måske er utrygge ved dagens eller fremtidens afregningspris, mener Henrik Damgren ikke, at kapitalfondene nødvendigvis er mere optimistiske med hensyn til afregningspriser end mølleejerne, der sælger møllerne. Men en del kapitalfonde har i dag en investeringspolitik, som omfatter en bestemt andel vedvarende energi. Desuden kan alternativet være at placere kapital til negativ rente. I så fald kan selv en afregning på 20-21 øre/kWh, der giver et par procent i overskud, måske være attraktiv, påpeger Henrik Damgren, især hvis man kan regne med en fast servicepris i 15-20 år og måske kan tegne den på fordelagtige vilkår med mange møller i porteføljen.
Blandt de nye købere af danske møller i drift er et tysk børsnoteret selskab, Encavis, som har købt to af de fem møller i Rindum Enge og tilbudt at købe resten. Det tyske selskab har også tilbudt at købe op til halvdelen af de 22 møller i Danmarks største landbaserede møllepark, Nørhede-Hjortmose nord for Ringkøbing, som er ejet af lokale andelshavere.
Til Dagbladet Ringkøbing-Skjern sagde selskabets talsmand, Ingo Ermel, efter at købstilbuddet var fremsat til 300 andelshavere i Nørhede-Hjortmose Vindkraft, at Encavis køber vindmøller overalt i Europa, ”og vi køber møllerne og beholder dem i hele møllens levetid. Vi har aldrig solgt dem videre. Det er vores strategi”.
Møllelaugets bestyrelse har ifølge avisen anbefalet salget, som vil indbringe andelshaverne mellem 2700 og 3000 kr. pr. andel, afhængigt af, hvor mange andele Encavis får lov at købe.
Mølleejerne ventede i 2013, da møllerne blev stillet op, med en afregningspris på 26-27 øre/kWh. Den er siden faldet til under 20 øre, og selvom den siden er steget op over 20 øre og øjensynligt fortsat stigende. Men om tre år forsvinder 25 øres-tilskuddet, som mølleejerne får oven i afregningsprisen i de første år, og det har lagt pres på andelshaverne, som det udtrykkes.
Men disse udsigter bekymrer øjensynligt ikke de nye investorer eller kapitalfondene, der køber møller op, og stoler på, at enten fortsat stigende elpriser, uændrede renteforhold eller begge dele vil gøre de danske møller profitable over de næste 20-30 år. [April 2018]

1973 lokale andelshavere bag ny havmøllepark i Nissum Bredning
For første gang i fem år er en ny dansk havmøllepark taget i brug, omend i mindre målestok end den forrige. Sammenlignet med 400 MW-parken fra 2013 mellem Grenå og Anholt, syner 2018-parken i form af fire nye 7 MW-møller i Nissum Bredning ikke overvældende. Men forhistorien har til gengæld været noget længere.
Kampen om vindmølleplaceringer på den lavvandede Fjordgrund i Nissum Bredning ved Thyborøn og Harboøre går næsten tyve år tilbage. I 1999 blev der udkæmpet, hvad forfatteren Flemming Petersen i bogen ”Da Danmark fik Vinger” betegner som et søslag mellem Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug og Vindenergi ApS, personificeret ved ejeren, arkitekt Per Lauritsen, der også er kendt som tidligere formand for Danmarks Vindmølleforening.
Striden handlede som en del andre steder ikke mindst om lokal modstand mod, at investorer, der ikke bor i nærområdet, ejer vindmøllerne, som skal stå der. Her endte konflikten med, at otte møller, placeret på en række ved siden af Cheminova på Rønland, blev delt imellem de to parter. Per Lauritsens selskab solgte siden en af sine fire møller til lokale beboere.
Mere opsigt vakte det landet over, da endnu et område i Nissum Bredning senere blev udlagt til en ny møllepark, og 2000 lokale interesserede i 2008 i løbet af ingen tid tegnede sig med hver 1.750 kr. som indskud for et senere køb af 50 andele, i alt 94.411 andele. Initiativtageren, Jens Jørgen Birch, , stod dermed med 3,5 mill. kr. til projektet, som havde været undervejs siden 2004. Det lokale elselskab NOE, som i dag hedder Jysk Energi, gik også ind i projektet og tegnede sig for 45% af andelene, mens andelshaverne i Nissum Bredning Vindmøllelaug I/S fik 55%. Per Lauritsen og Vindenergi ApS blev afvist.
Det store projekt blev dog først til alvor, da Folketinget i 2012 havde indgået energiforliget, som omfattede 50 MW nye vindkraft, som skulle have til formål at udvikle havmølle-teknologien.
Sammen med Siemens ansøgte Thyborøn-Harboøre Vindmøllelaug og elselskabet Jysk Energi om at måtte opstille 28 MW. Det blev godkendt i juni 2016, bl. a. på grund af projektets lokale tilknytning.
Det er et forhold, som Jens Jørgen Birch giver Danmarks Vindmølleforening og DV-direktør Asbjørn Bjerre en stor del af æren for. Asbjørn Bjerre ”var med fra dag 1 og sørgede for, at loven blev lavet om”, som Jens Jørgen Birch udtrykker det.
Projektet fik ved den endelige realisering 1973 andelshavere, da en del af de oprindeligt interesserede efter ti års forløb var faldet fra af forskellige årsager. Andelshaverne bor alle i kommunen, og ”rigtig mange” andre interesserede har i de forløbne ti år henvendt sig forgæves. Heller ikke i fremtiden ventes der at blive andele i overskud, da Jysk Energi ifølge den fælles samarbejdsaftale kan overtage eventuelle overskuds-andele.
Først i marts i år var de fire 7 MW-møller i det fælles selskab Nørre Nissum Vind alle i drift, oplyser Jens Jørgen Birch. De repræsenterer en samlet investering på 750 mill. kr., hvoraf de fire møller har kostet 545 mill. kr. Resten er projektomkostninger og udgiften til 15 års service, som forventes betalt over driften. Strømmen fra møllerne betales med en fast afregningspris på 70 øre/kWh i 48.800 fuldlasttimer, svarende til de første ca.11 års drift, fordi der er tale om testmøller, som samtidig er produktionsmøller på en placering til søs i Nissum Bredning. Uden denne afregningspris ville projektet ifølge Jens Jørgen Birch ikke have kunnet hænge sammen økonomisk. Møllerne ventes at producere over 120 mill. kWh årligt.
Møllerne er en såkaldt 0-serie, som skal fabrikationstestes, dvs. afprøves for at man kan kontrollere metoder og principper, de er udviklet til denne mølletype. Det gælder også fundament- og tårntyperne og andre nye muligheder, herunder fejlretning via fjernbetjening under møllens drift. [April 2018]

Golfstrømmen svækket 15% viser flere undersøgelser
Golfstrømmen sender varmt overfladevand fra Sydatlanten mod nordøst og Arktis, hvor det køles, synker ned og søger tilbage mod sydvest. Denne cyklus sikrer undervejs det milde klima i Nordeuropa. Hvad en standset eller stærkt svækket Golfstrøm betyder for klimaet, viste istiden. Derfor peger videnskaben stort set enigt på den risiko som den på sigt mest alvorlige følge af de aktuelle klimaforandringer.
To videnskabelige undersøgelser, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature konkluderer uafhængigt af hinanden, at Golfstrømmen nu er svækket 15%, at den nu er på sit laveste niveau i 1600 år, og at afbrænding af fossile brændsler er en klar årsag.
De to undersøgelser ”Anomalously weak Labrador Sea convection and Atlantic overturning during the past 150 years” og “Observed fingerprint of a weakening Atlantic Ocean overturning circulation” går henholdsvis 1600 og 120 år tilbage. De peger begge på afbrænding af fossile brændsler som en signifikant årsag til Golfstrømmens aktuelle svækkelse, om end de ikke er enige om, hvornår svækkelsen begyndte i denne omgang.
Hvad videnskaben er enig om, er advarslen om, at den globale opvarmning øger afsmeltningen af is i Arktis og ikke mindst på Grønland. Det kan hæmme havvandets nedkøling og bremse Golfstrømmens cyklus yderligere. Dermed øges risikoen i landene ud mod Atlanterhavet for mere ekstreme vintre, voldsommere skybrud og havvandsstigninger.
Man fik først i 2004 målemetoder, som afslørede, at Golfstrømmen var svækket. Samme år udsendtes filmen ”The Day After Tomorrow”, som skildrede følgerne af en standset Golfstrøm i form af en istid, som pludselig ramte USA’s østkyst. Og det var klart overdrevet, at så voldsomme ændringer, som filmen viste, kunne ske over få dage eller uger, understreger dr. David Thornalley, University College i London, som står bag den første undersøgelse.
”Men det er sandt, at en tidligere svækkelse af Golfstrømmen skete meget hurtigt og medførte store forandringer,”” siger han til The Guardian. Han refererer til, at i den sidste istid faldt vintertemperaturen i lande ud mod Atlanterhavet med 5-10 grader i løbet af 1-3 år. Den aktuelle undersøgelse siger ikke, at det vil ske igen i fremtiden, understreger han. men tilføjer, at spørgsmålet er, ”hvor sikre kan vi være på, at det ikke vil ske igen?” [April 2018]

Verdens tilstand: CO2-udledning og kulforbrug stiger igen
Verdens tilstand på klimaområdet viser, at det var med god grund, at EU’s stats- og regeringsledere midt i marts pålagde EU-Kommissionen til at udforme en ny klimastrategi frem mod 2050. For mens Paris-aftalen skulle reducere udledningen af drivhusgasser, stiger den globale udledning af CO2 igen. Det samme gør energiforbruget og brugen af fossile brændsler, herunder kul, som ellers var faldet de foregående år, konstaterer Det Internationale Energiagentur.
På positivsiden nævner IEA dog, at vedvarende energi nu tegner sig for den suverænt største del af udbygningen, når det gælder ny el-kapacitet verden over. Mere end en tredjedel af al ny el-kapacitet blev i 2017 leveret i form af ny vindkraft.
Men ellers det gik det på flere områder baglæns på klimaområdet sidste år, viser Det Internationale Energiagenturs status-rapport ”Global Energy & CO2 Status Report 2017”.

Dens hovedkonklusioner er,
- at det globale energiforbrug steg 2,1% i det forløbne år mod en gennemsnitlig stigning på 0,9% i de foregående fem år,
- at fossile brændsler tegnede sig for 72% af stigningen i energiforbruget, mens vedvarende energi leverede 25% og ny atomkraft de sidste 3%,
- at lavere energipriser var årsag til mindre energi-effektivitet end året før, målt i energiforbrug pr. person globalt,
- at det samlede CO2-udslip steg med 1,4% i en række større lande til et nyt historisk højdepunkt globalt efter tre års fald i den globale udledning,
- at der dog skete fald i udledningen af drivhusgasser i nogle lande, mest i USA, takket være udbygning med vedvarende energi, hvor vedvarende energi nu er øget til at sikre 17% af elforsyningen mod atomkrafts uændrede 20%,
- at olieforbruget steg med 1,6% eller halvanden million tønder om dagen eller dobbelt så meget som den gennemsnitlige årlige stigning i forbruget de seneste ti år,
- at den globale efterspørgsel på kul, næsten udelukkende til nye kraftværker i Asien, steg 1% i 2017 og dermed vendte den faldende efterspørgsel på kul de foregående to år,
- at vedvarende energikilder i 2017 stod for den største vækstrate af alle energikilder med 25% af al ny kapacitet globalt, men med 50% af den nye kapacitet i USA og Kina,
- at vindkraft leverede 36% af verdens nye kapacitet i det forløbne år, og
- at verdens el-forbrug steg med 3,1% og dermed markant mere end energiforbruget.

På EU’s ministerrådsmøde besluttede de 28 statsledere at pålægge EU-Kommissionen ”senest i første kvartal af 2019 at fremlægge et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasser i overensstemmelse med Paris-aftalen under hensyntagen til de nationale planer,” som det blev formuleret.
Man har gennem et stykke tid ventet forgæves på en revideret langsigtet EU-strategi. Forsinkelsen har næret mistanker om, at den havde til formål at udskyde en revision af EU’s klimastrategi frem mod 2050 til efter indsættelsen af en ny EU-Kommission, som måske vil være mere lydhør overfor den del af EU-landene, som prioriterer egen industri og især kul-industri højere end klima-forpligtelsen. Den nye EU-Kommission indsættes sent i 2019. [April 2018]

Storbanker satser nu massivt på fossil energi
Store internationale banker har sammen med den amerikanske præsident taget afsked med, hvad de måtte have haft af intentioner om at støtte FN’s Paris-aftale om CO2-reduktion. I stedet har de i 2017 helt kontant tilsluttet sig USA’s nye officielle energi- og klimapolitik og mangedoblet deres investeringer i fossile brændsler med de mest klima-skadelige energiformer i spidsen.
50 energi- og miljøorganisationer verden over har undersøgt bankernes investeringer i fossile energiformer efter Donald Trumps tiltræden og afvisning af amerikansk deltagelse i FN-aftalen om reduktion af CO2-udledning.
Rapporten ”Banking on Climate Change 2018” kortlægger 36 af verdens største bankers seneste investeringer i fossile energiselskaber. Den største fremgang i finansiering af fossil energi gælder tjæresand, der er en af de mest CO2-udledende fossile energiformer.
Her er bankernes engagementer øget til 47 mia. dollar eller en stigning på 111% i 2017 i forhold til året før, hvilket gør tjæresand til den finansielt set mest populære fossile investering; en titel, som traditionelt har tilhørt kulindustrien.
Bag investeringerne står ifølge rapporten bl. a. Royal Bank of Canada, Toronto Dominion Bank og JPMorgan Chase, som har overhalet de kinesiske banker, der anses for at være de største investorer i kulindustrien. JPMorgan Chase har alene 21-doblet sine investeringer i kulminer og firedoblet sine investeringer i udvinding af tjæresand, hedder det i rapporten.
Tjæresand er klimamæssigt blevet kaldt verdens værste industri, fordi udvindingen, f. eks. i et 140.000 kvadratkilometer stort hidtil uberørt naturområde i den canadiske delstat Alberta udleder 80-100 kg CO2 pr. tønde olie. Olien udvaskes ved en energikrævende proces, og det giftige spildevand lagres i store åbne søer, som truer levevilkårene i området. Det fik i 2016 det norske Statoil til at trække sig ud af canadisk tjæresand-industri.
Rapporten konstaterer, at mens nogle europæiske banker har indset klimarisikoen ved fossile energiformer og indført restriktioner i deres finansiering af dem, har de største internationale banker gjort meget lidt for at bringe deres virksomhed i overensstemmelse med Paris-aftalen, som i dag omfatter næsten alle verdens lande bortset fra USA.
De 50 organisationer efterlyser i rapporten effektive politiske indgreb, der kan hindre finansiering af, hvad de kalder ”ekstrem fossil energi”: Tjæresand, olieudvinding i arktiske og ultradybe farvande, kuludvinding, kulfyrede kraftværker og eksport af flydende amerikansk naturgas. [April 2018]

Lave elpriser til forbrugerne - pæn afregning til mølleejere
Med vintertemperaturerne og et stort elvarme-forbrug i Norge, Sverige og Finland steg de skandinaviske elpriser omkring den 1. marts til sjældent sete højder. Det samme gjorde eksporten af dansk vindproduceret el, men til priser som ikke faldt de 8-10 øre/kWh, som man tidligere har oplevet i god blæst. Oven i købet kunne de vestdanske elforbrugere takket være vindmøllerne glæde sig over strømpriser på langt under halvdelen af, hvad forbrugerne øst for Storebælt måtte betale for strømmen.
Det første varsel om, hvad der var på vej, kom med mindre stigninger i de indmeldte spotpriser dagen før for den 28. februar, da priserne steg ikke blot i de skandinaviske elprisområder, der udover Finland også omfatter de baltiske lande, men også i England. Undtagelsen var DK1, dvs. det jysk-fynske elprisområde, hvorfra til gengæld store mængder vindproduceret el samtidig blev eksporteret til Norge og Sverige.
Mens systemprisen på spotmarkedet steg til 47,6 euro/MWh (35,4 øre/kWh) i Nordpools område, og mere i Sverige og især i Finland og de baltiske lande, holdt prisen i Vestdanmark sig på 37,11 euro/MWh (27, øre/kWh).
Den 1. marts steg systemområde-prisen til 65,42 euro/MWh og til mellem 92 og 97 euro/MWh i resten af Skandinavien, herunder 93,14 euro/MWh (69,8 øre/kWh) i DK2-området, dvs. Sjælland og øerne. I Vestdanmark holdt vindmøllerne prisen nede på 33,34 euro/MWh (24,8 øre/kWh).
I Norge bidrog importen af billig vind-strøm fra Danmark til at holde elprisen i de sydnorske prisområder nede. I Sverige var den danske vindkraft mere end velkommen, også i de følgende dage, da de svenske elselskaber så sig nødsaget til at starte 1.000 MW oliefyret nødkapacitet på Karlshamnverket, som ikke havde været i drift i flere år.
Den 1. marts blev priserne for den 2. marts meldt ud på et lidt lavere niveau men fortsat med markant forskel på DK1-området og naboområderne.: Nordpool-områdets systempris blev på 55,58 euro/MWh, men spotprisen stadig var op til 73 euro/MWh i de hårdest ramte lande og 56,69 euro/MWH (42,2 øre/kWh) i Østdanmark - og 40,38 euro/MWh (30 øre/kWh) i Vestdanmark.
I England var på grund af gassens større rolle i varmeforsyningen mest opmærksomhed omkring voldsomme stigninger i gasprisen, som steg til det højeste niveau i ti år. Elprisen steg også, først til 81,93 GBP/MWh (69 øre/kWh) den 1. marts, og her fortsatte stigningen til en gennemsnitspris på 92,57 GBP/MWh den 2. marts. En enkelt time ville prisen nå op på 185,10 GBP(MWh (1,55 kr./kWh).
Salgsdirektør Anders Lønne fra Vindenergi Danmark konstaterer, at det i denne situation har været positivt at se, at de danske vindmølleejere på trods af, at vindproduktionen oversteg forbruget i Vestdanmark, fik en fornuftig spotpris for den strøm, de producerede, takket været eksportmuligheder og høj efterspørgsel nord-fra. [Marts 2018]

Højere elpriser standser udsalget af ældre møller
Stigende afregningspriser for vindproduceret el har standset udsalget af ældre vindmøller i drift. Det blev særligt synligt for tre-fire år siden, da elprisen ramte 12-13 øre/kWh og knap nok dækkede drift og vedligeholdelse af en mølle. I dag er annoncer for ældre vindmøller i drift til salg blevet sjældne, og formidlere efterlyser ligefrem flere brugte møller, som kan sælges til højere priser end tidligere, også selvom om de er mere end 20 år gamle og derfor ikke længere modtager tilskud.
Det er ”næsten klokkeklart”, at der i dag er færre brugte møller til salg end for et par år siden, konstaterer direktør Henrik Damgren, Lemvigegnens Landboforening, som igennem en årrække har været formidler af brugtmøllesalg. Han tilføjer, at det er ligeså tydeligt, at der nu er stigende efterspørgsel efter disse møller. Landboforeningen formidlede salg af tre møller i februar og venter at have solgt to mere, inden udgangen af marts, forudså han midt i måneden. Oftest sker salg på under en uge.
Henrik Damgren kunne godt bruge flere møller, og de kan sælges til stigende priser, oplyser han. Prisen afhænger i hvert enkelt tilfælde af møllens alder og stand.
Danmarks Vindmølleforenings regnskabsfører Lars Knudsen kan tilføje, at prisen også kan afhænge af, om en mølle sælges til fortsat drift, eller om den kan erstattes af en ny mølle på samme placering. Han oplever næsten ugentligt at få forespørgsler fra medlemmer, som vil vide, hvad deres vindmølle er værd. Han opfordrer dem til at få lavet en økonomiberegning, som indregner de aktuelle afregningspriser men også forventninger til fremtidige elpriser og driftsudgifter.
Når der for tiden er færre brugte møller til salg end for et par år siden, selvom prisen på brugte møller på det seneste er steget en anelse, er årsagen, at de fleste mølleejere vælger at se tiden an, siger Lars Knudsen.
Økonomirådgiver i vindmølleforeningen, Jørn Larsen, vurderer, at markedsprisen på brugte 19-20 år gamle møller er steget fra 50 øre pr. årlig produceret kWh til næsten det dobbelte, mellem 90 øre og1 kr., siden både afregningsprisen og markedsprisen på brugte møller var lavest for tre-fire år siden. Årsagen er udelukkende de stigende elpriser.
Han bemærker, at det øjensynlig ikke gør den store forskel på handelspriserne, om møllen er under eller over de 20 år, som er grænsen for ti øres-tilskuddet, fordi køberen har indregnet den lavere afregningspris i den fremtidige drift i mølleprisen.
Og der er gode udsigter for afregningsprisen på vindproduceret elektricitet, især på lidt længere sigt, mener portefølgeforvaltningschef Allan Vittrup, Vindenergi Danmark, som også har spredt budskabet på vinterens regionale møder landet over i Danmarks Vindmølleforening.
Det handler om stigende elpriser, takket være afgiftsændringer, fremtidens større elforbrug på grund af øget elektricificering og nye kabelforbindelser til udlandet. Spørgsmålet er mest, hvornår de slår igennem, mener han.
Hertil kommer påvirkninger udefra, f. eks. omkring elmarkedets forventninger til højere CO2-kvotepriser i EU. Prisen er foreløbig steget fra omkring 4 euro pr. ton til over 11 euro den 9. marts. Hertil føjer Allan Vittrup, at der i 2021 indledes en ny CO2-kvoteperiode, hvor kvoteordningen ikke nødvendigvis kommer til at rumme så mange gratiskvoter som hidtil, men hvor fastfrysning af kvoter kan komme på tale, ligesom der er hørt forslag om at indføre minimumspriser på CO2-kvoter. Disse signaler har markedet øjensynlig allerede reageret på.
Spørgsmålet er, hvornår det vil slå igennem på afregningspriserne for vindproduceret el. Allan Vittrup peger på, at afregningsprisen for vind-el pt. ligger 3-4 øre under den gennemsnitlige strømpris i det nordiske elpris-område. Og hvis dette spænd er det samme om fem-seks år, forudser analysefirmaet Wattsight, der følger el-markedet tæt, at vi kan komme til at se afregningspriser for vindproduceret el på omkring 30 øre/ kWh i Danmark. [Marts 2018]

Ingen klar forbindelse mellem møllestøj og hjerte/kar-sygdomme
Efter at have undersøgt sygdomme hos beboerne i 553.000 danske boliger, som i perioden 1980-2013 boede i nærheden af vindmøller, ses ingen klar sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjertekarsygdomme. Det er konklusionen hos Kræftens Bekæmpelse i den første del af den store helbredsundersøgelse, som blev sat i gang for fem år siden af Klima-, Sundheds- og Miljøministerierne.
I en pressemeddelelse konstaterer Sundheds- og Ældreministeriet, at ”undersøgelsen finder ikke afgørende bevis for, at udsættelse for vindmøllestøj i en kort periode kan udløse en blodprop i hjertet eller et slagtilfælde.
Resultaterne tyder imidlertid på, at det at blive udsat for lavfrekvent vindmøllestøj om natten, når man sover, muligvis kan udløse hjerte-kar-sygdomme. Men forskerne bag delundersøgelsen understreger dog samtidig, at resultaterne er baseret på ganske få tilfælde og derfor kan skyldes tilfældigheder.
Der er derfor behov for yderligere undersøgelser, før der kan drages en konklusion om sammenhæng mellem vindmøllestøj og hjerte-kar-sygdom.”
Og der følger foreløbig yderligere fem delrapporter fra Kræftens Bekæmpelse. Den første er, efter den videnskabelige kontrol, som er betingelsen for offentliggørelse i videnskabelige tidsskrifter, trykt i Environmental International.
Samtlige danske vindmøller, som var i drift i undersøgelsesperioden, og deres naboer i over en halv million boliger har medvirket i undersøgelsen. Forskerne har time for time beregnet støjen fra vindmøller i op til seks kilometers afstand i hver bolig. Den blev sammenholdt med registerdata over blodpopper og slagtilfælde hos naboer, som havde været udsat for beregnet udendørs og indendørs støj fra vindmøller om natten i de sidste fire dage, før sygdommen blev konstateret.
Forskerne skriver, at noget peger på, at vindmøllestøj i inde i boliger kan føre til blodpropper i hjertet og hjernen, men tilføjer, at disse resultater i relativt få tilfælde ikke kan tages som udtryk for en fast konklusion. [Marts 2018]

Trods prispres ser Vestas en lys fremtid især for profitabel service
Mølleejernes køb af service på eksisterende vindmøller er en bedre forretning end salg af nye vindmøller for verdens største vindmøllefabrikant, Vestas. Priserne på nye møller er faldet og fortsat under pres, men underleverandørerne har været med til at betale og vil også kommet til det fremover. Så sidste år blev økonomisk næsten lige så godt for koncernen som året før. Og selv en fremtid med udsigt til opstilling af møller uden tilskud tegner lys, som Vestas-ledelsen formulerer det i sit netop offentliggjorte 2017-regnskab.
Der er procentvist stadigt større afstand mellem Vestas’ forventninger til de tre forretningsområder: Salg af vindmøller henholdsvis på land og til havs og salg af service på vindmøller.
Mens offshore-forretningen koncentreret om Mitsubishi-samarbejdet i MHI Vestas på ti års sigt ventes at vokse 15-20% årligt, skønnes salget af vindmøller på land kun at vokse 3-5% om året i samme periode. Dog ventes antallet af opstillede møller på land at blive fordoblet de næste ti år.
Midt imellem regner Vestas i samme periode med en årlig omsætningsstigning på en halv snes procent på servicesalg. Det konstant voksende antal nye møller, hvor Vestas regner med at få broderparten af servicekontrakterne, forudses at fordoble omsætningen i denne afdeling og gøre service til virksomhedens ubetinget vigtigste indtægtskilde.
Allerede i det forløbne år gjorde service sig bemærket med en omsætningsstigning på 16% i forhold til året før og et overskud på over 20% af service-omsætningen.
For hele koncernen, hvor overskudsmålet er 10%, endte 2017 med en omsætning på 10 mia. euro og et overskud på 1.218 mill. euro, svarende til en overskudsgrad på 12,4%. Det er et lille fald i forhold til året før, men indenfor den ramme, som Vestas tidligere havde meldt ud. Årsagen er ifølge ledelsen et mere konkurrencepræget marked.
Fremtiden tegner lys, mener ledelsen, som dog noterer, at det prisfald, som foreløbig har presset både møllepriser ventes at fortsætte de kommende år.
Vestas oplyser at være rustet til en fremtid med vindmøller, som opstilles uden tilskud. Det har foreløbig ført til ca. 20% lavere priser på vindmøller; en besparelse, som underleverandørerne som så ofte før har været med til at betale, og presset på dem er i øvrigt ikke afsluttet. I slutningen af 2017 endte prisen for en MW ny vindkraft-kapacitet fra Vestas på 5,5 mill. kr. [Februar 2018]

Risiko for stilstands-skader ved driftsstop på nye møller
Et standsningspåbud for to netop opstillinde vindmøller har sat aktuelt fokus på risikoen for skader på vindmøller, der står stille, især i længere tid og i hårdt vejr. De bør altid ”motioneres” for at undgå stilstandsmærker, som ganske vist ikke altid er alvorlige, men risikoen vokser med vindstyrken. Den yderste konsekvens er, at hovedlejet og måske gearet beskadiges.
Driftsforbuddet har ramt de to hollandske 900 kW EWT-møller, som blev rejst sidste efterår på Tåsinge (se Naturlig Energi januar/februar 2018). Forinden har sagen været igennem en omfattende og noget speciel myndighedsbehandling, der foreløbig er endt med et standsningspåbud, der dog er lempet, så møllerne må køre fire timer om natten et par gange om ugen og kun efter aftale med kommunen.
Lempelsen er ud fra et teknisk bedømmelse fornuftig, da et totalt stop kan medføre stilstandsmærker, som i værste fald kan give skader på hovedlejer og gearkasser på møllerne, der allerede står ejerne i 23 mill. kr. Efter standsningspåbuddet kan mølleeejerne på Tåsinge derudover notere et mærkbart driftstab.
Stilstandsmærker opstår, når en mølle står stille. De kan ifølge tekniske konsulent i Danmarks Vindmølleforening, Strange Skriver, variere fra det knap synlige og ubetydelige til dybere mærker med alvorlige konsekvenser. Risikoen vokser med vindstyrken, når en mølle står stille. Derfor bør man ifølge Strange Skriver altid ”motionere” sin mølle, når den er standset. Et par gange om ugen betragter han som minimum, og det sikreste er at lade møllen køre lidt så tit som muligt. [Februar 2018]

Havari og risiko for flere på nye husstandsmøller
Moderne husstandsmøller er ofte af vekslende kvalitet, og noget tyder på, at ejerne eller sælgerne derfor bør erindre sig det sikkerhedsudstyr, som blev opfundet allerede, da de første elproducerende møller blev opstillet i 1970’erne. Heriblandt en såkaldt rysteføler, som oprindelig blot var en kugle i en snor, som faldt ud af en skål i møllehatten og standsede møllen, hvis den rystede eller vibrerede.
Den manglende rysteføler har for en KVA-husstandsmølle ført til havari og synlig risiko for flere af samme fabrikat, men den simple anordning kan måske hindre dem i fremtiden. Problemerne er skildret på en husstandsmølle-hjemmeside på Facebook, hvor mølleejere har udvekslet erfaringer.
Danmarks Vindmølleforenings tekniske konsulent, Strange Skriver, som for Energistyrelsens godkendelsessekretariat har godkendt KVA-møllen, oplyser, at problemet har været kendt i længere tid. Af samme grund aftalte han for mere end et år siden sammen med Peggy Friis fra Godkendelsessekretariatet og mølleleverandøren, KVA Vind, at der bør monteres en rysteføler i KVA-møllerne.
”KVA-møllerne tilhører den størrelse, som ifølge Energistyrelsens godkendelses-bekendtgørelse kun skal gennemgå en simpel test, som kun omfatter test for ekstreme laster og ikke eksempelvis udmattelseslaster, som med tiden belaster og kan udmatte alle samlinger på en mølle,” siger Strange Skriver. ”Og hvis der f. eks. er vand i en vinge - og kondens, som giver vand i vingen, kan aldrig undgås - vil det føre til ubalance og påvirke hele møllen. Derfor er en enkel rysteføler, som har været sikkerhedsudstyr på danske vindmøller helt tilbage fra 1970’erne, stadig det, der kan redde møllen, før den i en sådan situation havarerer.” [Januar 2018]

Derfor skal ejer af havareret mølle selv betale for en ny
Et havari på en 2,3 MW Siemens-mølle i efteråret 2015 fører nu til, at der opstilles en ny mølle på samme placering. Det sker for mølleejeren Samsø Havvinds regning, men efter hvad Naturlig Energi erfarer på grundlag af, hvad der betegnes som ”en rimelig aftale” med leverandøren, Siemens Windpower.
Når mølleejeren selv skal betale for den nye mølle, skyldes det, at garantien på en 13 år gammel vindmølle er bortfaldet, selvom der er tale om en konstruktionsfejl. Der handler om jura, som også kan være vigtig for andre mølleejere.
Konstruktionsfejl på en stor vindmølle er juridisk set en mangel. Lovgivningen om mangler på møller større end husstandsmøller bestemmer, at køberen har tre års frist til at gøre indsigelse efter at manglen er opstået eller konstateret, oplyser advokat Elvir Mesanovic, Advokatkompagniet. Derudover rummer købeloven en ti års forældelsesfrist for mangelkrav. Efter ti år kan man dermed ikke længere gøre mangelkrav gældende.
Derfor er det fornuftigt ikke blot at sørge for service på en vindmølle men også at få foretaget et grundigt tjek af møllen af en ekstern sagkyndig både før tre og ti års fristens udløb, foreslår Elvir Mesanovic. Han tilføjer, at det ikke, som nogle måske tror, er tilstrækkeligt at reklamere overfor leverandøren over en fejl eller mangel. Sagen skal indbringes for retten for at uret sættes i stå med hensyn til forældelse. At fabrikanten eventuelt måtte være vidende om konstruktionsfejlen eller manglen før fristens udløb, er heller ikke tilstrækkeligt til at bremse forældelsen.
Endelig understreger advokaten vigtigheden af at have vindmøller forsikret, fordi forsikringen i nogle tilfælde kan dække, hvor tre eller ti års forældelsesfristen hindrer det. [Januar 2018]

Mere dårligt nyt for atomkraft
For atomkraft kommer de dårlige nyheder nærmest i byger. I Europa gælder de nok en gang det britiske atomkraft-projekt Hinkley Point. For et halvt år side varsledes den første forsinkelse af driftsstart fra 2024 til 2025 og den første budgetoverskridelse fra 18 til 19 mia. pund. Det franske statslige elselskab EDF, der skal opføre værket, har siden meddelt en ekstra forsinkelse og den næste budgetoverskridelse: Hinkley Point ventes nu først sat i drift i 2027, og prisen for værket budgetteres nu at stige til 20 mia. pund.
Selvom afregningen for værkets kommende produktion på 92,50 pund/MWh i 2012-priser takket være den aftalte prisregulering nu er steget til 105 pund/MWh i de ligeledes regerings-tildelte 35 år, har EDF samtidig nedjusteret det forventede afkast til de kinesiske investorer fra 9% til 8,2%.
Imens er offshore vindkraft i Storbritannien ifølge det statslige National Audit Office faldet så meget i pris, at ny vindkraft-kapacitet i 2017 er blevet 2% billigere end atomkraft.
I Japan har industrikoncernen Toshiba efter et tab på over 53 mia. kr. besluttet at sælge sine såkaldte kronjuveler, verdens næststørste og meget profitable chips-fabrikation. Det sker for at redde koncernens liv på børsen i Tokyo. Dermed har købet af Westinghouse, der har været verdens førende indenfor atomkraftteknologi, men nu er konkursramt, atter kostet Toshiba dyrt (se Naturlig Energi august 2017). Salget af halvleder- og chipsforretningen sker til den amerikanske kapitalfond, Bain Capital, for 111,5 mia. kr. eller nogenlunde samme beløb, som Toshibas underskud og seneste ekstraudgifter på to amerkanske a-kraftbyggerier i Westinghouse-regi tilsammen løber op i. [Januar 2018]

Kul overfor nye udfordringer
54% af Europas kulkraftværker producerer ifølge den britiske tænketank Carbon Tracker i dag med underskud, og resten vil gøre det om 12 år. 27% af værkerne er varslet lukket før 2030.
Derfor var det en god nyhed for elselskaberne og kulindustrien, da EU’s energiministre i december afviste at standse den økonomiske støtte til kulkraftværkerne, sådan som EU-kommissionen havde foreslået.
EU's regeringschefer havde ellers ugen før på to-årsdagen for Paris-aftalen givet hinanden håndslag på, at der nu skal handling til for at opfylde Paris-aftalen.
I USA er andelen af kulproduceret elektricitet ifølge Union Of Concerned Scientists faldet fra 51% i 2008 til 31% i 2016, og 17% af kulkraftværkerne er lukket. Andre 4% er gået over til naturgas. 13% af de resterende værker ser ifølge UCS frem til lukning.
Alvoren for kulsektoren afspejles af, at 15 internationale investeringsbanker og forsikringsselskaber officielt har meddelt, at de vil ophøre med at finansiere og/eller forsikre kulkraftværker eller kulminedrift. Det kan standse nye projekter.
Et af dem var planlagt som en af verdens største kulminer, Carmichael i Queensland, Australien. Det indiske firma, Adani, der ejer de store landområder med kulreserver, ville som et første skridt bygge en 388 km lang jernbane til en kul-terminal på kysten ud mod det i øvrigt klima-truede Great Barrier Reef, hvorfra kullet skulle udskibes.
Det affødte voldsomme protester, også udenfor statens grænser, og fik i november Australiens fire største banker, som skulle finansiere projektet til 75 mia. kr., til at tøve. I december meddelte delstaten Queenslands genvalgte premierminister, Annastacia Palaszezuk, Australiens premierminister, at hun nedlægger veto mod et statslån på 900 mill. dollar til bygning af den påtænkte kul-jernbane.
Løftet om et veto fremsatte Annastacia Palaszezuk som et "bombe-nedslag” i valgkampens sidste dage, hvor hun stod til at tabe. Forsikringen om "ikke at bruge en dollar af skatteydernes penge" på projektet vendte ifølge analytikere valgkampen til hendes fordel. Hendes Labor-parti havde indtil da set positivt på Adani-projektet pga. udsigten til titusinder af nye arbejdspladser i de otte miner, projektet ville omfatte. [Januar 2018]

Viking Link og perspektiverne
Forbrugerprisen på elektricitet er væsentlig højere i Storbritannien end i Danmark. Samtidig har briterne udsigt til et såkaldt gab mellem el-kapacitet og forbrug i 2020’erne. Det sidste er en del af den britiske motivering for atomkraftværket Hinkley Point, som volder økonomisk hovedbrud, allerede før det er bygget.
På den danske side af Nordsøen er udsigten til et par øre højere afregningspriser for vindproduceret el blandt forventningerne til det 770 km lange Viking Link-kabel. Det samme forudses det 320 km lange Cobra-kabel på havbunden fra Danmark til Holland at medføre.
Mens Viking Link fra 2020 får en kapacitet på 1,4 GW, kan Cobra-forbindelsen, som ventes i drift allerede til næste år, transportere 700 MW.
Begge forbindelser udføres som jævnstrømskabler, hvis store fordel er, at man undgår det transmissionstab, som ville være forbundet med vekselstrømsforbindelser. Til gengæld kræver jævnstrømsforbindelserne omformerstationer til vekselstrøm på land i begge ender, før strømmen føres videre til elnettet og forbrugerne.
En anden fordel er jævnstrømskablets evne til at transportere elektriciteten over meget lange afstande, som det sker i Kina, Indien og Brasilien, hvor man er ved at realisere over 3.000 km lange forbindelser og har taget de første i brug. Formanden for det kinesiske State Grid, der står bag projekter også udenfor Kina, Liu Zhenya, ser UHVDC-forbindelserne som begyndelsen på et jævnstrømsnet, som kan forbindes jorden rundt og realisere visionen om et CO2-frit globalt elsystem, som samtidig kan bidrage til at udjævne døgnvariationer i elproduktionen fra sol og vind. [Januar 2018]

Læs mere i næste nummer af Naturlig Energi
Eller straks i Vindkraftnyheder pr. E-mail

Abonnement kan bestilles ved at klikke på det ønskede

 

 
 
 
 

Vi har 79 gæster online